17.1 C
Copenhagen
torsdag 17. juli 2025

Rekordmange kontroller af tobaksvarer i 2022 afslørede fejl i 82 procent af tilfældene

0

Gennem de seneste år har Skattestyrelsen løbende styrket kontrollen af tobaksvarer. Siden 2017 er der sendt opkrævninger ud for i alt knap 900 mio. kr.

465. Så mange tobakskontroller gennemførte Skattestyrelsen sidste år. Og der blev fundet fejl i 383 af kontrollerne. Det svarer til, at kontrolmedarbejderne fandt fejl i 82 procent af tilfældene, hvilket er en rekordhøj træfprocent på området.

-Jeg er meget tilfreds med, at vi i vores kontroller af tobaksvarer er blevet mere effektive. Men det er bekymrende, at så mange af kontrollerne viser tegn på fejl eller snyd. Der er jo vigtige grunde til, at vi over de seneste år har skruet tobaksafgifter i vejret: Det skal gerne komme folkesundheden, ikke mindst hos vores unge mennesker, til gavn. Derfor kan vi ikke leve med, at der foregår ulovlig handel med tobak i Danmark, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Skattestyrelsens tobakskontroller skal sikre, at der er betalt korrekte afgifter af cigaretter, røgtobak, skrå med mere. Kontrollerne er rettet mod butikker, kiosker, vandpibecaféer, grossister og importører. Samtidig samarbejder Skattestyrelsen med Toldstyrelsen og politiet for at stoppe illegal indførsel og handel med tobaksvarer.

-Kontrollen på tobaksområdet er intensiveret de seneste år, og vi fører kontroller i alle led i kæden. Lige fra producenter over grossister til de salgssteder, der er slutleddet i forhold til forbrugerne. Fejl og snyd kan have stor betydning for statskassen, men også for konkurrencesituationen for de virksomheder og producenter, der følger reglerne, siger Jeppe Bruus.

Siden 2017 har Skattestyrelsen i forlængelse af kontrollerne på tobaksområdet sendt afgiftsopkrævninger ud for 877 mio. kr.

Statsministeren har besøgt Ukraine

0

Statsminister Mette Frederiksen har i dag besøgt Ukraine, hvor hun mødtes med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyy i Kyiv og talte til det ukrainske parlament.

-Jeg er glad for igen at være blevet inviteret til Ukraine af præsident Zelenskyy, og jeg er særlig stolt over på Danmarks vegne at være inviteret til at tale i det ukrainske parlament. Her fik jeg mulighed for understrege, at Danmark fortsat vil være i front. Det gælder ikke mindst militært. Ukraine er i krig. Det er afgørende, at den frie verden fortsætter sin støtte uden at ryste på hånden. Vi står sammen med Ukraine i kampen for frihed og retfærdighed, siger statsminister Mette Frederiksen.

Under besøget blev der sat fokus på den videre vej frem for den militære støtte til Ukraine, det ukrainske fredsinitiativ, fortsat dansk støtte til humanitære formål og genopbygning samt erhvervslivets vigtige rolle i Ukraines genopbygning.

Statsministeren var i Butja, hvor hun blandt andet besøgte Sankt Andreas-kirken, hvor der er mindesmærke for de omkomne under den russiske besættelse af byen.

-Vi må aldrig glemme, hvad der skete i Butja eller de millioner af ukrainere, som hver dag lever under krigens ødelæggelser. Dem skal Danmark fortsat hjælpe. Vi skal understøtte Ukraines kritiske infrastruktur, så lokalbefolkningen har varme og vand. Og fortsætte vores aktive rolle i genopbygningen, så ukrainere kan se en lys fremtid, når freden igen er genoprettet, siger statsminister Mette Frederiksen.

Butja blev befriet den 31. marts 2022 efter at have været besat i cirka en måned af russiske styrker. Store dele af byen blev ødelagt og flere end 300 civile anslås at være blevet dræbt. Billeder fra byen gik efterfølgende verden rundt og viste blandt andet massegrave. Efterforskning af mulige krigsforbrydelser finder stadig sted i Ukraine og andre europæiske lande.

Statsministeren besøgte desuden den danske transport- og logistikvirksomhed DSV, der har opereret uafbrudt i Ukraine siden invasionen. Statsministeren talte også til førstedame Olena Zelenskas Third Summit of First Ladies and Gentlemen. Derudover deltog statsministeren i en udvidelse af den danske ambassade i Kyiv og mødtes med danskere og repræsentanter for danske virksomheder og organisationer i Ukraine.

Det er tredje gang siden Ruslands invasion den 24. februar 2022, at statsministeren har besøgt Ukraine.

Region Syddanmark skal varetage lægevagten om natten

0
(Foto: AVISEN)

Det bliver regionen selv, som skal betjene lægevagten om natten fra 1. februar 2024. Det besluttede et enigt regionsråduuu på et ekstraordinært regionsrådsmøde 6. september 2023.

Når syddanskere fra 1. februar 2024 ringer til lægevagten i nattetimerne, er det Region Syddanmarks opgave at sikre, at de kan få god og kyndig lægehjælp. Det blev besluttet på et ekstraordinært regionsrådsmøde, hvor regionsrådet traf beslutning om, hvem der i fremtiden skal varetage natbetjeningen af lægevagten.

Og et enigt regionsråd valgte regionen, fortæller formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Bo Libergren (V):

– Regionsrådets førsteprioritet er at sikre, at der sidder læger klar med en stærk og velfungerende vagtlægeordning i ryggen, når borgerne ringer til lægevagten. Vi har derfor helt fra starten undersøgt to modeller for betjening af lægevagten. Med den viden, som udbuddet har givet os, vurderer vi en hjemtagelse til at være den model, som giver regionen tryghed og forsyningssikkerhed i forhold til at kunne levere en tilfredsstillende lægevagt i nattetimerne fra 1. februar 2024.

Opgaven med at drive lægevagten om natten har været i udbud ad to omgange. Samtidig har regionen også undersøgt muligheden for selv at bemande lægevagten i nattetimerne.

Kompleks opgave venter forude

Udvalgsformand Bo Libergren fortæller, at der venter en kompleks opgave, men regionsrådet har tillid til, at regionen kan etablere en god natlægevagt:

– Regionen vil skulle trække på bredden i hele vores organisation, hvor vi både har erfaring med og viden om rekruttering, vagtplanlægning og visitation, og vi har erfaring med sundhedsarbejde på akutområdet. Alt sammen noget, der er vigtigt for at kunne skabe en velfungerende lægevagt. Men jeg vil gerne understrege, at det er en kompliceret opgave, der vil give os udfordringer, som vi må løse undervejs.

Velkendt model for borgerne

Regionens løsning betyder, at lægevagttilbuddet i nattetimerne i store træk vil ligne den løsning, man kender fra i dag. Det vil fortsat være læger i almen medicin, som besvarer opkald til lægevagten om natten og gennemfører fysiske konsultationer og sygebesøg, og ligesom nu vil der være åbent for fysisk konsultation på akutsygehusene i Odense, Esbjerg, Kolding og Aabenraa.

Derudover vil de regionale akutbiler med paramedicinere kunne supplere lægevagten ved at foretage sygebesøg, når lægevagten vurderer, at der ikke er behov for, at vagtlægen er fysisk til stede.

Natlægevagten bliver forankret som en regional funktion på Odense Universitetshospital, hvor der vil være visitation, og hvor man vil have ansvaret for ledelse, kvalitet og udvikling. Regionens løsning budgetteres til at koste ca. 50 millioner kr. årligt. På grund af opstartsfasen vil der dog gå 1-2 år, før regionen kender den præcise årlige driftsøkonomi. Omkostningerne ved regionens løsning er på niveau med udgifterne til den nuværende lægevagt, som drives af PLO-Syddanmark.

60 brandfolk kæmpede mod flammerne

Natten til i dag har været alt andet end rolig for brandvæsenet i Fredericia. Med flere brande rundt om i byen har over 60 brandfolk været på benene, hvoraf de fleste var indsat ved banegården og Dinos Legeland.

Der har været en koordineret indsats fra forskellige stationer i regionen, herunder hjælp fra Middelfart, Kolding, Jels, Lunderskov og Skodborg. Desuden var der ekstra assistance fra Bedreskab Fyn, som er specialiseret i el-brande.

Operationschef Jan Møller fra TrekantBrand estimerer, at der alene ved banegården har været indsat over 40 brandfolk, samtidig var der indsat mere end 20 ved Dinos legeland, altså en samlet indsats med over 60 brandfolk i Fredericia i nat. Det var også en voldsom brand, hvor den største eksplosion vækkede mange fredericianere.

– Det var en vild indsats, som vi ikke kunne løse alene med de folk og det materiale, vi har til rådighed i Fredericia, så vi fik hjælp fra Middelfart, de fleste af dem vi har i Kolding, samt folk fra Jels, Lunderskov og Skodborg. Derudover havde vi fire ekstra mand fra Bedreskab Fyn med specialudstyr til el-brande, udtaler Jan Møller, Operationschef hos TrekantBrand.

Farlige el-busser

En af de mest presserende og komplekse opgaver, som brandvæsenet står overfor i forbindelse med de nylige brande, er håndteringen af el-busserne og deres potentielt farlige batterier.

– Batterierne i el-busserne er farlige. Vi er stadig ved at køle dem af, og det fortsætter, indtil de er kolde nok til, at vi kan transportere dem væk fra stedet. Vi hælder kontinuerligt vand på batterierne, og hvert 10. minut måler vi temperaturen på dem. Vi står på afstand oppe på en stige og måler temperaturen i de forskellige battericeller. Det er svært at slukke dem, fordi strømmen er der hele tiden, hvilket giver en stor eksplosionsfare. Flere af dem gjorde faktisk det i nat. Man kunne med jævne mellemrum høre store brag. Batterierne indeholder desuden syre, som kan løbe ud og forvolde skade, forklarer Møller.

Organiseret kaos

Når man står over for en situation, der kræver indsats fra mere end 60 brandfolk, som det har været tilfældet i Fredericia, bliver effektiv koordinering og planlægning afgørende for en vellykket indsats.

– En så stor indsats iværksættes som sædvanlig. Hvis man har en rigtig stor hændelse som den i nat, har man en operationschef – i nat var det mig – som sidder og flytter rundt på styrken, så man opretholder dækning over hele området så godt som muligt. Det betyder, at hvis vi eksempelvis har en sprøjte tilbage i Kolding, men har tømt Middelfart og Fredericia, så flytter vi en sprøjte og en tankvogn fra en station længere væk for stadig at være klar, hvis der kommer en ny brand, forklarer Møller.

Store udfordringer

Brand i elektriske køretøjer udfordrer de traditionelle metoder til brandslukning. Mens brandvæsenet har specialiserede løsninger til el-biler, som indebærer brug af containere til afkøling, står man over for unikke og uforudsete udfordringer, når det kommer til el-busser.

– Hvis det havde været en el-bil i brand, har vi en container, vi kan dyppe den i for at holde batterierne afkølet konstant, indtil de er helt døde. Men vi har ikke containere i en størrelse, hvor vi kan placere busser, indrømmer Møller.

Planen at fortsætte afkølingen, indtil batterierne er sikre at håndtere.

– Vi er ved at køle batterierne så meget ned som muligt. Når vi har en stabil temperatur over længere tid, kommer der en eller to store kraner og løfter dem på en blokvogn, som kan transportere dem til et sted, hvor de sikkert kan opbevares, også hvis de skulle blusse op igen, afslutter Møller.

Sydøstjyllands Politi efterforsker brande i Fredericia

0

Natten til onsdag udbrød der en større brand to steder i Fredericia. Sydøstjyllands Politi har anholdt en 28-årig mand i forbindelse med brandene. Den fortsatte efterforskning skal nu afklare, om der ligger en kriminel handling bag brandene.

Sydøstjyllands Politi har i nat været til stede ved brande flere steder i Fredericia. Omkring kl. 01.00 modtog politiet en anmeldelse om en brand ved Nørrebrogade i Fredericia, hvor der var ild i to varebiler, en parkeret sættevogn og en industribygning.

Cirka kl. 01.40 modtog politiet endnu en anmeldelse om brand. Denne gang på Jernbanegade i Fredericia, hvor der var ild i flere busser, som udbrændte.

Sydøstjyllands Politi har i nat anholdt en 28-årig mand i forbindelse med brandene i Fredericia, og den fortsatte efterforskning skal nu afdække hændelsesforløbet, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de opståede brande, og om der er tale om forsætlig brandstiftelse.

En mindre brand, der opstod omkring kl. 00.30 i nat i Danmarksgade i Fredericia, efterforskes også sammen med de øvrige to brande.

Hvis den verserende efterforskning fører til, at den 28-årige mand bliver fremstillet i et grundlovsforhør senere i dag, så vil Sydøstjyllands Politi videreformidle dette via det sociale medie X.

Sydøstjyllands Politi er sammen med TrekantBrand fortsat til stede i Fredericia, hvor brandvæsnet stadig er i gang med brandslukningen ved Banegården på Jernbanegade i Fredericia. Der er ved brandene udelukkende sket materiel skade.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere informationer om sagen, der på nuværende tidspunkt kan deles med offentligheden.

En person anholdt for to storbrande i Fredericia

0

Fredericia har været skueplads for to omfattende brande i nat, der har krævet en stor indsats fra TrekantBrand. Brandene opstod ved Dinos Legeland og Fredericia Banegård, og politiet har anholdt en person i sagen.

Alarmen gik først klokken 01:03, hvor en brand var opstået i en varebil ved Dinos Legeland. Kort efter, klokken 01:40, blev brandvæsnet kaldt ud til Fredericia Banegård, hvor el-busser var i flammer. Begge brande krævede intensiv indsats fra TrekantBrand.

Selvom brandvæsnet oprindeligt troede, at de havde situationen under kontrol, blussede branden ved Dinos Legeland på Nørrebrogade op igen klokken 06:55. TrekantBrand måtte derfor rykke ud igen for at sikre området.

Sydøstjyllands Politi har bekræfter, at en person er blevet anholdt i forbindelse med begge brande.

– Vores største fokus var at få vedkommende med ind, og nu skal vi klarlægge overvågningen, hvor vi skal se, om det er vedkommende, der står bag begge brande, udtaler vagtchef Rune Nielsen.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at slukningsarbejdet ved branden ved banegården forventes at vare frem til omkring kl. 12. Deres primære fokus har indtil videre været at få styr på brandsituationen, og næste skridt i efterforskningen vil være at gennemgå overvågningsmateriale.

Med en person nu anholdt og sigtet i sagen, vil politiets arbejde fortsætte med at afklare de præcise omstændigheder for de to brande. Dette vil inkludere yderligere undersøgelser. Der har været et stort opbud af politi i løbet af natten, der har arbejdet på at sikre spor og få kontrol over situationen. Skaderne på busserne og bygningen ved Dinos Legeland er betydelige på grund af ildspåsættelserne.

Carlsberg gransker fortidens skyggesider i Myanmar

0

En intern undersøgelse bringer kontrasten mellem Carlsbergs Groups tidligere og nuværende forretningsmetoder frem i lyset. Nu erkender Carlsberg, at man ikke forlod Myanmar, men i stedet fortsatte sin forretning i militærdiktaturet.

Carlsberg Group har netop offentliggjort resultaterne fra en intern undersøgelse, der dykker dybt ned i virksomhedens tidligere involvering i Myanmar. Undersøgelsen blev sat i gang efter spørgsmål fra ikke-statslige organisationen “Justice for Myanmar” i april i år.

Uoverensstemmelser i fortidens beslutninger

Ifølge en pressemeddelelse havde Carlsberg i 1996 erklæret, at virksomheden havde forladt Myanmar. Dog viser den nylige interne undersøgelse, at dette var langt fra sandheden. Faktisk fortsatte den danske bryggerigigant med at drive forretning i landet, der dengang var et militærdiktatur, gennem indirekte investeringer.

Carlsberg ydede et lån til en partner i Malaysia for at etablere Brewinvest, som efterfølgende dannelse af et joint venture med Myanmar Economic Corporation og Myanmar Golden Star. Dette ledte til skabelsen af Dagon Brewery i Myanmar – alt sammen i skarp kontrast til Carlsbergs tidligere udtalelser.

Skiftende hænder og skiftende sandheder

I 2004 købte Carlsberg aktier i Brewinvest men solgte sin ejerandel kort tid efter indførelsen af EU-sanktioner mod flere enheder i Myanmar, inklusiv Dagon Brewery. Undersøgelsen kunne heller ikke finde bevis for en licensaftale eller royaltier for brugen af SKOL-mærket i Myanmar.

Nuværende status og fremtidige skridt

Selvom det er næsten 30 år siden, disse begivenheder fandt sted, har Carlsberg Group udtalt, at man kraftigt beklager og fordømmer tidligere tiders beslutninger. Ingen af de tidligere ledere, der var involveret i disse beslutninger, er længere ansat i virksomheden.

Carlsberg har siden 2012 været tilbage i Myanmar-markedet gennem et joint venture. Virksomheden har fokus på etisk forretning og understreger, at den nu beskæftiger direkte 430 mennesker og støtter cirka 30.000 job i det lokale samfund.

Som en del af deres vedvarende bestræbelser på at forstå og forbedre deres operationelle miljø i Myanmar, har Carlsberg indledt en serie af menneskerettighedsvurderinger. Disse udføres i samarbejde med eksterne eksperter og resultaterne vil blive inkluderet i virksomhedens kommende globale ESG-rapport, det meddeler virksomheden i pressemeddelelsen.

Ny alkoholfri klassiker storsælger blandt danskerne

0

Siden Tuborg Classic 0,0 fandt vej til butikshylderne i april, er den alkoholfri variant af den populære Tuborg Classic allerede den næstmest solgte alkoholfri siden april.

Selvom det kun er fire måneder siden, at Tuborg sendte den alkoholfri variant af den populære Tuborg Classic på gaden, er den allerede blevet skænket rigtigt mange gange op i et ølglas henover sommeren.

Tuborg Classic 0,0 er nemlig sommerens næstmest solgte alkoholfri øl, og det vækker stolthed hos Carlsberg Danmark.

-Vi er utroligt glade for, at danskerne har taget så godt imod vores nye alkoholfri øl henover sommeren. Vi lancerede Tuborg Classic 0,0 i anledning af Tuborg Classics 30 års jubilæum, og selvom vi godt vidste, at Classic er en populær øl, havde vi ikke forventet denne succes, siger Nanna Leth, senior brand manager for Carlsberg Danmarks alkoholfri produkter.

En del af årsagen til at så mange danskere har lagt en Tuborg Classic 0,0 i indkøbskurven skal findes i smagen. Ifølge tal fra Bryggeriforeningen er salget af den mørkere Classic-øl steget med 21% på bare to år.

-Classic-kategorien er populær, og omtrent hver sjette solgte øl er en Tuborg Classic, så når vi introducerer en alkoholfri variant, er det noget, mange vil være nysgerrige på at smage, og når smagen minder om den velkendte Classic, er der flere forbrugere, der vælger den igen, siger Nanna Leth.

Tuborg Classic 0,0 er, ligesom traditionelle med alkohol, brygget på en mørkere malt end en almindelig pilsner og har derfor en lidt sødere og fyldigere smag.

Alkoholfri ambitioner
Alkoholfri øl er blevet voldsomt populært og de seneste 12 måneder er salget af alkoholfri øl således steget med 16%. Hos Carlsberg Danmark har man derfor også en ambition om at få endnu flere alkoholfri varianter på butikshylderne.

-Vi gør meget og kommer til at gøre endnu mere for at få vores alkoholfri varianter ud på butikshylderne og ned i indkøbskurven blandt de danske forbrugere. Den nye Tuborg Classic 0,0 har fået sin helt egen kampagne, og vi kommer generelt til at have endnu mere fokus på vores alkoholfri produkter i fremtiden, så alle forbrugere ved, at de kan skåle i en øl med eller uden alkohol, siger Nanna Leth.

Den mest sælgende alkoholfri øl er Carlsberg Nordic, som Carlsberg lancerede i 2014.

Besparelser på administrationen er peanuts i forhold til den eksplosive vækst på området

0
Foto: AVISEN

Med sit finanslovsforslag lægger regeringen op til at spare 400 mio. kr. på statens administration. Det svarer dog blot til, at staten ruller den eksplosive vækst 3 ½ måned tilbage. Der er brug for større livtag, hvis vi skal have råd til velfærden, lyder det fra KL.

Siden 2016 er antallet af medarbejdere i statens departementer og styrelser vokset med næsten 14.000. Derfor batter det ikke meget, når regeringen blot lægger op til at reducere i statens administration med 400 mio. kr., som ikke engang svarer til 1.000 medarbejdere.

-Det er fint, at regeringen nu også sætter fokus på at reducere i statens bureaukrati. Men ambitionsniveauet er nødt til at tage samme himmelflugt, som vi har set i væksten i den statslige administration på området. Det nuværende forslag vil alene rulle det seneste års vækst tilbage med 3 ½ måned – det er jo peanuts, siger KL’s formand Martin Damm og fortsætter:

-Vi er nødt til at gøre en større indsats for få bremset væksten i statens bureaukrati. Alle de ressourcer, der lige nu går til administration i staten, binder vores ressourcer i kommunerne og indskrænker vores handlerum. I en situation, hvor regeringen selv kalder mangel på arbejdskraft vores allerstørste udfordring, er der i dén grad brug for at udnytte vores medarbejderes tid til størst mulig gavn for borgerne.

Nej tak til mere bureaukrati

Finanslovsforslaget indeholder en række prioriteringer af velfærden – fx midler til intensive læringsforløb for de svageste elever i folkeskolen, flere penge til psykiatrien generelt og midler til udsatte ældre.

-Vi er naturligvis glade for, at der er fundet penge til at prioritere velfærdsområderne, men udspillet indeholder ikke mange detaljer om, hvordan pengene kommer ud til kommunerne. Det vil vi holde nøje øje med. For vi oplever desværre gang på gang, at velmenende tiltag i finansloven belægges med administrative bindinger og bureaukrati, så vi er nødt til at bruge ressourcerne på dét frem for på kerneopgaven og borgerne. Dét er ikke en fornuftig brug af vores sparsomme kræfter, siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.

Behov for en grundlæggende diskussion af velfærden

Samtidig understreger KL’s formandskab, at selvom regeringen vil løfte kommunernes økonomi med 650 mio. kr., så ændrer det ikke på, at landets kommunalpolitikere lige nu er ved at forhandle meget stramme budgetter på plads – med dertilhørende besparelser på velfærden. Derfor er der brug for en mere grundlæggende drøftelse om indretningen af vores velfærdssamfund i fremtiden. Og ambitiøse tiltag for at skaffe mere arbejdskraft.

-Gabet mellem borgernes forventninger til velfærden og kommunernes mulighed for at leve op til dem, vokser og vokser. Derfor er der brug for en prioriteringsdiskussion, tiltag der skaffer mere arbejdskraft – og yderligere løft i fremtiden, siger Jacob Bundsgaard.

Fra mørke skyer til grønne muligheder

0

Coronakrise, krigen i Ukraine, inflation og energikrise. Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer havde egentligt forberedt sig på et år med kriser i erhvervslivet, men sådan gik det ikke.

Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia har været med til at udvikle Fredericias erhvervsliv, og dermed byen de sidste 8 år. Det har været en spændende rejse med et overflødighedshorn af gode erhvervsnyheder. Skyerne var imidlertidig mørke i efteråret 2022, men økonomernes forudsigelser blev ikke til virkelighed.

– For et år siden talte vi pessimistisk. Vi troede direkte, at vi gik ind i en krise. Fra corona til krigen i Ukraine, der medførte inflation og stigende energipriser. Alt så mørkt ud. Men vi må sige, at set med erhvervslivets briller, så blev nogle transport- og logistikvirksomheder ramt, men det spredte sig ikke til næste led, og hurtigt kom nye meldinger om gode regnskaber for de ramte virksomheder, fortæller Drejer.

Han er godt klar over, at det ikke er alle, der er gået fri af de mange kriser. Især detailhandlen har været ramt.

– Inflationen var der, og den ramte alle, men det store flertal stod imod, og hjulene kørte videre i virksomheder, der begyndte at tale om arbejdskraftsmangel igen. Der er brancher, der er glemt. Går man en tur gennem gågaden, så kan man se, at der er forsvundet detailhandelsbutikker. Den branche blev ramt hårdt af coronanedlukninger, inflationen og energikrisen. Alle aspekter, som har forceret udviklingen mod internethandlen. Vi ser dog en brancheglidning, hvor der bliver flere caféer og restauranter. Det skal vi være glade for, siger erhvervsdirektøren.

Han ser verden forandre sig hurtigt i disse år. Fredericia skal være klar til at se ind i de nye muligheder, hvor særligt oplevelser får en central rolle.

– Vi vil i fremtiden se sammenspillet mellem butikker og restauranter vokse. Det bliver en ny verden, hvor oplevelserne spiller mere ind. Selvom nogen udtaler sig kritisk om, at der kommer en café mere, så husker jeg tydeligt, da jeg kom til byen i 2015, hvor meget folk savnede caféer. Vi ved, at caféer trækker folk ind til byen, hvilket så giver synergierne med handel i butikkerne, hvis vi arbejder sammen. Der er allerede kommet et godt miljø i Fredericia på den front. Det er godt for byen. Det betyder også, at de unge mennesker kommer ind til byen, mener han.

Kristian Bendix Drejer ved, at rigtig mange borgere fra nær og fjern kommer til Fredericia, når der tilbydes oplevelser.

– Vi skal udvikle på vores satsninger og highlights i byen. Det gælder alt fra de almindelige byarrangementer til den helt store 5-6.julifejring. Det events skal vi holde fast i at udvikle. Det virker og mange valfarter til byen. Jeg ser samtidig positivt på udvikling i Experience Fredericia, der arbejder på at tiltrække erhvervsturister til byen. Det virker, og vi kan måle det på bundlinjen allerede nu, når det kommer til overnatninger, men også generelt giver omsætning i byen, lyder det fra Kristian Bendix Drejer.

– Vi har et godt samarbejde med kommunen, der bruger flere midler på at markedsføre byen i turismeøjemed. Det er vigtigt, når man skal udvikle byen. Alle skal være klar over, at mønstrer ændres, når jeg eksempelvis ser Fredericia i hverdagene, så er det mere det basale, der betyder noget, imens torsdag-søndag er de dage, hvor byen for alvor bruges, tilføjer Drejer.

Fredericia er en robust by, der er sluppet igennem samfundets mange udfordringer. Ifølge Drejer betyder det, at vi er forberedt til fremtiden, men vi skal også være klar, for det kommer til at gå stærkere med den grønne omstilling, end man først havde forudset.  

– Krisesnakken har været voldsom, men krisen er ikke slået igennem, selv aktiemarkedet er vendt. Inflationen er nede i et nogenlunde lavt leje igen, men det er klart, at var den fortsat på 10-11 procent, så havde det været sværere. Jeg lytter mig også til, at økonomerne mener, at der kommer en afmatning, den har vi ventet på. Jeg forventer ikke et stort opsving, og der er heller ikke helt styr på det i Europa endnu, men det er næsten under kontrol. For mig viser det, hvor robust erhvervslivet generelt er; både når det kommer til virksomhedernes vækst, jobskabelse og udvikling. Fredericia har en arbejdskraftstyrke, der burde blive ramt hårdere end andre, når man ser på byens sammensætning, men det er ikke sket, og det er ved at udligne sig, siger han.

Det er især de mange nye jobs, som han ser som byens styrke i, de kommende år og årtier. Fredericia vil blive et meget populært sted at arbejde for alle led i arbejdsstyrken. Der er de grønne energisatsninger, der vil få indflydelse på byens udvikling. Det er Kristian Bendix Drejer ikke i tvivl om.

– Ser vi på energivirksomhederne, så går det godt i Fredericia. Vi er ved at udløse et gigantisk potentiale. På samme måde, som vi er lykkes med transport- og logistiksatsningerne i 2015 og frem, er vi ved at lykkes med vores satsninger på klima og miljø. Det medfører, at mange spændende virksomheder kommer til byen og spiller sammen med byens eksisterende virksomheder. Vi har en unik DNA, som andre byer ikke har, og vi kan eksempelvis spille stærkt sammen på power-to-x-området. Vi har en infrastruktur, der spiller godt sammen med eksisterende rørledninger, i sidste ende en infrastruktur, der kan levere grønne olier til skibs- og flyindustrien, men også til lastbilerne. Det er vigtigt, at vi får de store virksomheder som Ørsted, Crossbridge Energy, ADP og så videre til at spille sammen, så vi genskaber mange arbejdspladser, men også tiltrækker flere højtuddannede. Endelig vil der også være nye uddannelser, der ser dagens lys alene med udviklingen i Fredericia som baggrund, forklarer erhvervsdirektøren, der også fortæller, at Business Fredericia er klar til at hjælpe til og allerede hjælper, når det kommer til arbejdsmarkedet.

Skal Fredericia lykkes, kræver det hårdt og målrettet arbejde fra alle sider, og det mærker erhvervsdirektøren også allerede.

– Nu venter der et politisk arbejde, hvor man skal arbejde med lovgivningen indenfor området, når man skal udvikle så store processer. I sidste ende er det tæt samarbejde mellem erhvervslivet, kommuner, og ministerier. Hvis det går godt, kan vi bidrage signifikant til at løse Danmarks C02-udfordringer, og vi vil være med i front i verden og Europa, når vi skal udvikle det. Det kræver, at alle yder deres bedste, herunder også en god forståelse fra vores lokale politikere. Hvis vi vil det her power-to-x-eventyr, så er det muligt. Så ser man det grønne Fredericia i fremtiden. Det er jo helt fantastisk, og det smitter af, fortæller.

Erhvervsturister står i kø for at komme til Fredericia

Det er utrolig spændende at se, hvordan Fredericia er i gang med at transformere sig fra en sort by til en grøn. Det gør byen til en spændende destination.

– Erhvervsturister besøger dagligt Fredericia for at høre om vores arbejde med den grønne omstilling og vores ambitioner, hvor vi tager dem med på busture rundt i kommunen. Det er meget spændende. Det er store interessante virksomheder, der er med. Turisterne kommer fra nabokommuner, hele Danmark – men også udlandet. Det er vi stolte af. Det er fantastisk, at vi har noget unikt, som de vil høre om, fortæller han og uddyber:  

– Vi har en positiv udfordring med den nye grønne udvikling i Fredericia. Vi ved, at mange medarbejdere i de nye virksomheder ikke bosætter sig i Fredericia. Men det er ved at vende. Vi skal være glade for geografiske placering i forhold til energi, klima og udvikling, og det giver os muligheder for at tiltrække nye virksomheder, og dermed medarbejdere. I den forbindelse skal kommunen og alle os andre fortælle den spændende historie, vi har. Vi har en spændende bykerne, så gør vi det rigtigt, så kan vi vinde mange procenter. Vi skal være på beatet med de virksomheder, der ekspanderer. Vi skal besøge dem på forkant, og det er vi også i gang med. Vi har et godt samarbejde og et godt fokus der.

Kulturen vil spille godt sammen med erhvervslivet. Det er vigtigt, og vil løfte byen enormt.

– Vi ved også, at der kommer en masse nye arbejdspladser med de kommende projekter i byen. Det betyder generelt, at flere ser på Fredericia, og med den positive byudvikling generelt, så tror jeg på, at flere vil flytte til byen set i lyset af den grønne omstilling. Alt i alt kommer det til at gavne vores brand. Vores moderne grønne industriby koblet sammen med kulturlivet, som eksempelvis Fæstningscentret, der ser dagens lys, men også vores teater, der er ved at løfte sig igen. Så har man både den kulturelle del, men også de spændende erhvervsmæssige udviklinger. Fredericia gør det godt, og har mulighed for at spille en afgørende rolle for Danmarks klimaregnskab i hele Danmark, slutter Kristian Bendix Drejer.

Læs hele Fredericia MAGASINET her på siden.