7.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Dansk EU-politiker om ny handelsaftale med USA: »Endelig får vi noget forudsigelighed«

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske toner.

Det er den konservative EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, der i en kommentar til aftalen hæfter sig ved, at der trods alt er blevet skabt klarhed og stabilitet omkring fremtidens handel mellem EU og USA.

»Endelig får vi noget forudsigelighed,« skriver Niels Flemming Hansen på sin LinkedIn-profil og fortsætter:

»Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA giver nu dansk og europæisk erhvervsliv den stabilitet og forudsigelighed, som vi i lang tid har savnet.«

Niels Flemming Hansen anerkender, at aftalen langtfra er perfekt og understreger, at man bør se aftalen som en form for »skadesbegrænsning« snarere end en egentlig sejr:

»Vi må ikke tage fejl: Dette er først og fremmest skadesbegrænsning.«

Den konservative EU-politiker opfordrer samtidig til, at EU nu fortsætter arbejdet med at styrke det europæiske handelsfællesskab yderligere. Det er nødvendigt, mener han, at man ikke læner sig tilbage, men tværtimod arbejder målrettet videre med at indgå nye handelsaftaler og styrke det indre marked i EU.

»Europa skal stå stærkt og på egne ben. Vi kan og skal ikke være afhængige af, hvem der sidder i Det Hvide Hus,« understreger han.

Handelsaftalen, der blev offentliggjort søndag, indebærer blandt andet en 15 procent told på europæiske varer, som importeres til USA. Det har fået Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at advare om store konsekvenser for danske eksportvirksomheder.

Dansk Industri kalder aftalen »urimelig, men nødvendig« og påpeger, at det amerikanske initiativ vil gøre eksport til det store amerikanske marked dyrere og mere besværlig for danske virksomheder.

Mens Dansk Industri især fremhæver de negative konsekvenser, lægger Niels Flemming Hansen vægten på de muligheder, aftalen kan åbne op for i forhold til at styrke den europæiske samhandel internt. Europa-Parlamentarikeren ser aftalen som en anledning til at få udbygget og konsolideret det europæiske samarbejde.

Den indgåede handelsaftale mellem EU og USA markerer dermed en skillevej, hvor europæiske politikere og erhvervsliv må vælge, hvordan man bedst tackler de nye udfordringer og muligheder på tværs af Atlanten.

Magisk eftermiddag i Silkeborg – Fredericia skrev sig ind i Superligaens virkelighed med en sejr, der sitrede af vilje og vildskab

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. De sagde, det ville blive svært. At kunstgræsset ville trække tænder ud, og at Silkeborgs bolddrenge ville danse Fredericia rundt i deres egen baghave. De sagde, at FC Fredericia måske havde spillet modigt i premieren, men at realiteterne ville ramme hårdt her, i Søhøjlandet, mod et hold med europæisk erfaring og veltrimmet boldomgang.

De tog fejl.

Solen hang højt over Jysk Park denne søndag, og mellem skyggerne på tribunen sad 3.554 tilskuere og blev vidner til et fodboldøjeblik, der kommer til at stå klart i FC Fredericias historiebog. For det, som skete i Silkeborg, var mere end bare tre point. Det var en erklæring. Et bevis på, at mod, struktur og kollektiv vilje kan rykke ved det, vi troede, vi vidste om hierarkierne i Superligaen.

Det begyndte i det stille. Som det ofte gør, når noget stort er undervejs. Spillet blev lagt til rette med præcision og tålmodighed, og FC Fredericia lignede ikke et hold, der stod med ryggen mod muren i en fremmed liga. Tværtimod lignede de et hold, der var trådt ind i et rum, de havde forestillet sig mange gange. De stod højt på banen, med spillerne skubbet frem i kæder, som om de havde en usynlig elastik spændt ud mellem sig. Ikke for lange afstande, ikke for tæt – lige præcis sådan, at Silkeborgs opspil igen og igen blev mødt af sort trøje og rettidig omhu.

Og så turde de spille. Ikke bare sparke væk og håbe, men tage bolden til sig, lægge den fladt og lede efter løsninger. En lille vending af Pyndt, et førsteberøringsløb af Egelund, en dribling fra Emilio. Små tegn på, at fodbold kan spilles med lige dele tanke og puls.

I de første tyve minutter var der ikke ét øjebliks rysten i stemmeføringen. FC Fredericia talte med kroppen, og de sagde: Vi er ikke kommet for at overleve – vi er kommet for at deltage. De pressede Silkeborg, afviste deres opbygning og spillede sig selv varme med pasninger på tværs, stikninger og en rytme, der lå tættere på selvforståelse end overraskelse.

Og så skete det.

Det var som et brud på noget fasttømret. Patrick Egelund tog et skridt frem, og så ét mere – og så brød han kæden. Han eksploderede med bolden gennem midten, som en pil i brændende luft. Der var ingen tøven, kun det, som kroppen gør, når den ved, hvor den vil hen. Han trak af fra feltkanten, og bolden ramte overliggeren med et drøn, der hang i luften i flere sekunder end det tog for resten at reagere.

Men Gustav Marcussen reagerede. Han havde luret retningen, afstanden og chancen. Han dukkede op, hvor han skulle – præcis som en angriber skal, når et hold har brug for én, der ved, hvad der står på spil. Han headede bolden i mål, som om det var den mest naturlige ting i verden. Et let nik, en rolig bevægelse – og så lå bolden i nettet.

I det øjeblik gik alt i stå for Silkeborg. Hjemmeholdets spillere frøs i deres opstilling. Kun de medrejsende Fredericia-fans rørte på sig. De eksploderede i råb, i sange, i favntag med hinanden, som om det hele endelig gav mening. Det var ikke en overraskelse. Det var en forløsning. Et »ja, det var det her, vi kom for«.

Og det hele begyndte med højt pres, en stærk defensiv struktur og spillere, der turde tage ansvar, når muligheden var der. Målet var ikke tilfældigt. Det var kulminationen på tyve minutters disciplin, mod og tro.

Fredericia førte nu 1-0 i Silkeborg. Men det føltes som mere. Det føltes som det øjeblik, hvor et oprykkerhold holdt op med at være nyt og begyndte at blive til noget, man skulle tage alvorligt.

Silkeborg havde deres momenter. De ramte stolpen på frispark, de truede med indlæg og fik kampen flyttet længere frem på banen. Men Ejeheri i Fredericia-målet stod med ro og autoritet. Og de røde fra trekantområdet blev ved med at tro på det.

I første halvlegs 44′ minut kom så det, der for alvor satte tryk i det fredericianske hjertekammer. Emilio Simonsen modtog bolden langt fra mål, tog tre stærke træk fremad – og så sparkede han. Lavt, fladt, klinisk. Bolden strøg forbi Nicolai Larsen, og det stod 2-0. Jublen på banen og i udebaneafsnittet blandede sig med frustrationen fra de blå sæder, hvor flere Silkeborg-fans allerede var begyndt at tage jakkerne på.

Anden halvleg blev en lang overlevelsestime for Fredericia. Silkeborg pressede tungt, sendte indlæg og afslutninger i stimer, og havde bolde, der dansede på stregen. Men igen og igen var det Ejeheri, der stod i vejen. Han greb, han kastede sig, han blokerede. Og foran ham sled Rieper, Dahl, Nygaard og resten af forsvaret som mænd, der ikke ville give ved dørene.

Indskiftningerne ændrede ikke balancen. Silkeborg manglede skarpheden, og Fredericia manglede ikke modet. Mucolli kom ind med energi og flere stærke løb, og kampen blev lukket ned med klokkerent duelspil, taktisk disciplin – og en målmandspræstation af sjælden karakter.

Da dommeren fløjtede af efter 93 minutter, var der ikke meget jubel i hjemmeafsnittet. Flere var gået allerede. Til gengæld eksploderede Fredericias fans og spillere i et kollektivt brøl, der rungede ud over stadion. Det var ikke bare tre point. Det var en påmindelse. Om, at noget stort godt kan begynde i det stille. Og at drømmen om overlevelse ikke behøver ligne overbærenhed, men kan ligne en sejr med hovedet højt og kroppen i fremdrift.

FC Fredericia har spillet to kampe i Superligaen. Og de har allerede skrevet sig ind. Fredericia er aktuelt nr. 5 i Superligaen.

Målscorere: 25′ Gustav Marcussen (FC Fredericia) 44′ Emilio Simonsen (FC Fredericia)

Udskiftninger FC Fredericia: 61′ Pyndt ud – Madsen ind 61′ Marcussen ud – Lindekilde ind 75′ Kudsk ud – Nygaard ind 75′ Winther ud – Mucolli ind 87′ Opondo ud – Dall ind

Udskiftninger Silkeborg: Pause: McCowatt ud – Bøndergaard ind Pause: Freundlich ud – Gammelby ind Pause: Mattsson ud – Boesen ind 65′ Mads Larsen ud – Rami Al Hajj ind 80′ McCowatt ud – Sofus Berger ind

Tilskuertal: 3.554

Stadion: Jysk Park, Silkeborg Turnering: 3F Superligaen, 2. runde Dato: Søndag 21. juli 2025

LIVE fra Jysk Park – Fredericias første Superliga-udekamp venter i Silkeborg

Af
Andreas Andreassen
-
0

LIVESPORT. Fredericia AVISEN er LIVE fra Jysk Park, hvor FC Fredericia søndag eftermiddag spiller sin første udekamp nogensinde i Superligaen. Kampen mod Silkeborg IF fløjtes i gang klokken 16.00, men vi dækker opgøret fra klokken 15.45 med stemninger, opstillinger og de første indtryk fra banen.

Efter en hæderlig indsats mod FC Nordsjælland i premieren venter endnu en svær opgave for Michael Hansens mandskab. På Silkeborgs kunstgræs får Fredericia chancen for at vise, at de tekniske kvaliteter og det direkte spil også kan gøre sig gældende på udebane.

Vi er med hele vejen – fra første fløjt til sidste duel. Følg med her på AVISEN.

Kampen præsenteres af ADP.

Plejehjemmene kæmper med skrøbelige ældre og utilstrækkeligt personale

Af
Andreas Andreassen
-
0

ÆLDRE. Der er noget, der ikke stemmer i det lille land, vi kalder hjem. For mens man kan tale om lighed og lige muligheder, så viser en ny undersøgelse, at dét, der burde være den største selvfølge – en værdig alderdom med ordentlig pleje – langt hen ad vejen afhænger af, hvilket postnummer man har. Som plejehjemsbeboer i Middelfart har man markant bedre vilkår og mere personale omkring sig om natten, end tilfældet er i Fredericia.

I Fredericia Kommune viser undersøgelsen, at en medarbejder på en hverdagsvagt i gennemsnit tager sig af 3,1 beboere om dagen, mens tallet stiger til 6,4 om aftenen. Når mørket falder på, stiger belastningen dramatisk, og én medarbejder har i gennemsnit ansvar for hele 23,5 beboere på en nattevagt. I weekenden bliver presset endnu større på dagvagten, hvor gennemsnittet er 4,4 beboere per medarbejder.

I Middelfart er tallene lavere. Her er gennemsnittet 2,8 beboere per medarbejder på hverdagsvagterne i dagtimerne, og 5,4 om aftenen. I nattens stilhed er der i gennemsnit ansvar for 13,8 beboere per medarbejder. Weekenderne ændrer ikke markant på billedet, da dagvagten blot stiger en anelse til 4,1, mens aften- og nattevagterne forbliver uændrede.

I Kolding ligger belastningen midt imellem de to andre kommuner. På hverdagsdagvagterne passer én medarbejder i gennemsnit 3 beboere, mens tallet om aftenen er på 5,5. På nattevagten stiger belastningen til 18,6. I weekenden øges presset yderligere, hvor én medarbejder på dagvagt har ansvar for 4,2 beboere, mens nattevagterne står med 19,3 beboere hver.

Tallene tegner tydeligt de store geografiske forskelle, men også hvordan presset stiger, når natten og weekenden sætter ind.

Den nye undersøgelse, som VIVE har lavet for Ældre Sagen og FOA, tegner et billede af en ældrepleje, hvor normeringerne halter gevaldigt bagefter de stigende behov. Beboerne på plejehjemmene er blevet ældre, mere skrøbelige og kræver en langt mere kompleks pleje. Men personalenormeringen følger ikke med.

Og det er netop her, at geografien spiller ind. For det er ikke lige meget, om du tilbringer dine sidste leveår på et plejehjem i Middelfart eller Mariagerfjord.

I Middelfart kan en ansat på nattevagt i weekenden regne med at skulle hjælpe cirka 14 ældre mennesker gennem natten. I Mariagerfjord, knap 150 kilometer længere nordpå, ser virkeligheden langt mere barsk ud. Her er der én nattevagt til næsten 37 ældre. Ældre, der ofte har demens, og hvor mere end tre ud af fire ikke selv kan gå på toilettet.

»Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering,« lyder det med bekymring fra Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

Men også i dagtimerne – når solen skinner, og livets trivialiteter og glæder burde fylde – viser undersøgelsen store forskelle. Her varierer normeringen mellem 1,4 og 4,1 beboere per medarbejder på tværs af landets kommuner. Den ulige fordeling betyder, at dagligdagen på et plejehjem kan være meget forskellig afhængigt af, om man befinder sig i Fredericia, Kolding eller Middelfart.

»Det her er ikke værdigt. Hverken for de ældre eller for de medarbejdere, som gør deres bedste for at støtte og pleje dem. I dag er ældre meget længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har behov for en langt mere kompleks pleje og omsorg end førhen, men det ser vi ikke blive afspejlet i normeringerne,« siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Og undersøgelsen viser klart, at det ikke er blevet bedre med årene. Tværtimod. Hver anden ansat oplever på en typisk arbejdsuge, at der er opgaver, som er vanskelige at nå tilfredsstillende. Samtidig vokser tidspresset.

For det handler ikke kun om tid. Det handler også om kompetencer og rekruttering. Over halvdelen af plejecentrene i undersøgelsen melder, at de har store udfordringer med at finde kvalificeret personale. En udfordring, der kun ventes at blive værre i de kommende år.

»Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser,« siger Tanja Nielsen.

Hos Ældre Sagen er frustrationerne heller ikke til at tage fejl af. Her har man i årevis oplevet, at den såkaldte generationskontrakt er blevet svækket og svigtet, i takt med at plejehjemmenes ressourcer bliver stadig mere pressede.

»Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og må konstant prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv,« siger Michael Teit Nielsen.

Og den skarpe kritik stopper ikke der. For ifølge Ældre Sagen er det ikke blot en praktisk udfordring. Det er også et politisk ansvar, der ikke er blevet løftet. Den mangel på personale, som nu bliver mere og mere akut, har været kendt længe.

»Det er en politisk skandale, at politikerne, nationalt og kommunalt, ikke for mange år siden tog ansvar for det kolossale problem med mangel på plejepersonale, som var fuldstændig forudsigeligt,« fastslår Michael Teit Nielsen.

Undersøgelsen, der lægger fakta på bordet, tegner således et dystert billede af den danske ældrepleje anno 2025. Et billede, hvor basale behov ikke opfyldes, personale løber stærkere end godt er, og hvor beboerne bliver gidsler i en uacceptabel geografisk lotterikultur.

For der er forskel på pleje – alt efter hvor du bor. Og det må og skal give anledning til en dyb refleksion over, hvordan vi som samfund behandler dem, der har bygget fundamentet for det hele.

Om rapporten:

Rapporten fra Vive giver en række vigtige detaljer om normeringerne på plejehjemmene, som underbygger det billede, der allerede er tegnet af store forskelle og udfordringer i ældreplejen.

I rapporten fremgår det blandt andet, at normeringerne på plejehjem generelt varierer meget både efter tid på døgnet, plejehjemstype og størrelse på plejehjemmet. Det dokumenteres også, at nattevagterne generelt har markant flere beboere per medarbejder end dag- og aftenvagter.

Eksempelvis viser rapporten, at der på kommunale plejehjem i gennemsnit er én medarbejder til 20,7 beboere om natten, mens der på selvejende plejehjem med driftsoverenskomst er én medarbejder til 22 beboere. Til sammenligning er der om dagen gennemsnitligt kun 2,6-2,7 beboere per medarbejder på kommunale og selvejende plejehjem.

Rapporten belyser også, hvordan plejehjemsstørrelsen spiller ind på normeringerne. Mindre plejehjem (med op til 30 beboere) har generelt en lavere belastning af medarbejderne på nattevagterne (16,1 beboere per medarbejder) sammenlignet med store plejehjem (over 90 beboere), hvor belastningen er oppe på 25,8 beboere per medarbejder om natten.

Desuden fremhæver rapporten de alvorlige rekrutteringsudfordringer, der præger plejehjemmene landet over. Mere end halvdelen af plejecentrene angiver, at det er svært at finde medarbejdere med de rette kompetencer, og rapporten påpeger også et stort behov for kompetenceudvikling, især indenfor demens, psykiske lidelser og velfærdsteknologi.

Endelig giver rapporten konkrete data på normeringerne for de specifikke kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart, hvilket underbygger de tidligere nævnte forskelle:

  • Fredericia har en normering på hverdage med 3,1 beboere per medarbejder på dagvagt, 6,4 på aftenvagt og hele 23,5 på nattevagt. I weekenden er tallene endnu højere, med 4,4 på dagvagt og op mod 27,8 på nattevagt.
  • Kolding har tilsvarende tal med 3 beboere på dagvagt, 5,5 på aftenvagt og 18,6 på nattevagt i hverdage, mens weekendbelastningen stiger til 4,2 på dagvagt og 19,3 på nattevagt.
  • Middelfart klarer sig bedre med lavere belastning: her har medarbejderne 2,8 beboere per dagvagt, 5,4 på aftenvagt og 13,8 på nattevagt både hverdag og weekend.

Disse data viser klart, at der eksisterer store lokale forskelle i plejehjemsnormeringer, der kan påvirke kvaliteten af plejen og medarbejdernes arbejdsmiljø. Rapporten understreger dermed behovet for en gennemgribende debat om prioriteringer og ressourcer i den danske ældrepleje.

Læs rapporten her

PlejehjemDownload

SU og bolig i studiebyerne – når økonomien bliver for stram i Odense og andre store byer

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDIE. For mange unge mennesker er sommeren synonym med nye begyndelser. Tusinder har netop modtaget beskeden om, at de er optaget på deres drømmeuddannelse, og at et nyt livskapitel begynder. Men begejstringen varer sjældent længe, før virkelighedens praktiske udfordringer melder sig. En af de største er boligjagten – og netop dén jagt er blevet stadig mere krævende.

En frisk analyse fra Finans Danmark viser, at situationen er særligt vanskelig i landets største studiebyer. I Odense, Aarhus, Aalborg, København og Frederiksberg er det således blevet en tung økonomisk udfordring at finde en bolig, hvor SU’en kan række.

I Odense, hvor tusindvis af unge hvert år slår sig ned for at studere på Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Lillebælt og andre uddannelsessteder, viser analysen, at en mindre ejerlejlighed på 50 kvadratmeter nu koster omkring 1,3 millioner kroner. Det er en stigning på cirka 51.000 kroner siden sidste år. Og ønsker man at eje en sådan lejlighed, ligger de månedlige udgifter i Odense på cirka 8.300 kroner – hvilket altså overskrider den månedlige SU på 7.086 kroner før skat.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at denne udvikling gør ejerboligmarkedet vanskeligt tilgængeligt for studerende:

»Udvalget af mindre ejerlejligheder i studiebyerne er ret begrænset. Samtidig er der mange, der er interesserede i netop den type bolig – både singler, førstegangskøbere, ældre og ikke mindst studerende. Det kan være med til at presse priserne op,« siger han.

Men er løsningen så en privat lejebolig? Her ser tallene umiddelbart lidt bedre ud. I Odense kan man få en privat lejebolig på 50 kvadratmeter for omkring 5.400 kroner om måneden – stadig under SU-satsen. Men selv om økonomien måske kan hænge sammen, så kan man hurtigt blive fanget af ventelister og lange køer. Derfor vælger mange at søge efter en almen studiebolig, hvor priserne typisk er lavere. Men ventetiden kan være lang. I Odense må man regne med mindst to måneders ventetid, særligt i perioden omkring studiestart.

Situationen på Fyn kan virke udfordrende, men vender man blikket mod hovedstaden, bliver udfordringen endnu mere udtalt. På Frederiksberg overstiger de månedlige udgifter til en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter hele 15.000 kroner – mere end dobbelt op i forhold til SU-beløbet. Og selv i Aalborg, som er den billigste af de store studiebyer, løber ejerudgifterne op i cirka 7.600 kroner per måned.

»At komme ind på en uddannelse er en stor og spændende dag for mange – det markerer starten på et nyt kapitel. Men for mange starter også boligjagten, og det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. Mange håber i stedet på at få en almen- eller studiebolig, men ventetiderne er ofte lange – især hvis man ønsker at bo centralt eller tæt på sit studie,« understreger Peter Jayaswal.

En anden markant udfordring for studerende, der drømmer om at købe egen bolig, er det stærkt begrænsede udbud af små ejerlejligheder. I øjeblikket udgør ejerlejligheder på op til 50 kvadratmeter kun hver tiende bolig på markedet i de fem store studiebyer. Konkret betyder det, at der lige nu kun er 20 mindre ejerlejligheder til salg i Odense, mens Aarhus topper listen med 127 ledige lejligheder i samme kategori.

For at løse problemet foreslår Finans Danmark, at der arbejdes politisk for at få bygget flere små boliger, som kan matche efterspørgslen blandt studerende og enlige.

»Der er et tydeligt behov for at få bygget flere mindre boliger. I Finans Danmark har vi tidligere foreslået, at man fjerner de lokale krav om minimumsstørrelser i nybyggeri, så det bliver nemmere at opføre flere mindre boliger,« siger Peter Jayaswal.

Mens den politiske debat fortsætter, og de studerende søger efter tag over hovedet, står ét klart tilbage: For tusindvis af unge i Odense og landets øvrige store studiebyer kræver boligjagten langt mere end blot et brev om optagelse – det kræver både tålmodighed, held og økonomisk fleksibilitet.

Kyniske københavnere tæmmede optimistiske vejlenseres drømme i Parken

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det var et københavnsk hold med skarpladt skyts, der lørdag aften tog imod et ellers håbefuldt Vejle-mandskab i Parken. FC København vandt sikkert 2-0 i en kamp, der reelt var afgjort på 26 minutter.

Løverne fra Østerbro viste fra første fløjt, at de også denne sæson agter at sætte sig på Superligaens trone. Og allerede efter tre minutter gav Lukas Lerager en smagsprøve på, hvorfor holdet igen regnes blandt guldfavoritterne. Midtbanegeneralen hamrede resolut bolden højt i nettet fra kanten af feltet efter et tøvende Vejle-forsvar aldrig fik ekspederet bolden væk.

Dermed var vejlensiske forhåbninger om en sensation i nationalarenaen hurtigt sat på pause. Ellers kunne det hele have fået en anden retning allerede efter kampens første halve minut. Her fik gæsternes Mikkel Duelund nærmest foræret en gylden mulighed efter en sjælden fejl i det ellers stabile FCK-forsvar. Men Duelund – med et tomt mål foran sig – sparkede bolden højt over fra en ellers gunstig position.

En misbrugt chance, der kun understregede kampens tidlige momentumskifte. For mens Vejle slikkede sine sår, øgede hjemmeholdet presset. En VAR-annulleret straffesparkskendelse og flere københavnske afslutninger senere tog Jordan Larsson sagen i egen hånd. Efter 26 minutter gled svenskeren nærmest ubesværet gennem Vejles forsvarslinjer og curlede elegant bolden op i det fjerne hjørne. Et mål med finesse, kvalitet og ubestridelig klasse.

For de mere end 500 medrejsende vejlensere, placeret som en lille rød ø i Parkens ellers hvide hav af fans, var de to hurtige scoringer en mavepuster. Ikke desto mindre forsøgte gæsterne at svare igen. Vejle-spillerne viste fine takter og adskillige kombinationer, hvor især Duelund og Christian Gammelgaard til tider udfordrede københavnernes forsvar med kvikt og ambitiøst angrebsspil. Men afslutningerne manglede, præcisionen svigtede, og drømmene løb hurtigt ud i sandet.

Efter pausen dalede intensiteten betragteligt. Københavnerne slog autopiloten til, kontrollerede kampen og overlod initiativet til et Vejle-mandskab, som forgæves jagtede vejen tilbage i opgøret. Hjemmeholdets dominans blev dog sjældent omsat til egentlige chancer. En mulighed tilfaldt Youssoufa Moukoko, der missede marginalt, og Magnus Mattsson blev nægtet af en solid Vejle-keeper i Igor Vekić, men ellers var anden halvleg præget af rolig kontrol fra mestrenes side.

Vejle-træner Ivan Prelec forsøgte at ruske op i sine tropper med offensive udskiftninger. Abdoulaye Camara, Masaki Murata og senere Lasse Flø, der vendte tilbage efter en længere skadepause, kom alle på banen. Flø skubbede Thomas Gundelund op på midtbanen i et forsøg på at skabe momentum. Stefan Velkov fik da også sendt et farligt hovedstød ind i slutfasen, men uden at kunne forstyrre hjemmeholdets komfortable føring.

Vejlenserne måtte dermed rejse hjem uden gevinst fra hovedstaden. Træner Prelec’ mandskab står dog ikke tilbage med tomme hænder. Første halvlegs til tider fine kombinationsspil og høje pres kan give tro på, at der er flere point at hente, når oprykkerne fra OB fredag gæster Nørreskoven.

For FC København var det blot endnu en aften på kontoret – kynisk, effektivt og med blik på endnu et trofæ til samlingen. Sejren sender dem videre med fuldt pointudbytte efter de to første runder. Vejle må fortsat se langt efter en sejr i Parken – det er nu 25 år siden sidste triumf i nationalarenaen.

Kampfakta:
3F Superliga, Grundspil, 2. runde
Parken, lørdag den 26. juli 2025 kl. 18.00

F.C. København – Vejle Boldklub 2-0 (2-0)
Tilskuere: 22.403
Dommer: Jakob Kehlet

Mål:
1-0 Lukas Lerager (3. minut)
2-0 Jordan Larsson (26. minut)

Advarsler:
Andrew Hjulsager, Vejle (30. minut)
Mikkel Duelund, Vejle (63. minut)
Lasse Nielsen, Vejle (90. minut)
Jacob Neestrup, træner, FCK (gult kort)

Startopstillinger:
F.C. København (4-2-3-1):
Dominik Kotarski – Rodrigo Huescas (80. Yoram Zague), Gabriel Pereira, Pantelis Hatzidiakos, Marcos López (68. Birger Meling) – Lukas Lerager, Thomas Delaney (62. William Clem) – Jordan Larsson, Pelle Mattsson, Elias Achouri (68. Mohamed Elyounoussi) – Youssoufa Moukoko (80. Andreas Cornelius)
Træner: Jacob Neestrup

Vejle Boldklub (4-3-3):
Igor Vekić – Thomas Gundelund (anfører), Stefan Velkov, Lasse Nielsen, Christian Sørensen – Andrew Hjulsager (79. Lasse Flø), Mike Vestergård, Tobias Lauritsen (67. Masaki Murata) – Christian Gammelgaard (88. Marius Elvius), Bismark Edjeodji (67. Abdoulaye Camara), Mikkel Duelund
Træner: Ivan Prelec

Bænken, Vejle Boldklub:
Tobias Haahr Jakobsen (målmand), Damian van Bruggen, Abdoulaye Camara, Anders Sønderskov, Lasse Flø, Luka Hujber, Sander Ravn, Marius Elvius, Masaki Murata

Skullebjerg Allé: En moderne klassiker med udsigt, ophøjet ro og arkitektonisk nerve

Af
Andreas Andreassen
-
0

BOLIG. Når man taler om hjem med sjæl, handler det sjældent om kvadratmeter og materialevalg alene. Det handler om noget dybere. Om hvordan et hus møder sin grund, hvordan lys bevæger sig gennem rummene, og hvordan hverdagen kan leves – ikke bare fungere – men leves med en særlig rytme. Hjem med Sjæl er serien, hvor vi besøger boliger, der har netop dét. Ikke nødvendigvis fordi de råber op, men fordi de hviler i sig selv. Og få steder hviler så fint i sig selv som villaen på Skullebjerg Allé 23 i Trelde ved Fredericia.

Her er ikke tale om en hvilken som helst villa, men en arkitekttegnet perle skabt af Ove Larsen i 2002. En bolig, der både i sin planløsning og sit nærmest ydmyge ydre bærer på noget særligt. Ikke iøjnefaldende pral, men et samspil mellem natur, funktion og materialer, der vidner om sjælden bevidsthed – både hos dem, der tegnede den, og dem, der har levet i den.

Et hus med udsigt og indsigter

Skullebjerg Allé 23 ligger for enden af en lukket vej. Allerede her fornemmer man roen. Og så, med ét, åbner landskabet sig: en 180 graders panoramaudsigt over Vejle Fjord. Du ser den ikke bare fra terrassen. Du ser den fra køkkenet, fra soveværelset, fra det disponible rum ved carporten – ja, selv fra entreen, hvor et markant vindue diskret løfter sløret for fjordens blå nuancer.

Uanset årstid og vejr bliver udsigten en del af livet her. Det er ikke et tableau, der bare hænger i baggrunden. Det er en konstant samtale mellem hus og landskab, hvor dagslyset spiller en hovedrolle. Gulv-til-loft-vinduer trækker naturen ind, og hele boligen føles, som om den er bygget til at følge solens rytme – fra morgenens blide glød til solnedgangens gyldne skær.

Et hjem i balance

Villaens 239 kvadratmeter er fordelt med en bemærkelsesværdig følelse af både rummelighed og nærhed. Planløsningen er gennemtænkt og giver plads til både fællesskab og privatliv. I midten af huset ligger køkkenalrummet – en stemningsfuld kerne, hvor et elegant Multiform-køkken med indmurede ovne, et praktisk viktualierum og udgange til solgård og terrasse forbinder boligen med dens omgivelser.

Fra alrummet åbner dørene sig til det nedsænkede opholdsområde. Et greb, der ikke blot giver rumlig variation, men som skaber den helt særlige fornemmelse af at være i en hule med højt til loftet og panoramaudsigt. Her folder hjemmet sig ud som et tilflugtssted. Et sted, hvor man sænker skuldrene.

Samtidig er boligen oplagt til familieliv. Børneafdelingen er elegant adskilt med egen lille stue, tre værelser – alle med hems – og eget badeværelse. Her kan børn være børn, og teenagere have deres frirum. Det er sjældent, man ser en børneafdeling, der både er gennemtænkt og æstetisk balanceret.

I modsatte ende af huset venter det rummelige master bedroom med eget badeværelse og et walk-through closet, der gør morgenrutinen til en nydelse. Alt sammen i direkte forbindelse med terrassen og udsigten.

Detaljerne, der bærer det hele

Men det er i detaljerne, at boligens ægte kvalitet afslører sig. De massive egetræsgulve giver tyngde og varme. Lofterne til kip i flere rum skaber luft og arkitektonisk elegance. Der er tænkt i sanselighed og holdbarhed. Det arkitekttegnede haveanlæg er en oplevelse i sig selv: opvokset, diskret, naturligt – men med en stramhed, der holder det hele samlet. Højbede, udsigtspunkter, skygge og sol i balance.

Heller ikke den praktiske del er glemt. Den 54 m² store carport giver adgang til et disponibelt rum med fjordkig og varmeinstallation – perfekt som kontor, atelier, fitnessrum eller hobbyværksted. Her er ekstra muligheder uden at gå på kompromis med æstetikken.

Et hjem med sjæl – og med adresse i Trelde

Det hele ligger i Trelde – et sted, hvor naturen er tæt på, men hvor man stadig er forbundet med byen. Cykelstier med belysning fører til skole, daginstitution og indkøb. Og Fredericias hyggelige bymidte med dens historiske charme og byliv er kun få minutter væk.

Der er en stille stolthed over denne bolig. Den fremstår med nutidige farver, lys og materialevalg, som står skarpt, men ikke skingert. Den kræsne køber vil måske vælge at skifte et par døre og farvebehandle enkelte elementer – men helheden er moderne, varm og bevidst.

Villaen på Skullebjerg Allé 23 er et bevis på, at god arkitektur ikke forældes. Den rigtige bolig kan sagtens føles aktuel 22 år efter opførelsen – hvis den er skabt med ærlighed, viden og blik for livet, der skal leves i den.

Læs mere ved mægler her

Læs også

Samsøvej – hvor livet leves med Lillebælt som nabo

Populært slik tilbagekaldes: Fare for kvælning hos små børn

Af
Andreas Andreassen
-
0

FORBRUGER. Jelly Strip XL, det populære, farverige slik, der sælges i specialbutikker landet over, kaldes nu tilbage. Årsagen er alvorlig nok til at vække bekymring hos danske børnefamilier.

Slikket, som ofte tiltrækker børn med sin fristende, geléagtige konsistens og klare farver, indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415. Disse stoffer kan få slikket til at svulme op i svælget, hvilket i værste fald kan udgøre en alvorlig kvælningsfare for især små børn.

Fødevarestyrelsen advarer derfor forbrugere mod at lade børn spise produktet og anbefaler alle, der allerede har købt slikket, enten at kassere det med det samme eller returnere det til butikken, hvor det er købt.

Tilbagekaldelsen gælder alle pakker Jelly Strip XL assorted med en nettovægt på 300 gram. Samtlige bedst-før datoer er omfattet af tilbagekaldelsen, så der er tale om en generel advarsel.

Ifølge Fødevarestyrelsen er produktet blevet solgt bredt ud i specialbutikker over hele Danmark, og det er disse butikker, der i samarbejde med myndighederne nu tilbagekalder produktet.

Forbrugerne opfordres til at tage advarslen alvorligt og fjerne slikket fra hjemmet, så risikoen for ulykker elimineres. Har man spørgsmål eller bekymringer, opfordres man til at tage kontakt til butikken, hvor produktet blev købt.

Sådan redder du dine ferieramte planter – blomsterhandlerens bedste råd

Af
Andreas Andreassen
-
0

FERIETID. Juli er feriens store højsæson, og mens de fleste glæder sig over sol, strand og afslapning, er der nogen derhjemme, der lider i stilhed. Det er planterne, der trofast står i vindueskarmen eller på terrassen og venter på ejernes hjemkomst. Og selv om naboen måske lovede at vande, ja så er der ofte noget, der går galt i kommunikationen mellem plante og vikarierende vandmester.

Men ro på. Der er hjælp at hente hos Lone Eriksen fra Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø. Hun har viet en stor del af sit liv til at holde blomster og planter i live – også dem, som tilsyneladende har opgivet kampen.

Når man træder ind hos Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø, mødes man af en liflig duftsymfoni af roser, hortensia og friskt afskårne liljer. Butikken er en grøn oase midt i det ellers så travle byliv, hvor blomsternes sarthed og livskraft står i skarp kontrast til den noget mere kummerlige tilstand, mange af butikkens kunder møder derhjemme, når ferien er slut.

Lone Eriksen, butikkens indehaver, er en erfaren kender af netop disse skuffende hjemkomster, hvor forventningen om at se sin grønne plantesamling i blomstrende velstand brat punkteres af synet af slatne blade og gulnede stængler. Og netop dér er det, at Lone Eriksen træder ind i rollen som noget nær lokalområdets plantehvisker. Med et veltrænet øje og en dyb forståelse for planternes skjulte liv formår hun at stille en hurtig diagnose – og give en præcis anvisning på, hvad der skal gøres for at rette op på den grønne katastrofe, man måtte være kommet hjem til.

Lone Eriksen, indehaver af Gardenia Blomster i Erritsø. Foto: AVISEN

»Der kan være forskellige årsager til, hvorfor planterne ser så triste ud, når man kommer hjem fra ferie. Det kan være, du har haft naboen til at vande, og planterne så er blevet overvandet. Hvis det er tilfældet, skal man skynde sig at tage planten op, sætte den på noget krøllet avispapir eller nogle viskestykker, så vandet bliver suget fra. Derefter skal man sætte planten så lyst som muligt, men uden at den står direkte i brændende sol,« forklarer Lone Eriksen.

Hun siger videre, at der også kan være det modsatte problem – nemlig at planterne ikke har fået tilstrækkeligt med vand, fordi en glemsom nabo, trods gode intentioner, simpelthen har overset et hjørne eller en enkelt plante. Eller fordi man selv har undervurderet, hvor tørstige ens stueplanter faktisk kan blive, når temperaturen stiger, og hjemmet er ubeboet.

Men uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde for enhver med bare et snert af grøn samvittighed, så er det ifølge Lone Eriksen faktisk nemmere at redde en tørstig plante end én, der har stået og druknet i velmenende nabohjælp.

»Det kan lyde lidt modsat, men overvanding er faktisk det værste, der kan ske for en plante. Mange tror, at planterne bare skal have rigeligt med vand, men det er ikke sandt. Det er lettere at få en tør plante på ret kurs end en, der har stået og sopper i vand i lang tid,« understreger hun.

Hvis problemet derimod er, at planten står helt knastør, har hun også en løsning klar. Og den kræver hverken magiske fingre eller hemmelige remedier – blot en spand vand og lidt tålmodighed. For netop tålmodighed er en dyd, når det gælder genoplivning af planter, som naturen eller naboens distraktion har efterladt i en ørkenlignende tilstand.

Lone Eriksen anbefaler, at man fylder spanden med kuldslået vand – helst tempereret regnvand, men vand fra hanen, som har fået lov at stå og tage stuetemperatur, kan også gå an – og derefter giver planten en dyb, forfriskende dukkert. Metoden er enkel, men den kræver føling med plantens behov og en vis nænsomhed:

»Hvis planten er tørret helt ud, skal man tage spanden med det kuldslåede vand og dyppe planten helt ned i. Man holder den dernede, indtil det begynder at boble. Er det en tykbladet plante som en sukulent, så skal man mærke, at den suger vand, men den må ikke drukne. En tyndbladet plante kan godt tåle en lidt grundigere dukkert,« siger Lone Eriksen med en ro, der vidner om, at hun har set de fleste slags plantekriser før.

Efter vandkuren anbefaler hun, at man giver planten ro og tid. Et til to døgn skal man vente, og iagttage, om ikke de slatne blade rejser sig og genfinder lidt af deres tidligere livsglæde. Der vil dog uundgåeligt være blade, der ikke kommer sig efter tørken – disse blade, som har taget den gule farve på sig som et uigenkaldeligt tegn på, at deres tid er forbi, må klippes af med en rolig hånd, for her er der intet at gøre:

»Gule blade bliver aldrig grønne igen, så her er saksen den eneste løsning,« siger Lone Eriksen med samme rolige sikkerhed, som en kirurg griber skalpellen.

Sommeren – særligt den sidste del af juli og starten af august – er højtid for kunder, der valfarter til Gardenia Blomster i Erritsø med alverdens planteproblemer. Ansigterne, som passerer butikkens tærskel, spænder fra det bekymrede til det nærmest sorgfyldte. De er netop vendt hjem til planter, der enten er blevet overøset med misforstået kærlighed i form af alt for rigelige vandmængder, eller som omvendt lider under en ubarmhjertig tørst, der aldrig blev stillet:

»Det er en klassisk sommersituation. Enten er planterne overvandet eller fuldstændig tørret ud. Og vi hjælper jo gerne med råd og vejledning, men vi tager dem ikke ind i butikken for at redde dem, for der kan nemt være lus eller sygdomme, som kan sprede sig,« siger hun.

Netop derfor anbefaler Lone Eriksen altid, at kunderne tager et godt kig på deres planter, inden de tropper op hos blomsterhandleren. For lige så vel som planter har behov for vand og lys, har de også behov for en kærlig, kritisk vurdering af deres helbredstilstand. Og skulle der vise sig at være mistanke om ubudne gæster i form af lus, meldug eller andre sygdomme, opfordrer Lone Eriksen folk til at ringe først og få vejledning over telefonen, fremfor at risikere at brede smitten ud til butikkens sunde og raske planter.

Udenfor kan vejret også have sin pris. Juli måned har budt på dramatiske nedbørsmængder, og det har sat sine tydelige spor på altankasser, krukker og bede. De heftige sommerbyger, der indimellem har fået danske sommerdage til at minde mere om tropiske regnskyl end lune skandinaviske eftermiddage, har efterladt en del planter med både våde fødder og knækkede stængler. Her er fremgangsmåden ikke meget anderledes end indenfor, selv om det måske virker mere dramatisk, når regnen først hamrer mod blomster og blade, som om skyerne har besluttet sig for at teste planternes udholdenhed.

»Man skal sørge for hurtigt at få hældt alt det overskydende vand væk. Har planterne stået længe og soppet, kan man plante dem om med tørt jord og eventuelt lægge noget leka i bunden, så drænet bliver bedre. Og hvis planterne er blevet slået i stykker af regnen, kan man forsøge at tage skud af dem, hvis ikke de allerede er tørret helt ind. Men grundlæggende er det faktisk lige så nemt eller svært at redde en udendørsplante som en indendørs,« forklarer Lone Eriksen med en indlevelse, der ikke er til at tage fejl af.

Hendes stemme og erfaring afslører tydeligt, at hun har set det meste i sin blomsterkarriere – fra planter, der er blevet overset på skyggesiden af terrassen, til dem, der har taget så meget vand ind, at man skulle tro, de var blevet placeret midt i Lillebælts dybeste punkt.

Derfor er det også med en oprigtig interesse og en tydelig passion, at Lone Eriksen afslutningsvis råder sine kunder til at tage kontakt, hvis tvivlen opstår. Enten ved at ringe eller sende et billede af planten, som kan give et klart udgangspunkt for hendes ekspertrådgivning. Og har man mod på det, er man naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Gardenia Blomster på Gl. Landevej, hvor hun og hendes kolleger står klar til at hjælpe med gode råd og praktisk vejledning, inden planten og dermed også glæden er helt tabt.

For Lone Eriksen handler det i sidste ende om langt mere end blot at redde en plante fra døden. Det handler i høj grad om at bevare den særlige ro og dybe tilfredshed, der følger med at se sine planter trives og blomstre. Det er den stille glæde over at genskabe forbindelsen til naturens enkle magi, der så nemt kan forsvinde i feriens fravær. Det handler, kort sagt, om livsglæde – både for mennesker og planter.

Lad børnene lære kunsten at flyde – og få en tryg sommer i vandet

Af
Andreas Andreassen
-
0

SOMMER. Den 25. juli er det World Drowning Prevention Day, eller Drukneforebyggelsesdag, som det lidt mere prosaisk hedder på dansk. Over hele kloden sættes der fokus på at undgå drukneulykker, og herhjemme er det TrygFondens kystlivreddere, der løfter fanen højt og minder os om betydningen af at lære vores børn at begå sig trygt i vand.

Hvert eneste år rammes danske familier af tragiske drukneulykker ved landets kyster. Ulykker, der ofte kunne have været undgået, hvis den grundlæggende fortrolighed med vand havde været større. Derfor opfordrer TrygFondens kystlivreddere nu forældre til at gribe dagen som en anledning til at lege med deres børn i vandet, uanset om det er ved stranden eller i svømmehallen. For det handler først og fremmest om at skabe en tryg og sikker relation til vandet fra børnene er helt små.

»Der er mange, som bader ved de danske strande om sommeren eller rejser sydpå til varme himmelstrøg og swimmingpools. Derfor er det essentielt, at både børn og voksne føler sig trygge og kan håndtere udfordringer i vandet,« siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning.

Torben Rehder forklarer videre, hvordan man gennem enkle, men effektive øvelser kan træne vigtige færdigheder i vandet. En af de mest basale – og potentielt livsvigtige – færdigheder er evnen til at flyde på ryggen. At kunne flyde giver nemlig muligheden for at bevare roen og spare på kræfterne, hvis man kommer ud på dybere vand, end man havde planlagt.

»At kunne flyde på ryggen er faktisk noget, selv de helt små kan lære. Det kan gøres til en leg, hvor børnene for eksempel konkurrerer med mor og far om, hvem der kan holde sig flydende længst tid. Det er ikke snyd at bruge armene, hvis man synes, det er svært at holde balancen helt stille,« siger Torben Rehder med et smil, der understreger, at sikkerhed i vandet både kan være lærerigt og sjovt.

Men det er ikke kun kunsten at flyde, der er god at mestre. Evnen til at træde vande er lige så væsentlig, forklarer livredderen:

»At træde vande betyder, at du sidder oprejst i vandet, sparker skiftevis med benene og laver store cirkler med armene foran dig. Det kan gøre forskellen på at bevare roen og bruge for mange kræfter, hvis man pludselig befinder sig ude på dybt vand.«

Disse øvelser kan man både praktisere ved stranden, når solen skinner, og i svømmehallen, hvis vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. Og skulle man mangle inspiration til at komme i gang, står livredderne klar til at hjælpe. Ved TrygFondens livreddertårne på strandene er det muligt at få udleveret et aktivitetshæfte fyldt med sjove og lærerige vandlege, tilpasset forskellige aldersgrupper.

»Vi har også opstillet miniudgaver af vores livreddertårne i flere end 70 svømmehaller rundt om i landet. Her finder man livredderudstyr, der frit kan bruges, samt masser af inspiration til leg og livredningsøvelser,« fortæller Torben Rehder.

Og skulle man være langt fra både strand og svømmehal, findes der stadig råd. TrygFondens hjemmeside Respektforvand.dk rummer både kort over badesteder med livreddertårne og masser af øvelser, man kan lave med sine børn for at styrke deres vandsikkerhed.

For som Torben Rehder påpeger, handler livredning og vandsikkerhed først og fremmest om at gøre det trygt og sjovt at færdes i vandet – så sommeren ved stranden forbliver en glædelig oplevelse for hele familien, fri for tragiske ulykker.

1...333435...421Side 34 af 421
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER