9.9 C
Copenhagen
lørdag 8. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ny struktur skal forbedre brugeroplevelsen på sst.dk

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Når du besøger Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du fremover vælge, om du vil se indhold til borgere eller til fagpersoner. Det skal gøre det nemmere og hurtigere at finde den information, du ønsker.

Hjemmesiden sst.dk har i gennemsnit 15.000 daglige besøg og er dermed en central kilde til information på sundhedsområdet for både borgere og fagpersoner.

Under covid-19-epidemien var sst.dk en primær kilde til information om covid-19. Det har hjemmesiden stadig båret præg af efter epidemien, og det har derfor nu været nødvendigt at gentænke opbygningen på tværs af sitet.

Den nye opdeling af siden er baseret på en række brugertests, hvor en gruppe borgere og fagpersoner har kategoriseret og vurderet forskellige emnebeskrivelser.

– Brugertesten viste, at når man går ind på hjemmesiden som borger, er det, fordi man leder efter indhold, der relaterer sig til den livssituation, man står i. Det kan for eksempel være, at man er gravid, eller at man gerne vil drikke mindre alkohol. Derfor har vi lavet en ny navigation, der er baseret på livsstadier og -situationer. Testen viste samtidig, at fagpersoner har brug for lettilgængelige og præcise informationer, de skal bruge i deres arbejde, og derfor er informationen specifikt målrettet dem, siger Signe Breitenstein, der er kommunikationsrådgiver og projektleder for den nye hjemmeside.

Hjemmesiden er blevet delt op i indhold til dels borgere og dels fagpersoner. Alt indhold er blevet opdelt og omskrevet, og der er kommet et skarpere fokus på nyheder og aktuelle temaer. Derfor kan sider, som man er vant til at bruge, have skiftet udseende.

– Vi håber, at den nye opdeling af hjemmesiden vil gøre det nemmere at navigere og finde relevant information for begge målgrupper, siger Signe Breitenstein.

Vigtig økonomisk indsprøjtning til velfærden

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Forbundsmanden for FOA glæder sig over, at regeringen vil løfte velfærden med 32 milliarder kroner frem mod 2030. At regeringen skrotter planer om at pille ved tilbagetrækningsordninger, får også smilet frem. Til gengæld er FOA kritisk over for regeringens skattereform.

Formanden for landets tredjestørste fagforening glæder sig over, at regeringen har taget det lange lys på og vil investere i fremtidens velfærd.

– Regeringen poster mange, nødvendige penge i velfærden. De falder på et tørt sted. Alle, der har ører og øjne, kan se hvor presset vores velfærd er blevet, og hvor hurtigt personalet løber i vores ældrepleje, dagtilbud, sundhedsvæsen og i psykiatrien. Det her er en vigtig og nødvendig indsprøjtning til vores velfærd. Det fortjener ros, siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

Regeringen har netop fremlagt sin 2030-plan, hvor det fremgår, at man vil afsætte 32 milliarder kroner til den offentlige velfærd i de kommende år.

Mona Striib, der bl.a. repræsenterer offentligt ansatte i landets kommuner og regioner, bider særligt mærke i, at regeringen ikke kun afsætter midler til at dække det såkaldte demografiske træk – at befolkningen bliver ældre og der kommer flere børn – men i sin 2030-plan forpligter sig på, at velfærden skal følge med velstanden.

– Det er vigtigt. Når vi som samfund bliver rigere, forventer vi også bedre velfærd. Det er samtidig på sin plads at understrege, at der fortsat vil være udfordringer – både på det kommunale og regionale område, hvor varslede besparelser skaber store huller. Her ser vi i FOA frem til at indgå drøftelser om, hvordan vi løser udfordringerne, siger Mona Striib.

Hun glæder sig over, at regeringen dropper sine planer på tilbagetrækningsområdet.

– Regeringen har lyttet. Det betyder, at vi ikke vil se de forringelser af tilbagetrækningsordningerne, som mange har frygtet. Det giver ro omkring lønmodtagernes tilbagetrækningsmuligheder, og det er vigtigt. Nu ser vi frem til, at en permanent trepart bl.a. skal drøfte spørgsmålet om tilbagetrækning, siger Mona Striib.

En betydelig del af regeringens 2030-plan handler om skat. Her vil regeringen lette personskatten med 10 milliarder med effekt fra 2025. Men lønmodtagere påvirkes vidt forskelligt afhængig af indtægt. Det påpeger FOAs forbundsnæstformand, Thomas Enghausen. Han savner balance i skatteforslaget.

– Skattelettelsen vil især gavne de rigeste grupper i vores samfund. Almindelige FOA-medlemmerne kommer næppe ikke til at mærke meget til det, da det kun betyder få hundrede kroner om måneden i mindre skat. Selv om regeringen har tænkt på enlige forsørgere, så er den samlede profil skæv set med FOAs øjne. Argumentet for skattelettelser er at skaffe arbejdskraft. Men det er svært at få øje på effekten for nogle af de medarbejdergrupper, vi har mest brug for i vores velfærd, siger Thomas Enghausen.

Regeringen: Endnu flere penge til iværksætteri

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Dansk konkurrenceevne er i verdensklasse. Selvom udgangspunktet er godt, så vil regeringen styrke betingelserne for virksomhedernes udvikling endnu mere. I 2030-planen er der derfor afsat én milliard kr. årligt fra 2030 til iværksætterindsatser.

Virkeligheden har de seneste år ændret sig for danske virksomheder, hvor uro på markederne og pressede forsyningskæder er en del af hverdagen. Heldigvis er fundamentet stærkt. Igen i år blev dansk konkurrenceevne kåret som verdens bedste, og dansk økonomi er solid. Men regeringen vil understøtte, at der i fremtiden er endnu bedre betingelser for at starte og drive
virksomhed i Danmark.

Derfor vil regeringen give et markant løft til iværksætterindsatser. På finanslovforslaget for 2024 har regeringen allerede foreslået at sætte i alt 1,5 mia. kr. af i 2024-2027. Med 2030-planen har regeringen nu annonceret, at man vil afsætte 1 mia. kr. årligt fra 2030. Den konkrete indfasning frem mod 2030 vil blive fremlagt som en del af regeringens kommende iværksætterstrategi.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

– Dansk erhvervsliv er stærkt. Men vi må ikke læne os tilbage i sædet. For vi skal følge med udviklingen. Det betyder bl.a., at vi skal have flere iværksættere, for de er afgørende for, at vi får mere vækst og innovation. Vi har i forvejen afsat i alt 1,5 mia. kr. til de danske iværksættere fra 2024 og tre år frem. Nu vil vi sætte endnu flere penge af. Fra 2030 vil vi nemlig sætte 1 mia. kr. årligt af til iværksætterindsatser. Det er en kæmpe saltvandsindsprøjtning – og der er brug for det. For vi skal styrke iværksættermiljøer i hele landet, få flere kvinder til at gå iværksættervejen og sikre, at nye forretningseventyr får et rygstød på deres vækstrejse.

Regeringens 2030-plan Danmark rustet til fremtiden har blandt andet fokus på et stærkt dansk erhvervsliv. 2030-planen indeholder følgende prioriteringer, der understøtter et stærkt dansk erhvervsliv:

– Regeringen vil præsentere en ny iværksætterstrategi, hvortil der prioriteres 1 mia. kr. årligt fra 2030 – ud over de i alt 1,5 mia. kr., der er afsat i 2024-2027 med regeringens forslag til finanslov for 2024.

– Regeringen vil fremlægge en globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.

– Regeringen vil understøtte eksisterende og udvikle nye danske styrkepositioner. Det skal blandt andet ske gennem målrettet brug af vækstplaner og på et fundament af gode, generelle rammevilkår, herunder som led i en kommende globaliseringsstrategi.

– Regeringen ønsker at prioritere 250 mio. kr. årligt i 2024-2027 til kvanteteknologi, og 100 mio. kr. årligt frem mod 2027 til en forlængelse af life science-strategien.

– Det er en prioritet for regeringen, at dansk erhvervsliv har gode rammer for at levere på den stigende globale efterspørgsel efter teknologier til den grønne omstilling. Regeringen arbejder for at styrke rammerne for produktion af grønne teknologier i Danmark, og fremme danske interesser i udviklingen af EU’s grønne industripolitik.

– Regeringen vil nytænke og prioritere i erhvervsstøtten, så danske virksomheder understøttes bedst muligt og samfundet får mest værdi for pengene.

– Regeringen arbejder aktivt for at nedbringe mængden af byrder på erhvervslivet og sikre et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet.

– Regeringen vil fortsætte arbejdet med automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser. Blandt andet gennem automatisk erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. årligt.

– Regeringen ønsker at forbedre den effektive konkurrence til gavn for produktiviteten, væksten og forbrugerpriserne. Konkret ønsker regeringen at indføre: 1) Et nyt markedsefterforskningsværktøj 2) En call-in option i forhold til skadelige fusioner 3) En ændring af principper for bødeberegning ved overtrædelse af konkurrenceloven.

– I juli vedtog International Maritime Organization en ambitiøs målsætning om klimaneutral global skibsfart i eller omkring 2050. Danmark vil i lyset af klimastrategien arbejde for at fastholde og udbygge sin styrkeposition som grønt foregangsland på det maritime område.

Dansk Metal: Plads til både velfærd og skattelettelser

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Regeringens nye 2030-plan viser, at der er plads til både velfærd og skattelettelser. Det er gode nyheder for lønmodtagerne.

Regeringen ønsker at investere massivt i velfærden de kommende år. Konkret vil regeringen bruge 32 milliarder kroner på mere velfærd frem mod 2030, og det glæder forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen:

– Velfærden får en meget tiltrængt vitaminindsprøjtning, og pengene falder på et tørt sted for vores sundhedsvæsen, psykiatri og uddannelser. Siden 2010 har den stigende velstand i samfundet ikke smittet af på kvaliteten i vores velfærd. Det gør regeringen nu op med, til glæde for ikke mindst vores ældre og børn, siger Claus Jensen.

Udover de 32 milliarder kroner til velfærd, er der også afsat 6,75 milliarder kroner til skattelettelser.

– Dansk økonomi har aldrig stået stærkere. Historisk har vi været nødt til at vælge mellem velfærd eller skattelettelser. Men vi står i en unik situation, hvor der er plads til begge dele. Så det er godt, at regeringen hæver beskæftigelsesfradraget, så lønmodtagerne kan beholde flere af deres egne penge, siger Claus Jensen.

Dansk Metal roser, at regeringen samtidigt har besluttet at droppe planerne om at forringe seniorpensionen.

Udfordringerne for velfærdssamfundet består

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

Det er positivt, at regeringen med 2030-planen anerkender udfordringerne for velfærdssamfundet og lægger op til at tage tempoet ud af udhulingen af den offentlige velfærd. Men den grundlæggende diskussion om, hvad vi vil med vores samfundsmodel, udestår fortsat, lyder det fra KL.

Regeringen har tirsdag præsenteret sin 2030-plan, hvor den lægger op til, at prioritere 32 mia. kr. frem mod 2030 til velfærd. Det svarer til, at det offentlige forbrug næsten vil kunne følge med velstandsudviklingen, som tilfældet også var før finanskrisen.

KL’s formand Martin Damm ser positivt på, at regeringen med planen anerkender behovet for investeringer i velfærden for at bremse den udhuling af vores velfærdsmodel, som skiftende regeringer siden finanskrisen har haft ansvaret for.

Men ifølge KL-formanden udestår der stadig den helt grundlæggende diskussion om, hvordan velfærdsmodellen skal se ud fremover: Hvad skal der være på hylderne i den offentlige sektor? Hvor store forskelle vil vi acceptere? Hvad er balancen mellem kollektivet og civilsamfundet? Og hvor stor en del af den arbejdskraft, vi har til rådighed, kan være beskæftiget med pleje og omsorg.

– Vi står med en offentlig velfærd, der siden finanskrisen ikke har kunnet følge med velstandsudviklingen i samfundet. Derfor må medarbejderne i daginstitutioner, skoler, på plejehjem mv. hver dag lave hårde prioriteringer for at få enderne til at mødes. Det må vi også som kommunalpolitikere. Senest har vi endnu engang måtte lægge budgetter for det kommende år, hvor besparelser har været omdrejningspunktet, siger Martin Damm og fortsætter:

– Regeringens plan nedsætter tempoet lidt på de udfordringer, vi står med. Men det løser langt fra de grundlæggende dilemmaer, vi står over for i den danske velfærdsmodel. Vi kan ikke længere smøre smørret tyndere og tyndere ud. Det er vi nødt til at tale om. Elementerne i 2030-planen har det rigtige fortegn, men udfordringerne består.

Mangler konkrete tiltag til mere arbejdskraft

Manglen på arbejdskraft er en én af de centrale problemstillinger fremover, og her havde KL-formanden gerne set, at 2030-planen tog mere grundlæggende fat.

– Allerede i dag er manglen på arbejdskraft en kæmpe udfordring. Både på det private arbejdsmarked og på velfærdsområderne. Alene inden for social- og sundhedsområdet kommer vi til at mangle omkring 16.000 sosu’er frem mod 2030. Dén udfordring havde vi håbet, at regeringen tog mere konkret fat på at afhjælpe i 2030-planen, siger Martin Damm og fortsætter:

– Vi skal skrue på alle knapper, hvis vi skal skaffe nok medarbejdere til både det offentlige og det private arbejdsmarked. I KL har vi netop præsenteret et udspiltil, hvordan vi kan få flere udenlandske kollegaer ind på velfærdsområderne – dén vej er vi nødt til at kigge. Så skal vi også gøre mere for at øge incitamenterne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi skal se på, hvordan civilsamfundet kan spille en større rolle, og vi skal have sat strøm til de nye teknologier, vi allerede ved, kan styrke velfærden. Der er nok at tage fat på, siger Martin Damm.

3F: 2030-plan er den største politiske prioritering af velfærd i årtier

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Regeringens 2030-plan indeholder virkelig gode nyheder, mener 3F, der er rigtig glad for den nye kurs på velfærden men også, at de annoncerede forringelser af seniorpensionen opgives.

– Regeringens udmelding om et velfærdsløft på 32 milliarder kroner er en virkelig god nyhed for 3F’s medlemmer. Det er en helt ny, politisk retning og den største politiske prioritering af velfærden i mange, mange år. 2030-planen øger trygheden tryghed for danske lønmodtagere og indeholder ressourcer til den grønne omstilling. Det er jeg superglad for, siger forbundsformand Henning Overgaard.

SVM-regeringens 2030-plan betyder milliardinvesteringer i sundhedsvæsenet, i forsvaret, i uddannelse, i erhvervsskoler, i social sikkerhed mm.

– Der er rigtig mange gode enkelt-elementer i planen, som peger frem mod et bedre samfund, siger Henning Overgaard.

3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl er især begejstret for, at regeringen har opgivet de annoncerede forringelser af seniorpensionen.

– Det manglede bare, siger Lene Krabbe Dahl

– De seneste tal viser, at 3.500 3F’ere modtager seniorpensionen. Der er tale om de mest nedslidte lønmodtagere, som ikke har et reelt alternativ, og som har slidt og slæbt på det danske arbejdsmarked. De er nu sikrede en ro omkring deres otium, siger Lene Krabbe Dahl.

– Jeg rigtig glad for, at regeringen har prioriteret at bruge den stærke økonomi til også at skabe tryghed for de mest nedslidte ved at bevare Seniorpensionen, som vi kender den i dag.

3F’s næstformand Tina Christensen er dog fortsat bekymret for, hvad der sker med tilbagetrækningsordningerne på sigt. Allerede i 2025 skal Folketinget som en følge af velfærdsforliget fra 2006 forhøje pensionsalderen således, at man skal arbejde til man bliver 70 år fra og med 2040.

– Det er hverken realistisk eller fair for vores medlemmer at blive mødt af en endnu højere pensionsalder. De fleste 3Fere starter tidligt på arbejdsmarkedet og har ofte fysisk hårdt arbejde. Skal de have mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – inden de er slidt ned til sokkeholderne, er der behov for at udvide og forbedre Tidlig Pension [Arne-pensionen], siger Tina Christensen.

KL i nyt udspil: Sådan sikrer vi mere international arbejdskraft til velfærden

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

KL fremlægger nu et nyt udspil med 11 konkrete anbefalinger til, hvordan vi får mere international arbejdskraft til at arbejde i den danske velfærd.

– I en situation, hvor vi står til at mangle titusindvis af ansatte, er det helt nødvendigt at få flere dygtige og motiverede udlændinge til at arbejde i Danmark, siger KL-formand Martin Damm.

Rekrutteringsudfordringerne i velfærden er alvorlige. Allerede i dag og problemet ser kun ud til at vokse. Alene på SOSU-området vil der mangle op mod 16.000 medarbejdere i 2030.

Skal det lykkes at skaffe flere medarbejdere til velfærden, er der brug for handling. Derfor offentliggør KL nu et nyt politisk udspil med 11 anbefalinger til, hvordan vi får mere international arbejdskraft til at arbejde i det danske velfærdssamfund.

– Hvis vi skal kunne levere en ordentlig, nærværende og omsorgsfuld velfærd til borgerne, har vi brug for nok medarbejdere. Så simpelt er det. I en situation, hvor vi står til at mangle titusindvis af ansatte på vores plejehjem, skoler, børnehaver og botilbud, mener vi derfor også, at det er helt nødvendigt at åbne for, at flere dygtige og motiverede mennesker fra andre lande kan arbejde i vores velfærdssamfund, siger formand for KL, Martin Damm.

Kræver indsats vejen rundt

De 11 anbefalinger i udspillet handler om, hvordan vi som samfund både kan blive bedre til at tiltrække, modtage og fastholde international arbejdskraft.

For eksempel anbefaler KL, at positivlisten for faglært arbejdskraft også bør afspejle medarbejderbehovet på velfærdsområderne, at retten til danskuddannelse bør forlænges og at uddannelse fremover bør tælle med i optjening af permanent ophold.

– Hvis vi skal lykkes med at få Maria fra Spanien, Heinrich fra Tyskland eller Paula fra Filippinerne til at arbejde i vores velfærd, er vi nødt til at vi kigge på indsatsen hele vejen rundt. For eksempel skal bureaukrati og rigide regler ikke står i vejen for, at dygtige og motiverede udlændinge hurtigst muligt kan komme i arbejde og blive værdsatte kollegaer på plejehjemmene, skolerne, botilbuddene og alle de andre arbejdspladser i velfærden, siger Martin Damm.

Klar appel til Christiansborg

KL’s formand kommer også i forbindelse med udspillet med en klar opfordring til regeringen og Folketinget.

For manglen på medarbejdere i velfærden er så alvorlig, at er brug for handling nu og her.

– I kommunerne er vi klar til at tage ansvar, og mange steder har vi allerede værdifulde erfaringer med at tiltrække og ansætte internationale medarbejdere. Men vi har også brug for, at Christiansborg tager tyren ved hornene og hurtigst muligt får sat gang i konkrete tiltag. For gør vi ingenting, kommer vi til at mangle endnu flere medarbejdere til at levere den velfærd, borgerne med rette forventer at få. Og så frygter jeg rent ud sagt for vores velfærdssamfund, siger Martin Damm.

Om en uge kommer de

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er allerede godt gang i salget til besøget af den populære duo, Popsi og Krelle, der gæster Fredericia næste søndag, når LECTURE byder velkommen til en hyggelig, festlig og musikalsk formiddag i Erritsø Idrætscenter.

Det er femte gang, at Popsi og Krelle rammer Fredericia og LECTURE, når de søndag fra 09.00-11.00 er at finde i Erritsø, Fredericia.

– Da vi første gang bookede Popsi og Krelle, var det fordi vi så noget jordnært, ærligt og menneskeligt ved de to kunstnere, der spiller populære børnesange. Vi så rigtigt. Hurtigt var den første koncert med duoen udsolgt, og vi lavede en aftale om, at de spillede en ekstra koncert i Fredericia samme dag, husker Maj-Britt Andreassen, eventchef hos LECTURE.

Allerede dengang var Popsi og Krelle blandt de mest sete på YouTube blandt de danske børnefamilier, sidenhen har det taget fart med millioner af visninger, nye sange og ny underholdning. Også under coronakrisen måtte de gentænke deres koncept, og det førte til endnu flere visninger og downloads af den populære og velkendte musik.

– Søndag venter der endnu et show i Fredericia, og til de, der ikke har oplevet dem endnu, kan jeg sige, at det er underholdning til alle i alle aldre. Vi har naturligvis rigtig mange børn på besøg mellem 0-5 år, men ligemeget hvilken alder man har, så er det sange alle kan synge med på, og vi garanterer et hyggeligt show, hvor Popsi og Krelle helt sikkert giver sig god tid til hver enkel gæst.

Billetter kan købes på https://lecture.dk

Det vigtige valg, vi taler forsvindende lidt om

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Søndag d. 9. juni 2024 skal danskerne til stemmeurnerne igen. Valget har fået en del medieopmærksomhed op mod det Konservative Folkepartis landsmøde, men ikke for valgets spændende og vigtige indhold, men på grund af et personligt opgør i den konservative top. Men EU-valget er meget mere end personer. Det er for en stor del af dansk lovgivnings vedkommende et afgørende valg. Det vedrører ikke kun store dagsordener og strategier, det vedkommer os alle – helt ned i køledisken i Netto eller i arbejdsvilkårene for den enkelte.

Mere end hver ottende lov der bliver vedtaget i Folketinget er direkte implementeringer af de regler og love der udstikkes fra EU. Op imod 58 procent af den danske lovgivning er på den ene eller den anden måde bundet op til EU, viser tal fra 2015 lavet af Tænketanken Europa. Det virker som en høj andel, dels fordi EU har en stor påvirkning på det danske lovgivningsarbejde og dels fordi der i Danmark allerede er fastsat love og regler på en række områder, som EU også beskæftiger sig med, således forordningerne fra EU kun får en ganske begrænset betydning i praksis for dansk ret. Men alt andet lige, så har EU en kolossal betydning for, hvordan lovgivningen i Danmark ser ud.

Ca. 1.387.132.200.000 kr. Så mange penge er der for år 2023 planlagt at bruge i EU. Til sammenligning omsatte Carlsberg for 70 milliarder kroner i 2022, svarende til fem procent af EU’s budget. Det er altså en stor mastodont, der har stor indvirkning på ikke blot dansk lovgivning, men også dansk økonomi. I 2022 modtog dansk landbrug lige knap seks milliarder danske kroner i landbrugsstøtte fra EU, blot for at nævne en branche, hvor EU er med til at sikre overlevelsen.

Partierne er de samme – næsten da

Når der næste år i juni skal afholdes valg til Europa-Parlamentet, så er alt ikke som vi kender det fra dansk politik. Ganske vist er partierne der stiller op i hovedtræk de samme, men når de først bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, er det helt anderledes. Ikke fordi der ikke er partier, men fordi det vi i Danmark definerer som forskellige partier, i parlamentet er medlemmer af de samme partier. Tag bare gruppen Renew, der ikke blot huser Venstre, men også Radikale Venstre og senest Moderaterne. Det er uvist om også Liberal Alliance ønsker at indtræde i den gruppe eller om de ønsker at gå en mere EU-skeptisk vej.

Socialdemokratiet sidder sammen med de øvrige europæiske socialdemokrater, dog skal man her være opmærksom på, at danske socialdemokrater ikke er nær så venstreorienterede som nogle af deres sydlandske kollegaer. Som i alle partier er der stor uenighed fra den ene fløj til den anden, men i Europa-Parlamentet er forskellene lidt større end vi er vant til. Christel Schaldemose har vist sig at være en dygtig politiker i sin egen gruppe – og vellidt bredt i parlamentet. Derfor har hun være chefforhandler på store aftaler, en opgave der kun tilfalder de mest magtfulde i grupperne.

Det samme gør sig gældende for Morten Løkkegaard i Venstre og deres Renew-gruppe. Og noget vi sjældent hører om, hendes store medieopmærksomhed til trods, så har Pernille Weiss fra Konservative et meget magtfuldt mandat som eneste dansker i den store EPP-gruppe. Weiss har leveret politisk håndværk langt over hendes enlige danske mandat i gruppen.

Så er der højrefløjsgruppen ID, som er en yderst EU-kritisk gruppe (dog ikke den mest yderligtgående). Her har Dansk Folkeparti fundet sig til rette. På den modsatte fløj er Greens, der rummer SF’s to mandater, og gruppen med det mundrette navn GUE/NGL har Enhedslisten Nikolaj Villumsen som medlem. På venstrefløjen har danskerne også flere gange markeret sig som chefforhandlere på større politiske opgaver.

15 danskere skal finde plads i Europa-Parlamentet

Da Storbritannien meldte sig ud af EU gav det Danmark en ekstra plads i Europa-Parlamentet. Det betyder, at der lige nu sidder 14 danskere. Ved det næste valg skal der findes 15 – og der bliver hård kamp om pladserne. Alle partierne der er valgt i Folketinget lige nu har præsenteret deres spidskandidater, med undtagelse af Nye Borgerlige og Alternativet. Dog forventes det, at Alternativets spidskandidat snart falder på plads.

I det nuværende parlament fordeler de danske mandater sig således:

Venstre: 3 mandater

Socialdemokratiet: 3 mandater

SF: 2 mandater

Radikale Venstre: 2 mandater

Konservative: 1 mandat

Enhedslisten: 1 mandat

Dansk Folkeparti: 1 mandat

Moderaterne: 1 mandat

Selvom det ved det kommende valg er et ekstra mandat at kæmpe om, så er der mange partier om buddet. Ser man på meningsmålinger ift. Folketinget, så er der flere af partierne der skal kigge sig over skulderen, før de erklærer deres mandater som sikre. Selvom der ikke er en direkte sammenhæng mellem hvad danskerne stemmer til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, så kan det kommende valg med stor sandsynlighed ses som en slags ”midtvejsvalg” for særligt den danske regering.

Som beskrevet tidligere har også grupperne i parlamentet en stor betydning for, hvordan de danske mandaters indflydelse kommer til at være. Der er ikke meget ved at være mange danskere i én gruppe, hvis ikke man eksempelvis får plads i de afgørende grupper, som for eksempel Pernille Weiss’ plads i den konservative EPP-gruppe. Derfor er det ikke alene spændende hvilke danske partier der finder vejen til Bruxelles, men også hvilke grupper de placerer sig i, når de ankommer. De fleste partier har allerede nu meldt meget klart ud hvor de står, men særligt for meningsmålingernes højdespringere Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er der ikke meldt noget ud endnu.

Når EU bliver konkret for den enkelte

Som beskrevet har EU en stor indflydelse på den danske lovgivning. En stor del af den danske lovgivning implementerer på den ene eller den anden måde noget, som er besluttet i Bruxelles. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, at EU direkte dikterer hvad der skal stå i lovgivningen eller hvordan den skal udmøntes i en dansk kontekst, men det sker oftest, at EU sætter rammerne hvor det så er op til Folketinget at beslutte, hvordan man lever op til rammerne.

Et eksempel er øremærket barsel til mænd. Det har været en heftig politisk diskussion i Danmark, på Christiansborg og efterfølgende ude i det danske land, da den danske model for øremærket barsel skulle implementeres.

Men hvordan foregår sådan en proces egentlig? Da forhandlingerne i EU i 2019 blev afsluttet og et resultat kom frem, fik Folketinget til opgave at implementere reglerne i en dansk kontekst. Men den del, er næsten den mindste del af hele processen. For forud for de politiske forhandlinger i Bruxelles hører en lang række af processer i EU, der skal klares inden der ligger en aftale – og inden de enkelte medlemsstater kan sætte deres eget aftryk.

Det starter med en af to ting: (1) enten fremsætter EU-kommissionen et forslag til et direktiv, som sidenhen skal forhandles, eller også (2) fremsætter Europa-Parlamentet en såkaldt ”egen-initiativ-rapport”, hvor de peger på en konkret problemstilling, som de vil have EU-kommissionen til at handle på. Derfra skal der indledes forhandlinger institutionerne imellem. Det ender som oftest med trilog-forhandlinger, hvor Europa-Parlamentet, EU-kommissionen og ministerrådet sidder i samme rum og forhandler på livet løs. EU-rådet er der hvor repræsentanter for medlemslandenes regeringer deltager med mandater fra deres hjemlige parlamenter. I den konkrete sag med øremærket barsel har de danske ministre i årevis kæmpet for, at EU ikke skulle blande sig i den danske barselslovgivning. De har altså gjort hvad de kunne for at stoppe lovgivningen – men som det er i politik, så er veto-ret ikke noget der er særligt udbredt. Derfor blev der, den danske modstand til trods, vedtaget en lovgivning på området.

Det er på ingen måder en forhastet beslutning, tværtimod. Det er en lovgivning der har været år undervejs, og som selv efter sin vedtagelse i EU i 2019 fortsat havde år til at være fuldt implementeret i EU’s medlemsstater. Det har været igennem omfattende processer, både fagligt og politisk, inden det nu mærkes for alle nye forældre i Danmark, at en del af den samlede barsel nu ikke længere er til fri fordeling, men i stedet øremærkes til fædre.

Dette er blot et eksempel på, hvordan EU’s lovgivning påvirker den enkelte dansker. Der er mange tilfælde af mindre lovgivning, der finder vej til Danmark – og til mediebilledet. De fleste har nok hørt om reglerne for kanel i kanelsnegle eller om de krumme agurker. Det kan virke som vanvid og gak for de fleste, men bag de mange clickbait-historier i medierne bliver der også vedtaget en masse lovgivning, som har stor indflydelse på den enkelte dansker. Det betyder altså noget hvordan Danmark agerer i EU. Ikke kun i ministerrådet. Men så sandelig også i Europa-Parlamentet, hvor vi som danskere direkte kan være repræsentanter til. Der er valg d. 9. juni 2024, hvor 15 danskere skal vælges.

DIF savner fokus på forebyggelse i bandepakken

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Siden 2005 har DIF get2sport skabt positive fællesskaber i udsatte boligområder i flere end 25 kommuner. DIF ønsker et større fokus på de indsatser i civilsamfundet, der skaber et alternativ til bandemiljøet.

Da regeringen for nylig præsenterede udspil til en ny bandepakke, var der ikke meget fokus på det forebyggende arbejde.

Det ærgrer man sig over i Danmarks Idrætsforbund, hvor man siden 2005 i get2sport-indsatsen har arbejdet med at skabe positive fællesskaber i de udsatte boligområder. Derfor er håbet, at civilsamfundet kan nå at få en central rolle i det forebyggende arbejde.

– Mange unge ender i de kriminelle miljøer på grund af kedsomhed og udsigten til at være en del af et stærkt fællesskab. Hvis vi ønsker at stoppe rekrutteringen, så skal vi præsentere et attraktivt alternativ for de unge. Her har vi i foreningslivet mange års erfaring med at tilbyde positive fællesskaber, som giver de unge indhold i livet og knytter dem til lokalsamfundet, siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

I dag er DIF get2sport til stede i 55 udsatte boligområder i sammenlagt 28 kommquner.

”En demokratisk øvebane”

De lokale indsatser er bygget op om et tæt samarbejde mellem foreningslivet og de kommunale medarbejdere. Det afgørende er, at det er idrætten og fællesskaberne, der er i fokus.

I Aarhus Kommune er man særligt glad for den indsats, der har gjort ACFC i Gellerup til én af landets største get2sport-indsatser.

– Foreningerne er jo en demokratisk øvebane, som kan hjælpe de unge til deltagelse i andre fællesskaber. Det har en stor værdi med fornuftige fællesskaber, hvor de unge kan møde synlige og tilgængelige voksne, også udenfor kommunens åbningstid i ferier og weekender. Og så er de gode til at mobilisere de forældre, der ikke er vant til at være en del af foreningslivet til at vaske tøj eller bare til kaffe og kage, siger Rasmus Brandt Lauridsen, der er fritids- og ungdomsskoleleder i Aarhus Kommune.

I ACFC er medlemstallet gået fra 99 til 169 medlemmer fra 2019-22. På landsplan er medlemstallet alene i det seneste medlemstalsår fra 2021-22 steget med 1692 medlemmer eller godt 11 procent blandt børn og unge i de eksisterende get2sport-foreninger. Det er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 6 procent.

Det siger forskningen om idrættens effekt:

En rapport af Aalborg Universitet for Det Kriminalpræventive Råd konkluderer om get2sport:

DIF get2Sport igangsætter positive processer, der kan virke positivt for de unges liv og mindske risikoen for kriminalitet. DIF get2sport kan ikke fjerne eller ophæve de sociale og strukturelle problemstillinger, som ifølge en række gængse kriminologiske teorier er med til at skabe kriminalitet. Men DIF get2sport kan styrke og støtte de sociale tiltag på lokalt niveau i form af idrætsforeninger, der allerede eksisterer i eller tæt på de udsatte boligområder. Deltagelse i foreningsidrætten reducerer risikoen for alternative, illegitime fællesskaber.

Idrætten er blind for sociale og etniske forskelle, og de etniske minoritetsunge kan således på lige fod med andre, opnå succesoplevelser, der øger deres kompetencer og selvværd. Dette kan samlet virke forebyggende, da risikoen for, at de unge søger disse anerkendelsesværdige succesoplevelser i andre, mindre hensigtsmæssige fællesskaber, mindskes.

Sportens kontinuerlige og disciplinerende karakter giver de unge nogle kompetencer, som de kan trække på både inden for og uden for sportens verden. Dette har vist sig at øge skoleglæden og kan desuden virke strukturerende på de unges liv generelt set, hvilket ligeledes kan have kriminalpræventive implikationer.

Og i en undersøgelse fra VIVE af get2sport ser man, at:

get2sport-indsatserne får fat i en bred social gruppe. 31 % af de 6-18-årige get2sport-medlemmer bosat i udsatte boligområder lever i familier, der har en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen.

90 % af get2sport-medlemmerne og de idrætsaktive elever giver udtryk for, at de enten er meget glade eller glade for deres liv eller har det godt nok. Det er en markant højere andel end for de ikke-idrætsaktive, hvor 77% siger, at de er meget glade eller har det godt nok. Tilsvarende ser vi, at 12% af de ikke-idrætsaktive meget ofte eller ofte føler sig ensomme, mens kun 3 procent af get2sport-medlemmerne giver udtryk for, at de meget ofte eller ofte føler sig ensomme.

get2sport-medlemmerne bosat i de udsatte boligområder har en lavere grad af fravær i skolen end øvrige skolebørn i udsatte boligområder.

1...358359360...420Side 359 af 420
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER