7.9 C
Copenhagen
søndag 9. november 2025

Ny analyse: Bankerne tjener rekordmeget på virksomhederne

0

Den historisk høje rentemarginal koster danske virksomheder 7 mia. kr. mere om året sammenlignet med gennemsnittet over de seneste år. Samtidigt er gebyrerne steget markant mere end den almindelige prisudvikling. Bankernes priser og produkter er svære at gennemskue, og det hæmmer sandsynligvis konkurrencen, mener SMVdanmark.

Bankerne har lagt et effektivt dræn ind i de danske virksomheder. For rentemarginalen er historisk høj, og gebyrerne slår også rekord.

Penge man har stående i banken giver en rente til én selv. Penge man skylder i banken giver en rente til banken som betaling. Forskellen på de to rentesatser kaldes rentemarginalen.

Den rekordhøje rentemarginal skyldes, at udlånsrenten har haft vokseværk siden midten af 2022, mens indlånsrenten til gengæld kun langsomt er kravlet i vejret. At udlånsrenten er spurtet fra indlånsrenten betyder, at virksomhederne samlet set betaler 7 mia. kr. mere i renter om året, end de i gennemsnit har gjort de seneste knap to år.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, er bekymret for, om bankernes tunge fod på rentespeederen, når det kun gælder den rente, de selv får, er tegn på manglende konkurrence.

– Bankerne laver en omvendt Robin Hood, hvor de med høje udlånsrenter hiver penge op af lommen på mindre erhvervsdrivende for at polstre deres egne kasser. Og at det sker over en bred kam, tyder på, at banksektoren ikke konkurrerer nok om kunderne, siger han.

Markedet er ugennemskueligt

I gennemsnit tager bankerne ca. 5,8 pct. i rente, når de låner ud til virksomheder, mens de kun giver ca. 2,1 pct. i rente for de penge, virksomheder sætter ind i banken. Det giver en rentemarginal på 3,7 pct., hvilket er rekord. Dertil kommer, at bankernes gebyrer er steget langt kraftigere end den almindelige prisudvikling. Siden 2015 er gebyrerne steget med 40 pct., mens inflationen er steget med 16 pct.

Tilbage i 2018, da gebyrerne begyndte at stige voldsomt, forklarede bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, det med, at renterne og rentemarginalen var meget lav, og bankerne derfor måtte tjene deres penge på andre ting og derfor hævede gebyrerne.

– Det lyder jo logisk, men så venter jeg i spænding på, at bankerne lige om lidt sætter deres gebyrer ned, nu hvor rentemarginalen sætter rekord, siger Kasper Munk Rasmussen.

Han opfordrer til, at virksomhederne bliver mere bevidste om, at de skal udfordre deres bank, og være villig til at skifte, hvis de kan få bedre vilkår et andet sted.

– Men der mangler gennemsigtighed på markedet. Når jeg går ned i supermarkedet og ser på fx de mange forskellige typer æg, så kan jeg præcist se, hvad jeg får, og hvor meget det koster. Sådan er det ikke for bankprodukter. Vi mangler en oversigt, som fx Finanstilsynet kunne stå for, der angav, hvad man som kunde skulle betale i de enkelte banker, siger Kasper Munk Rasmussen.

Rentemarginalen på 3,7 pct. gælder kun for virksomheder, der er oprettet som APS eller A/S. For personligt ejede virksomheder er den endnu større, nemlig 5,5 pct. For husholdninger er den 4,7 pct.

Erhvervsministeren kalder forsikringsbranchen til møde efter lang svartid til stormflodsramte

0

Blot halvdelen af de danskere, der blev ramt af skader ved stormfloden i oktober, havde hørt fra deres forsikringsselskab et døgn efter anmeldelsen. Derfor inviterer erhvervsminister Morten Bødskov nu branchen til en drøftelse.

Da den historisk voldsomme stormflod ramte Danmark i oktober, fik tusindvis af danskere ødelagt deres huse og sommerhuse.

De danske forsikringsselskaber er bindeled mellem de ramte borgere og Stormflodsordningen, som udbetaler erstatningen. En ny opgørelse viser, at blot 54 procent af de ramte havde hørt fra deres forsikringsselskab et døgn efter, de havde anmeldt en stormflodsskade, selvom der er fælles forståelse om, at det som udgangspunkt skulle være inden for et døgn.

På den baggrund har erhvervsminister Morten Bødskov inviteret brancheorganisationen Forsikring og Pension til møde for at gøre status over arbejdet med at hjælpe de stormflodsramte danskere.

– Det vigtigste for mig er, at de danske forsikringskunder får en ordentlig og tryg behandling. Det handler om først om fremmest om svartid og så er det vigtigt, at selskaberne gør deres kunder opmærksomme på de muligheder, der er, som fx genhusning. For det er en voldsom oplevelse af få sit hjem oversvømmet. Derfor er det ikke godt nok, at så mange danskere har skulle vente lang tid på at få svar fra deres forsikringsselskab. Jeg opfordrede allerede dagen efter stormfloden selskaberne til at sætte alle kræfter ind på at hjælpe de ramte danskere. Nu har jeg inviteret branchen ind, så de kan komme med en forklaring på, hvordan og hvor hurtigt de har taget hånd om deres kunders behov, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Bag tallene i undersøgelsen ligger besvarelser fra forsikringsselskaber, som tilsammen har modtaget 2.600 anmeldelser om skader fra stormfloden. Heraf er der i 1.401 sager rettet henvendelse til den berørte borger inden for det første døgn.

Julemagi på Fredericia Musicalteater

0
Foto: Sarah Bossen, Fredericia Musicalteater

Fredag var der premiere på dette års udgave af “Jul på teatret” på Fredericia Musicalteater, og det blev en aften fyldt med en masse julemagi fra de dygtige kunstnere.

Fredag aften blev en særlig begivenhed med premieren på “Jul på teatret”, hvor et stjernespækket ensemble af musicalperformere tog scenen med storm. De kendte kunstnere Søren Bech-Madsen, Maria Skuladottir, Mads Æbeløe og Cecilie Thiim leverede en to timer lang betagende optræden, der indeholdt en velfortjent pause. Denne musikalske forestilling blev understøttet af et dygtigt orkester, med Thomas Møller, der brillerede på klaver, Søren Østergaard, der mestrede basguitar, og Frederik Larsen, der satte rytmen på trommer. Denne ensemble af talentfulde musikere og sangere skabte en uforglemmelig aften, hvor hver note og melodi var et vidnesbyrd om deres fælles passion og ekspertise.

Foto: Sarah Bossen, Fredericia Musicalteater

De syv kunstnere skabte en harmonisk symfoni, som fyldte Lille Sal i Fredericia Musicalteater med en sød musikalsk oplevelse. Deres optræden fik publikum til at forlade teatret med glædesstrålende smil, idet de trådte ud i Fredericias festligt oplyste gader. Disse gader summede ekstraordinært den aften, idet de forblev åbne sent ind i natten for at fejre ‘Open by Night’ i anledning af Black Friday. Dette skabte en unik atmosfære, hvor julestemningen og den livlige bypuls smeltede sammen, og blev et mindeværdigt øjeblik for alle tilstedeværende.

Foto: Sarah Bossen, Fredericia Musicalteater

Aftenens fortryllende oplevelse på Fredericia Musicalteater begyndte med en charmerende velkomst fra Maria Skuladottir, der satte scenen for det, der skulle blive en uforglemmelig aften. Showet var en udfoldelse af sang og musik, men der var også rigelig plads til humor og skæg. Det var klart at mærke, at Søren, Maria, Mads og Cecilie er erfarne musicalperformere, da de med lethed og elegance integrerede elementer af musicaloptræden i flere af deres numre. Et særligt øjeblik, der fremkaldte hjertevarme smil og latter blandt publikum, var da Cecilie Thiim gav sit livlige og sjove indslag med sangen “Gå glad i bad” fra den kendte Pyrus-julekalender. Denne kombination af sang, skuespil og humor gjorde aftenen til en unik og mindeværdig oplevelse for alle.

Som Søren Bech-Madsen klogt påpegede, ville en ægte julekoncert ikke være komplet uden fællessang. Dette blev virkeliggjort, da tiden kom til at synge “Risengrødssangen”, et traditionelt julenummer, som havde været generøst udleveret til publikum ved indgangen til salen. Med tonerne af denne elskede sang i luften og tankerne fyldt med glæden ved risengrød, var det det perfekte tidspunkt at holde en pause. Denne øjeblikkelige kombination af fællessang og juletraditioner bidrog til at skabe en dyb følelse af fællesskab og højtidelig stemning blandt alle tilstedeværende.

Pausen benyttede Mads Æbeløe lejligheden til at forvandle sig til julemanden, en overraskelse, der ventede på publikum. Han trådte ikke direkte op på scenen, men i stedet gjorde han en spektakulær entré fra døren i teatrets foyer, lige som publikum havde fundet deres pladser igen. Mens han sang “Nu det jul på Muligvisvej”, vandrede han rundt blandt tilskuerne, hvilket tilførte et personligt og festligt touch til aftenen. Denne uventede optræden bragte en ekstra dimension af julemagi og glæde til hele oplevelsen.

Foto: Sarah Bossen, Fredericia Musicalteater

I anden halvdel af forestillingen stod Søren Bech Madsen over for en munter afsløring. Selvom det oprindeligt var blevet lovet, at alle sange ville være på dansk, viste det sig ikke at være tilfældet for hele forestillingen. Med et glimt i øjet og et skævt smil proklamerede han, at der ville komme en udtagelse, as you ser i denne tekst, hvilket indledte et segment dedikeret til den populære “The Julekalender”. Dette unikke indslag, som var præget af seriens karakteristiske vrøvle-English, udløste bølger af smil og latter blandt publikum. Denne humoristiske tilgang til sprog og kultur bragte et legende og lystigt element til showet, hvilket igen understregede den skæve charme og underholdningsværdi, der er kendetegnende for dansk juletradition.

Aftenen nåede sin smukke afslutning med den hjertevarmende fremførelse af “Når du ser et stjerneskud”. Dette klassiske og elskede stykke satte en perfekt tone for afslutningen på et eventyrligt show. Efter denne følelsesladede afslutning, trådte publikum ud i Fredericias gader, hvor den juleoplyste himmel strålede ned og spejlede stemningen fra teatret. Dette øjeblik, hvor de forlod teatret under stjernernes skær, var en påmindelse om julens magi og de minder, som var blevet skabt denne mindeværdige aften.

H.M. Dronningen fejrer jul med familien på Marselisborg Slot

0

Hendes Majestæt Dronningen vil tage ophold på Marselisborg Slot fra den 20. december, hvor hun vil tilbringe højtiden i selskab med sin nærmeste familie. Juleaften bliver en særlig begivenhed, idet Dronningen fejrer den med Kronprinsfamilien samt Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres to børn.

H.E. Greve Felix vil slutte sig til den kongelige families julefestiviteter den 25. december. I modsætning hertil vil H.E. Greve Nikolai tilbringe julen i udlandet, væk fra den kongelige residens.

Under Dronningens ophold i Aarhus vil Marselisborg Slot være centrum for en række ceremonielle begivenheder. En af de mest iøjnefaldende vil være vagtskiftet ved Den Kongelige Livgarde, som finder sted hver dag kl. 12.00.

Dronningens ophold på Marselisborg Slot er en årlig tradition, som markerer en tid for familie og højtidelighed. Denne jul bliver ingen undtagelse, og den royale familie ser frem til at fejre højtiden sammen i slotets historiske og festlige rammer.

Nye tal: Flere end 385.000 lever med og efter kræft

0
Jesper Fisker - administrerende direkt¿r Kr¾ftens Bek¾mpelse I anledningen af hans 60 Œrs f¿dselsdag.

På 10 år er antallet af danskere, der lever med eller efter kræft, steget med knap 50 pct., viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Sidste år blev der herhjemme registreret 47.514 nye kræfttilfælde, hvilket er det højeste antal nogensinde og en stigning på 0,8 pct. i forhold til året før.

Det viser Sundhedsdatastyrelsens rapport ‘Nye kræfttilfælde i Danmark 2022’, som netop er udkommet, og som bygger på tal fra Cancerregistret.

Antallet svarer til, at der hver eneste time i døgnet er fem mennesker, som får en kræftdiagnose i Danmark.

Ifølge de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen var der ved udgangen af 2022 i alt 385.341 mennesker, som levede med kræft eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose. Det er næsten 50 pct. flere end for 10 år siden.

Bedre opsporing og behandling
Udviklingen kan især forklares med, at befolkningen bliver ældre, og at sundhedsvæsenet hele tiden bliver bedre til at opdage og behandle kræft. Det forklarer Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.

– Kræft er i overvejende grad noget, der rammer ældre, så når der kommer flere af dem i samfundet, vil der også komme flere kræfttilfælde.

– Stigningen skyldes også, at screening og diagnostik er blevet bedre og mere præcis. Vi fanger folk tidligere og giver dem større chance for at blive kræftfri. Både strålebehandlingen og den medicinske behandling er ligeledes blevet bedre, hvilket helbreder flere patienter, men også betyder, at dem, der har sygdommen, kan leve længere med den, siger han.

Vigtigt at værne om patientrettigheder
Også kræftpakkerne og reglerne om maksimale ventetider er medvirkende til, at flere i dag overlever kræft. Det er vigtigt at huske på i den aktuelle diskussion om at justere på kræftpatienters rettigheder, mener Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker.

– For blot et par årtier siden sejlede kræftområdet. Patienter døde, mens de stod på venteliste. Takket være bedre behandling og fordi behandlingen blev sat i system med bl.a. kræftpakkerne, er vi et helt andet sted i dag. Det er værd at huske på i den aktuelle diskussion.

– Det er vigtigt for os at værne om kræftpatienternes rettigheder, siger han og understreger, at Kræftens Bekæmpelse, der løbende bakker op justeringer af kræftpakkerne, forsat meget gerne være med til at se på, om noget kan gøres på en klogere måde til gavn for patienter og sundhedsvæsnet, siger han.

Flere kvinder lever med kræft
Ifølge de nye tal fik flere mænd end kvinder kræft sidste år. Der blev diagnosticeret 24.572 nye kræfttilfælde blandt mænd og 22.942 blandt kvinder. Men selvom antallet af nye kræfttilfælde er højest blandt mænd, lever flere kvinder end mænd med en kræftdiagnose.

– En forklaring på kønsforskellen kan være, at kvinder generelt lever længere end mænd, og at kvinderne har en højere overlevelse efter diagnosen inden for en del kræftformer. Kræftmønstrene for de to køn er forskellige, blandt andet har brystkræft en bedre prognose end for blot 10 år siden forklarer Niels Kroman.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. I 2022 levede 77.242 enten med eller efter sygdommen. Blandt mændene er prostatakræft den hyppigste kræftform, og i 2022 levede 48.801 mænd enten med eller efter sygdommen.

Sjaskvåd rekord: Biler skal trækkes fri af mudder

0

Rekordstore mængder regn i oktober og november har givet SOS Dansk Autohjælp travlhed med at hjælpe uheldige bilister med at komme fri af mudder.

Vejrudsigten indbyder til deja-vu med gentagne forudsigelser om regn, regnbyger, udbredt regn og risiko for skybrud. 2023 er godt på vej til at blive det vådeste år nogensinde i dansk vejrhistorie, og det afspejler sig i statistikken over, hvad danskerne har brug for vejhjælp til: Antallet af fritrækninger er strøget til vejrs.

I perioden 15. oktober til 15. november har SOS Dansk Autohjælp været ude og hjælpe med at trække biler fri af mudder 1.341 gange. I samme periode sidste år var tallet 758. Der er altså tale om en stigning på 77 procent.

– Det er fast arbejde, konstaterer vagtchef Anette Bjørn Juncher fra SOS Dansk Autohjælp.

Det våde efterår har gjort al kørsel på grusveje, markveje og skovstier til risikabel adfærd.

– Lige så snart man forlader de asfalterede veje, er der risiko for at køre fast, siger Anette Bjørn Juncher, der også maner til forsigtighed ved overhalinger på smalle landeveje, hvor der er risiko for at komme for langt ud i den bløde rabat.

Vær opmærksom på skovturen
Men det er ikke kun under kørsel, at bilister skal være opmærksomme på underlaget. SOS Dansk Autohjælp advarer mod at parkere bilen på græs, grus og i grøftekanter.

Mange danskere har en tradition for at køre en tur i skoven og samle mos og kogler til juledekorationer. SOS Dansk Autohjælp opfordrer til, at man tænker over, hvor man kører og stiller bilen fra sig, hvis man vil undgå at en hyggelig juleudflugt ender med behov for vejhjælp.

Her er SOS Dansk Autohjælps bedste råd til at undgå at køre fast:

– Vær opmærksom på, hvor du parkerer. Grus og jord kan være blødt og vådt
– Vær forsigtig ved overhalinger på smalle veje
– Tag dig i agt for grusveje, markveje og skovstier

Ni ud af 10 vil forebygge overvægt

0

Ny rapport viser, at størstedelen af danskerne ønsker at forebygge overvægt – særligt med fokus på de yngre generationer.

Knap ni ud af 10 danskere er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt at forebygge overvægt. Det viser en ny rapport om danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed, som Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Nationalt Center for Overvægt står bag.

Overvægt øger risikoen for en række sygdomme, som diabetes, muskelskeletlidelser, hjertekarsygdomme og flere former for kræft. Det er derfor positivt, at danskerne synes, at det er vigtigt at forebygge overvægt – også gennem lovgivning, mener organisationerne bag rapporten.

Rapporten viser f.eks., at omkring to ud af tre danskere mener, at der bør lovgives om en begrænsning af reklamer for mad- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, sukker eller salt, som er målrettet børn og unge under 18 år.

Fokus på børn og unge
Tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at fysisk aktivitet i højere grad indgår som en del af skoledagen med henblik på at fremme sundheden. Knap to ud af tre mener, at der gennem lovgivning bør tilbydes sund og gratis mad i daginstitutioner og i folkeskolen.

– Overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet betragteligt. Derfor er det glædeligt, at danskerne viser stor støtte og opbakning til strukturelle tiltag, der beskytter børn og unge, siger Natasha Selberg, chefkonsulent i Hjerteforeningen.

Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse bakker op.

Overvægt rammer socialt skævt
I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt. Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt, 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.

Mange undersøgelser viser, at langt flere børn og unge af forældre med lav indkomst og kort uddannelse eller grundskoleuddannelse lever med overvægt. Forskning viser, at strukturelle forebyggelsestiltag i folkeskole og daginstitution ikke kun er med til at fremme sunde vaner, men også bidrager til at reducere social ulighed i sundhed.

Næsten tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at børn og unge af forældre med lav indkomst kan få tilskud til at deltage i idrætsaktiviteter i fritiden.

Strukturel forebyggelse fremmer sundhed
Tallene fra rapporten afspejler, at danskerne synes, det er vigtigt at indføre forebyggelsestiltag, der kan reducere forekomsten af overvægt og fremme folkesundheden generelt.

– Det er positivt, at folk forstår vigtigheden af strukturel forebyggelse og vores omgivelsers betydning. Det er et vigtigt signal, at mange af de adspurgte danskere bakker om forskellige tiltag, der kan forebygge overvægt, samt sikre et sundt miljø og fremme sundheden for alle børn og unge, fortæller Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder i Nationalt Center for Overvægt.

Overvægt i Danmark

– Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.
– I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt.
– Overvægt hos voksne øger risikoen for type 2-diabetes, mindst tre former for hjerte-kar-sygdomme, mindst 15 former for kræft, søvnapnø, ledsmerter i vægtbærende led, psykosociale problemer og reproduktionsproblemer. De fysiske og psykosociale konsekvenser stiger i takt med stigende grad af overvægt.
– Overvægt og især svær overvægt hos børn og unge er kædet sammen med en lang række fysiske og psykosociale konsekvenser, heriblandt forhøjede niveauer af metaboliske risikofaktorer såsom forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol i blodet, lavere livskvalitet, negativt selvværd, herunder isolation, samt psykiske effekter af mobning, søvnforstyrrelser m.m.

Danske forskere punkterer 100 år gammel teori om underlige ’vandballoner’

0

Mange særdeles hårdføre planter, fx quinoa, er dækket med mærkelige ballonlignende ’blærer’, som man i 127 år har troet er dem, der beskytter planterne mod tørke og salt. Men det gør de slet ikke, afslører forskningsresultater fra Københavns Universitet. De såkaldte blæreceller tjener et helt andet vigtigt formål, som betyder, at man nu formentlig vil kunne krydse sig frem til endnu mere hårdføre quinoa-planter. Det kan give quinoa en større global udbredelse som bæredygtig afgrøde.

Under mikroskopet ligner den lidt en vandballon. Eller et stykke glaskunst. Men faktisk er det en såkaldt blærecelle. Og hvad er den så god for, tænker du nok. Men det er du ikke den eneste, der ikke ved. Selv de klogeste hoveder inden for plantebiologi har nemlig i 127 år troet, at de væskefyldte blærer, der dækker blade, blomsterstande og stængler hos en række hårdføre planter, er noget helt andet, end hvad de nu viser sig at være.

Opdagelsen er sket takket være et nyt stykke forskning fra Københavns Universitet, som faktisk endte med det stik modsatte af, hvad forskerne forventede. Og den nye indsigt kan formentlig bruges til at booste udbredelsen af en særlig næringsrig og klimarobust afgrøde.

– Quinoa er blevet udråbt som fremtidens afgrøde, fordi den både er rig på proteiner og meget tolerant over for tørke og salt og dermed klimaforandringer. Videnskabsfolk har troet, at hemmeligheden bag quinoas tolerance er de mange blæreceller, som sidder på overfladen af planten. Dem har man indtil nu antaget fungerer som en slags opsamlingsbeholdere for salt og som depoter for vand. Men det gør de slet ikke, kan vi påvise, siger professor Michael Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Bolværk mod skadedyr

En forskergruppe anført af den ph.d.-studerende Max Moog og hans vejleder Michael Palmgren gik for tre år siden i gang med at nærstudere blærecellerne på quinoa-planter på måde, som aldrig før er blevet anvendt. Håbet var at forstå de mekanismer i planten, der gør den robust over for salt og tørke.

Til det formål dyrkede forskerne mutantplanter uden blæreceller for at kunne sammenligne dens reaktioner på salt og temperatur med reaktionerne hos vilde quinoa-planter med mange blæreceller.

Forskerne fandt til deres overraskelse ud af, at blærecellerne ingen positiv indflydelse har på plantens tolerance over for salt og tørke. Tværtimod ser det ud til, at de svækker tolerancen. I stedet er blærecellerne et bolværk mod skadedyr og sygdomme.

– Både når vi hældte saltvand på planten uden blæreceller, og når vi udsatte den for tørke, klarede den sig mod forventning strålende. Så der var et eller andet galt. Vi kunne derimod se, at den blev angrebet af små insekter – i modsætning til planterne med blæreceller. Der gik det op for mig, at blærecellerne måtte have en helt anden funktion, fortæller Max Moog, der nu er postdoc ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og førsteforfatter til studiet, der er udgivet i tidsskriftet Current Biology.

Da forskerne analyserede, hvad der gemmer sig inde i blærecellerne, fandt de heller ikke salt som forventet – heller ikke selvom de tilførte planten ekstra salt. I stedet er der stoffer, som frastøder ubudne gæster.

– Vi opdagede, at blærecellerne både fungerer som et fysisk og kemisk forsvarsværk mod skadedyr, der vil æde planten. Når små insekter og mider trasker rundt på en plante, der er dækket af blæreceller, kan de simpelthen ikke komme til de saftige og grønne skud, som de især går efter. Og når de så prøver at gnave sig igennem blærecellerne, finder de ud af at indholdet er giftigt for dem, siger Michael Palmgren.

Indholdet i quinoas blæreceller består bl.a. af oxalsyre, som man også finder i bl.a. rabarber, og som altså virker som dødelig gift på skadedyrene.

Barbering af SU-længden kan koste dyrt

0

Hver tredje studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er afhængig af ekstra SU

Hvis regeringen gør alvor af idéen om at skære det ekstra SU-år, risikerer man at mistrivslen vil stige, og reelt gambler regeringen med, hvor mange it-specialister, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, der i sidste ende kommer ud til erhvervslivet.

I en ny undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen, IDA blandt 2.351 studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, er det nemlig over halvdelen af de medvirkende, der svarer, at de får, eller måske får brug for det ekstra SU-år.

Blandt de medvirkende i undersøgelsen er der mange forklaringer på, hvorfor de regner med at gøre brug af det sjette SU-år. Flere angiver, at det ikke har været muligt at tage de kurser, de skal bruge. Mange har fået SU på et tidligere studie, hertil kommer at en diplomingeniør, der vil læse til civilingeniør, automatisk vil ramme loftet, hvis det ekstra SU-år sløjfes af politikerne.

Formand for IDA Laura Klitgaard mener, at regeringen spiller højt spil, og reelt indfører det udskældte uddannelsesloft igen.

– De videregående uddannelser er ikke industrihaller, hvor der produceres færdiguddannede på samlebånd. Det er mennesker af kød og blod, der kan have valgt en forkert uddannelse, og derfor skifter til en anden uddannelse, der passer dem bedre. De vil nu blive straffet økonomisk, hvilket ikke giver mening, siger hun.

Laura Klitgaard understreger desuden, at studerende på linje med andre befolkningsgrupper bliver ramt af sygdom og stress, hvilket kan forsinke studiet.

– Det er efterhånden gået op for de fleste, at det ikke er en god idé at svinge pisken over de unge. Derfor kan det også undre, at man med Excelarks-politik nu igen vil øge presset på de studerende til fordel for en økonomisk gevinst. Ikke mindst set i lyset af, at regningen i sidste ende kan blive større end gevinsten, hvis færre gennemfører deres uddannelser, siger hun.

Studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser bruger i gennemsnit, hvad der svarer til en fuldtidsstilling på at studere, og tiden på et studiejob skal lægges oveni.

– Økonomisk set er SU ikke en guldgrube. Studerende skal have en supplerende indkomst, hvis tingene skal hænge sammen. Det medfører også en presset kalender for de studerende, som aldrig har været mere pressede, end de er i dag, siger Laura Klitgaard.

Samme undersøgelse viser at andelen af studerende, der ofte eller meget ofte føler sig stressede er steget voldsomt, og nu ligger på over 50 procent.

Kønsneutrale toiletter vækker bekymring hos ekspert

0

Kønsneutrale toiletter vinder indpas på både danske restauranter og i butikker, men det kræver nye hygiejnevaner på toiletterne, lyder meldingen fra hygiejneekspert.

København, den 22. november 2023 – Flere af de største internationale virksomheder som Google, Microsoft, Danfoss og senest IKEA ved Dybbølsbro i København har afskaffet kønsopdelte toiletter og erstattet dem med kønsneutrale. Og i løbet af året har toiletbølgen også ramt danske restauranter. Den stigende popularitet med kønsneutrale toiletter kræver dog helt nye spilleregler på toilettet, så hygiejnen ikke bliver forringet.

Sådan lyder opfordringen fra Maria Brix Balle, der er biolog og hygiejneekspert i hygiejnevirksomheden Initial.

– Der er nogle hygiejniske udfordringer ved kønsneutrale toiletter, da mænd har mulighed for at stå op og tisse, hvilket helt naturligt giver rekyl, og derfor spreder urin på brættet. Mange tager et stykke papir og tørrer brættet, men i stedet for at fjerne urinbakterierne fra brættet, bliver de spredt rundt på hele brættet. Det er problematisk, hvor brættet pludselig bliver en reel smittekilde.

I stedet for at tørre brættet af for urin eller tisse stående er den bedste løsning ifølge Maria Brix Balle at benytte en decideret seat-cleaner, der indeholder bakteriedræbende middel.

Offentlige toiletter er ofte hygiejnesyndere, viser en undersøgelse fra Initial, der er foretaget blandt 1.001 danskere. 14 procent af respondenterne oplever ofte urin og fæces på brættet, mens 48 procent af respondenterne sjældent eller aldrig lukker toiletlåget, når de trækker ud, hvilket resulterer i, at godt en million dråber med bakterier hvirvles op og sætter sig på alt fra toiletbrættet til dørhåndtaget og armaturet.

De kønsneutrale toiletter vinder i stigende grad frem og kræver kun små tiltag og ændringer for danskerne at øge hygiejnen på toiletterne.