17.3 C
Copenhagen
tirsdag 8. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Politikere gør ikke mere ved partileders uberettigede tilskud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Medlemmerne af Præsidiet er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere i sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig. Lederen af Liberal Alliance fik uberettiget tilskud til dobbelt husførelse og en lejlighed stillet til rådighed af Folketinget.

Folketingets Præsidium har på et møde den 21. marts 2023 afsluttet sin behandling af henvendelsen om sagen om Alex Vanopslaghs (LA) brug af en medlemsbolig.

Søren Gade. Foto: AVISEN

– Vi har i Præsidiet haft en grundig drøftelse af sagen, og vi er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere, siger Folketingets formand Søren Gade.

Det daværende Præsidium afsluttede en lignende sag i 2015 med at tage til efterretning, at det pågældende medlem frasagde sig en medlemsbolig og tilbagebetalte godtgørelsen for dobbelt husførelse for den periode, hvor medlemmet ikke var berettiget til en medlemsbolig.

– De to sager ligner hinanden, og vi har lagt vægt på, at de blev afsluttet med samme resultat, siger Søren Gade.

Præsidiet satte sagen på dagsordenen, efter at Peder Hvelplund (EL) tirsdag den 14. marts 2023 skrev til Folketingets formand med baggrund i pressens behandling af sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig.

I sin henvendelse bad Peder Hvelplund Præsidiet tage stilling til, hvorvidt der var grundlag for at anmelde Alex Vanopslagh til politiet for hans uretmæssige brug af en bolig, som Folketinget havde stillet til rådighed.

– Der er gode principielle grunde til, at Folketinget er – og generelt bør være – meget tilbageholdende med at indgive politianmeldelse mod et medlem af Folketinget. Det hænger bl.a. sammen med, at det også er Folketinget, der – hvis der i en sag eventuelt måtte blive rejst tiltale – skal tage stilling til spørgsmålet om samtykke til tiltalen. Det følger af grundlovens regler om parlamentarisk immunitet, siger Søren Gade.

Havneselskab med bedste årsresultat nogensinde

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
COO Morten Højrup, CEO i Taulov Dry Port A/S Jesper Gemmer, CEO i ADP A/S Rune D. Rasmussen og CFO Michael Overgaard Andersen

ADP fortsætter væksten og leverer i 2022 selskabets bedste årsresultat nogensinde med rekordhøj vækst i både omsætning og indtjening. I et år med en markedssituation præget af større usikkerhed som følge af stigende inflation og et energimarked i forandring leverer ADP’s samlede kerneforretning i 2022 på et historisk højt niveau. Flere forretningsområder leverer tocifrede vækstrater i tonnagen. Den fortsatte historiske vækst tydeliggør ADP-havnenes store betydning for vækst og jobskabelse for ejerkommuner og for samfundet som helhed.

Med en samlet omsætning på 195,8 MDKK svarende til en fremgang på 10,2% og et tilfredsstillende driftsresultat (EBITDA) på 94,2 MDKK, som er 6,6% bedre end i 2021, bliver 2022 et historisk godt år. Driftsresultatet er eksklusive værdireguleringer på ejendomme.

Det meget tilfredsstillende 2022-resultat indstilles til godkendelse på ADP-generalforsamlingen den 28. marts 2023.

ADP leverer i 2022 et resultat efter skat på 106,1 MDKK mod et 2021 resultat på 104 MDKK. Resultatet efter skat indeholder værdiregulering på selskabets investeringsejendomme.

Den samlede godsomsætning på havnene i Nyborg og Fredericia ender på 8,2 mio. tons gods mod 7,6 mio. tons i 2021, hvilket er en vækst på 7,9 %.

Styrket markedsposition og all-time high på containere

De seneste års vækstinitiativer og igangsatte investeringer har styrket ADP’s markedsposition med nye forretningsområder, stigende godsmængder, en ejendomsportefølje i hastig udvikling samt en fremtidssikret havneinfrastruktur. ADP har i 2022 mærket effekten af havnenes store betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og for opretholdelse af forsyningskæderne for produktions Danmark i en tid med stigende uforudsigelighed på flere markeder.  

Med vores havnekapacitet, vanddybde, udstyr, faciliteter samt dedikerede medarbejdere på havneterminalerne har vi håndteret rekordhøje volumener på ADP-havnene, hvor især containere og fast-bulk har ligget på et meget højt niveau igennem året.

Fast bulk har leveret en samlet vækst på 22,9 % svarende til 270 tusind tons. Med en fremgang på 113 tusind tons svarende til en vækst på 22,2 % leverer agribulk et væsentligt bidrag hertil.

Containerforretningen har igennem hele året ligget på et ”all time high” niveau og sætter endnu en rekord med 110.646 TEU mod 104.284 TEU i rekordåret 2021, svarende til en stigning på 6,1 %.

– Vores samlede kerneforretning har leveret på et ekstraordinært højtniveau, hvor både helårs effekten af udlejningsaktiviteterne i Taulov Dry Port og rekordhøje godsmængder inden for flere forretningsområder som containere, agribulk og biobrændsel bidrager til det historisk gode resultat. De rekordhøje volumener på havneterminalerne igennem 2022 er en påmindelse om, at ADP-havnene spiller en vigtig rolle i samfundet, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S og fortsætter:

– På trods af at 2022 har været et år med stor usikkerhed i den kommercielle værdikæde, finansiel ustabilitet med stigende renter og urealiserede tab på værdipapirer, er det rigtigt fornuftigt, at vi leverer det bedste årsresultat nogensinde. Vores medarbejdere har – ligesom under de to foregående Corona-år – skulle vænne sig til en ny situation, hvilket har krævet en ekstraordinær holdindsats af alle medarbejdere.

