JYLLANDS

-

21:06 - 18. november

I sommeren 2005 skiftede den kendte håndboldtræner Mik Hagenbo til FHK. Eventyret varede ikke længe. I foråret 2006 blev han fyret. Hagenbo har haft en lang trænerkarriere i blandt andet FIF, FCK Håndbold og TMS Ringsted. Nu er han gået bort efter lang tids sygdom.

Mik Hagenbo var en af de mest karismatiske trænere i dansk håndbold i 90’erne og 00’erne. Han var københavner med stort K, og han elskede at træne. Han var også med til at redde FIF udenfor banen. Da klubben var på randen af konkurs, fik han overtalt FCK til at købe licensen og drive holdet videre.

– Da FIF var på randen af konkurs i starten af 0-erne, fik Mik og andre gode klubfolk overbevist FCK-ledelsen om, at det var både en kommunal pligt og en god ide at redde klubben ved at overtage førsteholdene. Og det var i hvert fald halvvejs sandt. Da jeg var bortrejst i de dage, faldt det i mit lod at arbejde med FCK Håndbold på toppen af mine øvrige opgaver i F.C. København. Alle andre havde angiveligt nok at se til. Derfor blev det også Miks opgave at indføre mig i håndboldens indre sportslige væsen, og det var alle de ekstra arbejdstimer værd. Denne iltre, men også omsorgs- og indsigtsfulde bamse af en nytænker med alle de bedste klassiske dyder i behold, viste sig hurtigt at være et unikum som træner og menneske. Jeg vil aldrig glemme, da en meget matematisk intelligent mand en dag viste Mik et forslag til en ny angrebsåbning, skriver den tidligere FCK-boss, Dan Hammer, blandt andet lørdag.

Med faste principper, der inkluderede et offensivt forsvar, var han FCK-træner i den nye klubs spæde start. Som årene gik blev der skiftet ud i FCK, også på trænerposten, og ind kom den svenske trænerprofil Magnus Andersson. Mik var dog på ingen måde færdig med trænergerningen endnu.

I 2005 gik FHK i en ny retning. Efter at have konsolideret sig i ligaen efter oprykningen i 2002, skiftede klubben Nick Rasmussen ud med Mik Hagenbo, der blev hentet til. Det markerede en ny tid for FHK, hvor flere nye spillere kom til.

Hagenbo hentede flere spillere til FHK, der blev fanfavoritter, heriblandt Jan “Tromle” Nielsen, men også den islandske forsvarsklippe Fannar Torbjörnsson, der vandt FHK-fansenes hjerter.

Mik Hagenbo var træner, der kunne lære fra sig. Ud det blå lærte han flere hold, også FHK, det jugoslaviske 3:2:1-forsvar. Målet var klart: Der skulle stables et forsvar på benene, som Hagenbo altid havde haft, og det blev der. Manden i front i forsvaret blev Jesper Traberg, der ellers under Nick Rasmussen havde været reserve på venstre fløj.

Selvom Hagenbo efterlod FHK i en truende nedrykningsfare, og endte med at blive fyret i foråret 2006, er der flere anekdoter om den københavnske håndboldtræner. Da FHK gæstede Viborg på udebane, opstod der pludselig spektakel på tilskuerpladserne. En FHK-fan havde stjålet en lagkage fra cafeteriet i hallen. Lagkagen skulle have ramt nogle Viborg-fans, men endte i hovedet på Viborgs eventchef. Det kom Mik Hagenbo for øre, og som den madelsker Hagenbo var, ville han have lagkager til alle i “Fredericia” ved den næste FHK-kamp. Mik Hagenbo fik sit ønske opfyldt, da HK Ultras’ daværende formand, Andreas Dyhrberg Andreassen, lavede lagkage til alle.

Mik Hagenbo blev ansat i TMS Ringsted. Fredericias fanklub tænkte “kreativt” og havde stadig en gimmick kørende med Hagenbo, der foruden at være håndboldtræner, civilt var kendt for at være “pølsemand”. Derfor medbragte fanklubben flere poser pølser. Han kvitterede med et smil.

Da FHK var rykket ned i 1. division i 2011, var Hagenbo på lægterne til udekampen mod Team Sydhavsøerne. Hagenbo fik ved den lejlighed en snak med flere fredericianere, og gensynsglæden var stor. Hagenbo kunne konstatere, at enkelte af de spillere, som han havde på holdet i hans FHK-tid, stadig var at finde i truppen. Det gjaldt blandt andet Paw Peters.

Det mest eksotiske højdepunkt i Mik Hagenbos trænerkarriere kom tilbage i 2009, da han blev ansat som landstræner for Bahrain, hvor han underskrev en et-årig aftale.

Det seneste trænerjob på topniveau, som Mik Hagenbo havde, var tilbage i 2016, da han blev ansat som cheftræner i Team Sydhavsøerne sammen med Jesper Svensson. Den konstellation blev dog droppet efter et halvt år, da det viste sig, at der var for stor forskel på de to træneres håndboldfilosofi.

At Mik Hagenbo var en stor personlighed i Danmark skal man dog ikke være i tvivl om. Det strømmer ind med ord om den karismatiske træner, også fra den tidligere håndboldspiller, Michael Sahl Hansen.

Mik Hagenbo blev 67 år.

Æret være hans minde.

Bekymrende tal: Træthed bag rattet plager hver anden dansker

Af

-

15:25 - 18. november

Alt for mange danskere bevæger sig ud i trafikken, mens de er trætte. Faktisk har halvdelen af danske bilister kørt en bil, mens de havde svært ved at holde sig vågen. Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.

Hvert år er træthed hos bilister årsag til trafikulykker, men til trods for det, fortæller halvdelen af danske bilister, at de har oplevet at være så trætte bag rattet, at de enten har haft svært ved at holde øjnene åbne, eller er faldet i søvn et kort øjeblik.

I en ny undersøgelse svarer 43 procent, at de har haft svært ved at holde øjnene åbne, mens de har kørt bil, mens hele otte procent beskriver, at de har været faldet i søvn et kort øjeblik.

Undersøgelsen er lavet af Kantar Public for Gjensidige.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker fandt i en analyse fra 2020 frem til, at træthed med sikkerhed var årsag til otte procent af de ulykker, man undersøgte i analysen.

For Henrik Sagild, der er direktør i skade i Gjensidige, giver den høje andel af bilister, der har oplevet træthed bag rattet anledning til at indskærpe fokus på større selvjustits, inden man sætter sig ind i sin bil.

– Det er en bekymrende stor andel, der har oplevet at være så træt bag rattet, at de har svært ved at holde sig vågne, og selvom træthed naturligvis er noget, der kan opstå under kørslen, så har man som bilist et ansvar for, at man er frisk nok til at køre bil, inden man begiver sig ud i trafikken, siger han.

Undersøgelsen viser også, at danskernes foretrukne forebyggelse af træthed er at holde hyppigere pauser, mens også høj musik, samtaler og kaffe eller energidrik er populært blandt trætte bilister. Men det er ikke alt, der er lige effektivt, når trætheden først er indtruffet, lyder det fra Henrik Sagild.

– Selvom det måske virker intuitivt at drikke koffeinholdige drikke eller skrue op for musikken for at holde sig vågen, så er det to ting, der blot giver en kortvarig opfriskning, og ikke som sådan afhjælper trætheden. Det gør derimod pauser, og anbefalingen er derfor også, at man, om muligt, kører ind til siden og tager en pause eller måske endda en kort lur, hvis man ikke føler, at man er i stand til at holde sig vågen og fokuseret på trafikken.”

Havarikommisionens gode råd:

Er du ved at blive træt, så skift chauffør eller tag en powernap på 15-20 minutter.
Kaffe eller læskedrik med koffein hjælper kun kortvarigt. Det hjælper ikke f.eks. at skrue op for radioen eller åbne vinduerne.
Tegn på træthed er f.eks. at du blinker ofte, har svært ved at fokusere, gaber eller ikke kan huske den sidste kilometer.
Du må ikke ignorere dine tegn på træthed og tro, at du nok skal klare den – det kan gå helt galt.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i august og september 2023.

Er nogle af følgende ting sket for dig, mens du var fører af en bil? Gerne flere svar
Jeg er faldet i søvn i længere tid	0%
Jeg er faldet i søvn et kort øjeblik	8%
Jeg har haft svært ved at holde øjnene åbne	43%
Andet	2%
Ingen af ovenstående	53%

Hvordan bekæmper du træthed bag rattet?
Jeg drikker kaffe	15%
Jeg drikker energidrik	7%
Jeg hører høj musik	27%
Jeg sørger for at føre samtaler med passagerer/andre	23%
Jeg holder hyppigere pauser for at strække benene og få frisk luft	35%
Jeg kører ikke i bil når jeg er træt	37%
Andet	8%
Ved ikke	3%

Troels Lund Poulsen er officielt valgt

Af

Thea Dyhrberg

-

10:45 - 18. november

6. Juli 202300005 — Troels Lund Poulsen. Foto: AVISEN

Troels Lund Poulsen er formelt blevet valgt som den nye formand for partiet Venstre på partiets landsmøde i Herning. Han overtager rollen efter Jakob Ellemann-Jensen. Der var ingen modkandidater, og Poulsen blev valgt uden en formel afstemning.

Poulsen har fungeret som vikarierende formand siden oktober, sammen med Stephanie Lose som næstformand, efter at Ellemann-Jensen trak sig på grund af stressrelaterede årsager. Betydningsfulde partiprofiler som Søren Gade, Lars Christian Lilleholt, og Anders Fogh Rasmussen pegede på Poulsen som en potentiel efterfølger.

Med en lang karriere i Folketinget siden 2001 og erfaring fra flere ministerposter, herunder som skatteminister og beskæftigelsesminister, bringer Poulsen betydelig erfaring til rollen. Hans formandskab falder sammen med en udfordrende tid for Venstre, som oplever lav støtte i meningsmålingerne, og Poulsen har erkendt, at han i øjeblikket ikke er kandidat til statsministerposten, selvom det traditionelt har været tilfældet for Venstres formænd.

Stephanie Lose forventes at blive genvalgt som næstformand under landsmødet.

Om Troels Lund Poulsen

Troels Lund Poulsen, født 30. marts 1976 i Vejle, søn af folkeskolelærer Aage Poulsen og privat ansat Lise Poulsen.

Uddannelse og tidlige År

Uddannelse: Student fra Tørring Amtsgymnasium (1992-1995); uddannet fra Lindved Skole (1982-1992).
Tidlig beskæftigelse: Ejer af Birkehøjgaard siden 2005; pressekoordinator hos Ørestadsselskabet (1998-2001); politisk sekretær på Christiansborg (1995-1997).

Politisk Karriere

Folketingsmedlem: For Venstre i Østjyllands Storkreds (fra 13. november 2007); i Vejle Amtskreds (20. november 2001 – 13. november 2007).
Kandidat for Venstre: I Hedenstedkredsen (fra 2007); i Juelsmindekredsen (2001-2006).
Ministerposter: Vicestatsminister, økonomiminister og forsvarsminister (fra 23. oktober 2023); forsvarsminister (22. august 2023 – 23. oktober 2023); fungerende forsvarsminister (6. februar 2023 – 31. juli 2023); økonomiminister (15. december 2022 – 22. august 2023); beskæftigelsesminister (28. november 2016 – 27. juni 2019); erhvervs- og vækstminister (28. juni 2015 – 28. november 2016); undervisningsminister (8. marts 2011 – 3. oktober 2011); skatteminister (23. februar 2010 – 8. marts 2011); miljøminister (23. november 2007 – 23. februar 2010).
Andre Roller: Formand for Statsrevisorerne (2022); statsrevisor (1. oktober 2021 – 15. december 2022); finansordfører (2019-2022); formand for den danske delegation til NATO’s Parlamentariske Forsamling (2011-2015); forsvarsordfører (2011-2015); politisk ordfører (2006-2007); udenrigspolitisk ordfører (2001-2006).

Tillidshverv

Venstre: Medlem af Venstres Forretningsudvalg (fra 2023); medlem af hovedbestyrelsen (fra 2022, samt 2015-2019, 2006-2011, 1997-2002).
Andre roller: Medlem af Nationalbankens repræsentantskab (2019-2022); medlem af bestyrelsen i Green Network (2014-2015); medlem af Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab (2006-2007).
Venstres Ungdom: Landsformand (1997-1999); lokalforeningsformand i Tørring-Uldum (1993-1994); medlem siden 1992.

Danmark er klar til EM

Af

-

22:58 - 17. november

Efter en opløftende præstation mod Slovenien, er det danske fodboldlandshold sikret en plads til EM i Tyskland i 2024.

Landstræner Kasper Hjulmand manglede til kampen blandt andet Rasmus Højlund og Christian Eriksen. Der var derfor spekuleret i, hvordan han ville stille op, og han valgte efter eget udsagn en flok spillere, der har en speciel form for mentalitet til at ville kæmpe, og så måtte det polerede spil komme i anden række.

I den seneste tid har det danske landshold ikke spillet prangende, og ærmerne var derfor smøget op fra start, men der var krydderi over det danske spil. Med en god pasningsfod fra blandt andet Joachim Andersen og Christian Nørgaard skabte danskerne flere chancer i kampens indledning.

26 minutter inde i opgøret kom forløsningen. Joakim Mæhle havde listet sig med frem, og den offensivt indstillede højre back satte bolden i kassen bag den slovenske keeper Jan Oblak.

Glæden varede dog kort. Danskerne begik frispark på kanten af feltet et par minutter senere, og så lå bolden i mål. Erik Janza sendte bolden over den danske mur, og ind bag Kasper Schmeichel, der ikke så specielt heldig ud i situationen.

Målet faldt i kølvandet på, at danskerne ellers havde gang i den bedste landskamp i en længere periode, og det var derfor en kold spand vand i hovedet på Kasper Hjulmands mandskab.

Danskerne fandt takterne frem igen i anden halvleg, hvor Mathias Jensen var kommet på banen i stedet for Christian Nørgaard, som rendte rundt med et gult kort. Jensen viste gode takter i spillet med bolden og var en af de spillere, som var tiltænkt en rolle til at få åbnet det slovenske forsvar.

Efter 54 minutter kom den anden danske scoring. Thomas Delaney fik bolden i kassen og sendte Parken i ekstase. Danskerne havde flere nærgående forsøg, blandt andet et knaldhårdt spark fra Yussuf Poulsen, men der blev ikke scoret flere mål i kampen.

Derfor endte det med en dansk sejr på 2-1, der sender Danmark til EM-slutrunden, selvom der mandag resterer en sidste kvalifikationskamp på udebane mod Nordirland.

Ny digitaliseringsstrategi skal styrke it-kompetencer og fastholde internationale studerende

Af

-

14:36 - 17. november

Regeringen præsenterer i dag sit oplæg til en ny digitaliseringsstrategi, som indeholder tre initiativer på uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds område. Initiativerne skal blandt andet efteruddanne it-medarbejdere og fastholde internationale it-studerende.

Virksomhederne efterspørger medarbejdere med digitale kompetencer, teknologiforståelse og specialiserede it-kompetencer. Det er noget af det, som regeringens oplæg til en ny digitaliseringsstrategi adresserer.

Med strategien vil regeringen bl.a. understøtte, at flere på det danske arbejdsmarked opnår specialiserede it-kompetencer. De skal eksempelvis kunne programmere, lave digitale løsninger til gavn for den grønne omstilling og styrke cybersikkerheden.

Der afsættes midler til at udvikle efter- og videreuddannelse inden for it-området. Det skal bidrage til opkvalificering af dem, der i forvejen arbejder med it. Herudover afsættes der midler til at udbrede brugen af erhvervskandidatordningen på it-uddannelserne specifikt målrettet internationale studerende. Regeringen ønsker at fastholde dygtige it-studerende fra andre lande i et job i Danmark, når de er færdige med deres uddannelse. Dermed understøttes regeringens ambition om at få flere studerende til at vælge en erhvervskandidatuddannelse, hvor man arbejder ved siden af studierne.

Derudover skal læreruddannelsen gøres klar til indførslen af teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen. Derfor afsættes der penge til at understøtte professionshøjskolernes og universiteternes arbejde med at videreudvikle et forsknings-, viden- og undervisningsmiljø omkring teknologiforståelse.

Endelig medfører den digitale udvikling, at det ikke længere kun er en opgave for it-specialister at forholde sig til digitale teknologier. Her har de videregående uddannelser en vigtig rolle i forhold til at klæde arbejdsstyrken på. Derfor indeholder strategien også et initiativ om et digitalt løft på de videregående uddannelser, hvor der afsættes midler til digital udvikling af uddannelses- og kursusindhold samt kompetenceudvikling af undervisere.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

– Digitaliseringsstrategien adresserer en række af fremtidens muligheder og udfordringer inden for digitalisering. Det har høj prioritet for regeringen at sikre nok kvalificeret arbejdskraft. Især inden for områder, hvor der er stor efterspørgsel. En del af løsningen på den problemstilling er at få flere internationale studerende ind på it-erhvervskandidatuddannelser, så de allerede under deres uddannelse får en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Digitalisering handler dog også om et bredt løft af befolkningens digitale kompetencer. Derfor er jeg glad for, at strategien indeholder et initiativ om at understøtte de videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med at få det digitale ind på uddannelserne. Også på læreruddannelsen, hvor arbejdet med at videreudvikle teknologiforståelse som faglighed er centralt for at klæde fremtidens lærere på til at undervise i teknologiforståelse.

Fakta
– Regeringen lægger op til at afsætte ti mio. kr. årligt i 2024-2026 til initiativet efteruddannelse og fastholdelse af it-specialister. I alt 30 mio. kr. som udmøntes gennem puljer, de videregående uddannelsesinstitutioner kan søge.
– Regeringen lægger op til at afsætte 35 mio. kr. i 2024 til initiativet digitalt løft på de videregående uddannelser. Midlerne kan ligeledes søges af de videregående uddannelser.
– Regeringen lægger op til at afsætte 10 mio. kr. til initiativet teknologiforståelse som ny faglighed hos underviserne.

Ny strategi er et digitalt gearskifte

Af

-

14:30 - 17. november

Hvis vi skal fastholde og tiltrække virksomheder i Produktionsdanmark, skal vi være et digitalt og teknologisk foregangsland. Regeringens nye digitaliseringsstrategi er et skridt i den helt rigtige retning.

Regeringen har netop præsenteret deres forslag til en ny digitaliseringsstrategi. Dansk Metal roser regeringens udspil for at være et digitalt gearskifte.

– I Danmark har vi højere lønninger end i udlandet, og vores konkurrenceevne er samtidigt i top. Det skyldes ikke kun den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Det hænger tæt sammen med, at vi er mere produktive end i andre lande, og der spiller vores brug af ny teknologi og digitaliseringen af samfundet en afgørende rolle. Derfor skal Danmark være med i den absolutte verdensklasse, og regeringen tager nu et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Dansk Metals formand Claus Jensen.

Han understreger, at alt for mange små- og mellemstore virksomheder hænger i bremsen, når det kommer til investeringer i robotter og ny teknologi. Og det risikerer at koste konkurrenceevne, produktivitet og arbejdspladser. Med regeringens nye digitaliseringsstrategi får de nu endnu større hjælp til at træde ind i den moderne tidsalder og prøve kræfter med nye, teknologiske muligheder.

– De små- og mellemstore virksomheder får nu endnu bedre muligheder for at investere i robotter og prøve det af i deres produktion. De får hjælp til at omstille sig, og de kan nu låne en robot og få rådgivning. Det er en ordning, som bør udvides med tiden, for vi skal have så mange robotter som muligt ud i Produktionsdanmark. Det fastholder og tiltrækker nye virksomheder – og så skaber det nye velbetalte jobs til vores dygtige faglærte, som styrer robotterne, siger Claus Jensen.

Han glæder sig desuden over, at regeringen vil uddanne flere it-specialister, som der er stor efterspørgsel på fra det danske erhvervsliv.

Claus Jensen er medlem af Digitaliseringsrådet, som regeringen har nedsat.

KL hilser regeringens digitale strategi velkommen

Af

-

14:29 - 17. november

KL, Kommunernes Landsforening — (Foto: AVISEN)

Det er positivt, at regeringen nu sætter fælles retning for Danmarks digitale fremtid. KL byder regeringens nye digitaliseringsstrategi velkommen, men er uforstående over for, at kommunerne endnu engang ikke er tænkt med ind i landets cybersikkerhed. Samtidig efterlyser KL mulighed for hurtigere at kunne rykke på kunstig intelligens.

De kommende fire år afsætter regeringen cirka 800 millioner kroner til at understøtte den digitale udvikling inden for syv udvalgte temaer.

Sådan lyder det i en ny digitaliseringsstrategi, som regeringen har præsenteret, der bygger videre på igangværende indsatser på området og har været længe undervejs.

Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, glæder sig over, at regeringen med strategien lægger op til at udnytte mulighederne ved kunstig intelligens til en bedre og mere effektiv løsning af opgaverne både i det private og i det offentlige på en etisk ansvarlig måde.

– Vi deler regeringens ambitioner i forhold til at udnytte kunstig intelligens bedre. Og det glæder mig, at der følger midler med på dette område. Men det gør det ikke alene. Ambitionerne skal hurtigst muligt følges op med konkret handling. I KL håber vi fx på et praksisnært samarbejde mellem kommuner og stat om at udbrede løsninger, som vi ved virker. Det handler bl.a. om at tackle nogle af de store samfundsudfordringer, vi står overfor, som for eksempel, hvordan vi kan frigøre hænder til borgernær velfærd eller bidrage til den grønne omstilling, siger Peter Rahbæk Juel.

Han efterlyser konkrete initiativer i regeringens strategi. Det kan for eksempel være teknologi, der sikrer, at kommunernes telefonsamtaler automatisk generes til journalnotater. Eller chatbots der kan være med til at sikre, at danskerne hurtigere får svar på deres spørgsmål rettet mod kommunen.

– Udviklingen inden for kunstig intelligens og store sprogmodeller buldrer derudaf. Så hvis vi reelt vil forny den offentlige sektor og være et foregangsland for ansvarlig brug af kunstig intelligens, skal vi i gang. Nu, siger KL-udvalgsformanden.

Teknologiforståelse er et skridt i den rigtige retning

For at sikre en stærkere digital dannelse og digital forståelse i de kommende generationer, lægger regeringen op til at indføre teknologiforståelse som valgfag og faglighed for de ældste klasser i folkeskolen.

Det er et skridt i den rigtige retning, vurderer Peter Rahbæk Juel.

– Det er positivt, at teknologiforståelse nu endelig bliver en faglighed i folkeskolen. Det er ikke et sekund for tidligt, nu hvor kunstig intelligens og digitale teknologier udvikler sig med lynets hast. Vi havde gerne set, at teknologiforståelse ikke blot blev et valgfag for de få, men en bredt forankret faglighed i eksisterende fag og som selvstændigt fag for alle. Teknologiforståelse som faglighed er et godt første skridt – men forhåbentligt bare et første skridt, siger han.

Samfundets digitale sikkerhed styrkes ikke

Til gengæld er Peter Rahbæk Juel uforstående over for, at kommunernes cyberforsvar ikke er nævnt med ét eneste ord i den nye strategi.

– Regeringen har endnu engang undladt at tænke kommunerne med ind i Danmarks cybersikkerhed. Det er enormt skuffende, at strategien ikke sikrer den digitale sikkerhed. Alvorlige cybertrusler er blevet et grundvilkår for vores samfund, og vellykkede angreb mod den digitale infrastruktur kan få helt kolossale konsekvenser, slår Peter Rahbæk Juel fast.

Hver eneste dag er hver fjerde kommune mål for over 200 cyberangreb. Alligevel blev der heller ikke afsat midler til at forbedre kommunernes cybersikkerhed i det forsvarsforlig, der blev vedtaget lige inden sommerferien.

– Vi er danskernes indgang til de fleste ting i hverdagen, og alligevel står vi udenfor landets cyberforsvar. Desværre er der i strategien ingen øget sikkerhed i sigte for hverken kommuner eller danskere – og i sidste ende for hele vores samfund, afslutter Peter Rahbæk Juel.

SMVdanmark: Uambitiøs digitaliseringsstrategi

Af

-

14:27 - 17. november

Regeringens nye digitaliseringsstrategi rummer for lidt nyt i forhold til den betydning, som digitalisering har for vores samfund. Strategien spænder så bredt, at de 800 mio. kr., der er afsat over fire år, er de rene småpenge. Trods flere gode tanker og hensigter i dele af strategien, fx når det gælder om at nedbringe virksomhedernes indberetningsbyrde, hjælper strategien ikke virksomhedernes digitale potentiale, mener SMVdanmark.

Regeringen har netop fremlagt en digitaliseringsstrategi for de næste fire år, der rummer en bred vifte af tiltag inden for fx grøn omstilling, digitalt sundhedsvæsen, kunstig intelligens og øget vækst i små og mellemstore virksomheder.

SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder er skuffet over ambitionsniveauet, da digitalisering griber ind i alle dele af dagligdagen.

– Regeringen misser desværre en oplagt mulighed for at gøre Danmark mere parat til at håndtere mange af de store udfordringer, vi står overfor. Strategien er desværre hovedsageligt en samling af indsatser, vi kender i forvejen. Der er intet nyt eller banebrydende i strategien. Desuden følger der alt for få penge med til, at det her reelt vil gøre en forskel for de små og mellemstore virksomheder. Det er ærgerligt, og vi svigter virksomhederne, der i særdeleshed er i fare for cyberangreb, siger økonom og digitaliseringsansvarlig i SMVdanmark Pernille Birch.

Hun mener, det er paradoksalt, at regeringen i sit udspil selv skriver, at ”der er et stort uforløst potentiale for automatisering og digitalisering i de danske SMV’er”, men at indsatsen for at forløse det potentiale så er så halvhjertet.

– Mindre og mellemstore virksomheder i Danmark er faktisk rigtig gode til at udnytte de digitale muligheder og bruger fx e-handel i stor stil. Men de halter typisk efter de store virksomheder, for det kræver virkeligt ressourcer at være i front her. Alene at finde den rette rådgivning på området og have råd til det, er en udfordring, hvis man er lille. Vi efterlyser mere hjælp til de mindre virksomheder, siger Pernille Birch.

Der er i alt afsat 800 mio. kr. over fire år, og de skal bruges til en bred vifte af tiltag, lige fra monitorering af grundvandet og nye værktøjer mod økonomisk kriminalitet til teknologiforståelse for folkeskolelærere.

– Smørret bliver virkelig smurt papirstyndt ud på brødet. Reelt er det småpenge, som strategien afsætter til en indsats for at hjælpe de små og mellemstore virksomheder. Det er skuffende, siger Pernille Birch.

Hun medgiver, at der er nogle gode tanker og hensigter i digitaliseringsstrategien, når det gælder om at øge væksten i de mindre virksomheder via digitalisering, fx at nedbringe deres indberetningsbyrde til det offentlige og standardisering af grønne data.

– Alt for meget er velkendte initiativer. Jeg savner en strategi, der langt mere målrettet og effektivt hjælper dem, der har brug for en hånd her. Og det er de mindre virksomheder med idéer og ambitioner inden for digitalisering og automatisering, men som har svært ved at finde pengene og få bedre rådgivning. Her opfordrer vi partierne til at prioritere pengene, siger hun.

Blandt andet efterlyser SMVdanmark, at regeringen via det nye digitale bogføringssystem gør det muligt for virksomhederne automatisk at generere CO2-rapportering, da det er én af de opgaver, der især fremover for alvor vil tage tid ude i SMV’erne.

Kan Danmark uden Eriksen og Højlund?

Af

-

14:15 - 17. november