TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.
Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.
En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.
»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.
Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.
»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.
Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.
Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.
»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.
I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter.
Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden.
Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig.
Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.
Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark.
Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle!
SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.
Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.
»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.
Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.
»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.
Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.
»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.
Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.
Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.
»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.
Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.
POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.
Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN
»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.
»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.
Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.
»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.
Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.
»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.
Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.
»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.
Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.
»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.
»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«
Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.
»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.
I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.
SPORT. Fredag aften skulle have været den store Superliga-premiere for FC Fredericia og hele fodboldbyen omkring Monjasa Park. Sommerferien var blevet brugt på at bygge to nye endetribuner, og man var klar til at vise fodbold-Danmark, at Fredericia hører til i landets bedste række. Men det var ikke Superliga-niveau, som udeholdets fans mødte i Fredericia. Det skriver flere fans til AVISEN. FC Fredericia ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere kritikken. Direktøren forklarer, at man afventer en evaluering.
Alt tegnede lyst. Solen skinnede, boderne grillede stadionpølser på store grill, fadølshanerne arbejdede på højtryk, og kontrollørerne tog venligt imod.
Men på trods af en ellers vellykket kulisse begyndte aftenen allerede før kampstart at vise revner. Tre gange blev strømmen på stadion kortvarigt afbrudt, og stadionlyset og musikken stoppede med et. Lyset kom igen hver gang. Små ting måske, men dog nok til at minde de mange tusinde tilskuere om, at Monjasa Park stadig er under opbygning og måske endnu ikke helt klar til Superliga-rammerne, selvom elektriker Ove Hansen fik løste problemerne, og TV2 kunne sende live fra Fredericia.
Det var dog først og fremmest gæsterne fra København, der mærkede problemerne denne aften. FCK’s fans ankom talstærkt og med højt humør efter den lange tur tværs gennem landet. Men forventningen blev hurtigt forvandlet til frustration. Mens en stor del af udebaneafsnittet var en klassisk ståtribune, måtte flere hundrede fans tage plads på et fladt plateau bag tribunen – et område, hvor udsynet til banen reelt var lig nul.
AVISEN har efter kampen modtaget et væld af mails fra vrede FCK-fans, der beskriver oplevelsen som kaotisk og skuffende.
»Jeg kunne kun skimte hjørneflaget, når jeg stod på tæer. Resten af kampen så jeg i nakken på folk foran mig,« lyder det fra en ung københavnerfan.
En anden skriver, at oplevelsen føltes som spild af penge:
»Vi har betalt fuld pris, men fik ingenting tilbage. Noget eller nogen må tage ansvar for det her.«
Situationen blev ikke bedre undervejs i kampen, da stadionspeakeren opfordrede udebanefansene til at rykke endnu tættere sammen på tribunen. Fansene stod allerede tæt som sild i en tønde, mens de bagerste forsøgte desperat at få øje på banen henover de andre fans. I øvrigt fortæller både fredericianske og københavnske fans, at man i fanafsnittet slet ikke kan høre speakeren.
»Det var absurd. Vi stod helt klemt sammen, og alligevel blev vi bedt om at presse os endnu tættere sammen. De bagerste kunne intet se eller høre, og vi forsøgte virkelig at få FC Fredericia i tale, men det hjalp ikke,« skriver en fan.
Hos FC Fredericia har direktør Stig Petersen efterfølgende modtaget en række spørgsmål fra Fredericia AVISEN om episoden:
Hvordan vurderer I selv afviklingen af kampen mod F.C. København, set i lyset af kritikken fra FCK-fans?
Er det korrekt, at away-tribunen blev oversolgt? Hvis ja, hvordan kunne dette ske?
Hvornår blev I klar over, at der var problemer med udsynet fra det flade plateau bag tribunen?
Har FC Fredericia på forhånd testet udsynet fra alle sektioner af tribunen?
Hvad agter klubben at gøre for at imødekomme fansenes krav om kompensation?
Har I haft kontakt til F.C. København efter kampen, og hvordan ser dialogen ud mellem klubberne lige nu?
Hvilke læringer tager klubben med sig fra denne situation i forhold til kommende Superliga-kampe?
Har klubben allerede iværksat konkrete tiltag for at sikre, at lignende episoder ikke gentager sig?
Hvad siger I til kritikken om, at klubben “skal lære af denne fejl”?
Hvornår forventer klubben at kunne melde ud med en officiel løsning eller eventuel kompensation til de berørte fans?
Kan klubben garantere, at fansene vil få en bedre oplevelse på away-afsnittet ved næste hjemmekamp mod en større klub?
Vil klubben ændre procedurerne for billetsalg eller adgangskontrol som følge af denne episode?
Direktør for Stig Pedersen i FC Fredericia skriver til AVISEN.
– Vi evaluerer kampen i næste uge. Inden da har vi ingen kommentarer, ud over at vi selvfølgelig kigger på de henvendelser og tilbagemeldinger vi har fået, skriver Stig Pedersen.
Fredagens begivenheder på Monjasa Park efterlader et billede af to virkeligheder: En festdag for FC Fredericia med stadionrekord og imponerende nye tribuner, men også en dag hvor udebanefans rejste hjem med en bitter smag i munden. Betonfundamenterne er endnu ikke færdigstøbte, strømforsyningen ikke helt på plads, og logistisk knirker det stadig på den nye tribune.
VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine spor.
Forsikringsselskabet har modtaget over dobbelt så mange skadeanmeldelser på grund af regnvejret sammenlignet med samme måned sidste år. Skadestallet er nået op på 1013, hvilket er mere end en fordobling fra sidste års 502 skader.
»Juli har været en heftig regnmåned, hvor vi har haft markant flere skader end året før. Skaderne er spredt over hele landet, men særligt i bæltet fra Sydvestjylland over Fyn og øerne til Syd- og Vestsjælland har vi oplevet rigtig mange skader her i juli,« siger skadechef hos GF Forsikring, Christian Stubkjær.
Det massive regnvejr har især ramt villa- og sommerhusområder, hvor overfladevand flere steder har oversvømmet haver, kældre og veje.
Der er dog også godt nyt i al regnvejret. De skader, som GF Forsikring har modtaget, har været mindre voldsomme end tidligere. Ifølge skadechefen skyldes det især, at danskerne er blevet bedre til at håndtere vandmasserne og begrænse skaderne i tide.
»Mange af skaderne skyldes de store regnmængder, hvor vandet ikke har kunnet finde vej væk fra bygningen. Her har vores medlemmer været rigtig gode til at begrænse skaderne i at udvikle sig,« siger Christian Stubkjær.
Han tør dog endnu ikke gætte på, om sommeren 2025 vil ende med at slå tidligere rekorder:
»Traditionelt er august også en regnfuld måned, så vi ser tiden an. Men vi kan konstatere, at danskerne i den grad er blevet vant til vandet,« slutter han.
ENERGI. Efter flere måneder med lavere priser og masser af solskin, måtte danskerne i juli igen betale mere for strømmen.
Det viser en ny månedsopgørelse fra landets største energiselskab, Andel Energi.
Gennemsnitsprisen på elektricitet steg således for første gang siden februar. I juli lå prisen på omkring 59,7 øre per kilowatt-time uden skatter, afgifter og tariffer. Det er dog fortsat en smule under det årlige gennemsnit, som for de første syv måneder af 2025 har ligget på cirka 60,1 øre.
Forklaringen på stigningen skal især findes i juli måneds ustabile vejr, forklarer Josefine Walter, der er kommerciel direktør hos Andel Energi.
»Danske elkunder har i løbet af foråret og den tidlige sommer været begunstiget af rigtig meget solskin. Høj produktion af solenergi presser generelt priserne ned. Desværre har juli budt på både mindre sol og mindre vind end de foregående måneder. Derfor ser vi en måned, der er relativ dyr i betragtning af årstiden,« siger hun.
Store udsving i prisen
Den dyreste dag i juli blev allerede registreret den 1. juli, hvor gennemsnitsprisen nåede op på hele 103,2 øre per kilowatt-time. Omvendt var den billigste dag den 29. juli, hvor prisen lå på kun 30,1 øre per kilowatt-time. Samlet set svingede prisen med over 3,50 kroner mellem den dyreste og billigste time i løbet af måneden.
De store svingninger gør, at danskerne fortsat holder et vågent øje med elprisen. Hos Andel Energi følger over 300.000 danskere aktivt med i prisudviklingen via selskabets app, der viser elpriserne time for time samt prognoser en uge frem i tiden.
»Danskerne har generelt vænnet sig til, at elpriserne svinger hen over døgnet. Og vi kan se, at mange Andel Energi-kunder er fleksible og flytter deres forbrug til de billige timer. Det er smart, for selvom elprisen nogle gange kan være meget høj, så er det typisk kun i meget få timer ad gangen. Derfor kan der være ret nemme penge at spare ved at tilpasse sit elforbrug,« siger Josefine Walter.
Så selv om prisen steg i juli, er danskerne altså blevet dygtige til at manøvrere i elmarkedets prisudsving. Og ifølge Andel Energi tyder alt på, at det fortsætter sådan.
DOKUMENTATION. Efter en længere proces og flere henvendelser fra Danske Digitale Medier (DDM) er der nu kommet afgørelser fra Ankestyrelsen i sagerne vedrørende Fredericia Kommunes håndtering af aktindsigtsanmodninger. Ankestyrelsens afgørelser er vigtige for forståelsen af, hvordan kommunen skal sikre gennemsigtighed og ligebehandling af virksomheder, der søger aktindsigt.
Den mest centrale afgørelse drejer sig om en anmodning fra DDM, hvor Fredericia Kommune afviste at udlevere fakturaer og delpriser fra virksomhedens samarbejde med Jysk Fynske Medier (JFM). Kommunens afslag blev begrundet med en risiko for økonomisk skade for JFM, men denne begrundelse holder ifølge Ankestyrelsen ikke vand.
Ankestyrelsen slår således fast:
»Ankestyrelsen vurderer, at Fredericia Kommune ikke kunne undtage de pågældende oplysninger med den anførte begrundelse. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at Fredericia Kommune ikke har konkretiseret, hvilke væsentlige økonomiske skadevirkninger, der vil kunne indtræde for JFM som følgevirkning af aktindsigt i oplysninger om del-/enhedspriser.«
Dette betyder i praksis, at kommunen nu skal tage sagen op igen og træffe en ny beslutning, hvor de grundigt skal dokumentere en eventuel risiko for økonomisk skade, hvis oplysningerne fortsat skal undtages offentligheden.
Ankestyrelsen uddyber afgørelsen yderligere:
»Vi vurderer, at Fredericia Kommunes henvisning til, at en udlevering af disse oplysninger må antages at ville indebære en nærliggende risiko for, at der påføres JFM økonomisk skade af en vis betydning, ikke udgør en tilstrækkelig konkretisering af, hvilke økonomiske skadevirkninger, der er tale om, eller hvordan et eventuelt økonomisk tab vil eller kan indtræde.«
Ingen ny tilsynssag – forventer kommunen følger afgørelsen
I en opfølgende afgørelse meddeler Ankestyrelsen, at de ikke ser anledning til at rejse en ny tilsynssag imod kommunen. Det sker dog med den klare forventning om, at Fredericia Kommune hurtigt og loyalt efterlever Ankestyrelsens tidligere afgørelse:
»På baggrund af oplysningerne finder Ankestyrelsen ikke anledning til at foretage yderligere. Vi gør derfor ikke mere i sagen.«
Det betyder ikke, at Ankestyrelsen er enig med kommunen – tværtimod forventer Ankestyrelsen, at Fredericia Kommune følger deres tidligere klare instrukser og genbehandler sagen, således at der sikres retfærdighed, gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår fremover.
Læsere, som ønsker at gå i dybden med Ankestyrelsens afgørelser og deres detaljerede vurderinger, kan finde begge afgørelser i deres fulde længde som bilag herunder.
SUPERLIGA. Fredag aften mærkede Monjasa Park, hvordan virkeligheden smager i Superligaen. De danske mestre fra FC København kom til byen, og selvom FC Fredericia kæmpede bravt, måtte de rødblusede se sig slået med 2-0. Men cheftræner Michael Hansen kunne efter kampen alligevel finde en tilfredshed midt i skuffelsen. Det handlede nemlig ikke kun om resultatet, men om en proces og en udvikling, der er sat i gang.
Fra sin plads på sidelinjen oplevede cheftræner Michael Hansen opgøret som et todelt drama. Den første halve time havde egentlig forløbet ganske efter planen. Holdet stod kompakt, spillerne dækkede hinanden godt af, og København fik ikke plads til at folde deres frygtede offensiv ud. Men det, der frustrerede Hansen, var måden målet faldt på. En dødboldssituation, noget holdet havde brugt utallige træningstimer på at gardere sig imod, blev netop det, der fik kampen til at tippe.
»Da der var gået omkring en halv times tid, og stillingen stadig var 0-0, tænkte vi, at det her godt kunne holde frem til pausen. Vi havde god kontrol, spillerne var rolige, og vi følte, at vi havde fundet vores rytme. Men så scorer FCK på en standardsituation, og dér dræber vi lidt os selv. Når man møder et hold som FCK, bliver den slags fejl straffet øjeblikkeligt. Det må ikke ske,« siger Michael Hansen uden at lægge fingrene imellem.
Men bag frustrationerne kan han også se en positiv udvikling, som han hæfter sig særligt ved. FC Fredericia er oprykkere og kunne nemt have bukket under for presset mod så stærke modstandere. Men sådan gik det ikke. Holdet voksede tværtimod med opgaven, viste stabilitet gennem kampen og blev faktisk bedre, jo længere kampen skred frem. Mod slutningen turde spillerne holde bolden mere, tage chancer, og flere gange var hjemmeholdet tæt på at skabe spænding med en reducering.
»Det, vi viser i dag, fortæller mig, at den ånd og den kultur, vi havde i 1. Division, stadig sidder i os. Vi står sammen, arbejder sammen og lærer hurtigt af situationerne. Det er tydeligt, at vores relationer er stærke. Allerede efter få minutter i kampen i dag lavede vi en defensiv justering med Felix Winther, og den sad øjeblikkeligt. Det viser en modenhed og en parathed, som er helt afgørende for os i Superligaen,« forklarer Hansen, tydeligt tilfreds med det mentale udtryk fra sit mandskab.
Forud for kampen måtte cheftræneren træffe en vigtig beslutning i målet, hvor førstemålmand Ovie Ejeheri var ude med en skade. Valget faldt på Mattias Lamhauge, og selvom han blev kastet ind på dybt vand mod ligaens stærkeste hold, bestod han prøven. Hansen havde forventet, at Lamhauge ville vise karakter og overskud, og det var præcis det, den unge færing leverede.
»Mattias kom ind med masser af selvtillid, og det kunne man se med det samme. Han udstrålede overskud, han kommunikerede godt med sit forsvar, og han tog de redninger, vi havde brug for. Jeg havde forventet, han ville kunne løfte niveauet, men at han gik så direkte ind og gjorde en forskel med sin ro og autoritet, er jeg virkelig glad for. Han greb chancen perfekt,« siger Michael Hansen rosende om sin reservemålmand.
Et andet afgørende øjeblik i kampen var trænerteamets beslutning om at skifte hele fire spillere ind samtidigt i anden halvleg. Det var et taktisk greb, som Hansen havde diskuteret nøje med assistenttræner Christian Ege Nielsen. Men det var også et greb, som kom umiddelbart efter, at FCK havde bragt sig på 2-0. Derfor kunne udskiftningerne måske have haft endnu større effekt, hvis de var kommet tidligere.
»Vi havde egentlig forberedt tre udskiftninger allerede omkring ti minutter før deres andet mål. Men vi tøvede lidt, og så scorede FCK til 2-0, hvilket gjorde, at vi valgte at tage en ekstra spiller med. Selvfølgelig kan man bagefter diskutere, om vi skulle have reageret tidligere. Men dem, der kom ind, gjorde en rigtig fin figur og bragte ny energi ind på banen. Det viser mig, at bredden i vores trup er god, og at vi har spillere, som kan gøre en forskel,« afslutter Hansen, mens han reflekterer over både de ting, der lykkedes, og dem, der kunne være gjort anderledes.
Selvom resultatet på måltavlen ikke bragte point med sig, var kampen ifølge Michael Hansen en vigtig læreproces. Holdet udvikler sig konstant, og de mange små detaljer – skarphed, nærkampe og positionering – er områder, hvor træneren allerede ser en stor fremgang efter bare tre runder.
»De her tre første kampe har lært os ufatteligt meget. Fra anden halvleg mod Nordsjælland og frem til i dag, har vi leveret fem halvlege, som jeg synes, er klart godkendt på Superliga-niveau. Så vi er ved at finde ud af, hvad det kræver, og vi har travlt med at lære,« siger Hansen.
Men han understreger også, at trods læring og udvikling, vil holdet stadig gerne vinde kampe og have noget konkret med fra indsatsen. At stå med tomme hænder efter 90 minutters hårdt arbejde er aldrig nemt, uanset hvor meget man lærer undervejs. Det ved Michael Hansen alt om. Han har selv prøvet det som spiller, og nu prøver han det som cheftræner. Alligevel er der noget specielt over hans hold, der – selv med en bitter smag af nederlag i munden – kan kigge hinanden i øjnene og erkende, at de gjorde det, de kunne. At de var ærlige i deres arbejde.
»Det er svært at være underdogs, fordi man altid har lyst til at vinde. Når kampen er fløjtet op, tænker man jo ikke på læring – man tænker på sejr. Sådan skal det være, og sådan er det også hos os. Men vi er også realistiske. Vi ved, hvem vi er oppe imod. Og derfor er vi ekstra ærgerlige, når vi føler, vi egentlig har chancen for at tage noget med, og så alligevel står tomhændede tilbage,« siger han.
Han ser rundt på sine spillere, mærker deres ærgrelse, men også deres vilje. For det, der definerer dette FC Fredericia-hold, er mentaliteten. En mentalitet, som gør, at selv efter nederlaget mod FCK, var stemningen ikke præget af opgivelse, men af en stilfærdig beslutsomhed. Spillerne vidste, at de havde gjort deres bedste. De havde presset, løbet, tacklet, og forsøgt alt, hvad de kunne. Nederlaget var reelt, men det ændrede ikke på, at spillerne kunne forlade banen med stolthed.
»I dag synes jeg faktisk, vi kan gå herfra med hovedet højt. Vi så spillere, der kæmpede med alt, hvad de havde. Spillere der ikke ville acceptere nederlaget, selv da kampen nærmede sig slutningen. Den slags indstilling kan bære os langt,« understreger cheftræneren.
Nu venter endnu en hård opgave mod FC Midtjylland, et hold Michael Hansen kender bedre end de fleste. Han har selv spillet og trænet i klubben, og han ved præcist, hvad der venter. Midtjyderne er kendt for en fysisk spillestil, der ofte kan virke kvælende på modstanderne. De spiller med en kompromisløshed, som stiller store krav til alle spillere på banen. Men det skræmmer ikke Hansen eller hans trup.
»Vi glæder os til kampen mod FC Midtjylland. Det er en anden slags opgave end mod FCK. Mod FC Midtjylland handler det især om det fysiske. Du skal turde at gå helt ind i duellerne, turde stå fast, selv når du møder nogle af ligaens stærkeste spillere. Det kræver mod, men også en klar plan. Vi er godt forberedte, og selvom vi ved, hvor svær opgaven bliver, så går vi altid ind med troen på, at vi kan få noget med,« siger Michael Hansen.
Han dvæler kort ved tanken om næste opgave. Noget i hans blik afslører, at han nyder udfordringen, selvom han er klar over, hvor vanskelig den bliver. For Hansen handler denne sæson ikke kun om overlevelse. Det handler om at vokse med opgaven, om at flytte grænser – både individuelt og kollektivt.
»Vi nyder virkelig at være her i Superligaen. For mange af vores spillere er det en drøm, der er blevet virkelighed. Men samtidig må vi ikke blive tilfredse. Vi skal lære af hver kamp, udvikle os, men vi må heller aldrig blive passive tilskuere til vores egne kampe. Vi skal deltage aktivt, turde tage initiativet, og nogle gange turde fejle, for ellers lærer vi ikke noget,« siger cheftræneren.
Og så slutter han af med en sidste bemærkning, sagt med en blanding af ydmyghed og selvsikkerhed, mens øjnene lyser op af vilje.
»Vi arbejder stenhårdt hver dag for at udvikle os, og samtidig suger vi oplevelserne til os. Det er ikke nemt at finde balancen mellem ambition og realisme, men vi prøver. Og mod FC Midtjylland kommer vi til at prøve igen – med alt, hvad vi har.«
SUPERLIGA. Det blev en aften, der begyndte med kaos og sluttede med klapsalver. Med strømsvigt, fodboldfeber og stående fans på et pakket Monjasa Park. En aften, hvor FC Fredericia tog imod de danske mestre fra FC København i klubbens hidtil største hjemmekamp – og selv om det endte med et nederlag på 0-2, var der ingen, der gik hjem med hovedet bøjet.
Der var respekt i klappene. Der var stolthed i blikkene. Og der var 6.288 tilskuere, som så et Fredericia-hold, der gjorde alt, hvad de kunne – og lidt til. Stadionrekord i Fredericia.
Kampen begyndte længe før første fløjt. Med nedbrud i højttalersystemet og teknikere på overarbejde. Et pludseligt strømsvigt på hele Monjasa Park sendte stadion i tavshed. Publikum ventede. Stadionspeakeren tav – han kunne ikke gøre andet, for der var ikke noget lydanlæg, der virkede. Men så dukkede bestyrelsesmedlem Melvin Kakooza op og sagde, nærmest som taget ud af sin egen serie: »Det er som i Sunday – det er helt efter planen.«
Det løsnede stemningen. Og det var nok meget godt. For der var tryk på alt. På tribunerne, i udebaneafsnittet, på den nye tribune bag målet – og ikke mindst på banen, hvor FC Fredericia og FCK stod klar under heftig sommersol og modlys. Strømmen kom tilbage. Spillerne gik på banen. Og kampen kom i gang.
Fredericia måtte undvære deres stærke keeper Ovie Ejeheri, der blev skadet i sejren i Silkeborg. Derfor fik Mattias Lamhauge chancen fra start – og det skulle vise sig at være et godt valg. Han leverede flere store redninger og holdt Fredericia inde i kampen langt ind i anden halvleg.
Kampen startede med tryk fra FCK, men Fredericia stod godt. Svenn Crone blokerede Elias Achouri i første farlige situation. Frederik Rieper kastede sig ned og tog et skud fra Magnus Mattsson med hovedet. Og Patrick Egelund og Moses Opondo satte gang i små kontraangreb, som satte FCK under pres i glimt.
På tribunerne gik sangene i bølger. FCK’s fans stod tæt og højt. Fredericias egne smed trøjerne og sang om drengene fra Kongens Port. Det var en Superliga-atmosfære i ordets bedste forstand.
Efter en halv time slog FCK til. Thomas Delaney lagde en bold til rette for Elias Achouri, der med en snedig berøring og et hurtigt træk sendte bolden forbi Lamhauge. 1-0 til FCK – og Monjasa Park blev pludselig stille.
Fredericia var dog ikke færdige. Egelund forsøgte sig fra distancen, men skuddet gik over. Gustav Marcussen havde et nærgående forsøg, og Moses Opondo leverede flere gode gennembrud, men manglede det sidste aftræk. Fredericia spillede sig ikke ud – men ind.
Ind i kampen. Ind i respekten.
I anden halvleg kom FCK ud med ro og overblik. De satte tempo, holdt bolden og styrede rytmen. Og så, midt i det hele, slog de til igen. Jordan Larsson tog sig tid og plads og sendte et elegant langskud op i det fjerneste målhjørne. Et mål med teknik. Et mål med kvalitet. Og et mål, som ramte Fredericia hårdt.
Det blev scoret i det 69. minut – og det kunne mærkes. Michael Hansen skiftede fire mand ind kort tid efter. Mucolli, Madsen, Dahl og Adam Andersen. Friske ben. Nye idéer. Og det gav faktisk noget. Fredericia havde to store chancer i træk. Først en hovedstødsmulighed og så en flad afslutning tæt forbi stolpen. Agon Mucolli forsøgte sig fra distancen. Det var tæt på. Men ikke tæt nok.
Klapsalver, ikke klage
I de sidste minutter kontrollerede FCK kampen. De holdt bolden. De sparede kræfter. De lukkede Fredericia ude. Og da dommeren fløjtede af efter fem minutters tillægstid, kunne gæsterne række hænderne i vejret med tre point i hånden. Men Fredericia-fansene klappede. De rejste sig. De sang alligevel. For deres hold havde leveret. Og det ved man godt, når man har stået med fødderne i græsset – og i virkeligheden aldrig helt haft retten til at være her.
Kampfakta FC Fredericia – FC København 0-2 Mål: Elias Achouri (30.), Jordan Larsson (69.)
Tilskuertal: 6.288 Spillested: Monjasa Park, Fredericia Dommer: Jacob Karlsen
Udskiftninger FC Fredericia: 76′ Jeppe Kudsk ud – Adam Andersen ind 76′ Svenn Crone ud – Anders Dahl ind 77′ Andreas Pyndt ud – William Madsen ind 77′ Emilio Simonsen ud – Agon Mucolli ind 83′ Patrick Egelund ud – Eskild Dall ind
Udskiftninger FC København: 54′ Youssoufa Moukoko ud – Victor Claesson ind 66′ Yoram Zague ud – Rodrigo Huescas ind 66′ Thomas Delaney ud – Lukas Lerager ind 78′ Mohammed Elyounoussi ud – Birger Meling ind 78′ Elias Achouri ud – Robert Silva ind
