7.9 C
Copenhagen
fredag 7. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Jelling Musikfestivals gæster og frivillige skaber nyt rekordoverskud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Deltagerne i årets Jelling Musikfestival har slået tidligere rekorder med et overskud på 8 mio. kr., der nu skal uddeles – rub og stub.

Jelling Musikfestival 2023 var noget særligt. Festivalpladsen summede alle fire dage af fællesskab fra morgen til aften, en ny generation satte sårbarhed på dagsordenen, frivilligheden blomstrede og rekordmange gæster deltog i festivalsommerens startskud.

Et kunsttryk med budskabet ’Fælles Skaber Vi’ prydede de frivilliges ryg, som en tyk streg under, at fællesskaberne kun lever og gror, når vi kaster vores kræfter og kærlighed ind i dem.

Nu er kassen efter 2023-festivalen gjort op og afslører, at aftrykket fra festivalgæster, samarbejdspartnere, leverandører og i særdeles de over 5.000 frivillige i år er rekordstort.

I Jelling stopper fællesskabsfesten nemlig ikke efter de fire festivaldage i maj. I stedet spreder eftervirkningerne sig som ringe i vandet, fordi hele overskuddet hvert år bliver uddelt til gode formål. Sådan har det været siden begyndelsen i 1989.

8.003.120 kr. ender det samlede overskud på efter Jelling Musikfestival 2023. Så stort et beløb har alle festivalens deltagere aldrig skabt før.

– Med offentliggørelsen af årets fantastiske rekordoverskud mærker alle festivalens gode medspillere forhåbentlig helt ned i storetåen, at deres deltagelse gør en kæmpe forskel året rundt. Overskuddet kan sætte strøm til fællesskaber i hele landet, som aldrig før. Det har alle, der deltog, al mulig grund til at være stolte af”, siger direktør Line Mosfelt.

Hver en krone af overskuddet skal nu uddeles. Dels uddeler festivalen en del i fællesskab med artister, konferencierer, gæster og samarbejdspartnere og dels kan alle med et godkendelsesværdigt formål søge om del i midlerne.

Ansøg om del i overskud – og sænk skuldrene

Det store fællesskab, det gode naboskab og de nære venskaber sørger for, at vi har det godt – alle sammen. Derfor støtter festivaloverskuddet indsatser, der gør fritiden sjovere, skaber nye mødesteder, åbner fællesskabet for flere og sænker skuldrene hos danskerne en anelse.

Samtidig med offentliggørelsen af årets overskud åbner Jelling Musikfestival en ansøgningsrunde, der skal fordele midlerne. Ansøgningsrunden løber frem til 19. november 2023. Herefter mødes et uddelingsudvalg nedsat til formålet og vurderer ansøgningerne ud fra festivalforeningens formål.

Endeligt skal ansøgninger og formål godkendes af SKAT, før midlerne kan uddeles, hvilket forventeligt sker i løbet af de første måneder i 2024.

Årets overskud overgår sidste års rekord, hvor beløbet lød på 5,6 millioner kroner. Med 2023- overskuddet har festivalen over årene uddelt ca. 50 millioner kroner til almennyttige og velgørende formål. Sidste år gik pengene til alt fra bekæmpelse af ensomhed og en kulturskaber-uddannelse til spejderhytter og en terapihest.

23.-26. maj 2024 fejrer man igen fællesskabet, når den 34. Jelling Musikfestival brager festivalsommeren i gang. Nedtællingen er i fuld gang, og snart bliver de første navne offentliggjort. Billetsalget begynder 1. december kl. 0.00.

