H.M. Dronning Margrethe afslutter fredag sit sensommertogt med Kongeskibet Dannebrog, når hun besøger Fredericia. AVISEN har under hele besøget en liveblog, hvor vi opdaterer med tekst, billeder og film.
DSB med overskud på 375 millioner kroner i første kvartal
DSB har udgivet en pressemeddelelse, der rapporterer et imponerende overskud før skat på 375 millioner kroner i første halvår af 2023. Dette markerer en betydelig stigning fra 259 millioner kroner i samme periode sidste år. Overskuddet i 2023 er især drevet af en erstatning på cirka 200 millioner kroner fra en tidligere leverandør og øgede energipriser på omkring 100 millioner kroner.
I første halvår af 2023 har DSB haft 80,4 millioner rejser, en stigning på 14 procent i forhold til 2022. Dette kan især tilskrives en vækst i antallet af rejser med S-tog og på Sjælland. Trods udfordringer med kundepunktligheden for Fjern- og Regionaltog er kunderne altså vendt tilbage i stort tal.
Kundepunktlighed
På S-banen har et nyt digitalt signalsystem bidraget til en høj og stabil kundepunktlighed på 95,9 procent i første halvår. Derimod har Fjern- & Regionaltog været præget af lavere punktlighed, især i andet kvartal, med en kundepunktlighed på 72,9 procent for hele første halvår. Dette skyldes blandt andet omfattende infrastrukturarbejder og indkøringsvanskeligheder med Banedanmarks nye signalsystem.
Internationale tog og nyt design
For at imødekomme stigende efterspørgsel i den internationale togtrafik, har DSB lejet togvogne fra Deutsche Bahn. Disse togvogne blev indsat i trafikken mellem København og Hamborg i juni. Samtidig blev designet af de kommende IC5-eltogsæt præsenteret, som forventes at blive sat i drift i sensommeren 2024.
Arbejdsnedlæggelser og fremtidens Tog
Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i juni har haft en negativ effekt på drift og antal rejser. DSB har dog vundet en retssag om sagen, og der er fastsat en bod for de strejkende. På den positive side har DSB sendt indkøbet af fremtidens førerløse S-tog i udbud, hvilket skal skabe øget kapacitet og mindske trængsel i hovedstadsområdet.
Administrerende direktørs udtalelse
Flemming Jensen, administrerende direktør for DSB, udtaler: “Det er positivt, at antallet af rejser fortsætter med at stige, selvom punktligheden for Fjern- & Regionaltog er udfordret af Banedanmarks store arbejde med at forny signaler og spor.”
Det står klart, at første halvår har været en blandet pose for DSB, men overskuddet indikerer, at tingene går i den rigtige retning. Med tiltag for at øge kapaciteten og forbedre kundeservicen ser fremtiden for DSB lys ud.
FC Fredericia lærte af sidste sæson
FC Fredericia lå under nedrykningsstregen i sidste sæson. I en periode havde holdet fem point op til overlevelse, og det satte sine spor, men skuden blev vendt og FC Fredericia sikrede sig sikkert en ny sæson landets næstbedste fodboldrække.
Det var ikke dans på roser. FC Fredericia var under pres i dele af sidste sæson, og det trak til tider tænder ud, selvom der var en tro på, at det nok skulle gå.
En af dem, som har stået i den slags situationer før er den mangeårig bestyrelsesformand Morten Rahbek. Han ser tilbage på sæsonen, som endte med at blive mere nervøspræget, end hvad hensigten var.
– Vi gik ind til sidste sæson med store forventninger. Vi havde fået gode, unge spillere ind og skulle i gang med en spændende sæson, men vi kom halvskidt fra start og startede med fem kampe og kun ét point. Uanset hvor talentfuld man er, kommer der uro i geledderne, og det kom vi til at opleve. Det tog lang tid at vende billedet, men vi var aldrig i tvivl om, at vi nok skulle vende bøtten. Det tog dog længere tid end beregnet. Med spillertruppen og træneren troede vi på det og havde is i maven, og det viste sig at holde stik. Vi kom ikke til at være en del af top-6, men vi var en del af kvalifikationsspillet, og det lykkedes ganske fint at komme igennem det. Med en vanskelig opstart, ungt hold og den manglende erfaring, som vi kompenserede for i vinterpausen, fik vi stabiliseret os, og vi kom godt igennem det, siger Rahbek.
Med sæson, hvor FC Fredericia var under nedrykningsstregen, kunne nedrykningsspøgelset ikke lade vær med at komme frem.
– Selvfølgelig kan man ikke lade være med at gøre sig sine tanker, når man langt henne i turneringen havde fem point op til overlevelse. Så er det enhver bestyrelses opgave at kigge på, hvad vi skulle gøre, hvis det skete, og de tanker gjorde vi. Men vi var fortrøstningsfulde med, at vi skulle klare den med det setup vi havde, siger Morten Rahbek.
Som en reaktion på, at FC Fredericia ikke præsterede op til det forventede i efteråret 2022, blev der reageret i transfervinduet i januar. Ind kom Jesper Juelsgård, Anders Holvad og Nicolai Brock-Madsen, som alle er rutinerede spillere, der samtidig har kvalitet til mere end at være en del af nedrykningskampen i NordicBet Ligaen.
– De skulle løfte holdet både på og udenfor banen. Juelsgård spillede de fleste kampe, Holvad kom ind og satte sit præg på spillet, men Brock-Madsen var skadet det meste af tiden. Så han gav ikke input på banen, men til gengæld havde han noget at give udenfor banen. Det var ikke så tosset endda.
Når tingene ikke kører, skal man lære af de ting sæsonen viste, og der lærte vi, med stor udskiftning, at man ikke skal sammensætte et hold uden tilstrækkelig erfaring, forklarer Morten Rahbek.
Det med den unge trup til sidste sæson er noget FC Fredericia har taget ved lære af. De har taget det i betragtning op til denne sæson med trupsammensætningen.
– Jeg føler, vi er et helt andet sted i dag, end vi var før sidste sæson. Vi har lært meget af sidste år, både i spillertruppen, blandt trænerne og i ledelsen. Vi har sagt farvel til en del spillere, men har fået dygtige spillere ind. Vi har en af de mest spændende trupper vi har set i nyere tid, så vi er fortrøstningsfulde og ser ind i en positiv periode. Vores umiddelbare målsætning for indeværende sæson vil være at være i top-6 efter grundspillets 22 kampe, siger Rahbek.
AC Horsens og AaB rykkede ud af Superligaen i sidse sæson. Det gør, at der især i AaB er kommet en sværvægter ned fra Superligaen.
– Det er klart, at det er ekstremt stærke klubber, der er rykket ned. AaB, AC Horsens og Sønderjyske skiller sig ud – det må vi bare erkende. Både ud fra det sportslige og økonomiske må vi bare sige, at de har andre muligheder end os andre, men der plejer altid at være en klub, som gør sig positivt bemærket og overgår forventningerne hvert år, fortæller Morten Rahbek.
Bliver det FC Fredericia?
– Det ved jeg ikke. Nu koncentrerer vi os om at blive blandt de bedste seks hold efter 22 kampe, og så tager vi den derfra, siger Rahbek.
Til gengæld glæder bestyrelsesformanden sig til, at FC Fredericia får besøg af AaB på Monjasa Park i tredjesidste spillerunde af grundspillet. Kampen, der endnu ikke er fastlagt datomæssigt, vil blive spillet omkring weekenden den 2.-3. marts 2024.
– Det bliver sjovt. Da vi var i Aalborg og mødte dem, var det en fed oplevelse, så det bliver spændende at få dem herud. Vi har haft AGF nede og andre store klubber, men AaB, med det setup de kommer med, er det største hold, som vi har mødt i NordicBet Ligaen, slutter Morten Rahbek.
I denne sæson har FC Fredericia blandt andet taget afsked med Mathias Kristensen og Oliver Olsen, der var en del af sidste sæsons faste opstilling. Ind i stedet er kommet blandt andet Gustav Marcussen fra Fremad Amager, Emilio Simonsen fra Nykøbing FC og Mikkel Juhl fra Lyngby på en lejeaftale. De er med til at sikre, at FC Fredericia ikke kommer i en situation om i sidste sæson, da de alle tidligere i karrieren har spillet fast på NordicBet Liga-niveau og derfor ikke er uprøvede, som flere af de spillere FC Fredericia fik ind i sommeren 2022. Ved den lejlighed var det blandt Adam Jakobsen, som var kommet til FC Fredericia sammen med Nicklas Røjkjær og Jagvir Singh, og ingen af dem havde igennem en længere periode spillet fast på og været en kontinuerlig målscorer på det, der svarer til niveauet i landets næstbedste fodboldrække. Med tilgangene til denne sæson har FC Fredericia lært af den lektie.
Ny dommertrio i ‘X Factor’ på TV 2
Når ‘X Factor’ ruller over skærmen i januar 2024 på TV 2 og TV 2 Play, bliver det med en ny dommertrio ved bordet. Thomas Blachman og Simon Kvamm er begge klar til endnu en sæson, og de får følgeskab af sanger og sangskriver Oh Land, der vender tilbage som ‘X Factor’-dommer på TV 2.
I den kommende sæson af ‘X Factor’ bliver det et velkendt ansigt, der sætter sig ved dommerbordet sammen med Simon Kvamm og Thomas Blachman. Nanna Øland Fabricius, som de fleste kender under kunstnernavnet Oh Land, vender tilbage til ‘X Factor’ efter to års pause. I mellemtiden har Oh Land udgivet ny musik, stået på scenen som opening act ved to udsolgte Coldplay-koncerter i Parken og er inden længe igen albumaktuel.
Det bliver dermed tre erfarne dommere, der i den kommende sæson skal forsøge at hjælpe deres deltagere hele vejen gennem 15 programmer fra auditions, 6 Chair Challenge og Bootcamp til liveshows.
-Det er ingen overdrivelse at sige, at vi i år stiller med en meget stærk dommertrio. De har alle tre vundet ’X Factor’ med hver deres deltager, så det er virkelig tre yderst kompetente, stilsikre og dybt musikalske dommere, der kan talentudvikle og skabe store momenter med deres deltagere, siger underholdningsredaktør på TV 2, Dorte Borregaard.
Maria Fantino indtager værtsrollen
Foruden den nye dommertrio byder ‘X Factor’ også velkommen til Maria Fantino, der er ny vært, når Danmarks største underholdningsprogram vender tilbage på TV 2 og TV 2 Play i 2024. Maria Fantino er kendt som en del af værtsduoen bag podcasten ‘Curlingklubben’. Her har den 28-årige vært siden 2018 været med til at levere public service til særligt den unge målgruppe. Senest har Maria Fantino været en del af lørdagsunderholdningsprogrammet ‘Fantino mod Bonde’ på DR.
Den kommende sæson af ‘X Factor’ er den sjette på TV 2. Thomas Blachman har været dommer i alle seks sæsoner på TV 2, det bliver Oh Lands fjerde sæson som dommer, mens Simon Kwamm står foran sin anden sæson.
Dommertrio i ‘X Factor’ 2024
Oh Land (Nanna Øland Fabricius)
Bor i København
38 år
Sanger og sangskriver, blandt andet til balletterne ‘Askepot’ og ‘Snedronningen’, og udgav senest singlen ‘Bleed’ i april 2023.
Tidligere dommer i ‘Voice Junior’ på TV 2 og dommer i ‘X Factor’ første gang i 2019
Simon Kvamm
Bor i København
48 år
Sanger, sangskriver, manuskriptforfatter og skuespiller
Medlem af elektro-rockgruppen Hugorm
Dommer i ‘X Factor’ første gang i 2023
Thomas Blachman
Bor i København
60 år
Bachelorgrad i jazzkomposition og arrangement fra Berklee College of Music, Boston
Jazzmusiker, komponist, producer og forfatter
Dommer i ‘X Factor’ første gang i 2008
Konkurrencerådet griber ind i Remas køb af Aldi
Konkurrencerådet har godkendt, at Rema 1000 overtager 114 Aldi-butikker. For at opnå godkendelsen har Rema forpligtet sig til at frasælge et mindre antal butikker. Frasalget sikrer, at fusionen ikke skader konkurrencen i nogen lokalområder.
– Indgrebet betyder, at Rema 1000 også fremover får en væsentlig konkurrent i alle de lokalområder, hvor fusionen har betydning. Dermed vil dagligvarekunderne stadig have reelle alternativer til Rema 1000.
Det har vist sig nødvendigt at undersøge Rema-Aldi-fusionens betydning for konkurrencen både nationalt og lokalt i 114 lokalområder. Vi har blandt andet indhentet oplysninger fra Aldi, Rema 1000, deres konkurrenter og kunder, kortlagt forbrugernes valgmuligheder og transporttid til dagligvarebutikker samt gennemført større økonomiske analyser, før vi kunne træffe afgørelsen, siger formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz og fortsætter:
– Konkurrencerådet har godkendt, at Rema 1000 Danmark A/S overtager 114 butikker, syv butiksprojekter, tre distributionscentre, fem ejendomme, medarbejdere og operationelt inventar fra Aldi Danmark ApS. Godkendelsen sker, efter at Rema 1000 har givet tilsagn om at frasælge butikker i nogle lokalområder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft betænkeligheder ved, om fusionen ville skade konkurrencen om dagligvareindkøb i nogle få lokalområder. Rema 1000’s tilsagn om at frasælge butikker fjerner konkurrencemyndighedernes betænkeligheder, og derfor godkender Konkurrencerådet fusionen i dag.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er også i færd med at behandle en fusionssag, hvor Salling Group overtager 13 Aldi-butikker (syv åbne og seks lukkede) samt otte Aldi-butiksprojekter.
Drop pokalerne og løs kerneopgaverne
Statens og kommunernes budgetter kan ikke sammenlignes med de almindelige husholdningsbudgetter. Den slags som almindelige mennesker anvender, så de ikke kommer til at overtrække deres konto i banken. Hvor man regner på, hvad man har råd til, og indretter sig efter det.
I det offentlige har mange et umætteligt behov for flere penge. Alle områder er vitale, afgørende, uundværlige og så videre. Læg dertil den faglige vinkel.
Men kerneopgaverne er faktisk meget simple. Vi skal tage os af børnene, de gamle og de syge. Så vi sikrer en værdig tilværelse til de svageste, hvor vi med omsorg og omtanke bruger vores menneskelighed som en værdifuld ressource.
Det er trættende at se de kroniske frontalangreb på folkeskolen. Lad os anerkende at folkeskolen er årsagen til, at der i Danmark har været en enorm social mobilitet siden 1960erne. Hvor utallige, før hen fattige, arbejderbørn er kommet i uddannelse og har flyttet sig til andre sociale lag. På grund af den enorme satsning på skolerne, uddannelsessystemet og mulighederne for at finansiere uddannelsen for den enkelte. Dannelse og demokratisk lærdom er folkeskolens store bedrift, der desværre er blevet udhulet med reform efter reform.
Sundhedssektoren brænder. Man kan ikke følge med. Folk rejser og rejser for at få behandling. Supersygehuse og ingen lokale læger. Men sundhed er også det nære. Den daglige kontakt. Ikke et nummer i køen. Men et helhedssyn hvor centrale fagfolk kan vurdere, hvordan man bedst hjælper det enkelte menneske.
Ældreplejen har givet et værdigt liv til dem, der har ydet igennem et langt liv. At der nu optræder ord som ”omsorgstræthed” og ”forråelse” er en skændsel. Hvem har ansvaret for, at det er kommet så vidt? Det er så sandelig ikke fordi, at danskerne ikke betaler skat. Så hvor lander de mange milliarder skattekroner henne?
Kommunerne spiller en afgørende rolle i velfærden. Store dele af opgaverne skal håndteres lokalt. Desværre ser vi, at det lokalpolitiske system lider under en absurd problemstilling, hvor valgrutinen lader til at betyde mere end løsningerne.
I de kommende uger vil mange af vores kommuner fremlægge spareforslag under påskud af, at være er hårdt pressede. Dette scenarie er velkendt og følger en trist tradition.
Vi befinder os i det andet år efter kommunalvalget, hvilket traditionelt er lig med stramme budgetter. Men frygt ej; i de år, der følger – inklusiv valgåret – kan vi forvente ‘positive’ budgetter med investeringer i velfærd, uddannelse og ældrepleje. Dette spil har været i gang siden 1970’erne, og det har skabt en kløft mellem politikernes og borgernes forventninger.
Det er på høje tid, at vi ændrer dette og begynder at lave realistiske, holdbare budgetter. Politikerne skal bruge pokaler frem mod valget, det bliver ofte et tema, og så klippes der snore, tages spadestik og jubles over investeringer i bygninger, uddannelser og andet godt, imens ukrudtet får lov at stå frit de steder, hvor man tidligere klippede snore og tog spadestik.
De aktuelle besparelsesforslag fremstår især absurde, når nyeste data viser, at vi vil have færre unge og ældre end tidligere antaget i beregningsmodellerne. Endnu mere tankevækkende er det, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd estimerer, at Danmarks økonomiske råderum ikke bare er på 16 milliarder kroner, men måske så meget som 26 milliarder. Så hvorfor sparer vi på vores mest sårbare borgere?
I stedet for at udvide bureaukratiet med 15.000 flere ledere og konsulenter, kunne vi bruge disse værdifulde menneskelige ressourcer til at tænke nyt. Vi har en gylden mulighed for at revurdere vores samfundsstruktur og arbejde for, at Danmark bliver det land, alle gerne vil bo i. Det kræver selvfølgelig, at vi tager fat om nældens rod og besvarer de svære spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra, og hvordan finansierer vi de tjenester, vi alle har så kært? Det er tid til at tage en ærlig og ambitiøs dialog om vores fremtid. Alt andet er, blødt sagt, sørgeligt.
Ambitioner, nytænkning og investeringer er vejen frem, ikke besparelser og valgpokaler.
SMVdanmark: Vigtigt udspil fra Moderaterne
Moderaterne foreslår nemmere adgang til arbejdskraft uden for EU, blandt andet ved at gøre sagsbehandling smidigere, stryge kravet om dansk bankkonto og fjerne muligheden for, at myndighederne kan give afslag på opholdstilladelse blot på baggrund af formodninger. Det får ros fra SMVdanmark, der dog efterlyser flere, konkrete tiltag.
Moderaternes udspil er vigtigt, mener Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
-Det er sagt mange gange, men kan ikke siges nok: Vi mangler arbejdskraft, og det bliver langt værre i fremtiden. Den samme situation står mange europæiske lande i, og vi kan derfor ikke regne med, at fx polakkerne og rumænerne kommer og redder os. Så Moderaternes fokus på, at det skal være lettere at tiltrække nye medarbejdere fra lande uden for EU er helt rigtig og skal have ros, siger han.
Moderaternes udspil rummer en række mindre forslag, der tilsammen gør en forskel.
-Over 300 personer fra ikke-EU-lande fik sidste år afslag på ansøgning om arbejdstilladelse, blot fordi myndighederne ”formodede”, at de ikke levede op til kravene. Men der var intet bevis, blot en antagelse. Den regel vil Moderaterne fjerne, og det er helt på sin plads, siger Jesper Beinov.
Der skal dog mere til, end det der ligger på bordet lige nu, mener han.
-Alene det, at Moderaterne åbner ballet og så konkret bakker op om mere arbejdskraft udefra er meget positivt, og der er flere gode forslag. Men politikerne bør også være åbne for at få flere hænder fra det sydlige Europa fx gennem rekrutteringsfremstød, der kan formidle danske job. Desuden bør den såkaldte positivliste revurderes, så ufaglærte får nemmere ved at komme hertil, og endeligt bør det også være muligt for to virksomheder at dele en medarbejder, så de kan leve op til den krævede indtægtsgrænse, siger han.
Akut brug for viden om PFAS i byggematerialer
Stikprøveundersøgelse fra Teknologisk Institut viser betydelige koncentrationer af PFAS i byggematerialer. Stofferne stammer fra den maling, der er anvendt og giver udfordringer i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
PFAS – også kaldet evighedsstoffet – er fundet i jord, grundvand, overfladevand, drikkevand, spildevand og endda i regnvand. Nu har Teknologisk Institut gennemført en stikprøveundersøgelse med ti stikprøver af bl.a. linoleum, tapet, vinyl og maling på træværk i fire forskellige bygninger. Det var uden de store anstrengelser, at eksperterne fandt PFAS i de undersøgte materialer.
Betydelige koncentrationer
-Vi kan konstatere, at vi ret nemt finder PFAS i materialerne, når vi leder efter det – og også, at koncentrationerne er betydelige, når vi sammenligner med gældende jordkvalitetskriterier, som er det bedste bud på en sammenligning, som vi har lige nu. Derfor er der brug for en omfattende kortlægning af PFAS i byggematerialer, så vi kan få fastslået, hvor stort omfanget er, og hvad det kan betyde for omstillingen til øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer, siger seniorkonsulent Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.
Ved stikprøveundersøgelsen fandt Teknologisk Institut koncentrationer, som betegnes som ”forholdsvis høje” i maling på vinduer og træværk. Det kan skyldes, at malingen her skal være slidstærk og har en høj glans. Hvis man ser på fire udvalgte PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFNA, PFHxS), hvor der er sat et særskilt skærpet jordkvalitetskriterium på 0,01 mg/kg, så fandt man koncentrationer på 0,02-0,43 mg/kg i malingsprøver på træværk. Jordkvalitetskriterierne anvendes til kortlægning af forurenede grunde.
-Der er ikke den kontaktrisiko, når man taler om PFAS i byggematerialer, men der findes ikke grænseværdier der vurderer den reelle risiko. Jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om, hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse. Men der mangler viden om, hvilken risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer, når man vil genanvende eller genbruge og et vidensgrundlag for håndtering af PFAS i byggematerialer. Sammenligningen med jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse, siger Katrine Hauge Smith.
Brug for mere viden, når vi genbruger materialer
Selvom undersøgelsen er for lille til at være repræsentativ, så mener Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut ud fra fundene, at det er et område, som bør undersøges nærmere, så vi bliver klogere på den risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer ved genbrug og genanvendelse.
-På Teknologisk institut arbejder vi bl.a. med at gøre det lettere at genbruge og genanvende vores byggematerialer. Derfor er vi interesserede i at skabe et vidensgrundlag, som kan sikre, at vi træffer de mest rigtige beslutninger om håndtering af PFAS i byggematerialerne. Vi har derfor brug for meget mere viden om, hvilke byggematerialer, der gennem tiderne er anvendt PFAS i og hvor høje koncentrationer, vi kan forvente. Vi har også brug for, at der tages mange flere analyser af bygninger, så vi kan vurdere om PFAS skal være en fast analyseparameter ved miljøkortlægninger af bygninger før nedrivning, siger Katrine Hauge Smith.
Manglende grænseværdier for PFAS-forbindelser
De ti prøver er også blevet analyseret i forhold til tilgængelige analysepakker på 33 konkrete PFAS-stoffer. For 22 PFAS-stoffer fandt eksperterne koncentrationer fra 0,55-1,25 mg/kg, hvilket overskrider jordkvalitetskriteriet for de 22 stoffer på 0,400 mg/kg. Måles der på yderligere 11 stoffer er koncentrationerne meget højere på 10-50mg/kg. Men for disse 33 PFAS-stoffer findes der ikke en samlet grænseværdi på nuværende tidspunkt.
De stoffer, hvor der især blev fundet høje koncentrationer er polyfluorerede stoffer, som diPAP’er,. Der findes ikke nogen grænseværdier for de stoffer, men samtidig er stofferne forstadier til visse PFAS-forbindelser, hvilket betyder, at de kan omdannes til andre PFAS-stoffer.
-Vi ved, fra litteraturen, at der har været anvendt PFAS i maling og nogle gange i mængder, der overstiger de kriterier, vi har sat for jord. Vi ved også, at der er fundet PFAS i grundvandet ved gamle lossepladser, som netop kan stamme fra deponeret byggeaffald med maling. Alligevel mangler vi viden og grænseværdier for stofferne. Når vi arbejder med cirkulær økonomi og ønsker at genanvende og genbruge byggematerialer, så bliver vi nødt til at få undersøgt det her område nærmere, så vi kan håndtere PFAS bedst muligt. Derfor vil vi klart opfordre til, at der bliver afsat flere midler til at undersøge det her område meget mere i dybden, og vi er ærlig talt bagefter med viden på området, så jo før der kan komme mere viden om emnet, jo bedre, siger Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.
Høje forbrugsudledninger svækker Danmarks rolle som grønt foregangsland
Danmarks klimaaftryk per indbygger er blandt verdens største, og der udestår en stor politisk opgave med at reducere klimabelastningen fra vores forbrug af især transport, fødevarer og boliger. Det viser en ny rapport om Danmarks globale forbrugsudledninger fra CONCITO.
Danmarks globale klimaaftryk fra forbrug er blandt verdens højeste og skal reduceres. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag.
Hver dansker udleder i gennemsnit 13 tons CO2 årligt, hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. De største forbrugsudledninger stammer fra vores forbrug af transport, fødevarer, boliger og energi, men der er også en betydelig udledning fra forbruget i den offentlige sektor, kultur- og fritidssektoren og vores køb af tøj, personlig pleje og boliginventar.
CONCITO konkluderer i rapporten, at der er behov for meget omfattende forandringer af vores forbrugsmønstre og levevis, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland, der med troværdighed kan inspirere andre lande til den nødvendige klimahandling. Ifølge Parisaftalen og FN’s Klimapanels scenarier for 1,5 graders-målet skal den globale drivhusgasudledning rundt regnet halveres i 2030 i forhold til i dag.
Det er svært, men nødvendigt at mindske klimaaftrykket fra forbrug
-Derfor bør Danmark også bestræbe sig på at halvere vores globale forbrugsudledninger i 2030. Det er svært, men nødvendigt – og det skal gå stærkt. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag. Det ville jo være katastrofalt for klimaet, siger programchef i CONCITO, Michael Minter.
Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark. Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende.
Reduktioner skal komme fra både den enkelte og samfundet
For at nedbringe Danmarks høje forbrugsudledninger er der brug for både individuel bevidsthed om vores klimaaftryk og systemiske ændringer i form af teknologiforbedringer og regulering af vores forbrug, så det klimavenlige valg bliver det lette og naturlige valg. Gennem en række forbrugsprofiler illustrerer CONCITO i rapporten, at danskernes personlige klimaaftryk varierer meget fra gennemsnittet på 13 ton og hænger tæt sammen med indkomstniveauet. Det understreges også, at der er grænser for, hvor meget vi kan reducere forbrugets klimabelastning på egen hånd.
-Alle, uanset indkomst, har mulighed for at træffe klimavenlige valg i hverdagen, men vi opnår ikke de nødvendige reduktioner i Danmarks forbrugsudledninger alene gennem individuelle valg. Det vil kræve stærke politiske og demokratiske visioner for det gode, klimavenlige liv, en ambitiøs regulering omkring vores forbrug, en stærk cirkulær økonomi og store teknologiske forbedringer, siger adfærdsanalytiker i CONCITO, Charlotte Louise Jensen.
Det offentlige bør gå forrest med klimarigtigt forbrug
Individuelt kan vi mindske vores klimaaftryk betydeligt ved f.eks. at ændre madvaner (særligt spise mere plantebaseret og udskifte oksekød med gris og kylling), flyve mindre, køre elbil, bo mindre og købe færre nye materielle goder.
Men det offentlige, der står for omkring en femtedel af de danske udledninger, har også et stort ansvar. Her kan reduktionerne komme gennem grønne indkøb af materialer (f.eks. inventar og byggematerialer), fødevarer (f.eks. flere vegetarretter i kantiner) og transport (elektrificering af biler, busser mv.)
-Vi står åbenlyst overfor en stor omlægning af vores forbrugsmønstre og livsstil, og det kommer ikke af sig selv. Politikerne har et ansvar for at skabe rammerne for en attraktiv, klimavenlig fremtid, og her skal det offentlige hjælpe til ved at vise vejen, siger Michael Minter, programchef.
Om rapporten
Rapporten ”Danmarks globale forbrugsudledninger” er udarbejdet af CONCITO og giver et opdateret og detaljeret indblik i Danmarks forbrugsudledninger samt de skridt, der er nødvendige for at leve op til Danmarks globale klimaansvar.
Danmarks globale forbrugsudledning på 13 ton CO2e per dansker er fordelt på 15 varegrupper og tjenester. Den procentvise fordeling er vist i kategorinavnet.
Resultaterne i rapporten er beregnet af 2.-0 LCA consultants og baseret på data og modellering fra Aalborg Universitets ”Getting the data right”-projekt samt EXIOBASE update project.
Regeringen er klar med tiltrængt økonomisk løft til danske eliteatleter
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har i dag offentliggjort, at regeringen ønsker at løfte Team Danmark med 70 mio. kr. de kommende fire år. Det er en fremragende nyhed, lyder det fra Team Danmarks formand, Lars Krarup, og adm. direktør, Peter Fabrin.
Danske eliteatleter kan se frem til et økonomisk rygstød. Det sker på bagkant af en analyse, som Team Danmark fortalte om i sidste uge. Analysen undersøgte en lang række parametre som økonomi, talentarbejde, ekspertressourcer mv., hvor Danmark halter bagefter sammenlignelige lande. Især atleternes økonomiske vilkår er dårligere end deres konkurrenter. Med regeringens nye plan kommer danske eliteatleter nu deres konkurrenter et stykke nærmere, og det er ovenud positivt for både atleterne og Danmark, fortæller Lars Krarup, formand for Team Danmark.
-Medaljer koster penge – det er et faktum. Derfor er det en fantastisk dag for dansk eliteidræt og vigtigst af alt de eliteatleter, der hver eneste dag slider for at vinde guld i rødt og hvidt. De fortjener det om nogen, for deres bidrag til vores samfund kan næppe overvurderes. De samler og begejstrer os på kryds og tværs af alder, landsdele, økonomi og køn, ligesom de er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Jeg vil gerne takke regeringen for at lytte til Team Danmark, forbund og atleter og give dem bedre økonomiske vilkår, siger Lars Krarup, formand for Team Danmark
Meldingen fra regeringen kommer, efter Team Danmark igennem længere tid har arbejdet hårdt for at sikre danske eliteatleter bedre økonomiske vilkår.
-Vi kæmper for atleterne, så de kan kæmpe for Danmark, og derfor er det fantastisk, at vores gode dialog med regeringen og flere af oppositionspartierne nu viser sig at bære frugt. Det er et vigtigt rygstød og ikke mindst en anerkendelse af eliteidrættens værdi for Danmark. Det lover godt for fremtiden, siger Lars Krarup.
Politisk håndsrækning falder på et tørt sted – men vi er ikke i mål
Når den endelige aftaletekst ligger klar, vil Team Danmark sammen med forbundene bruge alle tilgængelige midler på at hjælpe atleterne.
Kulturministeren nævner selv i en pressemeddelelse eksempler som PL-atleters hjælpere og atleter, der får børn i løbet af deres karriere. Værdige formål, men det er for tidligt at sætte beløb på konkrete indsatser, fortæller Peter Fabrin.
-Der er stigende udgifter til udstyr, teknologi og træningslejre og behov for at løfte trænere og eksperter, der kan sikre bedre set-up hele vejen rundt om atleterne. Der er også et behov for at prioritere endnu flere indsatser til gavn for atleternes trivsel og mentale sundhed samt styrke deres hverdagsøkonomi. Derfor er vi meget taknemmelige for den politiske håndsrækning, der nu kommer fra regeringen. Det er et flot beløb, og vi er meget positive over, at bevillingen rækker et par år ud i fremtiden. Alligevel ændrer det ikke på, at vi ikke er helt over målstregen endnu. Konkurrencen i international eliteidræt er benhård, og landene omkring os opruster markant. Hvis vi ikke skal sakke bagud, så kræver det et økonomisk løft på op imod 50 mio. kr. årligt, hvoraf vi er klar til at forpligte os til at finde halvdelen selv igennem kommercielle partnerskaber. I dag er vi kommet rigtig langt, så jeg er sikker på, at vi nok skal få overbevist politikerne om, at vi også skal helt i mål, fortæller Peter Fabrin.
Regeringens udspil er en del af regeringens samlede finanslovsforslag for 2024, som nu skal forhandles med Folketingets partier de kommende måneder. Team Danmark håber, ligesom det var tilfældet ved den seneste finanslov, at flere partier vil kæmpe eliteatleternes kamp.
-Vi kommer selvfølgelig til at kæmpe for endnu flere penge til glæde for danske atleter. Det er det, vi er sat i verden for. Sidst blev regeringens udspil toppet op, og vi håber selvfølgelig, at det samme vil ske igen, afslutter Peter Fabrin.