Udvikling af havneinfrastruktur med stor respekt for nærområder

Den kommende havneudvidelse i Fredericia og den fortsatte udvikling af Taulov Dry Port – med det store fokus på bæredygtighed og klimahensyn i ejendomsinvesteringerne – er med til at fremtidssikre kapaciteten til fremtidens vækst, miljørigtige transportformer og den grønne omstilling. Udviklingen af ADP-havnene er tænkt ind med stor respekt for nærområder.

ADP’s havne ligger i vækstområder, og den historiske vækst i både omsætning og indtjening viser havnenes store betydning som drejeskive for vækst, udvikling og jobskabelse i ejerkommuner og nærområder.

I ADP’s bestyrelse er der stor tilfredshed med årets resultat, og Bestyrelsesformand Erik Østergaard udtaler i forbindelse med selskabets årsresultat:

– Bestyrelsen glæder sig over, at ADP leverer endnu et historisk godt resultat med høj vækst i omsætning og et særdeles solidt driftsresultat. ADP har aldrig stået stærkere som et moderne havne- og infrastrukturselskab, og med årets erhvervspris 2022 i Fredericia modtog alle i ADP en velfortjent anerkendelse for de gode resultater. Planlagte investeringer i den kommende havneudvidelse i Fredericia og skalering af dry port konceptet giver et potentiale for yderligere vækst til gavn for nærområder og ejerkommuner i de kommende år. En stor tak til ADP’s medarbejdere og ledelse for en ekstraordinær indsats i 2022 og samtidig en stor tak til ADP’s aktionærer for det gode samarbejde, siger Erik Østergaard.

Næstformand for bestyrelsen, Borgmester i Fredericia, Steen Wrist, glæder sig også over det flotte resultat og den gode udvikling:

– Der er ingen tvivl om, at vi med ADP og Fredericia Havn har en enorm drivkraft i udviklingen af Fredericia. Specielt det store fokus på den grønne omstilling – bl.a. med udviklingen af Taulov Dry Port – er med til at tiltrække nye virksomheder og styrke Fredericia som transport- og logistikknudepunkt. En stor ros til alle medarbejderne hos ADP, der er nøglen til, at selskabet endnu engang leverer et historisk godt resultat i en svær tid.

ADP’s bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen, medlem af Fredericia Byråd og formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune er meget tilfreds med årets resultat:

– ADP genererer et meget flot driftsoverskud på 94,2 MDKK og dermed igen udbytte til aktionærerne, men endnu vigtigere er det, at ADP er med til at skabe arbejdspladser og bidrage til en grønnere fremtid til gavn for borgerne, bl.a. med etablering af PtX-infrastruktur. Vi skal i Fredericia turde gå forrest med den grønne omstilling til gavn for hele Danmark, og her er ADP bestemt også et forbillede.

FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.

Den globale opvarmning har allerede alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden. Enhver stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører til mere ekstremt vejr og øger risikoen for f.eks. tab af biodiversitet, fødevaresikkerhed og menneskeliv.

Det konkluderer FN’s Klimapanel, IPCC, der netop har offentliggjort en synteserapport samt et kort sammendrag til beslutningstagere – Summary for Policymakers (SPM) – der sætter punktum for den sjette hovedrapport.

– Videnskaben taler sit klare sprog. Den globale gennemsnitstemperatur stiger, hvilket allerede i dag har omfattende og irreversible konsekvenser for kloden og os mennesker – både vores sikkerhed og vores materielle værdier, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:

– FN’s Klimapanel gør det klart for beslutningstagerne, at vi kender løsningerne til at modvirke klimakrisen, men understreger, at der skal handling til nu – tidlig indsats kan betale sig, sen handling straffes hårdt.

FN’s Klimapanel understreger, at den globale udledning af drivhusgasser skal mindskes markant, hvis Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader, helst 1,5 grader, i forhold til før-industrialiseringen skal overholdes.

– FN’s Klimapanel udtrykker det voksende hastværk meget tydeligt. Der er en kløft mellem løfterne om reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser fra verdens lande, og de reduktioner der skal til for at indfri Parisaftalens målsætninger. Desuden er der ikke harmoni mellem de reduktioner, der trods alt er indmeldt, og dem, som på nuværende tidspunkt faktisk er implementeret. Rapporten fastslår, at der skal højere globale ambitioner til, hvis vi skal imødegå nogle af de voldsomme fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne, afslutter Adrian Lema.

Adrian Lema er netop hjemvendt fra Schweiz, hvor han som leder af den danske delegation har været med til at godkende rapporten, der koger mange tusinde siders videnskab ind til en bouillonterning for beslutningstagere. IPCC’s Sjette Hovedrapport er et omfattende værk og det videnskabelige fundament under DMI’s klimavidenskabelige rådgivning af regeringen. Rapporten danner grundlag for fremtidens klimapolitiske beslutninger verden over og vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem i tiden.

Udvalgte budskaber fra IPCC’s Synteserapport

Menneskets udledninger fører til opvarmning, havniveaustigning og mere ekstremt vejr
Menneskers udledninger af drivhusgasser har ubestrideligt ført til global opvarmning, så den globale overfladetemperatur i 2011-2020 var 1,1 °C højere end i perioden 1850-1900. Stigning i havniveau er uundgåeligt i århundreder, måske endda årtusinder pga. den fortsatte opvarmning af dybhavet og afsmeltning af iskapper. Som følge af stigning i havniveau vil hændelser, der nu forekommer én gang hvert århundrede i år 2100 forekomme årligt ved flere end halvdelen af de steder, hvor vandstand måles.

Global opvarmning har alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden
Fortsatte udledninger vil lede til stigende global opvarmning, og enhver decimal, temperaturen stiger med, vil intensivere sammenfaldende farlige klima- og vejrhændelser. Globale temperaturstigninger forøger risikoen for, at arter uddør og for irreversible tab af biodiversitet i økosystemer. Nogle af de konsekvenser, der øges i den nærmeste fremtid, er varme-relateret sygdom og dødelighed, oversvømmelser i kystområder og et fald i fødevareproduktion i nogle regioner.

Muligheder for klimatilpasning begrænses af opvarmning
Der har været fremgang i planlægning og implementering af klimatilpasning i alle sektorer og regioner med dokumenterede fordele og varierende effektivitet. Tilpasningsmuligheder, der i dag er rentable og effektive, vil blive begrænset og mindre effektive med stigende opvarmning. Med stigende opvarmning vil nogle tilpasningsmuligheder nå sine begrænsninger, og for at undgå fejlslået tilpasning skal tilpasning være langsigtet og tværgående.

Dybe og hurtige reduktioner kræves for at overholde Parisaftalen
De reduktionsmål, landene har meldt ind til UNFCCC inden COP26, vil føre til en temperaturstigning på 2,8°C i år 2100. Det kræver større investeringer end de nuværende at nå klimamålene på tværs af sektorer og alle regioner.Globale drivhusgasudledninger skal toppe senest i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med en maksimal temperaturstigning på 1,5°C i 2100.

Vedvarende energi er omkostningseffektivt
Investeringer i fossile brændsler er stadig større end investeringer i reduktion af udledninger og klimatilpasning tilsammen. Mange reduktionsmuligheder bliver stadig mere rentable. Fra 2010–2019 har der været et fald i enhedsprisen på solenergi på 85 pct. og vindenergi på 55 pct. Store reduktionsbidrag med lave omkostninger kommer fra sol, vind, energieffektivisering og metan.

Netto-nuludledninger er nødvendige og fossile brændsler skal udfases
Global netto-nuludledning af CO2 er nødvendig i midten af dette århundrede for at holde opvarmningen under 1,5°. Netto-nuludledning af CO2 i energisektoren kræver bl.a. en substantiel reduktion og minimal brug af fossile brændsler (uden CCS), CCS for tilbageblivende fossile brændsler, CO2-frie elsystemer, udbredt elektrificering, energibesparelser og -effektivisering, samt alternative energimuligheder.

Klimahandling og globale udviklingsmål hænger sammen
Acceleration i klimahandling og -tilpasning er en nødvendighed for bæredygtig udvikling og har store fordele i forhold til at opnå de globale udviklingsmål. Uden hastige, store og vedvarende globale udledningsreduktioner og acceleration i tilpasningsløsninger vil tab og skader fortsætte med at stige, og negative konsekvenser vil ramme de fattigste og mest sårbare befolkninger hårdest.

Fakta | Synteserapporten

Synteserapporten fra FN’s Klimapanel er et ca. 80 siders koncentrat af de tre delrapporter fra 2021-2022, som delegerede fra IPCC’s medlemslande i den forgangne uge har forhandlet på plads til et sammendrag på blot 34 sider. Synteserapporten, marts 2023, sammenstiller og opsummerer viden fra tre delrapporter og tre specialrapporter, der tilsammen udgør Sjette Hovedrapport.

Eilersen: Det er regeringen der miskrediterer demokratiet

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Susanne Eilersen: Foto: AVISEN

Dansk Folkepartis Susanne Eilersen har foreslået, at Fredericia Kommune gør, hvad de kan for at opretholde Store Bededag som en helligdag, til trods for at et flertal på Christiansborg har valgt at afskaffe den. Men spørger man Susanne Eilersen er det ikke hende, der miskrediterer demokratiet, det er de partier der stemte for at afskaffe Store Bededag.

Tidligere i marts kunne man på AVISEN læse, at medlem af Fredericia Byråd, Susanne Eilersen (DF), har i sinde at stille forslag til, at Fredericia Kommune så vidt muligt skal fastholde Store Bededag lokalt. Dette til trods for, at Kommunernes Landsforening, KL, har meldt ud, at det ikke kan lade sig gøre. Men det giver Susanne Eilersen ikke meget for.

Dansk Folkeparti vil bevare Store Bededag i Fredericia | avisen.nu

– Jeg vil starte med at sige, at det er helt fantastisk, hvor hurtigt KL er rykket ud i denne sag. Det tror jeg ikke, jeg har set før. Det de kom med handlede ikke om Store Bededag, men mere generelt om et meget lignende tilfælde. Meldingen er, at vi ikke som kommunalbestyrelse har rettighed til at give frynsegoder til medarbejdere i kommunen. Det vil også gøre sig gældende for ekstra fridage, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Jeg er lidt forundret over, at man allerede har fyret sådan op under det. Det var nok, fordi man vidste, at flere ville kigge denne vej. Men det lugter af, at KL agerer politisk og varetager regeringens ærinde og ikke kommunernes. Men vi skal overholde loven, det er klart. Det har jeg også med.

– Men når man kan vedtage at undersøge noget i København, så kan man også i Fredericia, slår Susanne Eilersen fast.

I Middelfart var tre partier ude med samme forslag, som det Susanne Eilersen ønsker at rejse i Fredericia. Men her afviste borgmester Johannes Lundsfryd, som mødeleder for byrådsmødet, at sagerne skulle behandles. Det gjorde han med henvisning til KL’s udmelding.

Byråd afviste at behandle punkter om Store Bededag | avisen.nu

Efter Dansk Folkepartis melding har der været flittig debat i kommentarsporene rundt omkring. Her er der flere der undrer sig over, hvem der så skal passe børn for de mange forældre, der ikke kan få fri. Men det tager Susanne Eilersen med ophøjet ro. Der er nemlig i forvejen en række lukkedage, der ikke falder på almene fridage.

– Der er andre lukkedage vi allerede har, blandt andet mellem jul og nytår, efter Kristi Himmelfartsdag og lignende. Vi ser allerede nu, at der er lukkedage, som vi har bestemt, hvor skal være. Det er klart, at forældrene her skal ud og finde pasning på anden vis, eller at tage fri, siger Susanne Eilersen.

– Dansk Folkeparti har et ønske om, at vi efter et nyt folketingsvalg genindfører Store Bededag. Derfor vil det her alene dreje sig om to år, forhåbentligt mindre. Vi synes, det er vigtigt, at vi fastholder, at det er en lukkedag og en fridag. Derfor ser jeg det ikke som en stor udfordring, forklarer Susanne Eilersen og fortsætter:

– Vi har allerede i dag lukkedage, hvor vi bestemmer, at folk skal finde andre løsninger. Derfor ser jeg det ikke som den helt store forskel til, hvordan vi allerede gør. Derfor ser vi det ikke som andet end en midlertidig løsning, fordi vi jo ønsker at genindføre helligdagen. Derfor synes vi, at man skal holde fast i det som en mini-helligdag, og at overgangen til genindførslen ikke bliver stor.

Det er regeringen og ikke DF der miskrediterer demokratiet

Normalt i dansk politik er det sådan, at en beslutning truffet af et flertal på Christiansborg, til trods for politiske uenigheder, bliver efterlevet ude i kommunerne. I denne sag ønsker Dansk Folkeparti helt at omgøre beslutningen, i hvert fald i det omfang det er muligt. Men alligevel mener Susanne Eilersen ikke, at det er hende, der miskrediterer demokratiet.

– Jeg mener, at det er at miskreditere demokratiet, når man ikke fortæller borgerne, hvad det egentlig er man ønsker i forhold til en helligdag, der har været der i flere hundrede år. At man går til valg – og så en uge efter man har fået borgernes tillid, vil fjerne noget så essentielt for den måde vi ellers har demokrati på i Danmark, hvor vi har helligdage som vi ikke rører ved. Man har slet ikke informeret borgerne om det her, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Havde man sagt, at man ville gøre det – og så lod vælgerne bestemme, så er det noget andet. Det her er, at man kommer som en tyv om natten. Man siger ét og gør noget andet. På så en markant ting som at fjerne en helligdag fra borgerne, som både er en fridag med familien, men også en tradition, der binder sig op på at være et kristent land. Det er også en stor konfirmationsdag, som man fjerner fra folk. Man laver et indhug i vores kultur og i vores værdier.

– Det burde som minimum være kommet til afstemning på valgdagen, eller som en folkeafstemning. Man ser fuldstændig bort fra fagbevægelsen der stod samlet, en halv million underskrifter fra borgere. Derfor mener jeg, at demokratiet på Christiansborg har lidt et knæk ved det her. Troværdigheden har lidt et knæk, slår Susanne Eilersen fast.

– Demokrati handler også om, at man lytter til borgerne og ikke tager dem som gidsel. Det har man gjort her, lyder det fra Eilersen.

Er det ikke en regerings lod at træffe upopulære beslutninger for Danmarks bedste?

– Jeg mener ikke, at deres argumenter holder. Det her med, at man skal finde penge til forsvaret, det holder ikke en meter. Vi har fået beregninger på, at det alene på skoleområdet og daginstitutioner koster 3 millioner kroner. Det holder jo ikke, at man kan finde de penge, forklarer Susanne Eilersen og fortsætter:

– Argumentet om, at man skulle finde penge, som man tit taler om, det holder simpelthen ikke. Vi ser den største stress blandt befolkningen på grund af arbejde. Nu fjerner man en helligdag med familien, for at arbejde mere. Det hænger ikke sammen.

– I Dansk Folkeparti mener vi, at det her er DNA. Det er dansk kulturarv. Det er helt essentielt anderledes end blot økonomi. Det er hovedpointen. Det rokker ved DNA. Det rokker ved kultur. Det rokker ved de kristne værdier. Det er så stort, at det skulle have været op til borgerne, slår Susanne Eilersen fast.

Efter Dansk Folkepartis udmelding i AVISEN var der opbakning fra Enhedslistens medlem af Fredericia Byråd, Cecilie Roed Schultz. Hun er klar til at bakke op om forslaget, når det kommer i byrådssalen. Det glæder Susanne Eilersen.

– Jeg hilser det meget velkomment. Det har jeg sagt til Cecilie, at jeg er glad for. Det er også det vi så på tværs af folketingssalen, at uanset hvor vi ellers står, så kan vi finde sammen omkring enkeltforslag også. Det er det fantastiske ved demokratiet, at vi sagtens kan blive enige, uanset om det er i Folketinget eller i byrådet. Det er det fantastiske ved demokratiet i Danmark. Jeg ved, at der har været et godt samarbejde om det på Christiansborg, og det er jeg glad for også gør sig gældende i kommunerne, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Jeg håber da, at de andre partier bakker op. Jeg håber jo, at hele byrådet bakker op om at undersøge muligheden for at opretholde de her lukkedage. Det her er jo ikke et forslag til at genindføre Store Bededag, for det har vi ikke kompetence til. Men vi kan holde traditionen ved lige lokalt. Så det håber jeg hele byrådet bakker op om.

Pressen som medspiller og vagthund

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

I sidste uges artikel skrev vi kort om en krise-elskende og sensationslysten presse, som velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for en konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning blandt borgerne og øvrige samfundsaktører. Det kræver en uddybning, for vi ser pressen, som en af samfundets allervigtigste hovedaktører i formningen af vores demokratiske velfærdssamfund. Pressen bør indtage rollen som medspiller i udviklingen af vores samfund, og pressen bør nydefinere sin rolle som borgernes vagthund overfor magthaverne. Det handler denne uges artikel om.

Artiklen ”Mediernes rolle i Det Ønskede Samfund”, som vi skrev tilbage i august 2021, handlede om udviklingen i mediebranchen generelt. Den handlede om mediernes centralisering, monopolisering, internationalisering, ejerforholdene, mediestøtten m.m. Vi stillede dengang en langt række spørgsmål til vores politikere, som vi stadig mangler svar på. De svar er stadig vigtige at forfølge.

Hvad er egentlig meningen med pressen?

Uanset hvilken vinkel pressen søger at lægge ind over sine produkter vil den altid være en betydningsfuld meningsdanner for de borgere den rækker ud til og når ud til. Om det er bestræbt objektivitet, dybdeborende graverjournalistik, spin, Fup eller Fakta, eller blot kopivarer fra andre.

Derfor er det vigtigt for et samfund at debattere og finde svaret på spørgsmålet om, hvad meningen med pressen egentligt er? Holde denne meningsdebat i kog, så meningen med pressen udvikles i takt med tiden og samfundets udvikling.

Vores umiddelbare svar på spørgsmålet følger to brede spor.

For det første er pressen, og pressen skal agere som en meget væsentlig medspiller i udviklingen af det demokratiske samfund. Samfundet består af uendeligt mange interaktioner og kommunikationer mellem dets aktører og netværk. Pressen bør derfor betragtes som en væsentlig del af den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Det vil styrke de bedst mulige betingelser både for det daglige meningsfulde samfundsliv for borgerne og for samfundsudviklingen på sigt.

Når vi taler om pressen som medspiller i samfundet er det både som budbringer af andres budskaber og som informationsindhenter og –fordeler til hele samfundet. Sprogdannelsen og det anvendte sprog bliver her en afgørende faktor for den føromtalte kommunikationslim mellem aktørerne i samfundet. Medspillerrollen kræver en helt særlig moral og presseetik

For det andet skal pressen betragtes og agere som en relevant ”vagthund” overfor samfundets magthavere. Traditionelt overfor den lovgivende magt (Folketing og regering i forening), den udøvende magt (regering og embedsværket) og den dømmende magt (domstolene). Men i realiteten rækker pressens vagthunds-territorie langt længere ud til de mange samfundsaktører, som i dag også besidder magt og indflydelse.

Spørgsmålet afføder samtidigt en tilsvarende nødvendig debat om, hvordan vi som samfund opdrager vores ”vagthunde” og kontrollerer deres betydningsfulde virke for samfundet som en af demokratiets selvkorrigerende mekanismer.

Kravene til pressen

Rollen som medspiller og vagthund betyder også, at vi som samfund må stille mere præcise krav til pressen:

  • Krav om en mere løsningsorienteret, sprogdannende og samfundsudviklende journalistik.
  • Krav om kendsgerninger og fakta: Hvad drejer sagen sig egentligt om?
  • Krav om faktatjek, så pressehistorierne reelt bliver efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier, og krav om hvordan disse faktatjek gennemføres og synliggøres?
  • Krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet, nationalt og globalt, og som efterfølgende dokumenteres.

Spørgsmål til borgerne og politikerne

Kravene til pressen kræver, at vi som borgere og politikere tager debatten og finder svarene på følgende spørgsmål.

Hvordan sikrer vi den frie, dybdeborende og kritiske presse, så vi opløser paradokset mellem behovet for mediernes uafhængighed på den ene side og behovet for kontrol på den anden side?

Hvordan kan vi skabe en presse- og informationskultur, der ikke er så splittende? En kultur der både har det nære (lokale), det fordybende og det globale i et tværgående nationalt og internationalt samarbejde?

Hvordan kan vi stimulere de produktionsmiljøer, de journalistiske, kritiske, de uafhængige miljøer, som findes rundt omkring på lokalaviser, større landsaviser og de digitale medier og samtidig sikre journalisternes uafhængighed og personlige integritet i hverdagen?

Skal vi se på studieordningerne på Journalistuddannelserne, hvor der i dag er alt for meget fokus på den måde tingene ser ud på, end hvordan man finder ud af, hvad der skal være i selve indholdet, hvordan man stiller relevante, kritiske spørgsmål og håndterer kildekritik? Også fordi nutidig journalistik ofte fokuserer på de politiske processer og ikke på det politiske indhold.

Hvordan kan vi give borgerne – en bedre vejledning og mere værdifuld kundeoplevelse i mødet med pressen? Er det gennem livslang intensiv uddannelse og træning i kommunikation, som en integreret del af vores undervisningssystem? En uddannelse hvor vi lærer at håndtere ytringsfriheden, ytringsretten og ytringspligten i pagt med vores fælles værdier. Og hvis ja, hvordan gør vi det?

Afrunding

På næste debataften stiller vi skarpt på besvarelsen af disse spørgsmål om pressen som medspiller og vagthund. Debataftenen foregår til torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.

DI: Nyt grønt udspil fra EU skal fremtidssikre Europa

Af
Mille Dyhrberg
-
0

EU vil skrue markant op for produktionen af grønne teknologier, så Europa ikke bliver hægtet af i den benhårde globale konkurrence. Det har EU-Kommissionen i dag besluttet med udspillet Net Zero Industry Act, som også kan blive en gylden forretning for tusindvis af danske virksomheder, vurderer DI.

USA’s kæmpe klimapakke, Inflation Reduction Act, har I månedsvis forårsaget hovedbrud i EU og i medlemslandene. Med pakken kan virksomheder i USA få tildelt statsstøtte i form af subsidier og skattelettelser. Det skævvrider konkurrencen, hvilket EU vil undgå med udspillet Net Zero Industry Act.

EU har som målsætning, at mindst 40 pct. af EU’s årlige efterspørgsel efter grønne teknologier, skal produceres i EU. Derudover skal der ryddes op i bøvlede sagsbehandlingsprocesser, så det bliver nemmere for virksomheder at få grønne teknologier på markedet. Godkendelsestider skal forkortes, regulering skal være enklere og offentlige udbud skal fremover tage højde for CO2-udledninger.

– Det er på høje tid, at EU kommer med en plan, der sætter turbo på udviklingen og implementeringen af grønne løsninger i Europa. Det gælder for nye energiteknologier, som eksempelvis grøn brint, hydrogen og batterier, hvor EU risikerer at blive hægtet af i den globale konkurrence, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Med Net Zero Industry Act udspillet er EU stemplet ind i kampen for at fremtidssikre den grønne omstilling. Dog er der enkelte hår i suppen, og DI-direktøren ærgrer sig over, at EU overser banebrydende grønne teknologier som energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende for at vi kan nå vores klimamål.

– Jeg er uforstående over, at energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende i den grønne omstilling, ikke har en mere fremtrædende plads i udspillet. Der mangler ambitioner og en strategi på de her områder, hvis EU ikke skal sakke for langt bagud. Det er noget, vi fra DI’s side fortsat vil arbejde på at få med i de forhandlinger, der nu starter mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Det er helt utroligt vigtigt, at EU langt om længe tager et opgør med lange processer, sagsbehandlingstider og bøvlet adgang til finansiering af grønne teknologier. Vi skal gøre op med den slags benspænd, der ikke bare begrænser grønne virksomheders muligheder for vækst, men hele Europas grønne udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen.

EU-Kommissionen peger i sit udspil på en række andre strategiske grønne teknologier, der kan se frem til bedre vilkår, hvis de projekter, hvor teknologierne indgår, godkendes af EU. Det gælder eksempelvis batterier, solpaneler, vindmøller, varmepumper, elektrolyse og fangst- og lagring af CO2 i industrien. Alle områder, hvor danske virksomheder er de førende i verden.

– Det indre marked er Danmarks andet hjemmemarked, og hvis EU med udspillet kan blive et endnu større marked for grønne løsninger, så kan det i den grad blive en gylden forretning for danske virksomheder, der er førende inden for vedvarende energi, power-to-x og meget mere, siger Lars Sandahl Sørensen.

H.K.H. Prins Joachim rejser til Amerika

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

H.K.H. Prins Joachim tiltræder den 1. september 2023 som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C.

Der vil som følge af grundlovens § 11, 2. pkt. være behov for indhentelse af Folketingets samtykke til, at Prins Joachim kan modtage årpenge under sit ophold i USA. Statsministeren forventer derfor i den kommende uge at fremsætte et beslutningsforslag for Folketinget om samtykke til Prins Joachims modtagelse af årpenge, så længe Prinsen bestrider stillingen som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C. Prins Joachim vil ikke oppebære løn mv. i stillingen som forsvarsindustriattaché, da han modtager årpenge.

Prinsen ansættes som led i opprioriteringen af det dansk-amerikanske samarbejde tiltræder Prins Joachim den 1. september 2023 stillingen som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade i Washington D.C. Stillingen er for tre år med mulighed for forlængelse.

Danmark styrker i disse år samarbejdet med USA på sikkerheds- og forsvarsområdet, herunder særligt på det forsvarsindustrielle område. USA er Danmarks vigtigste allierede og strategiske samarbejdspartner, og ansættelsen af Prins Joachim sker for at forstærke samarbejdet med USA.

Prins Joachim tiltræder 1. september 2023 Den Danske Ambassade i Washington D.C.,hvor han som attaché skal dække USA og Canada. Stillingen er for tre år med mulighed for forlængelse.

– USA er vores vigtigste allierede og samarbejdspartner. Det transatlantiske bånd er helt afgørende i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i. Det er vores ambition, at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde markant med USA, og Prins Joachim vil i høj grad bidrage hertil, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Prins Joachim vil som forsvarsindustriattaché referere til Forsvarsministeriet og i det daglige virke til  Ambassadøren og Forsvarsattachéen i Washington D.C. Som et led i opprioriteringen af det dansk-amerikanske samarbejde vil der samtidig blive udpeget en assisterende forsvarsindustriattaché.

Prins Joachim har et indgående kendskab til Forsvaret med bl.a. gennemførelsen af en militær lederuddannelse, erfaring som forsvarsattaché i Frankrig samt viden inden for det forsvarsindustrielle område, og det er kvalifikationer, han kan trække på i stillingen som forsvarsindustriattaché i Washington D.C.

– Jeg er stolt over, at jeg fortsat får mulighed for at repræsentere Danmark internationalt på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det transatlantiske samarbejde er et højt prioriteret område, og jeg er beæret over, at man har fundet mig kvalificeret til opgaven, siger Prins Joachim.

Prins Joachim vil fortsat varetage visse opgaver for Kongehuset i det omfang arbejdet som forsvarsindustriattaché tillader det.

Statsministeren vil fremsætte et forslag til Folketingsbeslutning om Prins Joachims modtagelse af årpenge udenfor riget, så længe han bestrider stillingen som forsvarsindustriattaché på Danmarks ambassade i Washington.

Militær baggrund
​​Prins Joachims militære uddannelse begyndte i 1987 som rekrut i Dronningens Livregiment. I 1988 blev Prins Joachim udnævnt til sergent, og i 1989 fulgte udnævnelsen til løjtnant i reserven. Efter udnævnelsen til løjtnant gjorde Prins Joachim fra 1989-90 tjeneste som delingsfører i en kampvognseskadron ved Prinsens Livregiment.

I 1990 blev Prins Joachim udnævnt til premierløjtnant af reserven og i 1992 fulgte, efter gennemførelse af videreuddannelsestrin I for officerer af reserven (VUT I), udnævnelse til kaptajn af reserven. Fra 1996 til 2004 var Prins Joachim chef for en kampvognseskadron i mobiliseringsstyrken ved Prinsens Livregiment og fra 2005 tilknyttet Danske Divisions stab som major af reserven.

Efter udnævnelse til oberstløjtnant af reserven i 2011 er Prins Joachim udpeget til chef for Forbindelsesofficersgruppen i Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland.

I april 2015 blev Prins Joachim udnævnt til oberst af reserven i Hæren.

Den 1. november 2015 tiltrådte Prins Joachim i en ny stilling som særlig sagkyndig i Forsvaret i forhold til implementeringen af et nyt totalstyrkekoncept, der skal styrke anvendelsen af frivillige i Hjemmeværnet og personel af reserven.

Prins Joachim gennemførte en militæruddannelse på École Militaire i Frankrig i september 2019-2020.

Den 1. september 2020 tiltrådte Prins Joachim i stillingen som forsvarsattaché på Danmarks Ambassade i Paris. Prins Joachim blev udnævnt til brigadegeneral i Hæren.

ADP A/S oplever stor opbakning fra erhvervsliv, borgere og politikere i Fredericia omkring transparens og åbenhed

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Debatten om åbenhed og gennemsigtighed hos byens havneselskab ADP A/S afsluttedes denne uge med, at et stort flertal af Økonomi- og Erhvervsudvalget ikke stemte for muligheden for aktindsigt i selskabet. Argumentet var, at det er unødvendigt, når dialogen og muligheden for indsigt allerede er så god. Det bekræfter havnedirektør Rune D. Rasmussen.

Det har været en rigtig god proces for alle parter slår CEO, Rune D. Rasmussen fast i et interview med AVISEN. Han synes også, at ejere og virksomhed er kommet tættere på hinanden, hvilket giver en større værdi for alle parter. Nu venter der et nyt sæt vedtægter med nye muligheder for åbenhed og indsigt, hvilket glæder direktøren.

– Vi er nået frem til et sæt nye vedtægter, vi kan arbejde videre med. Alt bliver så transparent og åbent som muligt, hvilket det også skal være, fortæller Rune D. Rasmussen og uddyber:

– Jeg synes, at debatten er relevant. Vi er et kommunalt ejet aktieselskab, så det er helt fair med en åben debat. Det har været en god mulighed for at diskutere, hvad åbenhed og transparens er. Sådan er det at være et kommunalt ejet aktieselskab, og sådan skal det også være.

Han og medarbejderne hos ADP A/S mærker en stor opbakning fra byens erhvervsliv, borgere og politikere.

– Vi har haft den proces, vi skulle have omkring transparens og åbenhed. Det har haft stor opbakning fra vores ejere, hvilket jeg synes er superfedt. Vi gør generelt det, som vi har gjort i lang tid, at vi har en god løbende dialog. Vi er meget mere involveret end tidligere. Vi taler om alt fra regnskab, sponsorater, rejser og repræsentation, men også, hvad vi vil med hinanden, og hvor vi skal hen på den lange bane. Det er det, vi lærer ved at mødes og ved at lytte til hinanden. Det har været en god proces, og den proces skal vi fortsætte med, siger havnedirektøren og tilføjer:

– Jeg synes, at det er en vigtig agenda; transparens og åbenhed. Det er også en kompliceret agenda. Der er ikke noget, der er sort og hvidt, som nogen forsøger at gøre den til. Derfor er det også fedt at se den store opbakning til ADP, både ude blandt borgerne, men også hos Økonomi- og erhvervsudvalget i Fredericia Kommune. Diskussionen er endt med; at det er godt for borgerne og Fredericia Kommune, hvad ADP laver. Det er vi glade for.

Har ADP A/S været for lukket som selskab?

– Jeg synes, som tiden er gået, hvor markedet og verden forandrer sig, så har ADP skullet tilpasse sig til være endnu mere transparent, slutter Rune D. Rasmussen.

Medarbejdere, ledere og kommunalpolitikere enige om perspektiver for frisættelse

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

KL, FOA, DLF, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening er enige om, at frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd.

Frisættelse har længe været et centralt politisk tema. En række kommuner arbejder allerede med frisættelse i forbindelse med velfærdsforsøgene, og samtidig er frisættelse også et centralt tema for SVM-regeringen, der lægger op til yderligere frisættelse af kommunerne.

KL, FOA, DLF, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde, under overskriften ”Fælles perspektiver for frisættelse”, udarbejdet en pjece, der beskriver, hvorfor frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd. Den beskriver også, hvilke rammer en frisættelse må respektere, hvis den skal lykkes og skabe værdi for borgerne.

Klare budskaber til staten, kommunerne, medarbejdere og ledere

”Fælles perspektiver for frisættelse” indeholder budskaber til staten om, hvad der bør ændres i den statslige styring, hvis intentionerne om frisættelse skal realiseres, samt budskaber til kommunerne om, at de kritisk bør gennemgå de rammevilkår og den styring, som i nogle tilfælde begrænser det faglige handlerum for medarbejdere og faglige ledere. Endelig indeholder pjecen også budskaber til medarbejdere og ledere om at udnytte eksisterende faglige handlemuligheder og bryde med rutiner, hvis det kan styrke de faglige løsninger og give værdi for borgerne.

Parterne er også enige om nogle rammer og hegnspæle for frisættelsen. Politiske målsætninger og formelle rammer – som retssikkerhed, overenskomster og rettigheder skal fortsat respekteres. Derudover må frisættelsen ikke forveksles med frihed til at vende ryggen til samarbejdet om de helhedsløsninger, som borgerne kan forvente. Det samarbejde involverer ofte flere forskellige opgaveområder, der ligeledes skal kunne samarbejde på tværs afhængig af, hvilke behov der måtte være lokalt. 

”Der er brug for en grundlæggende ændring af den måde, staten regulerer og binder medarbejdernes faglige indsats fast til bestemte løsninger og arbejdsprocesser. Christiansborg er nødt til at fjerne de regler, der styrer de kommunale arbejdsprocesser. Samtidig skal vi i kommunerne selv gå foran og bidrage til, at det faglige rum bliver større. Vores medarbejdere skal kunne bruge deres faglighed. Og vores faglige ledere skal lede, ikke administrere,” siger Martin Damm, formand i KL.

”Skolerne skal sættes fri, så lærere, ledere, elever, forældre og kommuner sammen kan tage et større ansvar for at udvikle den folkeskole, vi er fælles om. Skal vi lykkes med at skabe en bedre skole, handler det om at fortsætte samarbejdet lokalt, styrke fællesskabet så ingen står alene, fjerne unødvendigt bureaukrati og give plads til det faglige råderum samtidig med, at skolerne skal have en økonomisk ramme, der gør det muligt at udvikle undervisningen i nye og rigtige retninger,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand i DLF.