Flagning på halv stang i anledning af angrebet i Israel

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Der flages lørdag den 14. oktober 2023 på halv stang fra Christiansborg, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

For at markere Danmarks sympati med de mange ofre for terrorangrebet i Israel er det besluttet, at der lørdag den 14. oktober 2023 på ugedagen for angrebet flages på halv stang fra Christiansborg, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Jeg er dybt forfærdet over det kyniske terrorangreb i Israel, hvor chokerende mange mennesker er blevet dræbt i målrettede angreb på civile, herunder unge mennesker på en festival, kvinder og børn. For at vise vores sympati med ofrene for terrorangrebet vil der på lørdag på ugedagen for angrebet blive flaget på halv fra Christiansborg, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Politiet: Eftersøgte Farhad formentlig set i Tyskland

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er skabt stor debat om politiets arbejde efter sagen fra Vejle, hvor en familie følte sig forfulgt af politiet. I denne uge kørte DR en dokumentar, som satte ekstra skub til debatten om politiets rolle i sagen. Nu formoder politiet, at Farhad opholder sig i Tyskland.

Farhad Tober fra Vejle har været forsvundet i 1,5 år, og Sydøstjyllands Politi var de sidste, der så ham, da han forsvandt ind i en skov.

Udlændigestyrelsen oplyste den 8. oktober 2023 om aftenen til Sydøstjyllands Politi, at en person den 7. juli 2023 havde søgte asyl i Tyskland. Siden da har politiet arbejdet intensivt på at fastslå, om det er Farhad Tober fra Vejle.

– Sydøstjyllands Politi fik den 8. oktober 2023 om aftenen en henvendelse fra Udlændingestyrelsen, som delte oplysninger fra de tyske migrationsmyndigheder om en person, som har søgt asyl i Tyskland, og som kunne være relevant i forhold til eftersøgningen af Farhad Tober. På baggrund af oplysningerne søgte Sydøstjyllands Politi straks via det internationale politisamarbejde yderligere information i forsøget på at få den pågældende person identificeret, skriver Sydøstjyllands Politi.

De tyske myndigheder har i går den 11. oktober 2023 oplyst, at personen som nævnt søgte asyl den 7. juli 2023 i Tyskland, og at han den 30. august 2023 blev tilknyttet et asylcenter. Det er dog også blevet oplyst, at personen aldrig er mødt op på asylcenteret, og at han derfor ikke er blevet set dér.

I forbindelse med asylansøgningen i Tyskland er der optaget foto af ansøgeren. Chefpolitiinspektør Brian Fussing udtaler:

– Sydøstjyllands Politi fik straks en stærk formodning om, at pågældende person på billedet er Farhad Tober, både på grund af et særligt kendetegn, men også sammenholdt med de øvrige personlige oplysninger fra asylprocessen. Oplysningerne om, at Farhad skulle have opholdt sig i Tyskland stemmer også overens med indikationer, som Sydøstjyllands Politis efterforskning tidligere har frembragt, men som desværre ikke har været præcise nok til, at vi i samarbejde med tyske myndigheder har kunnet endeligt verificere dem.

Asylansøgeren, som vi altså bestemt skønner er Farhad, har dog oplyst at være 18 år. Det kan skyldes, at han som myndig selv ville kunne gennemføre asylprocessen.

Sydøstjyllands Politi har i dag orienteret Farhads mor og hendes advokat om udviklingen og herunder vist hende billedet fra asylsagen med henblik på at få bekræftet genkendelsen af hendes søn. Moderen har oplyst, at det kunne godt være Farhad på billedet.

Hjælp fra offentligheden

Sydøstjyllands Politi har flere gange tidligere, som det bl.a. fremgår af Politi.dk, anmodet offentligheden om hjælp til at finde Farhad gennem oplysninger af enhver relevant art, kendskab til opholdssted, kontakt via sociale medier og gamingplatforme m.v.

Chefpolitiinspektør Brian Fussing fra Sydøstjyllands Politi udtaler:

– Vi vil gerne gentage denne appel nu. Vi ved nu, at Farhad har opholdt sig i Tyskland, men kender ikke endnu den tidsmæssige udstrækning af opholdet, eller om det har været permanent eller afbrudt af ophold i fx Danmark”. Opfordringen lyder: “Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet på vej, – har du set Farhad i fx København eller andre steder, måske ’mødt’ ham online? Ring 114 og lad os vurdere, om det kan bringe os videre i forhold til, hvor Farhad nu opholder sig, og så vi kan fastslå, at han har det godt. Vi i politiet siger mange tak på forhånd, siger chefpolitiinspektøren.

Fotoet i denne pressemeddelelse af Farhad stammer fra asylsagen i Tyskland, og han beskrives forsat som cirka 170 cm høj, og han vejer formentligt omkring 65 kilo. Farhad er spinkel af bygning og har sort hår.

Som tidligere fremhævet flere gange, så er formålet med at finde Farhad at konstatere, at han har det godt. Hvis ikke Farhad ønsker at komme hjem til Vejle, vil være i Tyskland, i fx København eller andre steder, så er det et spørgsmål mellem ham og hans værge, da han endnu ikke er fyldt 18 år.

Tidligere i eftersøgningen

Der synes at være opstået den misforståelse, at Sydøstjyllands Politi ikke har arbejdet med denne sag, som alle andre eftersøgningssager. Men det har vi, skriver politiet nu.

Sydøstjyllands Politi vil derfor gerne understrege – som det som nævnt fremgår af Politi.dk og som det også har være meget omtalt i alt fald i lokale medier, at der indledningsvist, da vi modtog den skriftlige anmeldelse om, at Farhad var forsvundet, blev iværksat alle almindelige indledende skridt i en eftersøgningssag.

– Nærområdet, hvor Farhad blev angivet forsvundet fra, blev allerede næste dag gennemsøgt af politihunde, eventuelle videoovervågninger, der kunne være relevante, blev søgt, relevante personer, der eventuelt kunne være i besiddelse af oplysninger, blev afhørt. Vi efterlyste Farhad i Danmark og rutinemæssigt også internationalt i Schengenlandene og bad offentligheden om hjælp. Vi gentog opfordringen til offentligheden, da Missing People gennemførte deres egen søgning. Også 1 års dagen for Farhads forsvinding førte til fornyede mediehenvendelser, besvarelser og medieomtale fx udførligt i JP Vejle. Efterforskningen er jo også fortsat i gang. siger chefpolitiinspektør Brian Fussing.

– Det har hele tiden været Sydøstjyllands Politis opfattelse på baggrund af indikationer fra efterforskningen, at den unge mand ikke har været udsat for en forbrydelse, og efterforskningen har ikke givet grundlag for at antage, at han ikke har haft det godt, tilføjer chefpolitiinspektøren.

Fordobling af lynladere i september

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Ved udgangen af september 2023 var antallet af lynladepunkter i Danmark fordoblet sammenlignet med september 2022. Det samlede antal ladepunkter i Danmark er nu 14.873.

De danske elbilister kan glæde sig over en stor vækst i antallet af offentlige ladepunkter rundt i Danmark i september. Ved udgangen af september var der 14.873 offentlige ladepunkter på Danmarkskortet, mens antallet kun var 7.829 på samme tidspunkt sidste år. Det betyder, at der er kommet 7.044 flere ladepunkter på et år, hvilket udgør en vækst på 90 procent.

Endnu større var stigningen blandt de offentlige lynladepunkter, hvor antallet blev mere end fordoblet fra september 2022 til september 2023. Der er nu 1.360 lynladepunkter i Danmark, mens antallet kun var 674 for et år siden.

– Elbilernes popularitet er godt nyt for den grønne omstilling, men kalder også på nødvendige investeringer i ladeinfrastruktur, så bilernes opladningsbehov kan blive mødt. Der kommer mange nye ladestandere til måned for måned, men der skal tænkes i større og hurtigere udbredelse i Danmark, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Antallet af ladepunkter i september betød, at 11,4 elbiler skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra september sidste år, hvor antallet var 12,7 biler, men samtidig en tilbagegang sammenlignet med august 2023, hvor det kun var 11,1 bil, der skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt. Tilstrækkelig ladeinfrastruktur er særlig nødvendig for elbilister, der bor i etageejendomme og ikke har mulighed for at sætte egen ladestander op.

Regulering af lademarkedet nødvendig

Den store interesse for, og anskaffelse af, elbiler i Danmark skaber samtidig et behov for regulering af lademarkedet. Det er nødvendigt at skabe og sikre transparente markedsvilkår, særligt når det omhandler betalingen for opladning ved en ladestander. I dag er det kompliceret at vide hvad, der reelt betaler for en opladning. Derfor har De Danske Bilimportører foreslået, at udbygningen af den danske ladeinfrastruktur suppleres af en regulering af markedet, hvis formål er at sikre en fri og transparent konkurrence på lademarkedet.

– Det vil gavne både nuværende og kommende elbilister, hvis det er klart og tydeligt hvad man betaler for at oplade sin elbil. Sammenlignet med at tanke fossile brændstoffer er det alt for kompliceret og utydeligt, hvad der reelt betales for opladning. Reguleringen skal sikre den nødvendige gennemsigtighed, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

BUPL: Fritidsområdet må ikke ende med at betale for kortere skoledag

Af
Mille Dyhrberg
-
0
BUPL-formand Elisa Rimpler Fotograf: Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Regeringens folkeskoleudspil byder på en mere børnevenlig skoledag. Men regningen for planerne om en kortere skoledag må ikke ende i landets SFO’er, fritidshjem og klubber, advarer BUPL.

Regeringens forslag til ændringer af folkeskolen peger i retning af en mere børnevenlig skole, hvor det kreative og praktiske får mere plads, og hvor børnene får mere tid i fritidsinstitutionerne. Men hvis skoledagene skal gøres kortere, som regeringen foreslår i deres udspil ”Forberedt på Fremtiden 2”, skal fritidsområdet kompenseres. Det er budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

– Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke, siger Elisa Rimpler.

Siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med knap 2,2 milliarder. Og selvom Elisa Rimpler anerkender mange gode tiltag i regeringens planer for folkeskolen, er hun frustreret over, at der er risiko for, at det igen bliver på bekostning af fritidsområdet.

– Børnenes dag slutter altså ikke, når skolen ringer ud. Og børn og unge har også brug for høj kvalitet i fritiden. Med leg, kreative aktiviteter og inkluderende fællesskaber. Og i sidste ende er det jo børnene, der betaler prisen med større børnegrupper og mindre voksenkontakt, hvis vi endnu engang nedbarberer de i forvejen pressede fritidstilbud, siger Elisa Rimpler.

Hun opfordrer Folketingets politikere til at stå vagt om børnenes hele dag og sørge for, at SFO’erne og klubberne kompenseres for de timer, som de skal holde længere åbent som følge af en kortere skoledag.

– Hvis man virkelig vil sætte ind mod den massive mistrivsel blandt børn og unge, kalder det på et styrket fritidsområde. Det ser jeg frem til at drøfte nærmere med regeringen og skolens parter.

Vejen til en velfungerende folkeskole går ikke bagud

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Undervisningsministeriet.

Regeringen vil med sit nye folkeskoleudspil bl.a. øge fokus på praktisk undervisning, have færre læringsmål, øge de enkelte skoler og kommuners autonomi, samt åbne for kortere skoledage. Forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fonden er skeptisk overfor flere af hovedelementerne i regeringens udspil:

– Det lyder som et ønske om at komme tilbage til en hedengangen folkeskole. Men den skole vi nu skal tilbage til, løste heller ikke dengang udfordringer om børns manglende udvikling af færdigheder og social arv. Faktisk blev mange af de ting, der nu skal rulles tilbage, indført netop på grund af disse udfordringer. Og det er uklart, hvorfor det bliver anderledes denne gang.

Rasmus Landersø anerkender samtidig, at folkeskolen har markante udfordringer:

– Mange opnår ikke de nødvendige faglige og sociale kompetencer gennem skoletiden. Og hvem dette drejer sig om, er ofte tydeligt tidligt, og typisk har problemet en social slagside. Vi kan bestemt gøre tingene bedre – både for de udfordrede elever men også de fagligt stærke.

– Løsningerne kræver et bredt blik på hele skolen. Det handler om fokus på de enkelte elever fremfor one-size-fits-all, inddragelse af de stærke ressourcer, der er gemt i familier og fællesskaber, og rettidig indsats overfor de meget forskellige typer af faglige og sociale udfordringer nogle børn står med. Og så handler det om elev- og lærersammensætning på skolerne – dette er en markant trussel mod et fælles grundlag og dannelsesideal i folkeskolen, udtaler Rasmus Landersø.

3F: Vigtig håndsrækning til folkeskolens kloge hænder

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Mange gode takter i regeringens udspil om folkeskolen

Forbundssekretær Søren Heisel er meget positiv over for en række elementer i regeringens udspil til mere praksisorientering i folkeskolen.

– Det er rigtig godt med obligatorisk erhvervspraktik og mere praksisfaglighed, så børn og unge også lærer med hænderne og oplever glæden ved at omsætte viden i konkret handling, siger Søren Heisel.

– Og det er fint, at der også følger penge med til bedre muligheder og faglokaler i folkeskolen for, at eleverne i praksis kan bruge hænderne i værkstedsundervisning, madlavning mv.

– Øget lokal indflydelse og medbestemmelse på folkeskolens dagligdag og mere frihed til at indrette undervisningen efter elevernes behov og forudsætninger er også positive skridt.

– Det forudsætter et stærkt fælles ansvar på og omkring skolerne, så det for eksempel ikke bliver den enkelte elevs og dennes forældres eget ansvar at finde praktikplads. For så er der risiko for, at kun elever fra ressourcestærke hjem får udbytte af ordningen.

– Vi håber også, at man i kommunerne og på skolerne nu også vil sørge for en kvalificeret, individuel uddannelses- og erhvervsvejledning til alle eleverne, så vores børn og unge får øjnene op for de spændende muligheder og ungdomsår, som en mere erhvervsrettet vej kan give dem.

Søren Heisel understreger, at en stærk indsats i udskolingen for at give alle elever et perspektiv for årene efter folkeskolen er et fælles ansvar for alle. Lærerne, forældrene og kommunerne, som i tæt dialog med de lokale uddannelsesinstitutioner, virksomheder og fagforeninger skal sørge for praktik- og uddannelsestilbud, der byder de store børn og unge velkomne og viser, at der både er brug for og plads til dem.

– Også de store børn, der har udfordringer af den ene eller anden slags, skal have konkrete tilbud og kunne stole på, at man lokalt er klar til at hjælpe dem på vej. Også selv om de kan have brug for mindre undervisning og et mere praktisk orienteret fællesskab i en kortere eller længere periode, siger Søren Heisel.

KL: Vi skal have en folkeskole for alle børn

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Pressefoto

Regeringen har præsenteret et udspil, der skal sætte folkeskolen fri med langt færre mål og større fokus på praktisk undervisning. En omstilling, som kommuner og skolens parter længe har efterspurgt, så vi får en folkeskole, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig.

Det bliver en fornyelse af folkeskolen. Fremover skal der være færre mål, færre regler og større fokus på praktiske færdigheder.

Sådan lyder en del af det folkeudspil, som regeringen netop har præsenteret. Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, tager positivt imod udspillet og siger, at det på mange træk lægger op til det, partnerskabet Sammen om Skolen længe har efterlyst:

– Vi skal have en skole for alle børn og give vores dygtige medarbejdere bedre vilkår for at skabe en skoledag, alle børn profiterer af. Dem, der har brug for en hånd i ryggen. For de dygtige. Det kræver, at folkeskolen får en anden rammesætning, end den har i dag. I KL har vi længe arbejdet sammen med skolens parter om, hvad der skal til for at lave den skole, der bedst rammer alle børn. Ministeren har været med i drøftelserne og lyttet til os, slår Thomas Gyldal Petersen fast og fortsætter:

– I udspillet er der for eksempel konkrete redskaber til at skabe en skoledag, hvor der er plads til motivere og udfordre alle børn. Det giver forhåbentlig en meget bedre og sjovere skoledag for både elever, skolens medarbejdere og ledere.

Bedre muligheder for undervisning, der tænder ilden i øjnene

Regeringen lægger med udspillet op til en ny balance mellem teori og praksis i alle folkeskolens fag. Det betyder et opgør med Fælles Mål, så der i stedet bliver mere tid til blandt andet den praktiske undervisning. En omstilling, som kommunerne længe har efterspurgt:

– Det kræver tid og plads til medarbejdernes faglige kreativitet, at bringe undervisningen mere ud af skolen og bringe verden udefra mere ind i skolen. Det kan de mange konkrete læringsmål komme til at stå i vejen for. Ikke mindst i udskolingen, hvor læringsmål og afgangsprøvernes indhold kan blive forstyrrende for undervisningen, siger Thomas Gyldal Petersen og konstaterer, at færre mål og regler i folkeskolen er helt essentielt:

– Færre mål giver os kommuner bedre mulighed for at lave en skole lokalt sammen med skolens lærere, pædagoger, ledere og i tæt dialog med elever og forældre. En skole, der tænder ilden i øjnene hos både børn og lærere. Det er helt essentielt. For ligesom børn skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, så skal landets skoler også have mulighed for at være forskellige for at kunne skabe en undervisning, der passer til alle skolens elever og de lokale forhold.

I dag bruger vi mere end hver fjerde krone i folkeskolen på specialundervisning. På den måde står en meget lille del af eleverne for en stadig større del af det samlede budget, hvilket kan presse almenundervisningen. Det lægger regeringen nu op til at ændre, så flere børn bliver en del af den almene undervisning og flere midler dermed kan bruges her. Et helt nødvendigt skifte, siger Thomas Gyldal Petersen:

– Vi er glade for, at regeringen så klart stempler ind på, at flere elever og dermed flere ressourcer og faglighed skal blive i folkeskolens almene undervisning. Det er vigtigt for både sårbare og stærke elever, at vi får skabt nogle endnu stærkere fællesskaber, hvor flere børn kan undervises. Vi skal have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved, at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov.

Thomas Gyldal Petersen pointerer, at hvis vi skal lykkes med at skabe den bedste skole, er det afgørende, at regeringen giver tid og har tålmodighed til at udvikle den i fællesskab med dem, der står med opgaverne i hverdagen:

– Det arbejde ser vi frem til at drøfte og løfte med parterne i Sammen om Skolen, afslutter han.

Forurening fra Grindsted gamle losseplads udgør ikke en risiko for Grindsted Å og Engsøen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Forureningen fra den gamle losseplads i Grindsted er blevet vurderet ud fra Miljøstyrelsens kriterier samt forslag til kriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for Region Syddanmark. Forureningsfanen udgør ikke en risiko for borgernes sundhed eller for Grindsted Å og Engsøen, og dermed bliver den ikke en ny generationsforurening.

Den gamle losseplads i Grindsted er – ligesom de fleste lossepladser rundt om i landet – en kilde til forurening. Lossepladsen har dog en særlig karakter, da den har modtaget store mængder kemikalieaffald fra det tidligere Grindstedværket. Forureningen fra lossepladsen i Grindsted udgør imidlertid ikke en risiko for menneskers sundhed eller for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Det er konklusionen på den risikovurdering, Region Syddanmark har foretaget oven på resultaterne af en omfattende undersøgelse af den forurening, der strømmer fra lossepladsen mod Grindsted Å og Engsøen.

Vurderingen omfatter både risiko for kontakt med forurening, afdampning til indeluft i boliger samt overfladevandet i Grindsted Å og Engsøen. Miljøstyrelsens kriterier er anvendt for de forurenende stoffer, der findes kriterier for, som fx vinylklorid.

Behov for en række nye kvalitetskriterier
For en række andre stoffer fra Grindstedværket har Miljøstyrelsen ikke fastsat kriterier. Det gælder blandt andet en række farmaceutiske stoffer, og derfor har regionen haft den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI til at udarbejde forslag til miljøkriterier for Region Syddanmark efter gældende forskrifter.

Miljøstyrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen ikke har bemærkninger til, at Region Syddanmark anvender rapportens forslag til kvalitetskriterier ved en vurdering af, om forureningerne fra det tidligere Grindstedværket udgør en risiko for overfladevandområder.

Poul Erik Jensen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, siger:

– Med de nye kriterier i hånden kan vi føle os sikre på, at den forurening fra lossepladsen, der når frem til åen, ikke truer vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen. Jeg synes, det er positivt, at borgerne i Grindsted ikke skal have den bekymring længere. Jeg forstår til fulde, hvis der er borgere, der er skuffede over, at det får den konsekvens, at forureningen fra den gamle losseplads ikke vil blive renset op. Regionen renser kun op, hvis en forurening udgør en risiko.

Udsivningen af forurening – også kaldet forureningsfanen – fra lossepladsfanen har været i søgelyset, fordi det tidligere Grindstedværket frem til 1970’erne deponerede både flydende og fast affald på lossepladsen. Efterfølgende er forurening fra affaldet sivet ned i grundvandet, hvorfra det bliver transporteret i retning mod Engsøen og Grindsted Å. Derfor har Region Syddanmark gennemført flere undersøgelser for at afklare, om forureningsfanen udgør en risiko for Engsøen og Grindsted Å. Med den seneste undersøgelse af fanen står det nu klart, at indholdet af farmaceutiske stoffer ikke udgør en risiko for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Se Region Syddanmarks samlede risikovurdering fra oktober 2023 på baggrund af Miljøstyrelsens kriterier og det forslag til miljøkriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for de stoffer, Miljøstyrelsen ikke har fastsat kriterier for

Billund Kommune fastholder forbud mod havevandsboringer
Borgerne i Grindsted er ikke i risiko for at kunne komme i kontakt med det forurenede grundvand, så længe der ikke indvindes grundvand inden for forureningsfanen. Da den nye viden fra regionen ikke kan anvendes på vurderingen af havevand, fastholder Billund Kommune forbuddet mod brug af havevandsboringer i området fra lossepladsfanen og frem til Grindsted Å/Engsøen, som blev indført i 2022.

Indeluft i boliger er også blevet undersøgt
Undersøgelsesresultaterne kan også bruges til at belyse, om forureningsfanen udgør en risiko for indeluft i boliger. Her viser resultaterne, at forureningsfanen ikke indeholder bekymrende mængder flygtige stoffer, herunder klorerede opløsningsmidler, og at der dermed ikke er nogen risiko for indeluften i boliger over fanen.

Ikke en generationsforurening
Hvis regionen skal rense en forurening, skal den udgøre en risiko for menneskers sundhed, værdifuldt grundvand eller overfladevand – og det gør forureningen fra lossepladsfanen i Grindsted ikke. Derfor har regionen ikke indsats over for forureningen. Lossepladsfanen bliver dermed ikke en ny generationsforurening, som er betegnelsen for jordforureningssager, der vurderes at koste mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense.

Region Syddanmark vil fortsat holde øje med forureningsfanen, så der kan gribes ind, hvis risikobilledet mod forventning skulle ændre sig.

Kriterier påvirker oprensning ved åen
Den nye undersøgelse betyder desværre ikke, at Grindsted Å er fri for forurening. Fra forureningsfanen fra det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund siver der hvert år 200 kilo vinylklorid ud i åen, og det medfører, at Miljøstyrelsens kriterie for stoffet overskrides i åen. Desuden siver der en række farmaceutiske stoffer ud i åen, og der er i perioder overskridelser af de nye forslag til miljøkriterier for enkelte af disse stoffer.

Region Syddanmark har derfor bedt rådgivningsvirksomheden Rambøll om at komme med forslag til oprensningsløsninger ved åen, som kan mindske udsivningen af både vinylklorid og de farmaceutiske stoffer fra forureningsfanen fra fabriksgrunden. Forslagene fra Rambøll forventes leveret til årsskiftet.

Fakta om kriterierne
Det er Miljøstyrelsen, der fastsætter kriterier for, hvornår et stof udgør en risiko fx i forhold til miljø eller sundhed. For en række af de stoffer, som stammer fra det tidligere Grindstedværket, har der imidlertid ikke været fastsat kriterier. Region Syddanmark har derfor fået udarbejdet en rapport med forslag til kriterier, som kan bruges til at vurdere risikoen for overfladevand fra forureningerne efter det tidligere Grindstedværket.

Rapporten er udarbejdet for regionen af DHI, som er en rådgivende virksomhed med speciale i blandt andet at udarbejde forslag til kriterier, og virksomheden har tidligere udført tilsvarende opgaver for Miljøstyrelsen. Til vurdering af stofferne fra Grindstedværket har DHI anvendt metoder anerkendt af Miljøstyrelsen.

Børn skal have flere uddannede voksne i klasselokalet

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Madkulturen. Birker¿d Privatskole. Madlavning. Elevrestaurant. For¾ldre. Underholdning.

Veksler skolerne de lange skoledage til færre timer med flere voksne, bør det være voksne med en stærk faglighed. Her udgør de erhvervsuddannede pædagogiske assistenter et stort potentiale.

Skoledagen skal gøres kortere for alle børn – og endda kan den gøres endnu kortere, hvis skolerne bruger de penge, de sparer, på at give børnene flere timer, hvor der er to voksne i klassen.

Sådan lyder et af initiativerne i regeringens nye udspil til markante ændringer i folkeskolen, Frihed og fordybelse.

I FOA hilser formand for Pædagogisk Sektor Kim Henriksen udspillet med to voksne i undervisningstimerne velkomment. Ikke mindst på grund af den høje klassekvotient.

– Det er meget meningsfuldt at have to voksne til stede i klasserne. Elevtallet i hver enkelte klasse er over de seneste årtier mange steder blevet tårnhøjt. Samtidig har vi set en stigning i andelen af børn, der mistrives. At sikre børnene flere voksne vil betyde, at børnene bedre kan få hjælp med det faglige, men det vil også kunne skabe bedre trivsel, fordi der bliver skabt større overskud til at møde det enkelte barns behov og til at støtte børnene socialt, siger Kim Henriksen.

Han peger derfor på vigtigheden af, at det bliver pædagogisk uddannet personale, der bliver sat ind som den ekstra voksne, børnene skal have i klassen ud over læreren. Især peger han på, at de pædagogiske assistenter kan træde ind i den rolle.

– Børnene skal omgives af uddannede voksne med en stærk børnefaglighed. Det gælder alle børn, men er især vigtigt for de børn, som er i udsatte positioner. De pædagogiske assistenter er med deres uddannelse netop i stand til at understøtte børn i deres trivsel og udvikling. Det gælder både i skolen og i de såkaldte mellemformer, som fletter tilbud til børn med særlige behov sammen med skolen. De pædagogiske assistenter kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med blandt andet idræt og bevægelse. Det, de pædagogiske assistenter kan tilføre, rammer fuldkommen plet i forhold til regeringens ønske om at fremme det flerfaglige samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale.

I dag udgør FOAs faggrupper en del af det pædagogiske personale i folkeskolen, både pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Men her bør kommunerne sætte ind og tilbyde erfarne pædagogmedhjælperne at blive uddannet pædagogiske assistenter. Er man over 25 år og har man mere end to års erfaring, kan man få merit for ens praktiske erfaring og tage den ellers godt tre år lange erhvervsuddannelse på mindre end et år.

– På hele det pædagogiske område – båden inden for dagtilbud og i de sociale botilbud, er der en kolossal mangel på personale med en pædagogisk uddannelse. Men vi skal også styrke den pædagogiske faglighed i folkeskolen. Derfor bør vi målrettet gå efter ikke kun at uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere, men også efter at trække flere unge til uddannelsen til pædagogisk assistent, siger Kim Henriksen.

Interessen for at tage uddannelsen er stigende. Men selv om behovet for flere pædagogiske assistenter tydeligvis er stort, bliver en stor del af de ellers egnede ansøgere til uddannelsen afvist på grund af manglende studiepladser. For eksempel blev der i 2021 optaget 1.116 på uddannelsen til pædagogisk assistent på landets sosu-skoler. Imens fik endnu flere – nemlig 1.231 – afslag på deres ansøgning til uddannelsens grundforløb.

– Det er en helt meningsløs flaskehals, som vi skal have gjort op med. For der er ingen tvivl om, at de pædagogiske assistenter skal med inden for rammen, når man tegner et billede af fremtidens folkeskole, siger Kim Henriksen.

1...370371372...420Side 371 af 420
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER