12.4 C
Copenhagen
onsdag 9. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Nye tal: Indsatsen mod social dumping betaler sig

Af
Mille Dyhrberg
-
0

I 2022 førte indsatsen mod social dumping til skatteopkrævninger for over 300 mio. kr.

Skattestyrelsen har gennem de seneste år i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet intensiveret kontrollen mod social dumping på blandt andet landets byggepladser, restauranter, i landbruget og i rengøringsbranchen. Og indsatsen betaler sig.

Nye tal fra Skattestyrelsen viser nemlig, at det fælles myndighedssamarbejde mod social dumping sidste år førte til skatteopkrævninger for 317 millioner kroner. Og det glæder skatteministeren:

– Jeg er meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet i samarbejde med Politiet og Arbejdstilsynet hver dag er med til at sikre, at reglerne på de danske arbejdspladser bliver fulgt, og at der bliver afregnet korrekte skatter og afgifter. Og den nye opgørelse fra Skattestyrelsen viser tydeligt, at der er noget at komme efter, og at det fælles myndighedssamarbejde betaler sig, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere end halvdelen af kontroller fører til reguleringer
Skattestyrelsens opgave i forbindelse med de fælles kontrolaktioner er at sikre, at danske regler på skatte- og afgiftsområdet bliver overholdt, og en kontrol mod social dumping kan for eksempel omfatte en kontrol af moms eller indkomsskat for ét indkomstår. I løbet af 2022 gennemførte Skattestyrelsen over 3.000 kontroller hos danske og udenlandske virksomheder, og mere end halvdelen af kontrollerne førte til reguleringer.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejderne. Og det er helt afgørende for økonomien og sammenhængskraften i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det er det fælles myndighedssamarbejde med til at sikre, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det fælles myndighedssamarbejde mellem Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynyet med henblik på at forebygge konkurrenceforvridning og social dumping kunne sidste år fejre 10-års jubilæum, og siden 2015 har indsatsen ført til reguleringer for knap 1,9 mia. kr.

Flere unge overvejer EUD efter DM i Skills

Af
Mille Dyhrberg
-
0

DM i Skills giver stor stigning i unges lyst til at tage en erhvervsuddannelse samt forældres lyst til at anbefale en til deres børn. Det viser ny undersøgelse fra Epinion blandt unge og forældre til unge i Region Syddanmark.

Undersøgelsen, der er udført af Epinon for SkillsDenmark, måler både kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter afholdelsen af DM i Skills i Fredericia. Her svarer 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år ”enig” eller ”helt enig” i at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen før DM i Skills – og efter DM i Skills er den andel steget til 42 procent – en stigning på 30 procent.

– Det er meget positivt, at DM i Skills har den effekt. Det er en stor stigning, der viser, at det virker at holde DM i Skills. Vi rykker folks opfattelse af erhvervsuddannelserne, og det er ikke kun blandt dem der besøger mesterskaberne – det er blandt alle unge og forældre i regionen. Det er lige præcis derfor vi gør det, så jeg er super glad for, at der sker så stor en målbar forandring i målgrupperne, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.

Det er ikke kun hos de unge, at der sker en positiv forandring fra før til efter. I undersøgelsen måles der også på forældre til unge mellem 12 – 20 i Region Syddanmark. Her er svarer 51 procent af forældrene at de er ”enige” eller ”helt enige” i at de vil anbefale deres barn at læse EUD før DM i Skills – og 65 procent svarer det samme i ugerne efter DM i Skills.

– Det er meget vigtigt, at vi når ud til forældrene og befolkningen generelt. Opfattelsen af uddannelserne og forældrenes råd har afgørende betydning for uddannelsesvalget. Derfor havde det stor værdi, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog ved åbningen af DM i Skills 2023, og derved var med til at løfte anseelsen af og interessen for erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt, at vi styrker erhvervsuddannelsernes image for derved at kunne nuancere både de unges og deres forældres forståelse for de mange muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.

DM i Skills 2023 blev afholdt i Fredericia 2. – 4. februar. Før-målingen er gennemført i starten af december 2022 og efter-målingen 6. – 15. februar 2023. DM i Skills 2024 afholdes i Roskilde.

Objekt skal bjærges

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Energistyrelsen har tilbudt Nord Stream 2 AG selskabet, at de kan deltage i bjærgningen af det observerede objekt nær Nord Stream 2 rørledningen.

Relevante danske myndigheder har undersøgt objektet, der er observeret ved Nord Stream 2-rørledningen i Østersøen. Det vurderes fortsat, at objektet ikke umiddelbart udgør en sikkerhedsrisiko.

Med henblik på en nærmere afklaring af objektets karakter, har myndighederne besluttet at bjærge objektet med bistand fra Forsvaret. Energistyrelsen har i den forbindelse tilbudt ejerselskabet, Nord Stream 2 AG, at deltage i bjærgningen.

Energistyrelsen afventer nu en tilbagemelding fra selskabet, inden bjærgningen kan igangsættes. 

De relevante myndigheder vil oplyse nærmere, når de kan.

Genstanden er cylinderformet og måler cirka 40 cm i højden og ca. 10 cm i diameter. Det er muligt, at genstanden er en maritim røgbøje, hvilket nu undersøges nærmere. Kilde: Forsvarsministeriet

Dagrofa skaber fremgang i årets resultat trods svære markedsvilkår i detail

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Dagrofas årsresultat for 2022 lander på 74 mio. kr., hvilket er fødevarekoncernens bedste i 11 år og knap 30 procent bedre end sidste år. Det er i høj grad fødevarekoncernens foodservice- og logistikforretninger, som trækker det samlede årsresultat op, mens detail – i lighed med øvrige markedsdeltagere – har været udfordret af svære markedsvilkår og høje energipriser.

2022 er en foreløbig kulmination af de sidste 5 års indsats for at skabe en rentabel forretning. Koncernens driftsresultat (EBITDA) har i hele perioden været støt stigende, og i 2022 udgjorde det 384 mio. kr. Det er 271 mio. kr. mere end i 2018.

Årets resultat lander på 74 mio. kr. – en forbedring på 17 mio. kr. i forhold til 2021
Omsætningen er vokset med 891 mio. kr. i forhold til 2021
Driftsindtjeningen (EBITDA) på 384 mio. kr. er det højeste niveau siden 2010 og 16 mio. kr. bedre end i 2021

– Det glæder mig, at vi som koncern kan skabe fremgang i et marked, der er så usikkert, som vi oplever lige nu. Trods flere meromkostninger, heriblandt til el for 55 mio. kr., kan vi præsentere et rekordregnskab for 2022, fordi vi har opbygget et stærkt fundament for koncernen de sidste 5 år. Dagrofa Foodservice har haft stigende aktivitet, og Dagrofa Logistik har haft stor resultatfremgang på eksport, quick commerce og convenience-kunder. Det har bidraget positivt til de samlede regnskabsresultater. I detail har vores købmænd generelt været udfordret af inflationen og høje energi- og producentpriser – ligesom resten af branchen. Alligevel har vi arbejdet fokuseret med at styrke butiksnettet og købmandskabet, så vi står stærkere og er godt rustede til fremtiden, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

Fremgang i foodservice og logistik

– Hvis vi kigger mod vores foodservice- og logistikforretninger, ser vi fremgang og vækst i indtjeningen, mens vi på den anden side har været udfordret i detail. Dog har vi fortsat oplevet stor lokal opbakning til købmændene, og dette er med til at understrege købmandens vigtige rolle som lokalt omdrejningspunkt. Vi holder øjnene på målet og arbejder fokuseret med at udvide og styrke butiksnettet, udtaler Tomas Pietrangeli.

I detail har den kraftigt stigende inflation og voldsomt stigende energi- og producentpriser skabt udfordringer for detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Inflationen og de stigende elpriser har drevet omkostningerne op for købmændene, som har en energikrævende butiksdrift bl.a. på grund af lovkrav om køl og frost. Samtidig har danskerne sparet på deres dagligvareindkøb, hvilket har betydet en lavere omsætning hos en række købmænd. Hertil kommer, at producentpriserne er steget markant mere end forbrugerpriserne i Danmark, hvilket har udfordret avancen. I januar 2023 var producentpriserne hele 21,9 procent højere end året før mod 14,5 procent højere forbrugerpriser.

– Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at støtte købmændene i en svær tid. Vi har blandt andet oprettet en akut task force og presset på politisk for at få inflationshjælp til købmændene, hvilket regeringen imødekom i februar 2023 med en aftale om inflationshjælp til de hårdest ramte købmænd. Ydermere har vi sammen med købmændene arbejdet målrettet med at mindske energiforbruget og energioptimere i butikkerne. Indsatsen har været med til at nedsætte det samlede energiforbrug i butikkerne med knap 20 procent. Samtidig har der været en enorm lokal opbakning til købmændene. Jeg er taknemmelig for den lokale og politiske opbakning til købmændene, som er så utroligt vigtige for lokalsamfundene og sammenhængskraften i Danmark, uddyber Tomas Pietrangeli.

Langsigtede investeringer skal sikre fremgang

I 2022 tog Dagrofa hul på den nye strategi #FremgangSammen, som skal sikre Dagrofas fremadrettede vækst og økonomiske overskud frem mod 2025. Ifølge Tomas Pietrangeli, virker strategien efter hensigten:

– Vi har nået vores 2022-milepæl om fremgang i driftsindtjeningen og positiv indtjening. Vi har måttet tilpasse os nye markedsvilkår, men overordnet fulgt #FremgangSammen-strategien, og vi har søsat nye vigtige projekter for vores langsigtede ambition. Vi ser ind i et 2023 med fortsatte udfordringer og dårlig sigtbarhed, men vi fastholder vores strategiske retning og vores fokus på at udvikle og skabe et rentabelt og mere offensivt Dagrofa.

Regeringen: Stram finanspolitik nødvendig

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Foto: AVISEN

De seneste ekstraordinære år med først corona-krisen og herefter Ruslands invasion af Ukraine har haft og har fortsat store konsekvenser for vores samfund og os som borgere. Der er krig i Europa, inflationen steg i 2022 til det højeste niveau i 40 år.

I den aktuelle situation med høj inflation og fortsat pres på arbejdsmarkedet er det økonomisk ansvarligt, at regeringens finanslovforslag og finanspolitik i 2023 er stram. Regeringen tager samtidig fat på nogle af de akutte problemer, som Danmark og danskerne står over for.’I den aktuelle situation med høj inflation og fortsat pres på arbejdsmarkedet er det økonomisk ansvarligt, at regeringens finanslovforslag og finanspolitik i 2023 er stram. Regeringen tager samtidig fat på nogle af de akutte problemer, som Danmark og danskerne står over for, mener regeringen.

Her og nu er inflationen den allerstørste udfordring for dansk økonomi. For selvom den er aftagende, er den stadig høj. Samtidig ligger den økonomiske aktivitet på et højt niveau og presset på arbejdsmarkedet fortsætter. Derfor er regeringens finanslovforslag først og fremmest stramt. Samlet set er der planlagt en markant stramning af finanspolitikken i år svarende til en finanseffekt på -0,9 pct.-point, hvilket dæmper kapacitetspresset i dansk økonomi.

Finanslovforslaget håndterer også nogle af de mest akutte problemer, det danske samfund står overfor. Et bredt flertal i Folketinget har allerede indgået en aftale om ny inflationshjælp for 2,4 mia. kr., som hjælper nogle af dem, som er hårdt ramt af de stigende priser. Sammen med regionerne har regeringen aftalt en akutplan for vores sygehusvæsen, hvor der prioriteres samlet 2 mia. kr. til udgangen af 2024. I sidste uge blev et bredt flertal i Folketinget enige om etableringen af Ukrainefonden med en samlet ramme på ca. 7 mia. kr. i 2023.

Derudover ønsker regeringen at sikre den stabile drift ved at afsætte midler til en flerårsaftale for skattevæsenet og et løft af domstolene, så de kan styrke indsatsen med at få afviklet den pukkel, der er opstået.

– Den største økonomiske udfordring for Danmark og danskerne er den stadigvæk høje inflation. Det er noget, der kan mærkes i de danske hjem. Når regningerne skal betales, så skal vi i dag have flere penge op ad lommen. Formålet med finansloven for 2023 er derfor meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi. Det er det ansvarlige og rigtige at gøre. Hvis vi skal styrke vores forsvar, forbedre vores velfærd, og samtidig sikre, at Danmark fortsætter den grønne omstilling, så kræver det, at vi holder fast i reformsporet, og at vi fortsat træffer kloge og ansvarlige beslutninger, siger Finansminister Nicolai Wammen og bliver suppleret af fungerende forsvarsminister og økonomiminister Troels Lund Poulsen.

– Dansk økonomi er fortsat stærk og robust. Regeringens finanslovsforslag er ansvarligt og tilpasset økonomien, så det ikke puster til inflationen. Jeg glæder mig over, at vi prioriterer sundhedsvæsenet, bedre vilkår for virksomheder, en landsbypulje og en bredbåndspulje. Det handler om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Samtidig har regeringen sat en ny reformdagsorden, der vil øge den strukturelle beskæftigelse og sikre arbejdskraft til danske virksomheder. Det vil gøre Danmark rigere, så vi kan investere mere i vores sundhedsvæsen, Forsvaret og den grønne omstilling.

– Der følger ikke en regn af gaver med finanslovforslaget for i år. Det er hverken tiden eller økonomien til. Finanslovforslaget prioriterer få og vigtige initiativer. Blandt andet skaber vi tryghed om bevillingerne for en række kulturinstitutioner, sætter penge af til en ugeavispulje, nedsætter en national energikrisestab og viderefører det midlertidige takstløft til en række af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Samtidig har vi arbejdshandskerne på og er gået i gang med at forberede reformer af samfundet, der skal sikre, at vi har råd til den grønne omstilling, vores fortsatte velfærd og kan foretage de nødvendige investeringer i vores forsvar og sikkerhed, slutter kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Regeringen vil invitere til forhandlinger om finansloven snarest muligt.

Ministeren har drøftet millionbonusser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard mødtes i dag med repræsentanter fra branchen i lyset af mediernes dækning af millionbonusser i et energihandelsselskab.

Den seneste tid har meldinger om op mod trecifrede millionbonusser hos enkelte medarbejdere i et energihandelsselskab været dækket af danske medier.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har derfor her til eftermiddag holdt møde med brancheorganisationen Green Power Denmark og de to andelsejede energikoncerner Andel og Norlys for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

På mødet har brancheaktørerne redegjort for den pågældende sag.

– Jeg har gjort det klart, at jeg forventer, at branchen og de enkelte selskaber agerer ansvarligt, er transparente og følger reglerne for god selskabsledelse ift. aflønning og bonusser. Repræsentanterne fra branchen har meddelt mig, at de tager afstand fra og ikke udbetaler de trecifrede millionbonusser, der er nævnt i sagen, samt at branchens politik er, at der skal være loft over bonusser, som kan forsvares og forklares af sektoren. Andet vil i min optik være uansvarligt for både kunderne og ejerne, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

– Det er nu min forventning, at alle selskaber sikrer sig, at de lever op til branchens standarder. Det vil sige, at der sættes loft over bonusser, som kan forklares og forsvares, og at man på selskabsniveau er transparent over for både ejere og kunder. Dertil vil jeg følge, om brancheorganisationen strammer op på sit arbejde med anbefalingerne for god selskabsledelse, som den har lovet mig i dag – og at medlemmer hos Green Power Danmark og i alle andre selskaber, der agerer på det danske energimarked, følger anbefalingerne og generelt opfører sig anstændigt.

Tryghedsvagter skal opretholde ro og orden

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag, der fra den 1. juli 2023 giver kommunerne mulighed for som led i en forsøgsordning at anvende tryghedsvagter. Tryghedsvagterne kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum. De kan blandt andet henstille til gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.

Det er afgørende for regeringen, at alle kan færdes trygt og frit i det offentlige rum. Derfor fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard i dag et lovforslag, der giver kommunerne et nyt værktøj til at sikre øget tryghed i det offentlige rum. Med lovforslaget åbnes der for, at kommunerne som led i en treårig forsøgsordning kan ansætte tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden.

Peter Hummelgaard (S). Foto: AVISEN

– Jeg er glad for, at tryghedsvagterne nu er kommet et stort skridt nærmere. Jeg er overbevist om, at uniformerede tryghedsvagter, som kan hjælpe politiet med at holde ro og orden, vil hjælpe med at øge trygheden lokalt. Det handler i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum, siger Peter Hummelgaard (S).

Tryghedsvagterne kan f.eks. hjælpe med at sikre trygheden i områder, hvor der sker mange indbrud. De kan også henstille til en gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.

– Jeg håber, at forsøgsordningen vil blive taget godt imod af landets kommuner, som nu får et nyt værktøj i deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne, tilføjer Justitsministeren.

Med lovforslaget er der lagt op til, at der som noget nyt kan udøves vagtvirksomhed med henblik på at opretholde ro og orden, hvilket ellers som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave. Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen. Der lægges op til, at tryghedsvagterne skal gennemgå en supplerende uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.

Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, f.eks. i områder med mange udendørs fester og forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.

Tryghedsvagterne kan bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet og ved at agere ekstra ”øjne og ører” for politiet. Desuden kan de henstille til personer at stoppe forstyrrende adfærd og ved hjælp af kameraer dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige strafbare forhold med henblik på overdragelse til politiet.

Google køber endnu en grund af Fredericia Kommune

Af
Christian Runge Fris
-
0

Googles datacenter i Taulov har været i funktion siden 2020. Nu køber virksomheden endnu en grund, der grænser op til den nuværende. Købet giver Google mulighed for at udvide på længere sigt.

Siden 2020 er store mængder data strømmet ind og ud af Googles datacenter i Taulov.

Nu har Google købt endnu en grund af Fredericia Kommune. Grunden på 369.626 kvadratmeter giver virksomheden mulighed for at udvide datacenteret i fremtiden. Godt de 250.000 kvadratmeter er erhvervsjord – resten er naturområde, hvor der ikke må bygges.

– Vi har været glade for at have Google i kommunen. De har deltaget i lokalsamfundet, støttet projekter og initiativer og har også gjort en god indsats i forhold til beskæftigelsesområdet. Derfor er det også positivt, at de nu skaber bedre vilkår for deres fremtid i kommunen. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde, siger borgmester Steen Wrist.

Skal kunne følge med efterspørgslen i fremtiden

Googles datacenter ved Taulov har været i funktion siden 2020. Sideløbende har virksomheden støttet lokale formål i Fredericia som eksempelvis Maskinmesterskolen, Fredericia Museum og EUC Lillebælt.

Derudover samarbejder Jobcenter Fredericia, Business Fredericia og Google om at give ledige og virksomheder en digital opkvalificering.

– Vi har efterhånden været engageret i Fredericia i nogle år, og vi er rigtig glade for at kunne understøtte lokalsamfundet. Flere og flere borgere og virksomheder bruger digitale tjenester, og det kører jo i sidste ende via et datacenter. Derfor er det vigtigt for os at skabe muligheder for at kunne følge med efterspørgslen i fremtiden. Med købet af den ekstra jord får vi netop mulighed for at udvide på et senere tidspunkt, siger chefen for datacentret, Arni Jonsson.

Ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Trekantområdet er afsæt for nyt ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder.

Den danske produktionssektor gemmer på et gigantisk potentiale. Udviklingen af bæredygtige og cirkulære produkter og værdikædesamarbejder er vejen til et bedre miljø og klima, men også til nye markeder og konkurrencekraft. Industriens Fond griber muligheden med et langsigtet og eksperimenterende program.

Gennem lokalt forankrede og specialiserede ‘labs’, der hjælper virksomheder med at udvikle og teste bæredygtige løsninger, adgang til nye netværk, 1:1 ekspertrådgivning og kompetenceudvikling gennem konkrete værktøjer, skal 4.250 danske produktionsvirksomheder – svarende til ca. 40.000 jobs – skal virksomhederne i 2030 have omstillet store dele af deres forretning i en bæredygtig retning

Det er ambitionen og tilgangen i det nye program Afkobling 2030, der efter et pilotprojekt i 2022, nu udvides markant til otteårig indsats, hvoraf Industriens Fond har afsat 32 mio. til de første to år.

– Vi kan se, at dansk industri belaster vores klode mere og mere, og samtidig møder virksomhederne stigende krav fra kunder og lovgivning. Pilotprojektet bekræftede os i, at Afkobling 2030 kan noget helt nyt, når det handler om at løse de udfordringer – bl.a. at klima- og miljøhensyn skal integreres centralt i forretningsudviklingen, siger Anders Ziegler Kusk, programleder for bæredygtig produktion, Industriens Fond. Han tilføjer:

– Derfor er vores ambition nu sammen med en stærk partnergruppe at hjælpe danske produktionsvirksomheder med at styrke deres position i en verden, hvor evnen til at skabe værdi gennem bæredygtighed har afgørende betydning for konkurrenceevnen.

Virksomhederne i Trekantområdet er klar til omstilling

I programmets to første år er der særligt fokus på Trekantområdet. Området er med sin koncentration af 2.784 produktionsvirksomheder et oplagt sted at sætte ind.

– Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum med mere end 40.000 industrijobs. Derfor ser vi det som helt naturligt, at vi går forrest i den bæredygtige transformation af industrien, der er nødvendig af hensyn til både den fortsatte konkurrencekraft og de globale klimamål, siger Morten Rettig, direktør for Trekantområdet Danmark.

Iris Group afdækkede med rapporten “Industriel konkurrencekraft i Danmarks produktions- centrum” i juni 2021, at 82 procent af virksomhederne i Trekantområdet forventer, at klima og krav fra omgivelserne om lavere CO2-udledning i høj eller nogen grad vil påvirke dem. Dertil forventer 96 procent af alle virksomhederne i høj eller nogen grad at skabe innovation.

Virksomhederne i området har altså den helt rette indstilling til for alvor at komme i gang med den bæredygtige omstilling.

– Industrien er omdrejningspunktet for den stærke vækst, der gennem årtier har været i Trekantområdet. Efter finanskrisen vendte industrien i området nedturen til en optur gennem innovation, fleksibilitet og nye samarbejder. Vi står nu i en klimakrise – hvor industrien igen skal vende krisen til ny konkurrencekraft gennem grøn omstilling og bæredygtige forretningsmodeller. Til inspiration for hele Danmark, siger Morten Rettig.

Virksomhed: ”Vi får brug for hjælp”

HL repro er en af de virksomheder, der deltog i pilotprojektet sidste år. De ønsker også at deltage i Afkobling 2030, siger Thomas Hartvigsen, CDO Development Manager:

– Vi er motiveret til at deltage i programmet, fordi vi har svært ved at finde de sidste procenter i CO2-reduktionen. Vi vil gerne være neutrale inden 2030. Vi har taget de lavthængende frugter. Nu står vi overfor de store udfordringer, hvor vi ikke kender løsningerne. Vi skal innovere endnu mere, prøve noget nyt, lave nogle fejl, indgå i nye partnerskaber, gøre ting vi ikke har gjort før og sætte det i en ny kontekst. Og vi får brug for hjælp.

Programmets overordnede sigte er netop at hjælpe virksomheder med at ’afkoble’ deres produktion og omsætning fra ressourceforbrug:

– Industriens samlede klima- og miljøbelastning skal reduceres. Det er en bunden opgave – uanset hvordan det går med den økonomiske vækst. Det er det, som kaldes absolut afkobling. Men hvis det skal lykkes, skal bæredygtighed helt ind i hjertet på den enkelte virksomheds strategi og forretningsmodel – og helt ud i produktionen og værdikæderne. Det er den mission, vi arbejder på i Afkobling 2030, forklarer Line Poulsen, Mission Director for Afkobling 2030, DDC – Dansk Design Center.

Fremtidssikring af virksomheder og klima

Projektet er det første af sin slags. Ambitionen om at omstille en hel sektor og gøre det på en eksperimenterende og fleksibel måde, hvor indsatsen løbende tilpasses virksomhedernes behov, er unik. Det gælder også tidsrammen, som med sine otte år reelt gør det muligt at arbejde grundigt og langsigtet med virksomhederne og deres udfordringer.

– Hvis vi skal indfri produktionssektorens miljø-, klima- og forretningsmæssige potentialer, skal vi samarbejde på andre måder og med andre tidshorisonter, end vi plejer. Vi præsenterer derfor ikke et fast format, som virksomhederne skal deltage i. I stedet tilpasser vi forløb og tilbud til deres behov, og vi hjælper også med implementering efterfølgende, siger Morten Rettig, direktør, Trekantområdet Danmark.

En virksomhed er fx i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

De første virksomheder forventes at gå i gang med programmet i foråret 2023.

Fakta om programmet

Industriens Fond har bevilget 32 mio. kr. til programmet til og med 2024 med en ambition om at bruge op til et trecifret millionbeløb frem mod 2030.

Programmet drives af følgende partnere: DDC – Dansk Design Center, Trekantområdet Danmark, Alexandra Instituttet, DANDY Business Park, Teknologisk Institut og FORCE Technology.

Målet for programmet frem mod 2030 er: At 650 virksomheder har taget markante skridt på vej mod absolut afkobling, og derudover at 3.600 virksomheder har langt konkrete planer for deres bæredygtige omstilling og taget den rådgivning og de værktøjer, programmet stiller til rådighed i brug. I de første to år er der særligt fokus på Trekantområdet, fordi der netop i dét område er en særlig høj koncentration af virksomheder i programmets målgruppe.

En virksomhed er i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de fx kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

Hvad er absolut afkobling?

Afkobling handler om sammenhængen mellem økonomisk vækst og klima- og miljømæssig påvirkning. Absolut afkobling betyder, at den relevante klima- og miljøbelastning bliver mindre, uanset at virksomhedens omsætning bliver større. Eller med andre ord, at virksomhederne belaster naturen mindre i absolutte tal. Relativ afkobling betyder, at kurven for klima- og miljøbelastning blot stiger langsommere end kurven for økonomisk vækst.

Mangel på svejsere i den grønne omstilling: SDU-forskere får 13 millioner til at udvikle robot, der kan løse problemet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et nyt forskningsprojekt på Center for Large Structure Production (LSP) på Syddansk Universitet har fået en bevilling på godt 13 millioner kroner til at udvikle en mobil robotkran, der bl.a. kan svejse. Sådan én kan nemlig blive nødvendig, hvis vi skal nå i mål med udbygningen af grøn energi fra havvindmøller.

De rager mere end 250 meter op i luften og er på størrelse Storebæltsbroens pyloner. Vingerne er godt 100 meter lange. Og så kan en enkelt af dem i løbet af et år producere strøm til op imod 20.000 husstande.

Kæmpevindmøller.

Frem mod 2050 skal der sættes 10.000 af de allerstørste vindmøller op i Nordsøen. Som minimum. Det besluttede Danmark, Holland, Belgien og Tyskland sidste år.

Men konventionelle havvindmøller skal stå på fundamenter på havbunden, og når efterspørgslen på møllerne stiger, skal der også laves flere og flere og stadig større fundamenter. Der er derfor behov for at øge produktionen markant.

Det har forskerne på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) sammen med deres partnere tænkt sig at gøre noget ved. Nu har de også fået 13,3 millioner fra Energistyrelsens udviklingspulje, EUDP, til det.

Mangel på svejsere
Forskerne vil i samarbejde med Inrotech, der laver svejserobotter, og Bladt Industries, som laver fundamenter til havvindmøller, udvikle en ny type robot, der kan svejse i 15, 20 og måske endda helt op til 50 meters højde.

Sådan en er der i den grad brug for, lyder det fra Bladt Industries, for der er massiv mangel på svejsere i industrien.

– Vi har svært ved at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, og det er derfor, vi skal automatisere så meget, som vi overhovedet kan. Der kommer stadigvæk til at være behov for dygtige smede og svejsere i fremtiden, men vi når ikke helt i mål uden automatisering, siger Nis Hansen, der er ledende svejseingeniør hos Bladt Industries.

– Vi har heller ikke faciliteterne til at udvikle og afprøve nye teknologier, fordi vi skal bruge al den plads, vi har, til vores produktion. Det er også derfor, vi er så glade for at indgå i det her projekt, tilføjer Henrik Victor Hansen, fabrikschef i Bladt Industries.

Afgørende for grøn omstilling
Robotten vil kunne gøre produktionen af vindmøllefundamenter både hurtigere og billigere og dermed blive en vigtig brik i den grønne omstilling. Det siger Hans Jørgen Brodersen fra Energy Cluster Denmark.

– I den grønne energi omstilling haster det med at nedsætte tiden fra projektidé til produktion og igangsættelse af den kæmpe opskalering, der er brug for, hvis vi skal nå i mål med klima- og energiindsatsen, siger Hans Jørgen Brodersen.

Energy Cluster Denmark er som klyngeorganisation for energisektoren involverede i projektet, ligesom Odense Robotics er det for robotindustrien.

– Lykkes vi med at udvikle og indsætte store automatiserede mobile robotløsninger med multiværktøj, der kan præcisionssvejse og samle megakonstruktioner som vindmølletårne, fundamenter og de store energianlæg, kan vi bedre klare både opskaleringen og den tidshorisont, vi arbejder op imod, siger Hans Jørgen Brodersen.

Modelbaseret kontrolsystem
Men udviklingen af robotten bliver ikke nogen helt nem opgave, forklarer professor Christian Schlette fra SDU.

Han er leder af LSP, der fokuserer på at automatisere produktionen af store konstruktioner, blandt andet vindmøller og skibe, ved hjælp af robotteknologi.

– Svejsning ser måske groft og enkelt ud, men det er i virkeligheden et meget præcisionskrævende stykke arbejde. Og det bliver ikke nemmere af, at du er 15, 20 eller 50 meter oppe, fordi strukturer og kraner i den højde bevæger sig, siger Christian Schlette.

Robotten kommer derfor til at bestå af en mobil platform nederst. Oven på den kommer der en kran. Og øverst på kranen sidder så en robotarm med et svejseværktøj. På den måde er der tre bevægelige dele, som kan kompensere for både for egne bevægelser og bevægelser i stålkonstruktionerne.

– Men det kræver selvfølgelig, at de tre dele er synkroniserede, siger Christian Schlette.

– Den eneste måde, vi kan gøre det på, er ved at lave et modelbaseret kontrolsystem baseret på en matematisk model for, hvordan materialerne og alle delene opfører sig, som vi så sætter ind i robotten, så den ved, at hvis noget bevæger sig på en bestemt måde, så skal den reagere på den og den måde.

Mange anvendelsesmuligheder
Der findes allerede svejserobotter, der kan svejse store konstruktioner højt oppe over jorden. Men der er flere udfordringer med de eksisterende teknologier, fortæller Christian Schlette.

– De eksisterende løsninger er nødt til at være meget store og derfor også dyre. Man sætter for eksempel svejseværktøj på portalkraner eller på løftetårne. Tit bliver de også lavet specifikt til én type produkt eller opgave, og de er fikserede et bestemt sted. Vores platform bliver mobil og kan bruges flere forskellige steder, siger professoren.

Han bakkes op af Thomas Bøgner, der er salgschef hos Inrotech:

– Vi er stolte af at være en del af dette spændende projekt med SDU, hvor vores samarbejde endnu en gang beviser videreudvikling af svejseteknologier.

Robotten kommer imidlertid også til at kunne bruges til mange andre ting end lige netop svejsning.

– Du kan sætte alle mulige andre værktøjer på den og for eksempel bruge den til at male, slibe eller skære, ikke bare i energisektoren, men også i byggebranchen, siger Christian Schlette.

Målet er, at robotten står færdig og klar til brug, når forskningsprojektet er afsluttet om 3,5 år.

Fakta
– Udviklingen af en mobil robotkranplatform har fået 13.339.485 kroner i støtte fra EUDP.
– Den skal udvikles af forskere på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) i samarbejde med Bladt Industries, der også bliver slutkunden, Inrotech, der står for svejsedelen, Odense Robotics, der vil stå for at involvere robotindustrien, og Energy Cluster Denmark, som vil trække energisektoren med ind i projektet.
– I første omgang skal robotten bruges til at svejse fundamenter til vindmøller på havet – både de såkaldte monopiles, der består af en stor stålcylinder, som sættes ned i havbunden, og de såkaldte jackets, der er en mere åben konstruktion i stil med tårne til højspændingsledninger.
– En betragtelig del af omkostningerne ved produktion af vindmøller går til svejsning, og samtidig er der mangel på kvalificerede svejsere. Robotten kan altså blive særdeles vigtig for den grønne omstilling.

1...369370371...384Side 370 af 384
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER