Lederens kommunikation, valg og feedback

Denne uges artikel handler om de næste tre overbevisninger, som lederen med stor fordel kan tage med ind i sin lederstil og daglige lederadfærd. Det drejer sig om kommunikationens betydning, lederens valgmuligheder og gensidig feedback.

Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons du får!

Betydningen og resultatet af din verbale og non-verbale kommunikation ligger ikke i, hvad du ønsker, og hvad du tror, du kommunikerer. Vi mennesker reagerer på det, vi oplever, der sker, og ikke på det, der rent faktisk sker. Resultatet og betydningen af din kommunikation ligger derfor i de verbale og non-verbale svar du får tilbage. Det ligger i den respons, som du får fra verden omkring dig. For lederen er den erkendelse og overbevisning afgørende for et godt og effektivt lederskab. Hos lederen kræver det samtidigt en knivskarp Sensory Acuity (sanseskarphed) og evnen til at bearbejde de sanselige svar og indtryk og omsætte dem i den daglige lederadfærd.

Når lederen, i kommunikationen med og møder mellem mennesker, sætter fokus på den tilbagemelding og respons som andre giver tilbage, så styrker lederen sin personlige feedback og evne til at opfange andres model af verden. Det forstærker lederens evne til rapport, der kan defineres som evnen til at opnå en positiv, harmonisk og imødekommende kontakt med andre mennesker. Det styrker lederens evne til at kommunikere, og det er et første væsentligt skridt, som forudsætning for at få gennemslagskraft.

Eksempel: For nogle år siden oplevede jeg, under et direktionsmøde, en fremlæggelse af en meget engageret leder. Lederen var fuldstændig opslugt af sit eget oplæg til direktionens godkendelse og opdagede hverken den positive eller negative kommunikation, der flyd i en lind strøm fra de øvrige deltagere i direktionsmødet. Først på et meget sent tidspunkt – under drøftelse af oplægget – blev oplægsholderen for sent opmærksom på det, som de øvrige deltagere allerede havde kommunikeret få minutter inde i selve oplægget. Konsekvensen blev, at direktionen udskød beslutningen om den foreslåede og nødvendige investering til næste møde – 4 måneder senere. Havde den pågældende leder være mere bevidst om den respons, som hans kommunikation affødte, og samtidigt justeret sin kommunikation, kunne det sagtens være gået anderledes, godt.

Enhver situation indeholder flere valgmuligheder! Så hvis noget ikke virker – så gør noget andet!

Lederen står ofte over for at træffe forskellige valg. Store og små. Det forventer vi af vores ledere. Det er deres ”raison d’etre” – deres opgave og i sidste ende deres ansvar. Mange gange tages de helst store og vanskeligske beslutninger af lederen i ensomhed og i et valg mellem flere dilemmaer, hvis reelle konsekvenser først opdages i bagklogskabens krystalklare lys.

Når det sker for en leder, er overbevisningen om, at ”Enhver situation indeholder flere valgmuligheder, så hvis noget ikke virker, så gør noget andet”, en rigtig god ledetråd at lede efter.

Der vil altid være en alternativ løsningsmulighed for lederen i enhver situation. Det at træffe et valg og træffe en beslutning er blot en midlertidig fastlåsning af lederens og andres fremtidige forventninger til udviklingen af en given situation. Verden er i konstant forandring og åbner hele tiden op for nye valg og nye muligheder. Forekommer et valg utilstrækkeligt, så vælg et nyt og en anden adfærd.

At kunne se flere valgmuligheder forudsætter et mindset, der er i stand til finde nye veje fra nye perspektiver og andres modeller af verden, ud fra den feedback, vi får. Jo hurtigere og mere åbent du agerer på dét, jo større handlerum skaber du for dig selv og dine medarbejdere.

For flere år siden underviste jeg på en højere læreanstalt i beslutningsteorier og –processer med tilhørende gruppearbejde omkring forandringsprocesser i en koncern med ca. 25.000 medarbejdere. Undervejs i min indledning – så jeg lutter trætte ansigter, jeg fik kun svag respons, og jeg fornemmede, at jeg og de studerende var i hver vores verden. Min valgte introduktion den dag virkede ikke, så jeg gjorde noget andet. Jeg afbrød introduktionen og bad dem om to og to drøfte deres ønsker og forventninger til dagens indlæg og case-arbejde. Jeg åbnede op for en dialog om dagens tema. Ansigtsudtrykkene skiftede karakter, og stemningen blev vendt til positivt medspil.

Der eksisterer ikke fejltagelser, kun gensidig feedback

Denne overbevisning hører sammen med artiklens første. Al lederadfærd og -kommunikation resulterer i en respons og feedback fra din omverden. Du kan ikke, ikke kommunikere. Ved at sætte fokus på den positive feedback frem for dyrkelsen af fejltagelser (en ”omvendt nulfejls-kultur”), tager du, som leder, afsæt i ”sket er sket” og ”du kan alligevel ikke lave det om”. Rettidig, fokuseret og gensidig feedback er et af de stærkeste værktøjer i Lederskabet.

Gennem lederens egen positive og konstruktive respons og feedback over for andre, skaber lederen en endnu bedre forudsætning for god rapport, modtagelse af konstruktiv feedback og åbning for andre løsninger, som før var ukendte eller bare ”lukket land”.

Her er der også sammenhæng til de overbevisninger og antagelser, som jeg har skrevet om tidligere: At lederen tager et mentalt udgangspunkt i det, der virker; At tage styringen over sit sind og mentale tilstand og derigennem skabe resultater; At enhver situation altid indeholder flere valgmuligheder.

Det er i symbiosen mellem lederens antagelser, overbevisninger og værdier, at kimen til lederens unikke lederstil dannes.

Afrunding

I næste uge skriver jeg om flere overbevisninger og forestillinger om verden, som lederen med fordel også kan lede ud fra.

Mere kernevelfærd – mindre bureaukrati

0

Det Konservative Folkeparti fremsætter forslag i byrådet om afskaffelse af kommunalt besluttede regler, dokumentationskrav og administrative opgaver. Afskaffelse af bureaukrati og tillid til kommunens medarbejdere er vejen til mere tid til borgerne og mere kernevelfærd, i en tid hvor økonomien sætter grænserne.

Der er over tid blevet indført mange regler, dokumentationskrav og administrative opgaver for vores medarbejdere i kommunen, både af staten, men også af kommunen selv. Disse krav, regler og opgaver tager tid fra kernevelfærden, som i stedet bruges på bureaukrati. For at sikre bedre service for kommunens borgere er det altafgørende at afskaffe kommunalt besluttede regler, dokumentationskrav og administrative opgaver og i stedet bruge tiden på borgernær service.

– Vi ser med stor tilfredshed på at staten arbejder med regelforenkling og frisættelse af kommunerne og vi håber at det udspil der kommer vil fjerne en stor del af det bureaukrati som staten har skabt i kommunerne, siger byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

– Men kommunerne er nødt til at gribe i egen barm og starte med at fjerne alle egne unødvendige regler, dokumentationskrav og administrative opgaver. Det er vigtigt at pointere at der ikke er tale om en spareøvelse. Hvis der frigøres resurser skal pengene ikke tilføres kommunekassen, men bruges til bedre velfærd. Det er til gavn for borgerne, men også for medarbejderne, som kan have brug for en tydeligere politisk opbakning til prioritering af opgaverne.

Forslaget er inspireret af Aalborg Kommune og for nuværende bl.a. Næstved, Hvidovre og Viborg vedtaget lignende forslag. Det har vist sig andre steder at 6-7 ud af 10 regler, dokumentationskrav og administrative opgaver er skabt af kommunen selv.

– Vi har i mange år klandret staten for at gøre det unødvendigt bureaukratisk at drive kommunerne, med de mange regler, dokumentationskrav og administrative opgaver de trækker ned over hovedet på os. Det viser sig at mange regler, krav og opgaver er selvpåførte og derfor lette at gøre op med. Der er ingen tvivl om at alt er indført i bedste mening, men som så mange andre steder glemmer man ofte at fjerne gamle regler og procedurer når man indfører nye. Det vil vi nu have ryddet op i, uddyber gruppeformanden for Den Konservative byrådsgruppe, Tommy Rachlitz Nielsen.

Forslaget går i al sin enkelthed ud på at alle regler, dokumentationskrav og administrative opgaver afskaffes, og efter en grundig gennemgang, genindføres eller opretholdes de regler som er nødvendige og gavner driften. Men det kræver vel og mærke et godt argument for og måske en politisk beslutning, hvis en regel eller administrativ opgave skal opretholdes. Denne fremgangsmåde sikrer at alt bliver genovervejet og at man aktivt beslutter hvilke regler der gavner arbejdet og hvilke der alene er bureaukratiske hindringer. Undtaget er naturligvis alle lovpligtige regler og opgaver.

Den Konservative Byrådsgruppe har sendt forslaget til borgmesteren og kommunaldirektøren med henblik på at få sagen på byrådsmødet den 31. maj.

Bred politisk enighed om stram finanslov for 2023

0
Foto: AVISEN

Regeringen og støttepartierne Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om finansloven for 2023. Aftalen kommer i kølvandet på flere ekstraordinære kriser, som den danske økonomi har klaret sig godt igennem. Danmark oplever fortsat højkonjunktur med øget inflation og pres på arbejdsmarkedet, hvilket finansloven for 2023 tager højde for ved at dæmpe den økonomiske aktivitet og adressere presserende udfordringer.

Selvom inflationen er faldende, er den stadig høj og udgør en af de største udfordringer for den danske økonomi. Derfor er det ansvarligt, at et bredt flertal i Folketinget har enstemmigt vedtaget en finanslov for 2023, der tager højde for disse udfordringer. Finansloven bidrager til at sænke tempoet i økonomien og dæmpe kapacitetspresset i den danske økonomi med en finanseffekt på -0,9 procentpoint.

Finansloven for 2023 adresserer også akutte problemstillinger, som Danmark står overfor. Et bredt flertal i Folketinget blev tidligere på året enige om en økonomisk støtte til de danskere, der er hårdt ramt af den høje inflation. Der er også indgået en bred aftale om en Ukrainefond på ca. 7 mia. kr. i 2023. Finansloven sikrer desuden stabil drift ved at afsætte midler til en flerårsaftale for skattevæsenet og et løft af domstolene. Derudover prioriteres penge til blandt andet ret til ekstra orlov til forældre med tvillinger, demonstrationsprojekt vedrørende oprensning af PFAS-forurening og videreført styrkelse af Klimarådet i 2024.

Jeg er glad for, at vi i dag har indgået en bred finanslovsaftale med SF, LA, RV og DF. Det er en stram og ansvarlig finanslov, hvor vi målrettet har valgt at prioritere vores sundhedsvæsen, velfærd, klima og miljø.

Nicolai Wammen, Finansminister

Fungerende økonomiminister Stephanie Lose tilføjer: – Vi har indgået en god og bred aftale, som passer godt på danske familiers og virksomheders økonomi. Lige nu oplever vi, at inflationen falder, og den positive udvikling skal vi understøtte.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger: – Med opbakning fra næsten tre fjerdedele af Folketingets medlemmer har vi landet en aftale, der sikrer penge til unge, klima, konkurrenceevne og kultur. Det er godt for Danmark i en svær tid.

Også tilfreds hos Radikale Venstre, hvor Martin Lidegaard udtrykker sig på Twitter. Det samme gør SFs leder, Pia Olsen Dyhr.

Hovedelementer i Aftale om finansloven for 2023

Regeringen og [aftaleparter] har indgået Aftale om finansloven for 2023. Aftalepartierne er enige om at gennemføre nye initiativer på følgende områder:

Klima og miljø

  • Videreført styrkelse af Klimarådet
  • Demonstrationsprojekt med oprensning af PFAS
  • Videnstaskforce om PFAS
  • Oprydning af generationsforureninger
  • Havets natur

Trivsel, psykiatri og uddannelse

  • Fremrykning af her-og-nu pakken til den regionale psykiatri
  • Fremrykning af pårørendeindsats fra psykiatriplanen og midler til Projekt UNIK
  • Trivselsfremmende initiativer på de videregående uddannelser (Studenterrådgivningen)
  • Løft af headspace
  • Udvidet rådgivningsordning i Børns Vilkår
  • Taskforce om højtbegavede børn

Ældre- og socialområdet mv.

  • Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet
  • Udbredelse af Housing First-tilgangen
  • Ligestilling af tilbud til voldsudsatte mænd
  • Løft af Checkpoint (AIDS-fondet)
  • Øget støtte til ungekrisecentret Joannahuset
  • Venner Viser Vej

Økonomi og arbejdsmarked

  • Ekstra orlov til forældre med tvillinger
  • Mulighed for højere indbetaling på aktiesparekonto
  • Forhøjet personfradrag for personer under 18 år

Øvrige

  • Demokratiske virksomheder
  • Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK)
  • Støtte til Dyrenes Vagtcentral
  • Skærpet indsats mod indbrud (kosterregister)
  • Kulegravning af eksisterende alkoholbehandling
  • Styrkelse af Team Danmark

Finansiering mv.

  • Udmøntning af centrale reserver mv.
  • Tilpasning af reserver vedrørende sænkelse af klasseloft og bedre mulighed for udsat skolestart
  • Udgiftslofter 2023-2026
  • Aftalens karakter

Millioner til kommunebosser på himmelflugt

0

Lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune er blevet afsløret efter en aktindsigt, som AVISEN har opnået. Med 22 personer i topledelsen, når alle stillinger er besatte, er der stor interesse for at sammenligne lønningerne i Fredericia Kommune med andre kommuner i Danmark. På trods af krise i ledelseslaget med fejlslagne budgetter, så sørger kommunebosserne for at sikre deres egne millioner, der tages fra skatteborgerne.

Fredericia Kommunes topledelse har været i vælten på baggrund af de nylige afskedigelser af Camilla Nowak Kirkedal og Michael Maaløe. Men det er ikke kun de lukrative aftrædelsesordninger, der kan gøre kommunebosserne glade, mens de nyder vinen i de varme lande. AVISEN har undersøgt lønniveauet i Fredericia Kommune, og sammenlignet det med den generelle tendens i Danmark. I modsætning til de mange almindelige lønmodtagere i kommunen, så kan bosserne på rådhuset læne sig tilbage, for de er godt polstrede i hverdagen. Ledelse i Fredericia Kommune er nemlig dyr, for det sørger blandt andet DJØF for.

Lønningerne for kommunebosserne er:

NavnStillingLøn (DKK)
Camilla Nowak KirkedalKommunaldirektør137.516,78
Mette HeidemannDirektør for beskæftigelse og velfærd101.804,90
Michael Saabye MaaløeDirektør for børn, unge og kultur100.000,87
René OlesenDirektør for vækst, teknik og klima99.877,47
Nicolai Gjødsbøl ArvedsenStabschef for politik, strategi og jura86.110,68
Rune Wentzel HelmsChef for økonomi, personale og it82.537,49
Henriette Korf GraverenFagchef for social og handicap73.548,47
Magnus Kudahl te PasFagchef for dagtilbud, skole og fritid73.423,97
Signe Lunn WallsChef for senior og sundhed71.780,55
Bo ChristiansenChef for drift og service70.743,54
Lone Grangaard LorenzenChef for familie og børn69.916,60
Kasper Braatting FindahlKultur- og idrætschef69.215,81
Line Dudal LauridsenLeder for skole- og pædagogisk udvikling65.365,07
Rasmus Balder Holmgaard LarsenChef for Unge og Uddannelse65.365,07
Karina Vang Glud NielsenLeder for dagtilbud og læringsmiljø59.477,36
Ditte Sofie CramonSekretariatschef for sekretariat for beskæftigelse og velfærd61.118,09
Sara Louise AablingSekretariatschef for sekretariat for børn, unge og kultur61.630,02
Anja SchaumburgSekretariatschef for sekretariat for vækst, teknik og klima61.630,02
Min Guldberg ChristensenLeder for Fredericia Fritid52.819,26

Det samlede løntotal for de nævnte personer i topledelsen pr. 29. marts 2023 udgør dermed 1.493.072,98 kroner. Vær opmærksom på, at dette tal ikke inkluderer de tre vakante stillinger på det givne tidspunkt. Lønnen, der er nævnt, er inklusiv kompetencetillæg mv., men eksklusiv pension.

Generelle tendenser for lønninger i kommunernes forvaltninger

Lønningerne for topchefer og ledere i danske kommuner varierer, afhængigt af flere faktorer, herunder kommunens størrelse, geografiske placering, og ledelsesstruktur. Dog er det generelle lønniveau for kommunale ledere præget af overenskomster mellem Kommunernes Landsforening og forskellige fagforeninger, herunder DJØF, der er fagforening for mange topledere i det offentlige.

Ifølge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige månedsløn for kommunale topchefer i 2021 103.400 kroner. Dette tal dækker over både kommunaldirektører og direktører for forskellige fagområder i kommunerne. Selvom der kan være betydelige forskelle mellem lønningerne for forskellige ledere, er det dog vigtigt at tage højde for de forskellige ansvarsområder og arbejdsopgaver, som de forskellige stillinger indebærer.

Sammenligning med Fredericia Kommune: Når vi sammenligner lønningerne i Fredericia Kommune med det generelle lønniveau for kommunale topchefer, kan vi se, at ex-kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedals løn på 137.516,78 kroner ligger over gennemsnittet. Ligeledes ligger lønningerne for de tre direktører i Fredericia Kommune også over gennemsnittet for kommunale topchefer.

Derimod er lønningerne for de øvrige ledere og chefer i topledelsen tættere på gennemsnittet eller endda under gennemsnittet, når vi sammenligner dem med de generelle tendenser for lønninger i kommunernes forvaltninger.

Gennem aktindsigten har AVISEN fået indsigt i lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune og sammenlignet dem med generelle løntendenser for kommunale ledere. Selvom lønningerne for kommunaldirektøren og direktørerne ligger over gennemsnittet, er der en mere jævn fordeling blandt de øvrige ledere og chefer i topledelsen.

Fredericia Kommune er et eksempel på, hvordan lønningerne for topchefer og ledere varierer afhængigt af deres ansvarsområder og arbejdsopgaver, men også hvor vigtigt det er at tage højde for lokale forhold og strukturer, når man sammenligner lønninger mellem kommunerne. Kommunen har været igennem en ledelsesmæssig krise, der indtil videre har strakt sig over knap 3-4 år. Netop nu er byrådet i Fredericia Kommune ved at evaluere strukturen, og man er samtidig på jagt efter en ny kommunaldirektør, der kan sætte en ny retning for ledelsen af de knap 4500 medarbejdere.

Tidligere minister Poul Nielson fejrer 80-års fødselsdag: En livslang karriere i politik

0

Poul Nielson, tidligere minister og politiker, fejrer i dag sin 80-års fødselsdag. I en eksklusiv samtale med AVISEN, deler Nielson nogle af højdepunkterne fra sin karriere og reflekterer over de erfaringer, han har gjort sig undervejs, hvor han var Socialdemokratiet i Fredericias mand på Christiansborg.

Poul Nielson fejrer i dag sin fødselsdag sammen med familie og venner. Han kan samtidig se tilbage på en lang og indholdsrig karriere i politik, hvor Fredericia blev et centrum for ham.

– Jeg værdsætter især min forbindelse til Fredericia og den vigtige rolle, byen har spillet i mit politiske arbejde. Gennem tiden har jeg knyttet mange venskaber, som fortsat holder i dag, siger Poul Nielson.

Nielson forklarer, at han har været mere fokuseret på det politiske arbejde og tillid fra vælgerne end på at være en stemmesluger i underholdningsbranchen. Han husker et kampvalg, hvor han besejrede Ritt Bjerregaard, og hvordan han som ung politiker blev kastet ind i arbejdet.

– Det var vildt. Jeg var reelt et ubeskrevet politisk blad. Jeg var ung, men jeg kæmpede. Jeg holdt ved, flyttede til byen. Det var en god tid. Jeg røg desværre ud af Folketinget senere, og måtte flytte for at finde et nyt job. Jeg husker også, at jeg blev kaldt til en jobsamtale som den eneste af 27 ansøgere, hvor man spurgte mig om, jeg fortsat ville være kandidat for Socialdemokratiet, og det havde jeg ikke tænkt mig at give afkald på. Det var min borgerlige ret. Jeg så ved samme lejlighed huske tilbage på den opbakning, jeg fik fra min hustru, der roste mig for at holde fast. Jeg fik i øvrigt senere job i Udenrigsministeriet. Samtidig deltog jeg stadig i møder i Fredericia, og overnattede hos gode partikammerater. Det var en hjørnesten af mit arbejde at være tæt knyttet til Fredericia. Man skal kende Fredericia godt, hvis man skal have en chance for at blive valgt. Det er en klar fordel at gøre dette, siger Poul Nielson.

En af de mest mindeværdige oplevelser fra Nielsons karriere var genforhandlingen af A.P. Møllers vilkår i Nordsøen. Dette arbejde resulterede i forsyningssikkerhed, tilbagelevering af arealer til staten og en generel styrkelse af Danmarks økonomi. Nielson understreger, at det var denne succes, der gjorde Danmark til et foregangsland på det tidspunkt, og at det var baseret på handling snarere end på politiske løfter.

– Forhandlingerne varede mere end et år! Jeg husker, at jeg var på kursus i Dallas, og samtidig fik et godt forhandlingsteam med ombord. Vi mødes faktisk endnu i den kreds, der var med til at starte Energiministeriet. Jeg blev jo tilmed den første energiminister i Danmark, siger Nielson, der stadig går meget op i politik, selvom han ikke altid er tilfreds med nutidens politisk facon og metode.

– Der mangler afklaring og handlekraft. Jeg opfordrer politikerne til at træffe beslutninger og gøre en reel forskel, i stedet for at gå rundt om den varme grød, siger Nielson.

I dag nyder den tidligere minister sit otium og fejrer sin fødselsdag i familiens skød. Han ser tilbage på en karriere fyldt med positive følelser og minder, og takker de mange mennesker, der har støttet og fulgt ham gennem årene.

– I dag er en stor dag, det mærker man jo, når man fejrer rundt. Man lægger jo lidt mere i det. Jeg er virkelig taknemmelig for de mange lykønskninger, jeg har fået i dag. Det varmer meget på en forårsdag, slutter Poul Nielson.

Politisk karriere:

  • Medlem af Folketinget (1971-1994)
  • Miljøminister (1979-1981)
  • Energiminister (1994-1999)
  • EU-kommissær for Udvikling og Humanitær Bistand (1999-2004)

Nøglebedrifter:

  • Genforhandling af A.P. Møllers vilkår i Nordsøen, hvilket resulterede i forsyningssikkerhed og øget konkurrence
  • Indførelse af Energiministeriet og udnævnelse som den første energiminister
  • Arbejde for global udvikling og humanitær bistand som EU-kommissær

Enhedslisten: KL skal ikke løbe regeringens ærinder

0
Cecilie Roed Schultz (Ø). Foto: Fredericia AVISEN

Kommunernes Landsforening er en fælles interesseorganisation for kommunerne. Det er KL, der på mange stræk varetager de tværkommunale opgaver, herunder blandt andet at lave økonomiforhandlinger. Byrådsmedlem for Enhedslisten i Fredericia, Cecilie Roed Schultz, retter nu skarp kritik af KL. Hun mener, at de løber regeringens ærinder fremfor kommunernes.

For få uger siden var der det årlige politiske topmøde i KL. Her samles kommunalpolitikere fra hele landet til politisk debat, taler og meget mere. Det er de enkelte byrådsmedlemmers chance for at tage ordet og sætte en retning for hele KL.

Den chance udnyttede Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem for Enhedslisten i Fredericia. På hendes facebook-side har hun lagt hele sin tale ud. En tale der kommer med en krads kritik af KL.

Vi kan sagtens prioritere flere penge til kommunerne

Cecilie Roed Schultz føler ikke, at den indsats KL lægger for dagen stemmer overens med, at de er sat i verden for at varetage kommunernes interesse. Hun mener ikke, at det er bydende nødvendigt for kommunerne at spænde bæltet ind.

– Det virkede som en politisk dagsorden, at kommunerne bare skulle indstille sig på at der skulle spares. Dansk økonomi er glimrende. Vi ville sagtens kunne prioritere flere penge til kommunerne, hvis vi ville. Men regeringen prioriterer blandt andet syv milliarder kroner til topskattelettelser og KL udfordrer det ikke, men prøver bare at få deres medlemmer (kommunerne) til at se nedskæringer som den eneste vej, forklarer Cecilie Roed Schultz.

Det specialiserede socialområde har i mange år været en udfordring. Fra den ene dag til den anden kan der opstå behov for en milliondyr løsning. Hvorfor tror du, at Christiansborg endnu ikke har fundet pengene hertil? Fredericia Kommune står ikke alene med den problemstilling.

– Det er et spørgsmål om vilje. Og den vilje har regeringen ikke, lyder det kort fra Enhedslistens medlem af Fredericia Byråd, Cecilie Roed Schultz.

Børneområdet er en historie for sig. Her er Fredericia Kommune meget udfordret. Er der ingen mulighed for at gøre tingene smartere og billigere ift. hvordan tingene gøres i dag?

– Jo, i begrænset omfang. Men fra 2017 til 2021 steg udgifterne med 15,7% på området i gennemsnit på landsplan. Så det er en landsdækkende tendens. Der er kort sagt bare langt flere børn og unge, der har brug for indsatser. I alle kommuner. Og det bør regeringen også tage ansvar for, i stedet for at varsle økonomiske sanktioner, hvis kommunerne vælger at bruge flere penge, forklarer Cecilie Roed Schultz.

Serviceloftet bør fjernes

Et af de forslag Cecilie Roed Schultz præsenterede, for at imødekomme nogle af de udfordringer, der gør sig gældende i kommunerne er, at budgetloven og serviceloftet skal fjernes. Det er sådan, at kommunerne under et er underlagt en samlet budgetramme. Den fordeles ud på kommunerne, der således er rimelig begrænsede i deres handlemuligheder. Går kommunerne over det samlede budget, vil det koste sanktioner. I Fredericia Kommune er der penge i kassen, der ikke kan bruges, alene fordi rammerne er så stramme som de er. Derfor mener Enhedslisten, at rammerne skal helt fjernes.

Du kalder på en fuldstændig frisættelse af kommunerne, herunder budgetloven og serviceloftet. Hvorfor vil du gå så vidt? Og vil man ikke risikere, at økonomien overopheder, som følge af store offentlige investeringer?

– Alternativet er værre, for det vil betyde, at vi alle skal indstille os på, at vi ikke længere har det velfærdssamfund, som vi har haft tidligere. Og det er netop dét KL varmede op til på topmødet, med en række oplæg der handlede om at lave en “forventningsafstemning” med borgerne, fordi kommunerne i fremtiden ikke vil kunne udføre samme mængde opgaver som tidligere, siger Cecilie Roed Shultz og afslutter:

– Kommunerne kan stadig ikke bruge flere penge end de har, hvis budgetlov og serviceloft droppes. Jeg synes bare, at vi skal have lov til at bruge de penge vi rent faktisk har.

Brændende sofa: Beboer måtte kravle ud af vinduet

0

Tirsdag aftenvar der brand på Møllebro i Sønder Stenderup, kl. 20.25 fandt naboen til husets beboer, denne liggende på græsset i haven.

Det viste sig at husets ejer var kravlet ud af vinduet i sit soveværelse på grund af ild i sofaen, personen hostede kraftigt og det skulle vise sig at være røgforgiftning. Den tilskadekomne blev kørt til Kolding Sygehus, og indlagt til observation og behandling.

Der var ikke længere nogen ild at spore i huset, sofaen var dog pådraget betydelige sodskader.

Kjell og Kvium på Trapholt

0

En helt særlig udstilling blev onsdag d. 22. marts åbnet på Trapholt. Udstillingen, som hedder “In Clay and Paper”, er en samarbejdsudstilling mellem den danske kunstner Michael Kvium og norske kunstner Kjell Erik Killi-Olsen, begge er internationalt anerkendte. Den officielle åbning af udstillingen foretog Koldings Borgmester Knud Erik Langhoff (C).

– Værkerne her handler om kærlighed og sårbarhed, de handler om noget vigtigt, nemlig at ikke alt her i livet er skønt, det skal give os alle sammen noget at tænke over, hvad er skønt og hvad er grumt i vores liv, tak til Michael og Kjell Erik for at udstille her, og tak til Trapholt for at huse dem, med de ord åbnede Knud Erik Langhoff udstillingen.

Borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff (C). Foto: AVISEN

Udstillingen er en fejring af de to kunstneres samarbejde og præsenterer helt nye værker, hvor leret er omdrejningspunktet for arbejdet. Udover de store tankevækkende papirarbejder er der også udtryksfulde keramiske skulpturer at betragte på museets hovedgade. Det er ikke første gang de to kunstnere samarbejder, og det er helt sikkert, at deres gensidige påvirkning og afsmitning er tydelig i de nye værker.

– Kjell Erik foreslog mig at tage arbejdet med keramik op igen her mange år senere, efter vi havde talt om mange eksotiske steder, Mexico, Bali, ja alle mulige eksotiske steder, hvor vi kunne arbejde på projektet, så endte vi i Risør, Norge, på et lille keramikværksted, hvor vi knapt kunne bevæge os rundt uden at vælte noget på gulvet, faktisk var det sådan, at hvis jeg arbejdede på noget stort, så måtte Kjell Erik arbejde på noget småt, fortæller Michael Kvium, med smil i stemmen.

Kjell Erik Killi-Olsen tv. og Michael Kvium th.

Udstillingens første destination var Bomuldsfabriken i Arendal

Oprindeligt var planen, at udstillingen kun skulle bestå af keramik, som kunsternes originale udstilling for 30 år siden. Da de to trådte ind på Bomuldsfabrikken, blev de dog i tvivl om det overhovedet var nok, for lokalerne var noget større, end først antager.

– Vi fik en lillebitte smule præstationsangst, for der var voldsomt meget plads, når man arbejder på sådan et lille værksted og hele tiden må skubbe, de ting vi havde lavet væk, så glemmer man hvor meget man har lavet, keramik er også noget skrøbeligt noget, så vi skulle også være sikre på at der rent faktisk var noget tilbage der kunne udstilles, der gik en hel del i stykker undervej, så vi kom frem til, at vi der også skulle laves noget til væggene, vi elsker begge at arbejde på papir, siger Kvium.

– Ham vores mesterkeramiker i Risør, han var en vældig stor mand, han fyldte det halve af rummet, så ja det var trangt i det lille værksted, men det gav mig meget ro, og Michael er god, han er også en person som kan give komplimenter, det er rart at have en som tør sige, “stop der, ikke fortsæt”, der skulle have været filmet derinde i det lille værksted, for ingen ville have troet hvordan det så ud, tilføjer Kjell Erik Killi-Olsen.

Kunstnerne såvel som værkerne komplimenterer hinanden

Når ens øjne rejser fra det ene værk til det andet, fra et værk af en kunster til en anden, så ser man sammenhængen, både i stil og motiver. Der er et slægtskab og fællesskab dem imellem.

– Papir og ler er mere direkte at arbejde med, jeg kan ikke fordrage at få fedtede fingre, men lige præcis ler det er okay, og for én som hovedsageligt arbejder todimensionelt, så er det magisk at man kan tænke en tanke og give besked ned til hænderne, langsomt dukker tanken så frem, det samme gælder for papiret, det er ikke lige så prætentiøst som et lærred, man kan arbejde med meget simple materialer, oliefarver, rødkridt og kul, uddyber Kvium.

Det er ikke sidste gang de to laver noget sammen fortæller Kjell Erik, samtidig med, at han joker med at skulle have et hus i Danmark.

– Det er vældigt fascinerende at male på papir, det er legende let sammenlignet med lærredet, så vi kommer tilbage, om nogen år, må vi håbe, jeg mødte en ejendomsmægler, som helt sikkert kunne hjælpe mig med at finde et hus i Danmark, slutter Kjell Erik.

Kvium og Killi-Olsens kunst handler om store, grundlæggende emner som kærlighed, seksualitet, ensomhed og død. De udtrykker det gennem en kombination af menneske- og dyrefigurer i et surrealistisk billedsprog. De bruger både det tiltalende og frastødende for at undersøge disse temaer.

Når de tager emner op, der er dystre eller kontroversielle som angst eller fremmedgørelse, så gør de det i keramiske former som krukker og beholdere. Det skaber en interessant kontrast mellem formens brugbare og livgivende karakter og de eksistentielle spørgsmål, som kunstnerne undersøger.

Udstillingen på Trapholt løber frem til 26. November 2023.

17 millioner kroner på vej til uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Som følge af den kritiske bemandingssituation i kriminalforsorgen, er Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet blevet enige om ekstraordinær honorering af det uniformerede personale.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet er blevet enige om ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen gældende for første halvår 2023.

Samlet løber honoreringen op i cirka 17 millioner kroner.

Aftalen dækker elever, fængselsbetjente, værkmestre, transportbetjente, enhedsledere, enhedschefer og sektionschefer. Konkret gælder aftalen frem til den 30. juni 2023 og med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023.

– Landet over går fængselsbetjente på arbejde hver dag for at sikre vores allesammens tryghed og sikkerhed. Men mange steder skal der løbes stærkt – også for stærkt. Vi arbejder på højtryk for at rekruttere og fastholde flere fængselsbetjente, men det kommer til at tage tid. Derfor er det kun rimeligt, at vi anerkender og belønner de betjente, som tager ekstra vagter for at få en presset hverdag til at fungere ude i landets fængsler og arrester. Imens fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores dygtige og engagerede fængselsbetjente og få kriminalforsorgen tilbage i balance, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Kriminalforsorgen er fortsat udfordret på bemanding, og den nye aftale om honorering skal derfor ses i forlængelse af de tiltag, der blev taget i 2022 – heriblandt krisepakken fra efteråret.

– Jeg er helt utrolig glad for, at vi kan præsentere en aftale om ekstraordinær honorering af de mange uniformerede medarbejdere, der fortsat yder en stor ekstra indsats. Den ekstra indsats får vagtplanerne til at hænge bedre sammen, og er fortsat helt afgørende for, at vi kan drive vores institutioner på forsvarlig vis. Derfor er jeg glad for, at vi nu igen kan give de medarbejdere en konkret anerkendelse, siger direktør Ina Eliasen.

Også formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, er tilfreds med den nye aftale:

– Det er meget positivt, at der fortsat er et ønske om at anerkende medarbejdernes ekstra indsats via lønnen. Vi bliver nødt til at værdsætte dem, som bliver i jobbet og knokler. De fortjener et skulderklap, siger Bo Yde Sørensen.

Det civile personale er ikke omfattet af denne aftale, men Ina Eliasen understreger, at den civile gruppe ikke er glemt, og at der en stor erkendelse af, at der også i denne medarbejdergruppe løbes stærkt. Derfor er de blandt andet honoreret med ekstra midler ved den årlige lønforhandling, og man har øget fokus på blandt andet kompetenceudvikling og seniorordninger, som har været et stort ønske. Den aktuelle bemandingssituation blandt de uniformede er dog så kritisk, at denne gruppe er nødt til at blive prioriteret, understreger direktøren.

Aftalen indeholder følgende:

Vederlag for særlig indsats pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som yder en særlig indsats ved at have 24 overarbejdstimer/mistede fridage eller der over pr. måned.

Mobilitetsvederlag pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles fængselsbetjente, som udlånes mellem institutioner i eller uden for eget område i en måned til et andet fængsel eller arrest.

Fastholdelsesvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som er i aktiv tjeneste den 30. juni 2023.

Chefvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles enhedschefer og sektionschefer i fængsler og arrester for en særlig indsats i perioden.

Bør vi se på reglerne for partiskifte?

0
Foto: AVISEN

I sidste uge skete det igen. En politiker valgt for et parti, skiftede over til et andet. Denne gang endda en politiker, der end ikke selv blev valgt, men i stedet er blevet suppleret ind. Historien er langt fra enestående. Tværtimod. Både på Christiansborg, i Europa-Parlamentet, i regionsrådene og i byrådene. Alle steder sker det løbende, at politikere tager mandatet fra et parti med over i et andet.

Bergur Løkke Rasmussen. Efternavnet lyder meget bekendt – og ligesom sin far, Lars Løkke Rasmussen, har Bergur en lang fortid i Venstre. Han stillede i 2019 op til Europa-Parlamentet for Venstre, men opnåede ikke valg. Alt imens Bergur har fastholdt sit medlemskab i Venstre, var situationen som bekendt en anden for hans far. Venstre blev skiftet ud med en post som løsgænger – og siden en post som partiformand og stifter af et nyt parti; Moderaterne.

Ved Folketingsvalget i 2022 valgte en række medlemmer af Europa-Parlamentet at stille op til Folketinget. Da de 1. november opnåede valg betød det, at man i Venstres gruppe i Europa-Parlamentet skulle skifte ud. Meget endda. Bergur Løkke Rasmussen skulle til Bruxelles – sammen med Kim Valentin, der ikke opnåede valg til Folketinget. Sidstnævnte endte dog alligevel på Christiansborg, da Karen Ellemann ikke ønskede den plads, hun eller havde fået i Folketinget.

Men lad os holde den ved Bergur Løkke Rasmussen for nu. Da han tiltrådte i Europa-Parlamentet i november, forsikrede han i et interview med Altinget, at han ville blive i Venstre. Som minimum i valgperiodens længde. Valgperioden for Europa-Parlamentet udløber først i 2024, så da Bergur Løkke Rasmussen i sidste uge meddelte, at han skiftede parti, må det altså siges at være et løftebrud. Han har valgt Moderaterne til, og Venstre fra. En stor overraskelse? Overhovedet ikke. Men det har åbnet op for en debat, der jævnligt kommer frem.

Hvornår er mandatets ens eget og hvornår er det partiets?

Er det rimeligt, at en folkevalgt kan tage et mandat fra ét parti med over i et andet? Det spørgsmål åbner op for flere spørgsmål. For der er en stor forskel på, om man har fået stemmer nok til at opnå sit eget mandat, eller om man har fået sin plads i en folkevalgt forsamling, fordi nogen har sat kryds ved det parti, man var opstillet for. I en helt værre kontekst er jo så Bergur Løkke Rasmussen, der var afhængig af, at andre trådte ud, før at han kunne få mandatet – og tage det direkte med over i et andet parti.

Det er en diskussion værd, om det kan være rimeligt, at enhver alene er bundet af sin egen samvittighed, eller om der skal ændres i reglerne, så et mandat tilhørende et parti også vedbliver at være hos det parti – uanset hvad en politiker måtte vælge at gøre.

Det er ikke kun en diskussion, der gør sig gældende i Europa-Parlamentet. I Folketinget er der også en stoledans uden lige, hvor den seneste valgperiode bød på mange partiskifte, blandt andet stort set hele Dansk Folkeparti over til Danmarksdemokraterne, et par Venstre-folk til Konservative og så Lars Løkke Rasmussen til Moderaterne. I denne periode er det så Dansk Folkeparti, der udtømmer Nye Borgerlige, alt imens de øvrige partier, for nu, ånder fred og ro.

Men hvis er mandatet, man som politiker bliver valgt på? Rent juridisk, som det er lige nu, er mandatet personbåret og ikke partibåret. Men love kan, som bekendt, laves om. For er det egentlig rimeligt, at man med relativt få stemmer – og ikke engang nok til at trække sit eget mandat – kan tage mandatet med til et andet parti? Argumentet er, at vælgerne stemmer på personen og ikke nødvendigvis partiet. Det argumentet kan jeg for så vidt godt følge, men det falder til jorden alt den stund, at personen ikke i sig selv fik nok stemmer til at optjene et mandat.

Tag nu bare hvis Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten måtte vælge at forlade partiet. Så ville han, på baggrund af få hundrede stemmer, kunne tage et mandat med en værdi på omtrent 20.000 stemmer med over til et andet parti. Det virker nok urimeligt for de fleste. Det er nok også et meget hypotetisk scenarie, for han slår mig ikke som en der er på vej ud af partiet.

I Fredericia har man også set det før. Inger Nielsen blev ikke valgt til byrådet for Det Konservative Folkeparti i 10’erne, men måtte tage plads som suppleant efter Jean Brahe. Efter valget skiftede Inger Nielsen til Dansk Folkeparti, hvilket der intet fordækt er i. Men da Jean Brahe, desværre, døde af sygdom midt i en valgperiode tilfaldt pladsen i byrådet Inger Nielsen – og dermed mistede Konservative deres enlige plads i byrådet, og Dansk Folkeparti blev tilført en. Karsten Byrgesen nåede efter kommunalvalget i 2017 knapt at se sit stemmetal, før han meldte sig ud af Dansk Folkeparti og senere ind i Nye Borgerlige. Andre kommuner har tilsvarende historier.

Det er måske på tide, at vi ser på rimeligheden i de gældende regler. For det fremstår en kende mærkværdigt, at man kan tage et mandat, man ikke selv har opnået, med fra ét parti til et andet. Hvordan reglerne burde skrues sammen har jeg ikke en løsning på. Men det kunne være, at ethvert mandat givet til et parti forbliver i det parti, ind til et nyvalg. En blidere løsning kunne være, at enhver der har opnået sit eget mandat, uden listestemmer, var personligt, og alle andre mandater partibundne. Der må være en mulighed for, at undgå de situationer, der kun synes tiltagende i dansk politik.