Landstræner Jesper Jensen har sat navn på de 35 spillere, der skal udgøre den danske bruttotrup til VM på hjemmebane i december.
I dag havde Det Internationale Håndboldforbund deadline for indsendelse af de deltagende landes VM-bruttotrupper. Landstræner Jesper Jensen og assistenttræner Lars Jørgensen har derfor sat navne på de 35 spillere, der kan komme i betragtning til den endelige VM-trup, der først udtages i november.
Det er nemlig kun spillere fra bruttotruppen, der kan være med i den endelig VM-trup, ligesom det kun er spillere fra denne liste, der kan blive indkaldt som erstatning under slutrunden, hvis det skulle blive nødvendigt.-
Det er altid lidt af et puslespil at sammensætte sådan en bruttotrup. Vi har jo en opgave i at forsøge og helgardere os ud fra en hel masse tænkelige scenarier, sådan at hvis vi er tvunget til at skifte ud, har vi stadig gode kort på hånden. Det er derfor et relativt svært valg og noget, vi bruger meget tid på. Der er helt sikkert også andre spillere, vi kunne have taget med. Men efter nøje overvejelser tror vi på, at det er blandt disse 35 spillere, at vi kan finde en gruppe, der kan gøre det godt for Danmark i december, fortæller den danske landstræner Jesper Jensen.
Den danske bruttotrup ser således ud:
Målvogtere Sandra Toft, Györ Anna Opstrup Kristensen, Team Esbjerg Althea Rebecca Reinhardt, Odense Håndbold Amalie Milling, Team Esbjerg Louise Bak Jensen, Aarhus United
Stregspillere Sarah Iversen, Ikast Håndbold Kathrine Brothmann Heindahl, Team Esbjerg Rikke Iversen, Team Esbjerg Kaja Kamp Nielsen, Team Esbjerg Maria Schmidt Lykkegaard, Ikast Håndbold Sara Trier Hald, Viborg HK Sidsel Mejlvang, Odense Håndbold
Fløjspillere Cecilie Højgaard Brandt, Ikast Håndbold Elma Halilcevic, Odense Håndbold Trine Østergaard Jensen, CSM Bukuresti Emma Cecilie Uhrskov Friis, Ikast Håndbold Andrea Ulrikka Aagot Hansen, Odense Håndbold Freja Cohrt Kyndbøl, København Håndbold Line Mai Nørgaard Hougaard, Ikast Håndbold Anne Tolstrup Petersen, Team Esbjerg Trine Elise Wacker Mortensen, Ikast Håndbold
Bagspillere Anne Mette Hansen, Metz Handball Line Haugsted, Györ Kristina Jørgensen, Metz Handball Louise Vinter Burgaard, Metz Handball Simone Cathrine Petersen, Ikast Håndbold Mie Enggrob Højlund, Odense Håndbold Michala Elsberg Møller, Team Esbjerg Julie Mathiesen Scaglione, Ikast Håndbold Alberte Ebler, Aarhus United Christina Pedersen, Viborg HK Helene Kindberg Hansen, København Håndbold Helena Elver Hagesø, Odense Håndbold Alberte Kielstrup Madsen, NFH Mathilde Neesgaard Mogensen, CS Rapid Bucuresti
Det er stadig muligt at få fingrene i billetter til VM. Køb billetter her.
Men inden det går løs ved VM fra den 1. december, venter der blandt andet det danske kvindelandshold to EM-kvalifikationskampe mod Kosovo. Den første spilles på hjemmebane i Forum Horsens den 12. oktober.
Siden 1982 har Andreas Dyhrberg Andreassen været fast forankret i Fredericia. Han er kendt af rigtig mange fredericianere fra erhvervslivet, sportsklubberne og mediebranchen. Tidligere på året blev han valgt som Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericiakredsen. En beslutning han ikke havde svært ved at træffe, da muligheden dukkede op. For siden han var kun en knægt, har han været engageret i politik.
– Jeg gik på Fredericia Gymnasium, hvor jeg fik en fantastisk dannelse. I dag er mine ældste børn gymnasieelever, og det er virkelig interessant at følge dem, mens jeg reflekterer over mine egne oplevelser. En god ungdomsuddannelse er afgørende for et ungt menneske. Den fik jeg, siger Andreas.
Han fortsatte direkte på historiestudiet på Syddansk Universitet i Odense, hvor han også boede, mens han læste. Det gav ham et nyt perspektiv i forholdet til Fredericia. Han begyndte at se det gode, som odenseanerne var i stand til at gøre ved deres by. Når han kom hjem til familien i Fredericia, tænkte han tit leverpostej:
– Dengang skete der ikke meget i Fredericia. Ofte var der stendødt i byen. Man måtte tage andre steder hen, hvis der skulle opleves noget. Men i Odense havde man alt lige ved siden af. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, hvor jeg ville bo, da jeg blev færdiguddannet som historiker. Så jeg købte hus i Fredericia. Her er jeg født. Her hører jeg hjemme. Sådan er det.
Men blandt de jævnaldrene og barndomskammeraterne fra Fredericia havde man ambitioner. Andreas blev selv en del af håndboldklubben i byen. Nu som direktør, men i en tid, hvor man ikke havde nogle penge til ret meget, forklarer han om den tid. Vi havde kampgejsten, viljen og et utroligt sammenhold.
Rigtig meget startede ude i håndboldklubben, hvor mange af de store erhvervsfolk dengang var med til at forme et nyt Fredericia. Men der skulle kæmpes for økonomien i klubben. I den sidste ende fik vi jo samlet en gruppe stærke folk, hvor ikke mindst Bent (Bent Jensen, red.) blev en kæmpe drivkraft og ressource. Vejen frem mod det, vi har i dag, blev grundlagt dengang. I dag er jeg primært med til at sponsorere klubben, men min sjæl er fast forankret i sporten i Fredericia. Jeg nyder at være på stadion til fodbold eller se håndbold i arenaen, uddyber Andreas.
Andreassen har altid mange jern i ilden, og han arbejder i dag med kommunikation i brandfixer.dk. Erfaringen med at få sammenhæng i budskaber, se verden fra erhvervslivets realiteter, har han også lært undervejs i rejsen fra en grå industriby, til en kulturel perle:
– I vores generation tog vi afsked med den grå tankegang. Vi begyndte at udvikle og skabe nye muligheder. I løbet af et enkelt årti har forandringerne været massive. Centrum af Fredericia er noget helt andet end i 2010. Jeg tror ikke, man bare kan pille en enkelt ting ud og pege på den som årsag. Men hvis jeg skal pege på noget, så er det den nye generation, som jeg selv er en del af. Vi ville noget andet med byen, og vi gjorde det bare. Byggede forretninger, cafeer, virksomheder, lavede koncerter, stærke sportsfællesskaber og meget mere. Man kan sige at mange arbejderbørn blev iværksættere.
Baggrunden som barn af en arbejderfamilie er tydelig. Andreas voksede op i betonkomplekserne i Sønderparken, mens han brugte krudtet på fodboldbanen, i musikøvelokalerne eller i politik. Han var optaget af samfundet. Af den måde vi tager os af hinanden. På godt og ondt. Min morfar kom ud for at tjene på en gård, da han var 10 år gammel. Han røgtede køer fra klokken fire om morgenen. Senere blev han teglværksarbejder. Selv da han var oppe i halvfjerserne, arbejdede han om natten med at vaske busser.
– Min far passede et job på vores berygtede gødningsfabrik, hvor vi i dag har Kanalbyen. Mens min mor arbejdede for hjemmeplejen i Fredericia. Så ingen kan påstå, at jeg er født med en guldske i munden. Samtidig har det givet mig en baggrund for at forstå, hvad der sker blandt almindelige mennesker i hverdagen. Jeg kan forholde mig til de problemer, for i min barndom oplevede jeg det via mine forældres venner, siger Andreas.
Selvom Andreassen ikke har været aktiv i politik i mange år, så er han sikker på, at det er en god plan, som Socialdemokratiet i Fredericia har lagt. Byen har ikke været repræsenteret i Folketinget siden Jacob Bjerregaard blev valgt, og det ærger ham gevaldigt:
– Vi er så stor en by, at det er helt galt, hvis vi ikke har en stemme på Christiansborg. Men det er som om, at folk ikke stemmer personligt på Fredericia-kandidater. Ofte stemmer de på den, der står øverst på stemmesedlen. Det giver ikke mening. Men et sted at starte er, at have en lokal på papiret, hvor man skal sætte sit kryds. Jeg er født i Fredericia. Så den del er på plads. Den anden del handler om at forklare vælgerne, hvad de får ud af at stemme på mig til Folketinget. Nu har der jo været valg i slutningen af forrige år, så der er nok noget tid endnu, til der skal stemmes igen. Den tid bruger jeg på at møde folk. At lytte til Fredericia. For mig er det afgørende, at vi finder ud af, hvordan byen kan komme tilbage på Christiansborg.
Andreas vender tilbage til fortællingen om den nye generation. Men denne gang om den næste generation der er på vej. De befinder sig i en anden virkelighed.
– Jeg har selv fået en del børn. Nu har jeg en, der er blevet voksen og kører bil. Mens jeg har nogle, der skal afleveres i 0. klasse og den yngste på snart to år hjemmepasses. Så jeg kan med en vis ret påstå, at jeg favner bredt. Men det giver mig et godt billede af, hvordan Fredericia fungerer i dag. Jeg tænker her på, hvordan velfærdssamfundet skal se ud i fremtiden. Hvordan mine børn og børnebørn skal opleve byen. For mig handler det om, at vi skal lære at prioritere. Der er kernevelfærd, og så er der flødeskum. Som erhvervsmand ved jeg, at der skal hentes penge ind, hvis man vil dele noget ud. Og som arbejderbarn ved jeg at samfundet skal tage sig af de svageste. Men vi skal være bedre til at undgå uendelige kontrolapparater, der måske virker til at kunne spare os penge, for i den sidste ende bare at koste os meget mere på dårligt fungerende medborgere. Vi skal have helhedssynet tilbage i velfærdssamfundet, mener Andreassen.
Af det moderne kommunikationssamfund udfordrer den kommende generation, er Andreas ikke i tvivl om. Det handler om hvor stærkt det hele skal gå, samtidig med at reflektion og fordybelse ender i skraldespanden. For en by som Fredericia er børnene afgørende, hvis man vil bryde den traditionelle arv, hvor sociale problemer føres videre til den næste generation. Han mener derfor, at der skal bruges mere tid på dannelse og værdier:
– Det er måske byens største udfordring, at vi som gammel industriby har haft et stort problem med alt for mange udenfor arbejdsmarkedet. Eller for få med en god uddannelse. Vi er naturligvis på vej, og der er sket mange fremskridt de sidste 30 år. Men vi mangler endnu et ryk, hvis vi skal have alle med. Boligorganisationerne har gjort en stor indsats for at få deres boligområder væk fra ghettolisten. Der har man et konkret eksempel på, hvordan en ændret tankegang kan rykke på koncepterne. Nu er man så ikke på den ghettoliste mere, og områderne kan forny sig og blive til noget helt andet, end det de var. Det handler ikke bare om pæne facader. Det handler også om at gøre op med en bestemt tankegang. Det med at man bare har ret til det ene eller andet, men ikke skal gøre noget selv for det. Her spiller det moderne kommunikationssamfund en rolle også, fordi vi har andre muligheder for at komme i kontakt med hinanden, end for bare 20 år siden. Unge måler sig fra minut til minut via deres digitale adgange. Hvis vil former vores lokalsamfund ud fra en mere målrettet plan om at forme tanker i unge, deltage på deres præmisser, så når vi måske længere ud. Her tror jeg på at sport, fritidstilbud og gode voksne er afgørende.
Det store fokus på mulighederne er et gennemgående træk ved Andreas Dyhrberg Andreassen. Men fra dag til dag færdes han i gaderne, på volden og blandt folk. Og derfor tror han på, at mange gerne vil have mere tid:
– Det er en helt undervurderet faktor i forbindelse med sociale udfordringer, at mange mennesker ikke har tid nok. Jeg drømmer om, at kan knække kurven ved at teknologien skaber mere tid for os. Her spiller den kommende generation en afgørende rolle for Fredericias fremtid. For vi skal til at indstille os på, at vi er et videnssamfund. Der er brug for uddannelsespladser, nye muligheder for ungdommen og teknologien. Samtidig vil en satsning for det digitale udvikling, kombineret med den grønne teknologi, kunne skabe et nyt Fredericia. Vi er gået fra fabrikker og skorstene, en grå bymidte og nogle betonparker, og frem til en bæredygtig udvikling. Den står vi midt i. Derfor ønsker jeg som politiker at investere i både digital dannelse og velfærd, hvor mulighederne udnyttes til at forme samfundet. En by, der vokser, og som finder sin rette plads i Danmark, hvilket betyder, at vi skal have en stemme i København, slutter Andreas.
Hallur Joensen gæster Fredericia på lørdag. Han har aftalt med Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Fredericia, at han ikke skal have honorar for det. Alt overskud fra koncerten går til Kræftens Bekæmpelse lokalafdeling.
Joensen modtog i 2014 Faroese Music Awards som årets mandlige sanger i pop/rock kategorien. Fra 2016-18 var han bosat i Danmark, men bor nu på Færøerne igen. For en stund vender han tilbage til Danmark på lørdag, da han spiller en koncert i gymnastiksalen på den gamle Købmagergade Skole.
– Han har en bekendt i Fredericia og ville gerne støtte Kræftens Bekæmpelse. Vi kiggede efter et sted, hvor vi kunne holde koncerten, og fik så stillet gymnastiksalen til rådighed, siger Henning Due Lorentzen, der sidder i lokalbestyrelsen.
Til koncerten kommer der omkring 100 betalende gæster. Deres entrépris går til Kræftens Bekæmpelse, og derudover vil der være salg af mad og drikke.
– Vi tror på, at vi får en god lørdag, og synes det er megafedt, at Hallur Joensen kommer her, siger Henning Due Lorentzen.
Dørene til koncerten åbner kl. 19:00, mens musikken starter kl. 20:00.
Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord har i år modtaget 22 ansøgninger for et samlet beløb på næsten tre gange puljens størrelse, som er 4 mio. kr. På baggrund af den store interesse for at udvikle metoder til at undersøge og oprense jord- og grundvandsforureninger i Region Syddanmark har regionsrådet besluttet at fortsætte puljen som led i budgetforliget for 2024.
Da 2023-ansøgningsfristen for Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord randt ud 1. september, havde puljen modtaget ansøgninger for i alt 11,8 mio. kr. – næsten tre gange puljens størrelse på 4 mio. kr.
Den store interesse glæder Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark.
– Det er positivt, at der er så mange ansøgninger. Det viser, at interessen for at udvikle nye teknologier og oprensningsmetoder på jordforureningsområdet er stor. Samtidig ser vi flere ansøgninger, der bygger på spændende partnerskaber mellem fx virksomheder, universiteter, andre regioner, laboratorier, udenlandske firmaer og vandselskaber. Det er der stor værdi i, fordi forureninger ofte er komplekse. Vi har brug for at inddrage alle relevante aktører, den nyeste viden og de nyeste metoder i arbejdet med at fjerne giftige kemikalier og skadelige stoffer, så de ikke udgør en risiko for vores sundhed og drikkevand, siger Poul Erik Jensen.
22 projekter kæmper om puljemidler
I alt har 22 forskellige teknologiudviklingsprojekter søgt om puljens midler i år. Der er tale om projektidéer, der skal være med til at udvikle og opbygge viden og nye metoder inden for undersøgelse og oprensning af jord- og grundvandsforureninger i Region Syddanmark. Det gælder inden for både de store generationsforureninger, PFAS-forureninger og forureninger med andre stoffer, som påvirker mennesker eller kræver mange ressourcer.
Hvilke af de 22 projekter, der ender med at få tildelt de 4 mio. kr. i 2023, bliver afgjort inden årets udgang, når regionens miljøeksperter har gennemgået og vurderet alle ansøgninger.
Fakta om Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord
Det er anden gang, at regionsrådet uddeler penge fra Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord.
Puljen på to gange 4 mio. kr. blev afsat i regionens budgetforlig for 2022. Til den første ansøgningsrunde i 2022 fik puljen ansøgninger fra i alt 26 projektidéer til et samlet beløb på 19,8 mio. kr. Ni projekter endte med at få øremærket de første 4 mio. kr.
Regionsrådet har i det netop indgåede budgetforlig for 2024 afsat midler til, at puljen kan fortsætte i 2024. Puljen stod ellers til at udløbe i år.
Region Syddanmark har meddelt, at der alligevel ikke kommer en privat fødeklinik i Kolding, selvom den var sendt i udbud. Susanne Eilersen (O) var tilbage i 2014 selv en af fortalerne for det. Hun mener, at grunden til ingen har slået til på den private fødeklinik er, at der var for et lille udbud, som dermed ikke var attraktivt for en privat aktør.
Orglet i Trinitatis Kirke i Fredericia skal renoveres. Bag det omfattende projekt står Marcussen & søn, som Daniel Christensen er en del af. De er begyndt det omfattende arbejde, som skal være færdigt inden festlighederne omkring 6. juli-dagene i 2024.
Det er et omfattende projekt, der er sat i gang i Trinitatis Kirke i Fredericia. Det store orgel, der dag efter dag, danner toner og rammer for kirkens sangunivers skal renoveres. Daniel Christensen fra Marcussen & søn forklarer, at det er ikke en nem opgave, det kræver faktisk rigtig mange timer.
– Det er et stort projekt at renovere et orgel. Mange, der ikke kender til et orgel, tænker på selve facaden man ser, og de piber man ser. Men der er 1000 piber inde bagved, når man renoverer sådan et projekt, så skal man have alle 1000 piber ud, hvilket er en svær proces, når nogle piber er fem meter lange og den mindste 8mm. Det kræver mandetimer, fortæller Daniel Christensen.
Der er sat en deadline, og den deadline kan ikke overskrides; orglet skal være renoveret, når 6.julifestlighederne løber af stablen igen i 2024.
– Vi skal være færdige til 5. juli. Vi startede allerede i sommer, hvor vores tegnestue blev sat på opgaven. I den forbindelse bliver der også designet et mobilt spillebord, der kan stå i kirken. Processen er i gang, nu er vi i kirken, hvor det synlige arbejde for folk, der kigger forbi, er i gang. Det mobile spillebord er i øvrigt på hjul. Det fungerer digitalt ved, at organisten kan sidde i kirken og spille på orglet. Det er også spillebord, hvor man kommer til at kunne se organisten, hvilket er en udvidelse af orglet, der indtil nu kun har haft et spillebord ved orglet.
Daniel Christensen er 7. generation hos Marcussen & søn, der arbejder med at renovere orgel. Virksomheden startede i 1806.
– I virkeligheden er der mange traditioner, der følger med en gammel virksomhed. Jeg er ikke født ind i familien, men jeg har det sammen med Eva og Claudia Zachariasen, der er i direkte linje med Jørgen Marcussen, der startede Marcussen & søn i 1806. Der følger mange stolte traditioner med, men vi er meget stolte over dem og glade. Men det handler i bund og grund om at drive virksomhed som tømreren og elektrikeren på hjørnet. Der skal nogle ordre ind, og det er ikke blevet nemmere med tiden. Ordrer hænger ikke på træerne, der skal kæmpes for dem, siger Daniel Christensen og uddyber:
– Det tager lang tid at lave et orgel. Vores primære kunde er den danske folkekirke, men man kan sige, at man saver selv den gren over, man sidder på, når man bygger ting, der holder. Men så er der ting som her i Trinitatis Kirke, et spændende projekt. Vi har lige afsluttet et projekt i Fredensborg Slotskirke, et projekt vores eget firma har bygget i 1846. Det er et særligt arbejde at arbejde med historiske instrumenter. Trinitatis Kirke er også stolte af deres.
Det er ikke bare en helt almindelig opgave at udskifte piber i et orgel. Det kræver stor ekspertise, viden og dygtige hænder. Det er nemlig i sidste ende håndformede piber, der sættes tilbage i instrumentet.
– Orglet her i Fredericia er virkelig spændende, det er ikke bare et lille orgel. Det har mange registre – de knapper, som organisten trækker i. Det er de knapper, der definerer den klang og lyd, der kommer ud. Der er piber tilbage fra 1920erne, der giver en særlig klanglig lyd til instrumentet. Det er ombygget i 1974 og 1994, det gør, at det klangligt gør det spændende at arbejde med. Det er også spændende for os at lave et fritstående spillebord. Det sker ikke så tit, at man får sådan en opgave. Det stiller nogle krav og giver os nogle spændende udfordringer, fortæller Dennis Christensen og slutter:
– Piberne fra facaden skal fornyes med nye piber. De skal stå samme sted bagefter, når vi har lavet lidt ændringer, så det klangligt lyder lidt anderledes. Vi starter med at støbe metallet på vores værksted i Aabenraa. Vi laver en lagering af bly og tin, hvorefter vi høvler piberne. Herefter går vores pibemager i gang med at forme piberne med hænderne. Til hvert register i spillebordet er der 56 piber. Så når et instrument har 40 stemmer, så bliver det mange piber i et orgel. Tre stemmer udskiftes denne gang med nye piber, men alle tages ud for at arbejde med det. Der bliver støvsuget, og der er nullermænd, der kan have været der i 30 år. Det kræver en grundig rengøring. Derudover skal det tekniske anlæg gennemgås og ombygges, så man får en bedre fornemmelse af orglet. Der er virkelig mange ting at holde styr på, når man skiller det hele ad.
Sundhedsstyrelsen udgiver notat, som beskriver sundhedsfaglige overvejelser ved en grænse for fri abort på forskellige tidspunkter i graviditeten. Notatet kommer ikke med anbefalinger til en bestemt ugegrænse for den fri abort.
I notatet beskrives gældende lovgivning, praksis og anvendt teknologi i forbindelse med abort på forskellige tidspunkter i graviditeten.
Abort er et sikkert indgreb i Danmark, uanset hvornår i graviditeten det gennemføres. Der er sket en sundhedsfaglig udvikling i for eksempel de anvendte teknikker, som gør, at den nuværende grænse ved udgangen af uge 12 ikke kan begrundes sundhedsfagligt.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at det ikke vil medføre hverken flere eller senere aborter, hvis man politisk beslutter at hæve grænsen for den fri abort. Det baseres blandt andet på, at aborter foretages stadigt tidligere i graviditeten, at langt hovedparten af de kvinder, der anmoder de regionale abortsamråd om tilladelse til abort, får tilladelse, samt at lande, der har ændret grænsen for fri abort ikke har observeret en efterfølgende stigning i antallet eller tidspunktet for aborter.
Unge i alderen 15-17 år kan generelt på andre områder give samtykke til behandling i det danske sundhedsvæsen, og Sundhedsstyrelsen kan ikke pege på sundhedsfaglige årsager til, at dette ikke skulle kunne gælde for abort.
I notatet beskrives fordele og ulemper ved abort på forskellige tidspunkter i graviditeten. Der er desuden fokus på at beskrive de grænser for abort, der er fastsat gennem praksis i for eksempel abortsamrådene. Desuden belyses de særlige forhold vedrørende samtykke, der gælder 15-17-årige, som ønsker en abort. Notatet kommer ikke nærmere ind på etiske overvejelser i relation til ændrede abortgrænser.
Notatet er udarbejdet på baggrund af en bestilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og skal anvendes som fagligt grundlag i forbindelse med politiske drøftelser om grænsen for fri abort samt om de 15-17-åriges ret til abort uden forældresamtykke.
Det grænseløse arbejde er hoppet ind under dynen i sygesengen hos mange danskere. I en ny befolkningsundersøgelse svarer 39 pct., at de indenfor det seneste halve år har arbejdet hjemmefra, selvom de var syge.
Når du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du fokusere på at blive rask. Det er ikke meningen, at du skal arbejde.
Sådan burde det være, men sådan er det langt fra for alle. Det viser en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.079 erhvervsaktive danskere, som Analyse Danmark har lavet for IDA. I undersøgelsen svarer 39 pct., at de indenfor de seneste seks måneder har arbejdet hjemmefra på trods af, at de rent faktisk var syge.
Det svarer til, at flere end 1,1 mio. erhvervsaktive danskere også tager sig af arbejdet, selvom næsen løber, de har feber i kroppen, og koppen med kamillete og honning er indenfor rækkevidde. Til sammenligning svarer blot hver tredje i undersøgelsen, at når de er syge, så sygemelder de sig, og så arbejder de ikke.
-Det er chokerende, at så mange også griber boldene fra sygesengen. Der er ingen gråzoner. Hvis du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du have tid og ro til at blive rask. Det betyder, at du ikke skal arbejde, mens du er syg. Jeg vil stærkt opfordre alle ledere og arbejdsgivere til at være tydelige i deres forventningsafstemning og gøre det klart for alle deres medarbejdere, at de naturligvis ikke skal arbejde, når de er syge, siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.
Malene Matthison-Hansen mener, at nedlukningerne under corona-pandemien har haft uheldige bivirkninger, som vi ser nu. Vi har været for tilbøjelige til ukritisk at hylde fleksibilitet som noget saliggørende for vores arbejdsliv uden skelen til de negative konsekvenser, som uhæmmet fleksibilitet fører med sig.
-Det ser vi resultatet af nu. Grænsen mellem arbejde og privatliv blev særligt under nedlukningerne uklar for mange, og det døjer vi med nu. Det værn skal vi have genetableret, og det handler helt enkelt om at skabe klare forventninger om løsningen af opgaverne. Når den ikke er på plads, skaber det en kultur, hvor det er vanskeligt at trække stikket og koncentrere sig om at blive rask, når man er syg uden, at man har dårlig samvittighed. Det skaber en stor utryghed for den enkelte, hvis man er usikker på, om man gør sit arbejde godt nok. Og så kan det være svært at holde computeren slukket, selvom man er syg, siger Malene Matthison-Hansen, som også har et godt råd:
-Spørg dig selv, hvad du ville sige til din ven eller partner, hvis vedkommende arbejder, mens de er syge. Vi har ofte nogle urealistiske forventninger til os selv, som vi ikke kunne finde på at lægge ned over andre. Hvis ikke du ville råde din ven til at arbejde med influenza, skal du heller ikke gøre det selv, siger hun.
Sdr. Omme Fængsel udvides med 200 ekstra pladser, så det samlet får 422 pladser og dermed bliver landets største fængsel for afsonere.
Mandag den 2. oktober tager justitsminister Peter Hummelgaard første spadestik, når udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel officielt går i gang.
Sdr. Omme Fængsel er i dag et åbent fængsel med 222 pladser, men som en del af kriminalforsorgens flerårsaftale 2022-25 blev aftalepartierne enige om at etablere 200 nye pladser i fængslet. Den samlede kapacitet bliver dermed 422 pladser, hvilket gør det til landets største fængsel for afsonere.
Justitsminister Peter Hummelgaard glæder sig over de kommende 200 ekstra fængselspladser – men understreger, at det ikke kan stå alene:
-Vi har hårdt brug for både flere fængselspladser og flere fængselsbetjente i Danmark. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan begynde arbejdet med at udvide Sdr. Omme Fængsel med 200 ekstra fængselspladser – det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det falder på et tørt sted. Men det kan ikke stå alene. Vi arbejder fortsat på højtryk for at lette presset på de danske fængsler landet over, både ved at sikre fængselspladser og flere kolleger til vores dygtige fængselsbetjente, der yder en kæmpe indsats i en presset tid, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
De 200 nye pladser er fleksible pladser. Det vil sige, at de som udgangspunkt er lukkede fængselspladser, men også kan ombygges til arrestpladser eller anvendes som åbne fængselspladser, hvis der opstår et særligt behov.
Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, glæder sig over udvidelsen, og understreger også behovet for at øge den samlede bemanding i kriminalforsorgen for at håndtere det stigende belæg.
-Vi arbejder sideløbende med at øge både kapaciteten og bemandingen for at få kriminalforsorgen tilbage i balance. Med udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel sikrer vi et markant løft af kapaciteten, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank (V), ser frem til, at de nye pladser er i drift:
-Jeg ser frem til, at vi i Sdr. Omme tager det første spadestik til Danmarks største fængsel. Samtidig glæder jeg mig til at takke fængslets medarbejdere for deres store indsats i det daglige. Jeg ved, at de er særligt optaget af relationen til de indsatte, og at hverdagen i fængslet skal ligne hverdagen uden for mest muligt. Det betyder blandt andet, at de indsatte er beskæftiget i løbet af dagen med enten arbejde, ud-dannelse eller behandling, og det tror jeg er en vigtig del i at blive klar til at kunne begå sig uden for fængslet, siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.
Pladserne forventes idriftsat ultimo 2025.
Sdr. Omme Fængsel består i dag af en bygningsmasse på cirka 28.000 kvadratmeter. Udvidelsen betyder yderligere 19.000 kvadratmeter og vil bestå af bygninger med celler samt dertilhørende beskæftigelsesbygning med værksted og skole samt en købmand. Der skal desuden opføres idrætshal samt et fælleshus til sociale formål. Udvidelsen sker i tilknytning til det eksisterende fængsel og dermed på egen matrikel.
Ligesom resten af EU forlænger Danmark opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine frem til marts 2025.
Der er fortsat usikkert, hvordan krigen og forholdene i Ukraine vil udvikle sig.
Det er baggrunden for, at EU-landene under et rådsmøde i dag har besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine med yderligere et år.
Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af EU-lovgivningen på området, men for regeringen og det folketingsflertal, der i marts 2022 vedtog særloven for fordrevne fra Ukraine, er det vigtigt, at der i Europa er et stærkt samarbejde i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine. Derfor har Danmark en særlov, der i vidt omfang svarer til EU-lovgivningen.
Den har regeringen med opbakning fra SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre nu besluttet at forlænge. Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen, mens de har opholdstilladelse.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:
-Desværre er der ikke udsigt til, at Putins barbariske angrebskrig i Ukraine stopper foreløbigt. Det er en helt ekstraordinær situation, og derfor er det også det eneste rigtige, at vi forlænger særloven. Mange ukrainere er trods deres svære situation lykkedes med at få arbejde her i landet, hvilket jeg synes er meget positivt. Vi vil efterfølgende se nærmere på, om der er behov for justeringer af særloven. Men i første omgang er jeg glad for opbakningen til, at vi fortsat kan bidrage til modtagelsen af de mange ukrainere, der er rejst ind i EU som følge af krigen.
Venstres udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede udtaler:
-Jeg er meget tilfreds med, at særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges. I Venstre støtter vi helhjertet op om Ukraine og deres frihedskamp. Derfor skal vi naturligvis også hjælpe de ukrainere, der er flygtet fra krigen, og sikre dem ordentlige forhold, mens de opholder sig her i Danmark. Det er imponerende, hvor mange ukrainere i Danmark, der er i arbejde. Det skal de naturligvis fortsat have mulighed for, og deres børn skal have mulighed for at komme i daginstitution og skole.
Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører Mohammad Rona udtaler:
-Krigen i Ukraine er barsk – derfor er der svært at se en ende på krigen. Jeg er rigtig glad for at vi nu kan forlænge særloven. Ukrainerne har vist at de vil Danmark og de har fra dag ét bidraget til samfundet. Og nu skal vi gøre hvad vi kan for at de føler sig hjemme her i landet.
Socialistisk Folkepartis udlændingeordfører Carl Valentin udtaler:
-I SF er vi utrolig stolte af den brede opbakning til Ukraine, som både danskerne og det danske Folketing har udvist. Det har også været inspirerende at se den store solidaritetsfølelse man har udvist med et beslægtet demokrati under angreb fra den tyranniske galning Putin, på tværs af Europa. Det gælder også, og måske især, når det kommer til modtagelse af flygtninge. Derfor ser SF det som en selvfølge at udvide særloven så længe, der ikke er fred i Ukraine.
Konservatives udlændinge- og integrationsordfører Brigitte Jerkel udtaler:
-Det er vigtigt, at vi står sammen og støtter Ukraine i deres kamp for frihed. Derfor er jeg glad for, at vi nu forlænger særloven, så vi fortsat kan hjælpe de fordrevne ukrainere, og så de kan tage del i samfundet, mens de er her.
Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund udtaler:
-Enhedslisten støtter en forlængelse af Ukraine-særloven. Vi er glade for, at den har givet de ukrainske krigsflygtninge gode muligheder for at finde sig til rette i det danske samfund. Faktisk burde den behandling, ukrainerne har fået, været et forbillede for, hvordan vi behandler flygtninge fra alle krige og borgerkrige – også fra eksempelvis Syrien og Somalia. Knap 30.000 ukrainske krigsflygtninge er i september 2023 registreret med bopæl en dansk kommune. Det viser, at Danmark kan modtage langt flere flygtninge, end vi har gjort i årene siden de store stramninger af udlændingeloven i 2015 og 2016.
Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører Steffen Jensen udtaler:
-Det ukrainske folk er udsat for den mest modbydelige krig fra Vladimir Putin og hans lakajer. I den forbindelse er det kun positivt hvis vi i Danmark kan give de flygtede ukrainske familier ophold og arbejde, så de ukrainske tropper ved fronten kan fokusere på fjenden.
Radikale Venstres udlændinge- og integrationsordfører Christian Friis Bach udtaler:
-I Radikale Venstre glæder vi os over, at vi forlænger særloven for Ukraine, så vi dermed får givet sikkerhed og vished for fremtiden for de mange ukrainere, som har skabt sig et liv og en hverdag her i landet. Det er det eneste rigtige i denne situation, hvor forholdene i Ukraine fortsat er præget af stor usikkerhed for fremtiden.