”Jeg opfordrer til, at man på arbejdspladserne som en del af dagsordenen om frisættelse får kigget på opgaveflytning. Så man i højere grad prioriterer rette kompetencer til rette opgaver. Eksempelvis løses mange administrative opgaver i dag af faggrupper, der har deres primære kompetencer på helt andre områder. Samtidig er det afgørende, at man lytter til medarbejderne og inddrager deres faglighed,” siger Lene Roed, formand i HK Kommunal.

“Det, der skaber kvalitet og det gode børneliv, er, når vi som pædagoger har tid og mulighed for at bruge vores faglige dømmekraft og tilrettelægge den pædagogiske praksis efter børnenes behov. Derfor handler frisættelse for os om frihed til faglighed og faglig ledelse som alternativ til koncepter og procedurekrav,” siger Elisa Rimpler, formand i BUPL.

”Hvis velfærden skal forbedres, skal medarbejderne i højere grad have mulighed for at bringe deres faglige kompetencer i spil, når de skal hjælpe borgerne. Det er essensen i frisættelse, og det skal ske i arbejdsfællesskaber, hvor man kan tilrettelægge indsatsen mere fleksibelt over for borgerne. Vi skal gøre alt for at skubbe på med nye arbejdsmetoder, som giver bedre velfærd og højere medarbejdertilfredshed,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

”Socialrådgiverne oplever en meget detaljeret styring af vores arbejde. Bureaukrati og proceskrav stjæler kostbar tid fra de udsatte borgere, som vi forsøger at gøre en forskel for. Vi drømmer om at kunne udfolde vores faglighed langt mere og finde løsninger sammen med borgerne. Faglighed og faglig ledelse tæt på medarbejderne er en forudsætning for, at frisættelsen kan lykkes,” siger Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.

Frisættelse af kommuner giver faglig nytænkning i velfærden

Af
Mille Dyhrberg
-
0

VIVE har samlet de første erfaringer med velfærdsaftalerne, hvor syv kommuner er blevet frisat fra statslige og kommunale regler. Det har skabt et fagligt frirum, som giver medarbejdere energi til at tænke nyt.

Medarbejdere og lokale ledere har fået større frihed til at arbejde efter deres faglighed og skabe løsninger, der giver mening på den enkelte vuggestue, børnehave, skole eller plejehjem.

Sådan lyder de første erfaringer med velfærdsaftalerne, der har sat dagtilbuds

Folkeskole-og ældreområdet fri fra national lovgivning og kommunale regler i syv kommuner.

– Indtil videre kan vi se, at frisættelsen giver grobund for at tænke nyt. Det skyldes ikke mindst, at medarbejderne i hjemmeplejen og på de enkelte skoler og dagtilbud er med til at beslutte og skabe de forandringer, der skal sikre en bedre velfærd, siger Ulf Hjelmar, professor MSO i VIVE.

VIVE har udgivet en midtvejsevaluering,der samler de første 1-2 års erfaringer med velfærdsaftalerne. Formålet med velfærdsaftalerne er at løfte kvaliteten af velfærden og give borgerne et bedre møde med den offentlige sektor. Kommunerne bliver sat fri fra national lovgivning, og de forpligter sig også til at sætte daginstitutioner, skoler og ældrepleje fri fra kommunal regulering.

En del af de forsøg, der er sat i gang, har dog ikke krævet frisættelse fra national lovgivning. Ulf Hjelmar vurderer dog, at velfærdsaftalerne har sikret, at kommunerne har kigget på deres egne arbejdsgange og dermed skabt forbedringer. Der er også kommuner, der er blevet opmærksom på, at de selv har regler, der ikke bidrager til at skabe bedre velfærd.

– Der er udviklet et mindre bureaukratisk mindset i kommunerne. Grebet om de lokale institutioner er blevet løsnet, og kommunerne har søgt at give plads til de nye faglige ideer, der er blomstret frem i takt med afbureaukratiseringen, siger Ulf Hjelmar.

Forsøgene har blandt andet omfattet initiativer med kortere skoledage, nye arbejdsgange, der giver mere tid til borgerne i ældreplejen og bedre samarbejde omkring dagtilbud mellem forvaltning, forældre og institutioner.

I 2024 offentliggør VIVE slutevalueringen af forsøget med velfærdsaftaler. I slutevalueringen indgår resultaterne af en før-og eftermåling blandt medarbejdere og de nærmeste ledere samt registerdata. På den baggrund vil det være muligt mere præcist end i denne midtvejsevaluering at konkludere på om velfærdsaftalerne har ført til en ændret kvalitet i indsatserne.

Fakta: Syv kommuner er blevet sat fri fra regler

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet trådte i kraft i maj 2021 og er gældende frem til september 2024.

På baggrund af lovgivningen om velfærdsaftaler er der efterfølgende i maj og september 2021 indgået specifikke velfærdsaftaler mellem regeringen og de syv forsøgskommuner.

På dagtilbudsområdet er der indgået aftaler med kommunerne Helsingør og Rebild, mens aftalerne på folkeskoleområdet omfatter Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune. På ældreområdet er der indgået velfærdsaftaler med kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg.

Fakta: VIVE har samlet de første erfaringer fra velfærdsaftalerne

– I ”Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler” fremlægger VIVEde første samlede erfaringer fra arbejdet med velfærdsaftalerne.

– Midtvejsevalueringen bygger på 37 interview med ledere og medarbejdere, 12 interview medborgere, skriftlig dokumentationsmateriale fra kommunerne samt en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt alle medarbejdere og ledere i de institutioner/tilbud, der indgår i arbejdet med velfærdsaftalerne (i alt 3.994 personer).

1...370371372...384Side 371 af 384
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER