7.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

ADP tager styringen i historisk partnerskab

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Der blæser nye vinde ind over Hanstholm Havn. Netop som solen nåede sit højeste punkt på himlen denne første augustdag, lød lyden af applaus fra erhvervsfolk, politikere og lokale samarbejdspartnere, der var samlet til officiel markering af det nye ejerskab. En blå silkesnor blev klippet over af borgmester i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen, og CEO i ADP, Rune D. Rasmussen, og dermed var fremtiden for den nordvestjyske erhvervshavn for alvor sat i gang.

Partnerskabet mellem ADP og Thisted Kommune er historisk og skal vende bøtten for havnen, der trods sin strategiske beliggenhed ved Nordsøen længe har kæmpet med at indfri sit fulde potentiale. Med det nye ejerskab fordeles ejerandelen således, at ADP overtager aktiemajoriteten med 51 procent, mens Thisted Kommune sidder med de resterende 49 procent.

Rune D. Rasmussen, der står i spidsen for ADP, kalder dagen en milepæl og et vigtigt skridt mod en ny æra for havnen, som med det nye partnerskab også skifter selskabsform til aktieselskab.

»Den 1. august 2025 bliver en skelsættende dato i dansk havnedrift. For ADP er det et vigtigt strategisk skridt, der styrker vores position på markedet og kan få betydning langt ud over Hanstholm. Samtidig er det en erkendelse af, at vi nu for alvor begynder det hårde og vigtige arbejde med at få Hanstholm Havn til at blomstre økonomisk og strategisk. Der skal sikres stabilitet og skabes en sund og bæredygtig økonomi,« siger Rune D. Rasmussen.

Fra Thisted Kommunes side glæder borgmester Niels Jørgen Pedersen sig særligt over, at det lokale ejerskab fortsætter – nu med nye muligheder for en mere dynamisk og kommerciel drift. Han peger på, at netop det tidligere kommunale ejerskab har haft sine klare begrænsninger, når det handler om at tænke stort og kommercielt.

»Hanstholm Havn har altid haft en helt særlig plads i vores lokalhistorie, og den er på mange måder kommunens hjerte og livsnerve. Det skal havnen fortsat være, men vi er klar over, at vi har manglet det kommercielle drive, der skal til for virkelig at udløse havnens potentiale. Derfor har vi nu indgået partnerskab med ADP, som har stor erfaring med at drive og udvikle havne. Det er et partnerskab, jeg forventer mig utroligt meget af, og jeg er sikker på, at vi nu ser begyndelsen på et spændende nyt kapitel for Hanstholm og hele Nordvestjylland,« siger Niels Jørgen Pedersen.

I det sydjyske område er interessen for det nye partnerskab særligt stor, da Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Nyborg Kommune netop ejer ADP i fællesskab med Fredericia som hovedaktionær. Dermed bliver partnerskabet også en strategisk investering, som kan styrke værdien af selskabet og indirekte gavne ADP’s sydjyske ejere og bagland.

Rune D. Rasmussen fremhæver samtidig, at det lokale erhvervsliv i Hanstholm og omegn er afgørende, hvis projektet skal lykkes. Dialogen med både eksisterende og potentielle kunder er allerede i fuld gang, og det er ifølge ADP-direktøren her, nøglen til fremtidens succes skal findes.

»Vi ser et enormt uforløst potentiale i Hanstholm Havn, både inden for fiskeri, gods, offshore-aktiviteter og især grøn omstilling. Vi ved fra vores øvrige aktiviteter i Fredericia og Middelfart, hvad der skal til for at skabe vækst og økonomisk robusthed. Men intet kan lykkes uden lokal opbakning og stærke partnerskaber. Vi har allerede haft gode og konstruktive møder med en række virksomheder, og det er denne tætte dialog, der skal sikre, at Hanstholm igen kan blive det kraftcenter, den fortjener at være,« siger Rune D. Rasmussen.

Og potentialet er bestemt til stede. Hanstholm Havn er allerede blandt landets førende fiskerihavne med mere end 2.300 arbejdspladser tilknyttet direkte og indirekte. Samtidig gør dens geografiske placering, moderne faciliteter og attraktive baglandsarealer den oplagt som regionalt centrum for erhvervsudvikling.

Med det nye ejerskab og en stærk kommerciel aktør som ADP ved roret har havnen taget første skridt ind i en ny fremtid, der ikke bare kan løfte Hanstholm Havn, men måske hele Nordvestjylland. Det hårde arbejde begynder først nu, men som dagens snoreklip antydede, er både de lokale og de nye ejere klar til at gribe opgaven og føre Hanstholm Havn til nye højder.

»Tog til Europa med børn – eventyr eller ren stress?«

Af
Andreas Andreassen
-
0

TOGREJSE. Mandag morgen, sidst i juli. Familien på fire er stået op før byen, der stadig sover sommerlænge. Forventningsfulde og en smule spændte. De har valgt toget til Berlin. Et eksperiment i togtrafik gennem Europa. To voksne, to børn på tre og otte år, en klapvogn, et par kufferter og tre tasker, heraf to små på børnenes rygge. Eventyret venter. Men eventyret har sine betingelser.

De træder ind på Fredericia Banegård lidt før klokken otte. På skærmene er det allerede tydeligt, at eventyret ikke bliver helt enkelt. Toget er forsinket. Det er klart – for nogle timer før kunne man læse, at der var problemer mellem Fredericia og Aarhus – og toget ankommer netop fra Aarhus mod Kolding. Ni minutters planlagt skiftetid, ifølge tog-appen, i Kolding er væk. Det giver uro blandt de ventende på perronen, men togpersonalet er rolige og klare i meldingen senere i toget, der triller ind på Kolding Station med for stor en forsinkelse: »Bliv bare siddende, der bliver arrangeret en løsning i Lunderskov.«

Løsningen viser sig at være et ekstraordinært stop, hvor man skal orientere sig hurtigt og sætte i fart. Turen ændres fra afslappet rejse til et kort øjeblik med høj puls. Familien og de øvrige rejsende skal hurtigt op ad trapperne til den modsatte perron. En medrejsende hjælper spontant med at løfte klapvognen. Tasker, kufferter og børn kommer med op. Fløjten lyder fra togpersonalet og alle råbes ind i togene. Dørene lukker næsten bag dem. En pendler siger stilfærdigt, at sådan er det tit.

Resten af turen mod syd gennem Tyskland foregår i mere rolige rammer. Man kan igen finde roen. Den milde monotoni, der kommer, når landskabet flyder sammen uden for vinduet, og verden bliver én lang linje gennem familie spiller kort, ser film, læser magasiner, nyheder og spiser snacks. Lyden af skinnerne synger med imens landskabet udenfor passerer stille forbi – marker, landsbyer, men også grimme solcelleparker, der skal give den ønskede grønne energi, men samtidig ødelægger det grønne udsyn. Præcis som man ser det langs Autobahn.

I Hamburg er det slut med roen. Familien og de øvrige medrejsende mod Berlin skal igen hurtigt skifte tog, denne gang fra Hamburg-Altona med S2-linjen mod Hamburg Hauptbahnhof. Flere undrer sig over, hvorfor toget tog ikke kan skifte direkte på hovedbanegården i Hamborg, men det kan det ikke, og det gør det ikke. Man skal igennem et skifte igen. Det er ikke en lang tur, men igen skal der løbes med tasker, børn og klapvogn, og når det sker tit, at elevatorer bare står med en rød knap, fordi de er i stykker, så bliver det mere bøvlet.

Togtrafik i Europa er effektiv, men det kræver også, at man selv er det. Man skal være på – hurtig og parat. Familien når toget, men roen kommer først tilbage, da de sidder i toget videre mod Berlin.

Der er i øvrigt grundig paskontrol både ned og hjem. Europa er forandret, grænserne er tydeligere, end de har været længe. Men personalet er venligt og effektivt, og det er politiet også, men husk passet!

Hjemturen fra Berlin byder igen på forsinkelser og kaos. Både elevatorer og rulletrapper på den enorme hovedbanegård er ude af drift, og der synes ikke at være fokus på at få dem fikset. I stedet må man gå 3 x 48 trin over tre etager med børn og oppakning for at nå helt ned til den nederste perron, hvor toget afgår længst væk. Derudover møder man også et syn af sørgelig socialrealisme med mange hjemløse, der forvirrede og ekstremt berusede har indtaget banegården og området omkring den. Det har ændret sig markant, siden familien sidst var i Berlin.

Toget mod Hamburg snegler sig af sted til trods for, at det afgår til tiden fra Berlin.

I Hamborg opstår der igen kaos, fordi toget kommer godt 12 minutter senere ind end planlagt. Igen skal der løbes og det foregår mellem mange mennesker, og ingen ved, hvor de skal løbe hen; unge danskere råber til familien for at høre om turen går mod Danmark, alle følger hinanden og til sidst nås forbindelsen kun lige akkurat. Denne gang er det et dansk IC3-tog, der skal bringe alle videre på rejsen mod Danmark. Toget er møgbeskidt, overfyldt og absolut ikke rart at sætte sig ind i. Derudover er der ingen informationer til de udenlandske rejsende om, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Forsinkelserne fortsætter på resten af turen.

Sent på aftenen nærmer toget sig Danmark, men nu er forsinkelsen så omfattende, at den sidste forbindelse mod Fredericia er tvivlsom. I tog-appen står der pludselig: Connection is no langer available. Please find an alterntive. Personalet meddeler, kort før Kolding, at der vil vente et regionaltog mod Fredericia. Men beskeden kommer så sent, og familien vil ikke tage chancen med små, trætte børn. De ender derfor med at blive hentet i bil fra Kolding til Fredericia.

Toget fungerer. Personalet gør alt for at løse udfordringerne. Medrejsende er hjælpsomme, smilende og rare. Det trækker klart op på rejsen.

Men den samlede pris på godt 4.000 kroner tur/retur for to voksne og to børn – heraf det ene barn på tre, som er gratis – er i overkanten, hvis man sammenligner med alternativet i egen elbil. Her ville turen koste omkring 700 kroner i strøm plus parkering. Man kan dog bestille togbilletter i meget god tid – som i måneder før, og få det billigere, men hvis toget skal have en chance i fremtiden for to voksne og to børn, så skal priserne langt længere ned. Det kan simpelthen bedre betale sig at sætte sig i bilen, og fortællingen om rejseformen som værende rolig og idyllisk matcher ikke virkeligheden.

Så kan man rejse gennem Europa med tog med børn på tre og otte år? Selvfølgelig kan man det. Alt løser sig undervejs. Men turen er ikke bare afslapning. Den kræver årvågenhed, fart i benene og evnen til at acceptere forsinkelser og ændringer. Den er både en oplevelse og en udfordring.

Måske er konklusionen egentlig meget enkel: Det er muligt – og endda fint – at tage toget gennem Europa med små børn. Men det er en rejseform, man skal vælge med åbne øjne og gode løbesko. Og så skal man glæde sig over, at medrejsende og personale er flinke mennesker, der hjælper, når det virkelig gælder.

Risiko for skybrud og kraftige byger fredag

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Vejret viser stadig tænder. Et svagt lavtryk ligger nærmest stille over Danmark og holder fast i fugtig og ustabil luft, der især fredag kan udløse kraftige lokale byger med risiko for skybrud, hagl og torden.

DMI har derfor udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud, som gælder store dele af landet frem til fredag aften. Bygerne er meget lokale, og der vil derfor være store forskelle på, hvor meget regn der falder – selv inden for korte afstande.

Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter regn på under en halv time, og fredag er der risiko for mellem 15 og helt op til 30 millimeter i enkelte byger.

Dagen begynder forholdsvis roligt med tågebanker og kun få lokale byger. Men som dagen skrider frem, vil bygerne tage til i styrke og omfang. På grund af den svage vind bevæger bygerne sig langsomt, og det betyder, at nogle områder kan blive særligt hårdt ramt af de kraftige regnskyl, hagl og torden.

Bygerne forventes at stilne af i løbet af fredag aften, og natten til lørdag vil der først være klart vejr flere steder, inden tågen igen lægger sig over landet, især i det centrale Jylland.

Sådan bliver weekenden

Lørdag vil den østlige del af landet opleve enkelte kraftige byger med risiko for torden, men også perioder med sol. Jylland får derimod mest skyet og overvejende tørt vejr, dog kan Østjylland få byger sidst på dagen. Temperaturerne forventes at nå mellem 18 og 23 grader, med svag til jævn vind fra vest og sydvest.

Søndag byder derimod på skyet vejr med udbredt regn eller byger i hele landet, samtidig med at vinden tiltager fra sydvest. Temperaturen vil derfor falde til mellem 16 og 20 grader.

Blæsende start på næste uge – bedre vejr i sigte

Ugen starter roligt mandag med lidt sol og enkelte byger, men allerede tirsdag vil et kraftigt lavtryk passere Danmark fra vest. Det betyder, at tirsdag bliver præget af regn og kraftig blæst – op til hård kuling fra vest med kraftige vindstød. Lokalt i vest og nord kan vindstødene måske nå stormstyrke.

Der er dog også håb i horisonten. Fra torsdag ventes en højtryksryg at nærme sig Danmark fra vest, og det betyder mere stabilt vejr med tørvejr, aftagende vind og gode solchancer i sidste halvdel af næste uge.

Fredericias Skyggebørn – et mareridt fra virkeligheden.

Af
Mette Marie de Place
-
0

Kender du den afskyelige følelse, der sidder knugende i mellemgulvet – angsten – frygten – som bare ikke vil slippe sit tag?

I skrivende stund sidder den afskyelige følelse stadig i mig, efter nattens uhyggelige mareridt. Et mareridt, hvor jeg løber grædende og fortvivlet rundt, blandt hvidklædte mennesker jeg aldrig har set før, for at finde min familie. Og uanset, hvem jeg spørger om hjælp med at finde dem, er svaret ”Det skal nok gå – vi ved, det er dét bedste for dig, uden din familie.”

Angsten stiger, uvisheden banker med tunge hjerteslag! Et mareridt i bedste stil med fortællingen om den unge Edwin i Kenneth Bøgh Andersens roman De Hvide Mænd. For han ved, hvis det hele ikke er helt perfekt, så er konsekvensen at De Hvide Mænd kommer … og tar’ én…

Skønt min familie sidder ude i haven nu, i virkeligheden, og det hele blot var et mareridt for mig – SÅ ER MARERIDTET VIRKELIGHED, FOR MANGE BØRN OG UNGE, OG DERES FAMILIE I FREDERICIA KOMMUNE.

Fredericia Kommune har drønende travlt i familieafdelingen – med at tvangsanbringe børn og unge på stribe. Det siger lige ”HAPS – HAPS – HAPS –” og WUPTI, så er problemet løst med en tvangsanbringelse. Efterfølgende klapper de hinanden på skuldrene i anerkendelse af, at netop familieafdelingen gør noget godt for børn og unge i Fredericia. Og derpå vasker de yderligere deres hænder i bagvaskelse af forældrene til de tvangsanbragte børn og unge. Dette i form af uigennemsigtig sagsbehandling, subjektive bias, manipulation, lemfældig tilgang til retssikkerheden og ved at skjule, ændre og forvrænge faktuelle oplysninger.

Kan det nu også være sandt? Svaret er JA!

Faktuelt er Fredericia Kommunes familieafdeling ”en synkende skude” med ”systematisk svigt og manglende ansvar”, som Poul Rand udtrykker i sit indlæg den 27. juli i år. Han skriver ligeledes; ”(…) Familieafdelingen i Fredericia har brug for en grundig oprydning. (…) tage både politisk og fagligt ansvar kan man skabe en ny start, hvor børnene og familierne igen er i centrum. Borgere og skatteydere i Fredericia har krav på et system, der fungerer (…)”. Det kan jeg kun være enig i!

Jeg forstår så sandeligt godt, Fredericia Kommunes familieafdeling er på totalt overarbejde, som Helene Lykke nævner i sit læserbrev 18. juli i år ”Når medarbejdere i Fredericia Kommunes familieafdeling græder på jobbet, over 10% er sygemeldte og én må til hjertelæge – ja, så er der ikke bare tale om et dårligt arbejdsmiljø, men derimod om et system i forfald. (…) Et nyligt strakspåbud fra Arbejdstilsynet slår fast, at arbejdsmængden og tidspresset i familieafdelingen er direkte sundhedsskadeligt… (…) Og hvordan i alverden skal medarbejderne kunne hjælpe udsatte børn og familier, når de selv er ved at knække?”.

Det jeg hæfter mig ved, er ”et system i forfald” og ”arbejdsmængden og tidspresset i familieafdelingen” – hvilket siger mig, at familieafdelingens ressourceallokering halter gevaldigt. Og her taler jeg ikke om økonomisk ressource; for med et budget for 2025, der når historiske højder med et trecifret million beløb, må der være tale om en allokering, der skal efterses i sømmene.

Det er min opfattelse, at dér, hvor det halter allermest i familieafdelingen, er troen på og forventningen til, at sagsbehandlere har kompetence og indgående viden om børn og unges psykiske, sociale og udviklingsmæssige aspekter. Det har de ikke! Og det er ej heller dét, de er uddannet til. Så man skulle jo synes, at der i alle børnesager i familieafdelingen er en børnesagkyndig med ind over i sagsbehandlingen, førend sagsbehandlere går med en tvangsanbringelse. Det er der ikke!

Ud fra de børnesager jeg har kendskab til i familieafdelingen, er der mange afgørelser, møder og ugennemtænkte indsatser, der er overflødige; som absolut ikke giver mening og ikke tilfører værdi til barnets, den unges, trivsel eller deres familier. Og her er tale om helt almindelige familier som min, din, hr og fru Danmarks. Det er ressourcespild – på tid, arbejdsmængde og skatteydernes penge.

Dertil kommer den største overflødige indsats i familieafdelingen; de mange lemfældige tvangsanbringelser. Og først her; ved Børne- og Ungeudvalgsmødet, hvor den endelige beslutning om tvangsanbringelse tages; en beslutning, som egentlig allerede er taget forinden, først her sidder der to børnesagkyndige med ved bordet. Først her skal de børnesagkyndige vurdere om barnets eller den unges udfordringer er så grelle, at forældrene ikke kan varetage den opgave, at en tvangsanbringelse er nødvendigt. Dette helt uden kendskab til barnet/den unge og helt uden at have mødt barnet/den unge overhovedet. De har blot skimtet sagens dokumenter, som kan indeholde op til trecifret sideantal.

De børnesagkyndige stoler troskyldigt på sagens rigtighed. Det svarer til at underskrive en lånekontrakt, uden at læse det, der står skrevet med småt! Disse lemfældige tvangsanbringelser øger blot arbejdsbyrden i familieafdelingen og den økonomiske byrde i kommunen, uden nogen effekt og målopnåelse for vores børn og unge i Fredericia. Så ja, det er et mareridt i virkeligheden – i Fredericia!

Professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs appellerer i et debatindlæg, fra 2021 om, at vi (samfundet, red.) ikke må ”lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme”.

Herrerne henviser i indlægget til en svensk undersøgelse fra 2020 foretaget af Bo Vinnerljung, professor i socialt arbejde ved Stockholms Universitet, hvor ”resultaterne er overordentlig relevante til at belyse spørgsmålet, om flere anbringelser i en nordisk kontekst vil gavne børnene. Resultaterne af undersøgelsen viser, at børn, der bliver anbragt, ikke får et bedre liv som voksne end deres søskende, der forbliver i eget hjem. Tværtimod: de begår og forsøger hyppigere selvmord, får hyppigere invalidepension, har som gruppe højere dødelighed, er sjældnere i beskæftigelse og er hyppigere afhængige af sociale ydelser. Kort sagt: De anbragte børn fik et dårligere liv end deres hjemmeboende søskende.”

Bo Vinnerljungs undersøgelse begrunder nemlig ovenstående resultat med; ”resultaterne er nemlig en eklatant tydeliggørelse af, at det er forkert at antage, at det altid er forældrenes omsorgssvigt, som er grunden til børnenes problemer, hvilket netop er regeringens hovedantagelse (iht. ny Barnets Lov 2024, red.). Undersøgelsen viser jo, at forældrene er i stand til at varetage omsorgen for de ikke anbragte børn, således at de klarer sig bedre end deres anbragte søskende. Derfor er det helt skævt, når regeringen foreslår (…) anbringelse af et barn (…). Det stigmatiserer forældrene, selv om der kan være mange grunde til, at et barn eller en ung anbringes, der ikke skyldes forældrene, som for eksempel psykisk sårbarhed, problemer i skolen eller problemer med relationerne til jævnaldrende”.

Så … alt imens ”et system i forfald” fortsætter, og der foretages ”en grundig oprydning” i familieafdelingen, bliver der fortsat tvangsanbragt børn og unge i Fredericia Kommune på tarveligste vis, på blind troskyldighed og på udokumenteret forskningsgrundlag.

Det forlænger blot virkelighedens mareridt for de børn og unge, der allerede er blevet revet væk fra deres familie. De børn og unge løber, i skrivende stund, grædende og fortvivlet rundt; blandt mennesker de ikke kender; blandt mennesker de ingen relation har til; blandt mennesker, der ikke instinktivt har kærlighed til dem – børnene løber rundt blandt hvidklædte, forlorne mennesker, som i roman De Hvide Mænd – kun med ét inderligt håb om, snart at vågne op fra mareridtet, og vide, de er i tryg favn hjemme hos deres egen familie igen.

Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser er nemlig en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Men dette princip er nu kommet under debat, efter at et netværk af lægehuse under navnet »Lægerne Danmark« nogle steder i landet – heriblandt i Esbjerg – har åbnet op for, at patienter mod betaling kan få adgang til hurtigere lægetider samme dag. Her tilbydes patienter konsultationer uden ventetid mod en betaling på op mod 750 kroner per konsultation.

Det har medført en debat, der rækker langt ud over lokalområdet. Flere steder i landet har praksissen skabt både forundring og bekymring, og kritikken handler især om, hvorvidt ordningen risikerer at skabe en forskel mellem patienter med økonomiske ressourcer og patienter uden. En af dem, der er stærkt bekymret over udviklingen, er den konservative byrådspolitiker fra Fredericia, Kirsten Hassing Nielsen, der samtidig er kandidat til regionsrådet. Hun rejste selv debatten med et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun skrev, at betaling for almindelige lægekonsultationer risikerer at føre det danske velfærdssystem ud på et »skråplan«.

»Jeg synes først og fremmest, at det underminerer hele tanken med vores velfærdssystem,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

»Velfærdssystemet er bygget op omkring idéen om fri og lige adgang til alle. Når praktiserende læger tilbyder konsultationer mod betaling, risikerer vi at blande interesser og ansvar sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan føre til, at lægerne begynder at prioritere patienter, der betaler ekstra.«

Hun ser især en konkret risiko for, at økonomiske interesser kan komme til at veje tungere end lægernes offentlige forpligtelser. Ifølge Kirsten Hassing kan denne praksis føre til en situation, hvor patienter, der kan betale, vil modtage mere attraktive tider end dem, der ikke har mulighed for at lægge penge på bordet.

»Hvis læger får blod på tanden og tilbyder konsultationer mod betaling, kunne man forestille sig, at patienter med penge får mere attraktive tider eller kommer hurtigere til. Det ville være et skred væk fra princippet om, at alle har lige adgang til sundhedsydelser,« forklarer hun.

Kirsten Hassings bekymring handler derfor ikke alene om lægernes praksis isoleret set, men om at sætte et bredere perspektiv på problemstillingen. Ifølge politikeren er det vigtigt at være opmærksom på den grundlæggende problematik – sammenblandingen mellem offentlige forpligtelser og private interesser – som potentielt kan opstå på flere af velfærdssamfundets områder.

For at gøre det tydeligt, hvordan interessekonflikter kan opstå, nævner hun folkeskolen som et eksempel. Folkeskolen bygger, ligesom sundhedsvæsenet, på princippet om lige adgang og offentlig finansiering. Her peger Kirsten Hassing på, at der kunne opstå uklarheder, hvis en lærer eksempelvis begyndte at tilbyde privat ekstraundervisning ved siden af sit offentlige job.

»Så ville man hurtigt stå i en situation, hvor det blev svært at skelne mellem det offentlige ansvar og private interesser,« siger byrådspolitikeren og fortsætter:

»De ansatte i det offentlige har jo netop en kerneopgave, som består i at betjene alle borgere lige og på offentlige vilkår. Hvis den opgave begynder at overlappe med private tilbud, risikerer vi en situation, hvor interessen og fokus flytter sig fra det offentlige ansvar til en privat økonomisk gevinst.«

Hun henviser i den forbindelse til debatter, der tidligere har udspillet sig i andre sektorer, eksempelvis retssystemet, hvor ansatte dommere har haft private bijob sideløbende med deres offentlige hverv. Også her opstod en offentlig debat omkring, hvordan man sikrer en klar skillelinje mellem offentlig opgavevaretagelse og private interesser. Kirsten Hassing mener derfor, at det er afgørende, at politikere tidligt sætter grænser for, hvor sammenblandingen mellem offentlige og private aktiviteter skal gå.

»Hvis ikke vi sætter tydelige rammer, risikerer vi en situation, hvor princippet om, at det offentlige tilbud altid er ligeværdigt, kommer under pres,« siger hun.

Debatten om lægernes mulighed for at tilbyde betalte konsultationer er da også allerede nået til et politisk niveau, hvor både regioner og Folketinget forventes at tage sagen op til nærmere diskussion. Region Syddanmark har allerede meldt ud, at man vil undersøge, om praksissen overhovedet er i overensstemmelse med gældende regler for praktiserende læger.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen skal en dialog med lægernes organisationer ligeledes være et naturligt første skridt.

»Som jeg forstår det, er sagen allerede bragt videre til regionerne, og der skal sandsynligvis være en dialog med organisationer som eksempelvis Lægerne Danmark. Og hvis det viser sig nødvendigt, kan det jo også blive relevant at se på lovgivningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen, som understreger, at hun ikke har indsigt i den konkrete politiske proces, men mener, at der bør handles hurtigt for at undgå, at praksissen breder sig yderligere.

Den konservative politiker advarer samtidig mod, hvad hun betegner som en potentiel opdeling af det danske sundhedsvæsen i et »A- og et B-hold«, hvor patienternes økonomiske ressourcer i højere grad kan blive afgørende for den behandling, de får.

»Hvis patienter med bedre økonomiske ressourcer kan komme foran i køen, underminerer vi det grundlæggende princip om, at sundhedsvæsenet skal være lige tilgængeligt for alle. Jeg ved godt, der allerede findes ordninger via arbejdspladser og lignende, men det her ville være et langt større skred,« lyder hendes bekymring.

Men hvor Kirsten Hassing tydeligt fremhæver risikoen ved at lade pengepungen afgøre, hvem der får hurtig adgang til lægehjælp, anerkender hun samtidig, at sagen ikke kun er sort og hvid. Hun ser også nuancerne i modargumenterne, der handler om, at betaling for hurtigere lægetider kan være en ekstra mulighed for nogle patienter, uden nødvendigvis at påvirke det offentlige tilbud.

For hende er grænsen dog allerede passeret. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man fremover kan garantere, at betalingsordninger ved siden af det offentlige tilbud ikke yderligere skubber til det fundamentale princip om lighed i sundhedssystemet.

»Det kan godt være, det ikke direkte påvirker det offentlige tilbud lige nu, men hvordan sikrer vi os, at det ikke sker senere? Mit problem er, at hele idéen om et velfærdssamfund netop handler om, at adgangen skal være uafhængig af penge og fri for alle,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun beskriver sit eget politiske ståsted som konservativ med en grundlæggende respekt for individets frihed til at vælge, også når det gælder private sundhedstilbud. Kirsten Hassing understreger imens, at der i denne sag findes en afgørende forskel mellem frit valg og et offentligt system, hvor alle skal behandles ens.

»Jeg går generelt ind for det frie valg, og at man skal have mulighed for at søge hjælp der, hvor man ønsker det. Men her taler vi om en etableret offentlig ordning med praktiserende læger, og det er noget andet. Jeg ser en risiko for sammenblanding, som jeg mener, vi bør undgå,« siger hun.

Det er da også hensynet til denne balance mellem individets frihed og princippet om lige adgang, der har fået Kirsten Hassing til at gøre debatten om betalte lægekonsultationer til et af sine kerneområder frem mod regionsrådsvalget. For hende handler det ikke alene om en enkeltstående diskussion, men om en bredere samtale om, hvordan man politisk bedst sikrer, at velfærdssamfundets fundament fortsat hviler solidt på princippet om lige adgang.

Som kandidat til regionsrådet lover hun derfor at følge udviklingen tæt og sætte emnet højt på dagsordenen. Hun ønsker blandt andet at man kunne indlede en dialog med centrale aktører inden for sundhedsområdet, herunder patientforeninger og de faglige organisationer. Formålet med dialogen er ifølge politikeren klart; den skal sikre, at princippet om lige adgang bliver styrket og ikke svækket i fremtidens sundhedsvæsen.

»Jeg tror, vi skal have en fælles drøftelse af, hvordan vi fortsat kan sikre en lige adgang til sundheden. Vi skal undgå at skabe unødvendige barrierer for dem, der har færre ressourcer,« siger Kirsten Hassing.

Ifølge hende er det især vigtigt, at alle aktører – fra læger til politikere og patientforeninger – bidrager med perspektiver, som kan være med til at sikre et robust og ensartet offentligt sundhedstilbud, der fortsat bygger på princippet om lige adgang til hjælp, uanset økonomisk baggrund.

»Der er stadig meget at gøre, og der ligger også et fælles ansvar hos os som politikere for at skabe dialogen med dem, der kender problemerne bedst. Det handler både om at forstå deres perspektiver, men også om at gøre det klart, hvor vi politisk ønsker at trække linjerne,« lyder det fra den konservative politiker.

En afsluttende central pointe for hende er, at den nuværende betalingsordning, som nogle læger betegner som et supplement, efter hendes mening er en fejlfortolkning af situationen. For Kirsten Hassing Nielsen handler det om at sikre, at offentlige og private tilbud klart og tydeligt bliver adskilt.

»Jeg mener ikke, at betalte konsultationer kan betegnes som et supplement. For mig at se handler det om at holde tingene adskilt. Det her er noget helt andet, og det skal holdes helt klart adskilt fra det offentlige tilbud,« siger hun og understreger, at hun vil arbejde aktivt for at få trukket denne grænse endnu skarpere op.

Kirsten Hassing Nielsen ser således debatten som et spørgsmål om mere end konsultationspriser og ventetider. Hun ser det som et spørgsmål om selve det værdimæssige fundament under det danske sundhedsvæsen. Det handler, ifølge hende, om hvorvidt lighedsprincippet kan opretholdes i en fremtid, hvor både økonomi og forventninger til sundhedssystemet er under konstant forandring.

Danmark bliver fattigere, når vi svigter humaniora

Af
Andreas Andreassen
-
0
I arbejdet med at finde alle de skibsjournaler, der er blevet afleveret til Rigsarkivet, er der også dukket en lang række andre ellers ukendte arkivalier frem. Det er bl.a. skibsdagbøger, som beskriver danske søfolks hverdag under sejl og i fremmede havne. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet

LEDER. Danmark står med et voksende problem. Ikke bare fordi vi mangler læger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører – de fag, som alle kan blive enige om, er livsnødvendige for samfundets umiddelbare funktion. Problemet er også, at vi kollektivt har besluttet os for, at humaniora ikke længere er vigtigt. Vi skruer ned, indskrænker, undervurderer og nedprioriterer. Og det er en farlig kurs.

Humaniora er ikke bare studiet af støvede bøger, glemt historie eller unyttige filosofiske tanker. Humaniora er hele fundamentet for vores evne til at forstå os selv og det samfund, vi lever i. Det er kilden til kritisk tænkning, refleksion og evnen til at navigere i en verden, der bliver mere kompleks for hver eneste dag.

Når vi skruer ned for de humanistiske uddannelser, gør vi Danmark fattigere. Ikke nødvendigvis økonomisk fattigere her og nu, men fattigere på ånd, forståelse og på evnen til at se verden fra flere vinkler. Det er denne rigdom – en rigdom, der findes i nuancerne, i kulturen, i sproget og i historien – der risikerer at blive sat over styr, hvis vi fortsætter ned ad den vej, vi er slået ind på.

Forståelsen af manglen på ingeniører og sygeplejersker er ikke forkert. Det er heller ikke forkert at sikre gode vilkår og opbakning til håndværkere og faglærte. Men det må aldrig ske på bekostning af en hel vidensgren, som vi ikke umiddelbart kan måle i kroner og ører eller anvende direkte i produktionen.

Problemet opstår, når vi lader det ene perspektiv skygge totalt for det andet. Når samfundsøkonomisk relevans bliver eneste målestok, og når humaniora reduceres til en luksus, som samfundet kun har råd til i gode tider. Når vi siger til unge mennesker, at deres passion for historie, filosofi, sprog og kultur ikke længere er noget værd.

Vi ser allerede konsekvenserne. Unge fravælger humaniora. De studerende bliver færre, og uddannelserne bliver reduceret til skygger af sig selv. Om få år kan vi stå med et samfund, der har glemt værdien af kritisk tænkning og refleksion, fordi vi ensidigt fokuserede på her-og-nu behov frem for at investere langsigtet.

Vi må spørge os selv, hvilket samfund vi ønsker. Et samfund, hvor alt måles i produktivitet, eller et samfund, der også anerkender værdien af at forstå vores historie, kultur og hinanden? Svaret burde være indlysende.

Hvis vi glemmer humaniora, mister vi også vores evne til at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det vil gøre os til et fattigere, dummere og mere endimensionelt samfund. Og det kan Danmark ikke være tjent med.

Efter flere regnskyl forudser DLG stor høstdag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

LANDBRUG. Sidste uges regnskyl skabte panderynker hos landmændene i hele landet, og tirsdag aften truer regnen igen. Derfor knokles der på markerne overalt i Danmark, hvor man forsøger at sikre så meget af høsten som muligt. Hos DLG, der har hovedsæde i Fredericia, er optimismen trods vejrudsigten stadig intakt.

I Østdanmark gik det værst til, da store regnmængder ramte især Lolland og Falster. Men trods vandmængderne står kornet stadig flot, lyder meldingen fra DLG’s lokationschef for Sjælland og Øerne, Henrik Kløve.

»Det er klart, at når der falder så store mængder nedbør, som vi har oplevet på Lolland og Falster i sidste uge, så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan jorden og afgrøderne håndterer det. Vi forventer stadig en god og stor høst, og vi glæder os til en travl dag,« siger Henrik Kløve.

På Fyn er stemningen også optimistisk, selvom de seneste dages ustadige vejr har presset landmændene. Kornet er modent, og meldingerne fra markerne er gode, fortæller Lars Thorø, der er lokationschef for DLG’s afdelinger på Fyn.

»Der bliver høstet på livet løs, og vi har meldinger om pæne udbytter i det, der kommer ind. Det meste er klar til at blive høstet, så vi håber, at det ustadige vejr er hurtigt overstået,« siger han.

Imens er der endnu roligt i Midt-, Vest- og Nordjylland, hvor høsten kun lige er begyndt. Både Lars Silkjær fra Nordjylland og Jan Kristensen fra Midt- og Vestjylland melder, at det først bliver fra næste uge, at der for alvor kommer fart på maskinerne.

»Det er stilhed før stormen, men vi er godt forberedte og klar til at tage imod landbrugets udbytter,« lyder det fra Jan Kristensen.

Ifølge DLG er omkring 10 procent af den forventede høst allerede i hus. De kommende tre uger bliver afgørende, og hos DLG krydser man fingre for, at regnen ikke spolere resten af sæsonen.

»Efter to år med en høst under middel, så er det ubetinget godt for landmændene og DLG, hvis det går så godt, som vi håber. Det kræver at vejret arter sig til målstregen, og det følger vi spændte med i,« siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark hos DLG Group, og fortsætter:

»Med en god høst sikrer vi råvarer til eget forbrug, men vi sender også gode danske produkter ud i verden og skaber eksportindtægter til Danmark.«

Middelfart henter fransk talent i schweizisk storklub

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Middelfart Boldklub har styrket offensiven med en spændende tilgang. Klubben har skrevet en 2-årig kontrakt med den 20-årige franske angriber Aaron Akalé, der skifter fra den schweiziske storklub FC Basel.

Akalé kommer med en solid baggrund fra Basel, hvor han de seneste tre sæsoner har været fast mand på klubbens U21-hold med hele 92 kampe til følge. Han har også været en del af træningsmiljøet omkring førsteholdet, som i seneste sæson suverænt sikrede sig det schweiziske mesterskab.

Inden skiftet til Schweiz spillede Aaron Akalé ungdomsfodbold hos den traditionsrige franske klub RC Lens, og han har desuden repræsenteret Frankrigs U17-landshold, hvor han scorede fire mål i ti optrædener.

Sportschef Søren Godskesen er begejstret for tilgangen af Akalé:

»Aaron er en spændende spiller med international erfaring og et stort udviklingspotentiale. Han har allerede vist sin kvalitet i Basel, og vi tror på, at han kan tage næste skridt hos os. Vi glæder os til at se ham i aktion i Middelfart-trøjen. Hans fart, teknik og offensive mindset passer perfekt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på, og vi er overbeviste om, at han hurtigt vil falde godt til i både truppen og klubben. Vi ser frem til at følge hans udvikling tæt og tror på, at han kan blive en profil i Betinia Ligaen.«

Aaron Akalé har allerede haft sine første træningspas med holdet og glæder sig til at trække i Middelfart-trøjen:

»Jeg er meget glad for at være kommet til Middelfart Boldklub. Det føles som det rigtige sted for mig at udvikle mig videre som spiller. Jeg har fået en varm velkomst og ser frem til at bidrage med mål og hårdt arbejde.«

Kraftig regn og risiko for skybrud rammer Vest- og Sydvestjylland i aften og nat

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.

DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.

Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.

For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.

DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.

Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.

Færre studiepladser på SDU efter skærpede adgangskrav

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDIE. Mandag morgen har 4.415 håbefulde ansøgere modtaget den gode nyhed om en studieplads på Syddansk Universitet (SDU). Men samtidig med glæden melder SDU også om et lidt lavere optag end sidste år. Det skyldes først og fremmest universitetets øgede fokus på højere adgangskrav og kvalitet frem for kvantitet.

Det samlede antal tilbudte studiepladser på SDU er således faldet med 229 i forhold til sidste år, hvilket ifølge universitetet selv er et led i bestræbelserne på at skabe bedre læringsmiljøer og en højere kvalitet i uddannelserne.

Prorektor på SDU, Helle Waagepetersen, forklarer:

»At vi tilbyder lidt færre pladser i år, er i overensstemmelse med de tiltag, vi har indført for at sikre endnu bedre læringsmiljøer og højere kvalitet i uddannelserne. Vi har skærpet adgangskravene og sigter efter det gode match mellem studerende og studie. Det skaber bedre forudsætninger for trivsel og faglig udvikling – og i sidste ende flere dygtige dimittender.«

Rekordmange optaget via kvote 2

En af årets tydelige tendenser er den markante stigning i antallet af studiepladser tilbudt via kvote 2. Her er antallet steget med hele 18 procent i forhold til sidste år, mens kvote 1-optaget, baseret på karaktergennemsnit, er faldet med 14 procent. Det skyldes ikke mindst det generelle karakterkrav på 7,0, som SDU allerede indførte sidste år.

Dermed afspejler universitetets optag også en generel udvikling i retning af en mere helhedsorienteret vurdering af ansøgernes kompetencer fremfor alene at kigge på karakterer.

Sundhedsvidenskab i fremgang

Når man zoomer ind på de forskellige fakulteter, er der især vækst at spore på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her har SDU oplevet en stigning på ni procent i antallet af tilbudte pladser. Den nye psykologiuddannelse i Esbjerg har i høj grad bidraget til denne positive udvikling, ligesom også medicinstudiet i Odense har optaget lidt flere studerende end tidligere.

Også på naturvidenskab er der små, men positive takter med en vækst på to procent i forhold til sidste års optag.

Humaniora hårdest ramt

På humaniora oplever man derimod et markant fald på 23 procent. De klassiske humanistiske fag som dansk, historie og filosofi har oplevet lavere søgning, samtidig med at færre ansøgere opfylder de skærpede adgangskrav. Også ingeniøruddannelserne oplever en nedgang på 11 procent samlet, selvom enkelte uddannelser som civilingeniør i mechatronics er i markant vækst med over 50 procent flere tilbudte studiepladser i år.

Esbjerg går kraftigt frem – Kolding og Sønderborg tilbage

Ser man på SDU’s forskellige campusser, træder Esbjerg tydeligt frem med en vækst på hele 74 procent sammenlignet med 2024. Denne udvikling skyldes først og fremmest interessen for den nye psykologiuddannelse i byen.

Omvendt har Kolding og Sønderborg oplevet fald på henholdsvis 26 og 10 procent på grund af færre kvalificerede ansøgere. Campus Odense oplever en moderat tilbagegang på fem procent.

Små ændringer blandt internationale studerende

Antallet af optagne internationale studerende ligger stadig højt på SDU, men antallet af tilbudte pladser til studerende fra EU samt Norge og Island er faldet en smule sammenlignet med sidste år. Antallet af optagne fra lande uden for EU er dog uændret.

Trods den samlede nedgang i studiepladser er Helle Waagepetersen tilfreds med resultatet:

»Vi glæder os over, at vi også i år har tiltrukket mange dygtige og motiverede ansøgere til vores uddannelser – og at vi har kunnet tilbyde studiepladser til næsten lige så mange som sidste år, selvom vi har skærpet adgangskravene.«

Hun understreger, at SDU står stærkt i en tid med færre unge og øget konkurrence, og hun ser frem til at byde velkommen til en ny årgang, som får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads, skal huske at takke ja senest den 4. august via universitetets digitale selvbetjening på optag.sdu.dk.

Skulle man ikke have fået en studieplads endnu, er det stadig muligt at ansøge via ledigepladser.sdu.dk.

1...323334...421Side 33 af 421
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER