Cyklister og bilister kæmper om pladsen

0

Når cyklister og bilister skal dele landevejen, opstår der alt for ofte ubehagelige situationer og utryghed. Ny kampagne skal skabe bedre forståelse for den andens parts synspunkt.

På landevejen er cyklister og bilister i nogle situationer som hund og kat. Irritation og konflikter opstår, når cyklister og bilister skal passere hinanden, men situationerne kan se markant forskellige ud, alt efter om man sidder bag rattet eller på cyklen. Den nye kampagne “Giv plads til hinanden”, som Rådet for Sikker Trafik står bag, gør med humor bilister og cyklister opmærksomme på, hvordan begge partere kan hjælpe med at gøre det tryggere og sikrere at dele landevejen.

Det kan nemlig opleves utrygt eller endda være farligt, hvis man som cyklist bliver passeret af en bil, som ikke har tilpasset hastigheden eller ikke holder tilstrækkelig afstand, når den overhaler. Faktisk har hver femte cyklist, som cykler på landeveje, oplevet, at de har været ved at miste kontrollen over cyklen indenfor det seneste år, fordi en bilist passerede dem for tæt på. Det viser nye tal fra en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik foretaget af Epinion.

Bag rattet i bilerne er perspektivet markant anderledes. Her har over halvdelen af bilisterne oplevet, at det var svært at overhale cyklister på landevejen, fordi de kørte ved siden af hinanden. Det kan skabe en situation, hvor bilisten føler sig presset af bagfrakommende trafik eller bliver utålmodig, hvis man skal vente bagved cyklisten, indtil der er plads til at overhale.

Med risiko for at blive bibelsk, sender situationen på landevejen let tankerne hen på det gamle ordsprog om at kunne se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget.

  • Nogle gange har vi tendens til at dømme den anden part hårdt for småfejl, mens vi lettere tilgiver os selv, når vi begår fejl. Hvis vi hver især er opmærksomme på den anden, og vi giver hinanden plads, så er meget vundet, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Misforståelser skaber frustration

Når der opstår uenighed mellem cyklister og bilister på landevejen, skyldes det ofte misforståelser. Den samme situation kan opleves meget forskelligt, alt efter om man sidder bag rattet eller i cykelsadlen.

På cykel kan det i nogle tilfælde være svært at høre en bagfrakommende bil, og derfor kan det tage et øjeblik, før cyklisterne reagerer og trækker ind til siden. Særligt motionscyklister kan grundet hastigheden og vindstøj have svært ved at opdage en bagfrakommende bil.

Set fra bilen kan det dog virke irriterende eller endda provokerende, at cyklisterne ikke reagerer med det samme. Det kan medføre en følelse af, at cyklisterne bevidst fylder mere, end de må, når de ikke trækker ind og kører enkeltvis, som de som udgangspunkt skal.

– Vi hører ofte om episoder, hvor cyklister og bilister er kommet op at skændes på landevejene. Mange glemmer, at de selv både er cyklist og bilist med jævne mellemrum. Det skal vi blive bedre til at huske. For hvis vi alle sammen prøver at vise ekstra hensyn og lader være med at tillægge den anden dårlige motiver, så kan vi sammen gøre landevejen tryggere, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.

Gode råd til cyklister og bilister:

De gode råd til bilisten, der skal overhale en cyklist på landevejen, er: 

Sæt farten ned, hold afstand til cyklisten og vent med at overhale, til der er tid og ordentlig plads til at overhale sikkert og hensynsfuldt. Det er anbefalet at overhale med mindst 1,5 meters afstand til cyklisten. 
Hvis cyklisten/cyklisterne ikke trækker ind til højre, så hav tålmodighed og lad være med at blive sur eller provokeret. Måske har cyklisten ikke hørt dig – eller måske er højre side af vejen hullet eller fuld af småsten, som er farlige at køre på. 
Hvis der kommer modkørende biler, så vent bag cyklisten, til den/de modkørende har passeret. Lad være med at trykke speederen i bund og drøne forbi for at nå at overhale cyklisten før de modkørende.  
De gode råd til cyklisten, der kører på landevejen uden cykelsti/cykelbane, er: 

Kør så vidt muligt tæt på vejkanten/kantstriben i højre side.   
Hvis du kører lidt ude på vejbanen (fx fordi vejen er ujævn/hullet/fuld af småsten i højre side), skal du trække ind til højre, når der kommer en bil for at give bilen plads til at komme forbi.   
Er I flere, skal I trække ind på én linje og køre én og én, ikke ved siden af hinanden, lige så snart I opdager, at der kommer en bil bagfra.  

Den nye kampagne ‘Giv plads til hinanden’ er udarbejdet af Rådet for Sikker Trafik og sætter fokus på, hvordan cyklister og bilister tager hensyn til hinanden på landevej.

Kampagnen ligger i forlængelse af Vejdirektoratets kampagne ‘Vi deler vejen’, som på udvalgte vejstrækninger gør cyklister og bilister opmærksomme på, hvordan de tager hensyn til hinanden.

Fakta
I en undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik i 2023, svarer bilister og cyklister på, hvordan de oplever situationen på landevejen.

Cyklisterne fik følgende spørgsmål:

Har du inden for det seneste år på en landevej uden cykelsti oplevet, at en bil bagfra passerede dig så tæt på, at du var ved at miste kontrollen over cyklen? (n: 1.056)

Ja, en eller flere gange: 23 %
Nej: 70 %
Ved ikke: 7 %
I samme undersøgelse fik bilisterne følgende spørgsmål:

Har du som bilist indenfor det seneste år på en landevej uden cykelsti oplevet, at det var svært at overhale to eller flere cyklister, fordi de kørte ved siden af hinanden? (n: 2.176)

Ja, en eller flere gange: 56 %
Nej: 36 %
Ved ikke: 8 %

Politiet opretholder den skærpede indsats ved de danske grænser

0

Som følge af udviklingen i det aktuelle trusselsbillede opretholder politiet den midlertidige skærpede indsats ved de indre danske grænser til og med den 22. august 2023

Rigspolitiet har på anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), fundet det nødvendigt at opretholde den midlertidigt skærpede indsats ved de indre danske grænser.

Den skærpede indsats blev iværksat den 3. august 2023 og forventes indtil videre opretholdt frem til og med den 22. august 2023. Det betyder bl.a., at man fortsat vil kunne opleve stikprøvevis grænsekontrol i forbindelse med indrejse fra Sverige, og at grænsekontrollen mod Tyskland fortsat er intensiveret i denne periode.

“Opretholdelsen af den skærpede indsats ved grænsen er en sikkerhedsforanstaltning, der skal bidrage til at hindre personer, som udgør en trussel mod landets sikkerhed, i at indrejse. Dette omfatter ud over den konkrete kontrol også det præventive i risikoen for at blive stoppet i en kontrol,” oplyser chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg.

Mobilhotel skal styrke indlæring og fællesskab

0
Josefine Smidt tv. og Hosai Rahman th., begge 3.G elever på Fredericia Gymnasium. De ses her med 'mobilhotellet'. Foto: Fredericia Gymnasium

Fredericia Gymnasium har til denne skolesæson indført mobilhoteller, hvor eleverne afleverer deres mobiltelefoner. Rektor er glad for initiativet. Det er forskeren også, begge slår dog fast, at digital dannelse stadig er vigtigt.

For rektor på Fredericia Gymnasium, Jørgen Lassen, handler det ikke om forbud mod internet, digitale devices eller fremtidens digitale verden. Det handler om nærhed, indlæring og sociale fællesskaber. Derfor har gymnasiet, ligesom mange andre uddannelser og skoler landet over, indført mobilhoteller, hvor eleverne får en pause fra de populære telefoner.

– Vores tankegang har hele tiden været, at mobiltelefonen skal være i tasken og slukket. Men denne regel er svær at håndhæve, fordi vi alle, både unge og voksne, er så tæt knyttet til vores telefoner. Dette fører til, at lærerne bruger meget tid på at bede eleverne om at slukke deres telefoner. Eleverne, ligesom resten af os, er dybt afhængige af notifikationer og sociale medier og føler et pres for at svare hurtigt. For at imødegå dette har vi introduceret mobilhotellet, hvor eleverne skal aflevere deres telefoner, når de er til undervisning, fortæller Jørgen Lassen.

Han er også helt med på, at vil eleverne omgås de nye regler, så kan de gøre det, men det er ikke hans fokus. Han fokus er at skabe kvalitet i undervisningen, og vise hvad man kan uden mobiltelefonen.

Jørgen Lassen, Fredericia Gymnasium. Foto: AVISEN

– Selvom man kan modtage beskeder via computere og smartwatches, mener vi, at mobilhotellet sender et vigtigt signal. Dette mobilhotel er et skridt i retning af en kulturændring – en opfordring til at kigge op, se på hinanden og styrke gruppearbejde og sociale interaktioner, siger Lassen.

Og hvad siger eleverne så til det. “Det er rart, det gør ikke noget, vi synes, det er fedt.” Det er bare nogle af de fortællinger, som vi har hørt det sidste døgn. Det er også, hvad rektor har mødt.

– Med mobilhotellet er det blevet mere overskueligt. Vi har en model, hvor alle kan se, hvor mange telefoner der er indleveret, og det er tydeligt, hvis en telefon mangler. Denne løsning er blevet positivt modtaget af eleverne. Når alle er enige om en løsning, fungerer den som regel også i praksis.

Det var dog en mindre overraskelse for Fredericia Gymnasiums rektor, at det er en national tendens og bevægelse, som Fredericia Gymnasium er en del af.

– Jeg er overrasket over, at denne trend er blevet populær i hele landet. Da vi navngav vores søn Noah, troede vi, at navnet var unikt, men det blev hurtigt populært. Ligesom med vores beslutning om mobilhotellet, hvor jeg troede, at vi var pionerer i Fredericia, men ser nu at mange andre skoler også følger trenden.

Jørgen Lassen tror dog, at den bevægelsen mod den mere dialog undervisningsform er kommet for at blive, men det udelukker ikke den digitale dannelse og læring i digitale værktøjer.

– Generelt er jeg ikke en stor fortaler for forbud. Jeg prioriterer dialog. Vi skal undervise vores elever i at bruge digitale værktøjer ansvarligt. Selvom vi opbevarer telefonerne, kan eleverne få dem igen, hvis der er et presserende behov, fortæller han.

Et langt tilløb går forud for beslutningen at indkøbe mobilhoteller og arbejde med den store kulturændring. Men nu er det virkelighed, og det glæder ham.

– Dette er en beslutning, som vores pædagogiske udvalg har diskuteret i lang tid. Som jeg nævnte under en introduktion, tror vi på, at dette tiltag vil fremme sociale interaktioner, læring og generel forståelse. Hvis nogen skulle mene, at dette er en naiv tilgang, eller at der er alternative metoder, så accepterer vi det. Men vi mener, at man går glip af noget vigtigt ved ikke at følge vores anbefaling. Selvom eleverne ikke har deres telefoner, har de stadig adgang til meget information via deres computere, siger han og slutter:

– For nylig deltog vi i et foredrag om generationer og deres forhold til sociale medier. Interessant nok skelnes der mellem generationer og årgange, når det kommer til sociale medier. Der sker mange ting i den digitale verden, som vi måske ikke altid får talt højt om. I fortiden kunne det være svært at forlade en legeplads først, fordi man vidste, at de andre børn ville fortsætte med at lege. I dagens digitale æra ved vi, at der altid sker noget online, selv når vi logger af. Derfor tror vi på fastsatte regler snarere end fuldstændige forbud.

Forsker: Det er sundt med regler for brugen af mobiltelefoner

Ane Qvortrup, Professor, ph.d. På Syddansk Universitet, der leder Centre for Upper Secondary School Research, under Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse, er det dog god udvikling, hun ser i samfundet. Hun slår dog fast, at mobiltelefonerne også har mange gode egenskaber, og rent faktisk også betyder noget positivt for de elever, som måske ikke bryder sig om det store fokus og fællesskabet.

– Vi oplever en tydelig udvikling i samfundet i øjeblikket. Jeg har netop observeret nyopstartede elever for at få en dybere forståelse af, hvad der præger dem. Min observation viser, at mobiltelefoner kan hæmme ikke kun de sociale interaktioner, men også de faglige. Telefonen kan let distrahere eleverne og påvirke den indlæring, de får fra undervisningen. Men det er vigtigt at anerkende, at der findes nuancer, siger Ane Qvortrup og uddyber:

– For nogle elever, især dem der kæmper socialt, kan telefonen fungere som et fristed – en mulighed for at undgå udstilling i svære sociale situationer. For eksempel kan de undgå at skulle gå med i kantinen og dermed føle sig mere udsatte. På den anden side er der lærere, der formår at inkorporere mobiltelefonen konstruktivt i undervisningen, som når de arbejder med grammatik,

Qvortrup ser positivt på, at skolerne kommer med nye rammer og regler for brugen af mobiltelefoner, og det er i det store billede en nødvendighed.

– Jeg har selv observeret en klasse, hvor mobiltelefonen faktisk hjalp med at fastholde elevernes faglige opmærksomhed. Selvom mobiltelefoner utvivlsomt kan forstyrre, er der også klare fordele ved dem, men kvantitative undersøgelser viser interessant nok, at det især er drengene, der føler, at telefonen ikke forstyrrer dem. Dog er de ofte ikke kritisk bevidste om telefonens forstyrrende effekt. Forskning indikerer dog, at det er effektivt, når skolerne introducerer nye rammer for brug af telefoner. Dette har en positiv indflydelse på de sociale fællesskaber. Det holder fokus på undervisning og aktiviteter, især i gruppearbejde, hvor der er en tendens til at blive distraheret af telefonen, fortæller Ane Qvortrup.

For hende er det essentielt, at eleverne lærer at forholde sig kritisk til brugen af de digitale redskaber, samt at de forstår formålet med at bruge mobiltelefonen.

– Det er vigtigt at integrere telefonen korrekt i undervisningen. Mobiltelefonen kan være et effektivt pædagogisk værktøj, især i forhold til digitale medier. Men det er essentielt, at vi underviser eleverne i kritisk brug af disse redskaber. Vi skal også sikre, at de forstår formålet med deres mobiltelefoner. Denne udfordring gælder ikke kun gymnasieelever, men hele befolkningen. Vi skal lære dem, og os selv, om konsekvenserne ved konstant at gemme os bag vores skærme. Overordnet set mener jeg, at den retning Danmark tager på dette område er meget positiv, slutter Ane Qvortrup.

AHA i Fredericia præsenterer: Sanseleg med Ditte Winkel

0

Den 26. august byder AHA i Fredericia velkommen til et unikt event, hvor parterapeut og sexolog, Ditte Winkel, i samarbejde med Sinful, vil præsentere en speciel legetøjsbox, kaldet “sanseleg”. Dette event fokuserer på at oplyse og forstå sansernes rolle i intimitet, og ikke blot i det fysiske.

Inden AHA slår dørene op for natklubbens øvrige gæster den 26. august, åbner de dørene til eventet klokken 19:00, hvor entréen er 75 kr. De første 100 gæster modtager en goodiebag, hvis værdi overstiger billetprisen. Ved ankomst serveres der velkomstdrink og let tapas. Ditte vil holde et oplæg på ca. 30 minutter. Fra kl. 22.00 åbnes dørene for alle, og der er lagt op til en fantastisk fest.

Ditte Winkel fortæller om baggrunden for “sanseleg”, som hun kommer til at præsentere.

– Det første, vi skulle fastsætte, var navnet på kassen, som blev ‘sanseleg’. Dette navn bygger på tankegangen om, at meget af det, der går forud for sex, handler om sensualitet. Sensualitet findes i meget af det, vi gør i hverdagen, selvom vi ofte ikke bevidst tænker over det, siger Winkel.

Ditte Winkel belyser, hvordan det intime forhold mellem par kan ændre sig over tid.

– I opstartsperioder af relationer kan par ofte udforske og være nysgerrige på hinandens kroppe. Men med tiden falmer denne interesse ofte, forklarer hun. Det sker med hverdagens indtog, hvor mange ting bliver gentagelser og struktur. Dette kan smitte af på er seksualliv, så det begynder at føles trivielt eller kedeligt.

Dette kan især mærkes, når par står overfor udfordringer som for eksempel at have små børn, hvor nattesøvnen bliver en mangelvare, eller når man har større børn i huset, som kan høre alting.

– Uanset børnestatus, kan det være en udfordring at finde tid og energi til intimitet, siger hun. Boksen, som præsenteres under eventet, kommer som et alternativ til at genoplive og genopdage sensualitet og intimitet i relationer. Desuden skal vi være bedre til at forstå mekanismerne bag (sex)lyst, og hvorfor det er langt mere komplekst end bare at lægge sig på de hvide lagener. Det vil jeg også fortælle meget mere om på aftenen.

Skæv vinkel på natteliv

Frederik Rasmussen, bestyrer på AHA, deler sin entusiasme for arrangementet.

– Det er fantastisk at kunne støtte op om dette arrangement og være en del af det. Det er en anderledes type event for os – en skæv vinkel på nattelivet. Emnet er interessant for os alle, uanset om man vil indrømme det eller ej. Mange kan relatere til, hvad Ditte siger, fortæller han.

Arrangementet vil blive ledsaget af en række bekvemmeligheder for deltagerne.

– Da de kontaktede mig om et samarbejde, sammensatte vi et program med velkomstdrink, goodiebags, let tapas, og muligheden for at købe forskellige bokse, siger Frederik.

Samtidig understreger han vigtigheden af at støtte lokalt.

– Vi ønsker at støtte lokalt og holde arrangementer her i stedet for at flytte dem til større byer. Vi er en natklub, men vi kan tilbyde meget mere – konferencer, andre arrangementer og private events, siger Frederik Rasmussen.

Der er uden tvivl en stor interesse i dette arrangement.

– Det kan være svært at få folk til at deltage i visse arrangementer pga. blufærdighed. Men med de billetter, vi har solgt, er der stor opbakning. I restaurationsmiljøet kommer folk for at drikke og have det sjovt. Ofte bliver folk mere kærlige med alkohol, så der er en form for sammenhæng mellem vores natklub og emnet for arrangementet, slutter han.

Billetter til eventet på AHA kan købes ved at klikke her.

De Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet afsløret

0
Der er store smil i den konservative gruppe. (Foto: AVISEN)

Det er nu blevet offentliggjort, hvem Det Konservative Folkeparti peger på som deres spidskandidat til de kommende valg til Europa-Parlamentet.

På et pressemøde onsdag fremhævede formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, Niels Flemming Hansen som partiets førstekandidat til en plads i parlamentet. Beslutningen blev meddelt af Poulsen, som tydeligt har sat sin lid til Hansen i de europæiske forhandlinger.

Ud over Hansen blev to andre kandidater også præsenteret. Marcus Knuth og Birgitte Bergman Sørensen er også blevet valgt af partiet til at repræsentere De Konservative i Europa-Parlamentet.

Niels Flemming Hansen er valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds, hvor han ved sidste valg opnåede 2452 stemmer.

Forstå dit barns følelser

0

Den kendte psykolog Sofie Münster gæster Fredericia i en foredragsrække på tre foredrag. Her kan forældre til børn i alle aldre få et inspirerende indblik i barnet. Hver forælder har stået over for et barn i krise – uanset om det var over en tabt is eller en ungdoms første hjertesorg. Men hvordan håndterer vi som forældre disse øjeblikke? Hvordan hjælper vi vores børn med at navigere i deres stormfulde hav af følelser? Det giver Sofie Münster blandt andet et bud på i det første foredrag den 21. september 2023.

Smagsprøve på konkrete strategier, viden og samtale. Det er nogle af de gevinster, man kan opnå ved at møde og lytte til Sofie Münster, der har sat fokus på børn og unge i en årrække, blandt andet i TV2s Go’ morgen Danmark.

– Når det kommer til børns behov, er det essentielt at skelne mellem deres aldre. For småbørn er tilknytningsbehovet et primært, overordnet behov. Uanset hvor selvstændige de ønsker at være, om de insisterer på at vælge deres egen ske at spise med, bliver ulykkelige over ikke at kunne bestemme hvilke underbukser de vil have på, eller andre situationer de følelsesmæssigt involverer sig i ved to års alderen, har de behov for at føle, at uanset hvilken side af dem de viser, er de værdsatte af deres forældre, fortæller Münster og uddyber:

– Det handler om at være følelsesmæssigt til stede med et barn, i stedet for at forsøge at distrahere dem fra en situation, eller blive frustrerede over deres følelser og afvise dem med udtalelser som “lad nu være med det pjat”. Vi bør interagere med vores børn på en måde, der er alderssvarende, når det kommer til deres følelsesmæssige reaktioner.

Sofie Münster fortæller også, at det er noget lettere at imødekommet barnets behov og følelser, hvis forælderen selv finder ro.

– Vi skal forstå, at børns følelsesmæssige reaktioner er en naturlig del af at være barn. Disse reaktioner betyder ikke, at forældrene gør noget forkert. Hvis forældre kan finde ro i dette, vil det være nemmere for dem at møde barnets følelser med forståelse og hjælpe dem med at regulere disse følelser, siger hun og fortsætter:

– Forståelsen er, at et barn, der ikke ved, hvordan det har det, heller ikke kan kontrollere, hvordan det har det. Vrede eller skældud hjælper ikke barnet med at forstå eller kontrollere dets følelser. Den bedste tilgang er for voksne at hjælpe børnene med at forstå deres følelser.

Hvis du skulle korte dine foredrag ned til få ord, hvad du vil så sige?

– I alle foredrag om dette emne handler det primært om at give børn en normal forståelse af svære følelser og situationer i livet. Det handler om at finde en forbindelse til barnet i disse situationer, sætte grænser, og forstå konflikter som en naturlig del af relationer snarere end en fejltilstand, slutter Sofie Münster, som du kan møde i Fredericia den 21.september, 26. oktober og 15. november.

Læs mere om foredragsrækken på https://lecture.dk

Hollænder dømt ni måneders fængsel

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 39-årig hollandsk mand er i dag blevet idømt ni måneders fængsel, hvoraf de tre måneder er ubetinget, for hvidvask samt forsøg på hvidvask af 835.000 kroner i Vejle.

Han blev desuden udvist med indrejseforbud i seks år. Dommen blev modtaget.

Dansk Metal: Økonomisk indsprøjtning sikrer arbejdsro

0

Det er yderst positivt, at regeringen nu vil investere massivt i erhvervsuddannelserne, så der kan komme ro om en af hjørnestenene, når vi skal sikre den grønne omstilling.

Dansk Metal har i mange år kaldt på investeringer i erhvervsskolerne i stedet for besparelser. Derfor er det meget positivt, at regeringen nu foreslår at investere massivt i erhvervsuddannelserne. Helt konkret drejer det sig om 310 millioner kroner i 2024 stigende til 910 millioner kroner om året i 2030 og frem.

– Vi har nærmest kun oplevet nedskæringer, og derfor er det her fantastisk. Det sikrer arbejdsro til erhvervsskolerne, så de også kan fokusere på langsigtede investeringer i for eksempel trivsel, kvalitet og uddannelsesmiljøer. Nu behøver de ikke kun tænke på, hvordan de skal betale næste regning, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat.

Erhvervsuddannelserne spiller en helt central rolle i den grønne omstilling, fordi det er her, der uddannes smede, industriteknikere og mekanikere, som skal sørge for, at de store tanker om alt fra fjernvarme til havvind bliver til virkelighed.

Teknologien udvikler sig hele tiden, og derfor er det utrolig vigtigt med tidssvarende maskiner og kvalificerede undervisere, som kan uddanne fremtidens faglærte.

– Vores faglærte er nogle af de dygtigste i verden, og det skal de blive ved med at være. Det skal blandt andet sikres ved at tiltrække og fastholde de dygtigste undervisere. Samtidig skal maskinerne på erhvervsuddannelserne opdateres, så eleverne kan arbejde med det, de også møder ude på virksomhederne. Det er helt centralt, hvis vi skal fastholde dem på uddannelsen, siger Kasper Palm.

De store investeringer giver grund til at juble, men det er vigtigt, at de ikke bliver en sovepude. Fastholdelse er nemlig kun en del af problemet.

– Vi skal også sørge for, at flere vælger erhvervsuddannelserne. Sker det ikke, lykkes vi ikke med den grønne omstilling, og det er jo et bundet mål. Derfor må investeringerne ikke stå alene. Det er også helt afgørende at se på, hvordan vi sikrer, at flere vælger erhvervsuddannelserne fremfor på gymnasiet. Det kan for eksempel ske via dimensionering, eller ved at indføre et højere adgangskrav på gymnasiet, siger Kasper Palm.

3F: Forslag baner vej for flere faglærte

0
Foto: AVISEN

Socialdemokratiet vil bruge yderligere mellem 300 og 900 millioner kroner på erhvervsskolerne, og det er et stort og godt skridt mod flere faglærte, mener 3F’s formand Henning Overgaard.

– Hvis forslaget bliver en realitet, er det et supergodt og kæmpe skridt i den helt rigtige retning. Og det er afgørende, at der er tale om årlige, permanente bevillinger, noget vi i 3F gennem de sidste mange år har kæmpet for.

Det mener 3F’s formand Henning Overgaard om Socialdemokratiets nye udspil om erhvervsskolerne.

– Dette initiativ er helt nødvendigt for at rette op på mange, mange års forsømmelser af erhvervsuddannelserne. Nu kan vi skabe uddannelser, der bedre lever op til de krav om kvalitet, som især de unge efterspørger. Jeg håber og tror, at dette kan være med til at få flere unge fremover til at vælge en erhvervsuddannelse – der er nemlig hårdt brug for dem ude i erhvervslivet, siger Henning Overgaard.

– Skolerne skal i gang med at skabe et bedre studiemiljø, som tiltrækker unge. Samtidig skal både bygninger, materialer og lærerkræfter forbedres, så kvaliteten af uddannelserne hæves. Regeringens tanke om at lade en faglært uddannelse være adgangsbillet til en videregående uddannelse er en god ide, som ligger fint i tråd med vores egne tanker. Men det vigtigste er, at vi nu får skabt et reelt alternativ til gymnasiet – også set med de unges øjne, siger Henning Overgaard.

– Vi skal bruge flere kræfter på at fortælle de unge og deres forældre, at der er hårdt brug for de unges arbejdskraft til at skabe den grønne omstilling. Grøn omstilling skabes ikke bag polerede hæve-sænkeborde i København men af dygtige, faglærte med kloge hænder, der brænder for en bæredygtig fremtid. Klima, miljø og grøn omstilling er nøgleord for de unge. Nu kan de selv være med til at påvirke udviklingen gennem en kvalitets-uddannelse på en erhvervsskole. Det er jeg meget glad for,” siger Henning Overgaard.

En af de problemerne på erhvervsskolerne er ifølge forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, det store frafald.

– Det skal vi selvfølgelig finde løsninger på i de kommende forhandlinger. En væsentlig forudsætning for gode løsninger er, at erhvervslivet opretter lærepladser nok, så de unge ikke kommer til at stå med skægget i postkassen midt i deres uddannelse. Vi er på rette vej på dette område, men vi er slet ikke i mål endnu, og i 3F ser vi meget frem til kommende konstruktive forhandlinger om, hvordan vi bruger ressourcerne på den bedste måde til gavn for de unge, erhvervslivet og samfundet. Vi er mere end klar i 3F til disse drøftelser, siger Søren Heisel.

Lars Christiansen afviser at kommentere på rygte

0

Vedvarende rygter sender Fredericia Håndboldklubs Kristian Stoklund til KIF Kolding. FHK har offentliggjort, at Stoklund forlader klubben, men KIF vil hverken be- eller afkræfte rygtet.

Kristian Stoklund kom til FHK i sommeren 2018. Forinden havde han som ungdomsspiller spillet i FHK, og i en alder af 24 år vendte han retur til klubben med det formål at få klubben op i ligaen og tilbage til toppen af dansk håndbold.

Missionen er lykkedes. I sidste sæson blev Kristian Stoklunds rolle i FHK mindre, da Gudmundur Gudmundsson kom til klubben. Det har Stoklund nu taget konsekvensen af, da han ønsker nye udfordringer, når hans kontrakt udløber i sommeren 2024.

Allerede inden offentliggørelsen af FHK’s afgang af Stoklund sendte rygter playmakeren sydpå til Kolding. Efter offentliggørelsen er rygterne taget til. I forbindelse med offentliggørelsen skrev AVISEN, at kilder oplyste, at Stoklund fortsætter karrieren i KIF Kolding. Siden har andre medier fulgt i de fodspor og erfaret det samme.

AVISEN har nu forholdt KIF Koldings sportschef, Lars Christiansen, til oplysningerne.

– Jeg vil hverken be- eller afkræfte det. Jeg blev spurgt ind til det i går også, siger Lars Christiansen og oplyser, at KIF Kolding melder noget ud om fremtidige spillere, når de har noget på plads.

Kristian Stoklund. KIF Kolding – Fredericia Håndboldklub. 5. oktober 2019. Primotours Ligaen. Foto: Magnus Runge Madsen, Fredericia AVISEN.

Til gengæld vil Lars Christiansen gerne oplyse, at KIF er i gang med at få næste sæsons hold på plads.

– Hvis vi ikke var i gang med det, var vi uambitiøse, og de spillere vi kigger på, ville vælge andre klubber. Så selvfølgelig kigger vi på, hvem vi har af afgange i sommeren 2024 og ser på, hvem vi skal have ind i stedet, forklarer Lars Christiansen.

Stoklund har i årerne i FHK været en stor profil. Med undtagelse af sæsonen 2020/21, hvor han blev skadet i foråret, blev han klubbens topscorer. Siden sommeren 2018 står Kristian Stoklund noteret for 138 turneringskampe, hvor det er blevet til 657 mål.

Hvis rygterne om Kristian Stoklund til KIF Kolding viser sig at holde stik, vil det ikke være første gang i historien, at en spiller er skiftet direkte fra FHK til lokalrivalerne fra KIF Kolding. Det skete også i 2010, da en ung Rasmus Jensen forlod FHK til fordel for KIF.

Nu kan det igen komme til at ske. KIF har i sommeren 2024 flere kontraktudløb, hvor det er offentliggjort, at spillerne ikke fortsætter i klubben. Playmakeren Sander Øverjordet, der er norsk landsholdsspiller, stopper i klubben, og Bjarke Christensen følger i hans fodspor. Også flere profiler som Vetle Rønningen og Magnus Brandbyge er angiveligt på vej væk, men det er endnu ikke offentliggjort. Derfor er rygtemøllen om nye spillere til KIF Kolding i gang, og en del af den mølle, er Stoklund, som holdet angiveligt skal bygges op om.