Dagligvarebutikkerne lover prisfald – men historien har lært forbrugerne at være skeptiske

Af
Andreas Andreassen
-
0

For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.

Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.

Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.

For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.

De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.

Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.

Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.

For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.

Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.

Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.

Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.

CEPOS-rapporten skal bruges som værktøj – ikke sparekniv

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Fredericia ligger midt i feltet, når kommunerne sammenlignes på udgiftseffektivitet. Det giver ikke anledning til panik, men til handling, mener byrådsmedlem og viceborgmester Susanne Eilersen. Hun vil bruge CEPOS-rapporten aktivt til at finde klogere måder at bruge pengene på – i en kommune, der står over for flere ældre, flere udsatte børn og pres på velfærden.

Fredericia Kommune placerer sig omkring midten, når CEPOS rangerer landets kommuner efter udgiftseffektivitet. Hverken blandt de mest effektive – eller de mindst. For Susanne Eilersen er det ikke et resultat, der giver anledning til bekymring, men snarere til at kigge nysgerrigt og systematisk ind i tallene.

Hun peger på, at kommunen allerede nu ved, at de kommende år vil byde på markante udfordringer.

»At vi ligger sådan midt i feltet, det kan jeg se på oversigten. Vi ligger omkring plads nummer 50. Men fordi vi ved, at vi kommer til at stå foran nogle udfordringer de kommende år, vil jeg anbefale, at Økonomiudvalget sammen med forvaltningen dykker ned i CEPOS-rapporten i 2026,« siger hun.

For hende handler rapporten først og fremmest om at bruge pengene bedst muligt, så de rækker længst muligt i en tid, hvor presset på kommunens velfærdsområder vokser.

Flere ældre, flere børn i mistrivsel

Susanne Eilersen peger på en virkelighed, som allerede er ved at indhente Fredericia.

Der bliver flere ældre, flere børn og unge mistrives, og flere har brug for ekstra hjælp og støtte. Derfor giver det ifølge hende mening at bruge analyser som CEPOS’ til at finde ud af, hvor der eventuelt kan frigøres midler, som kan bruges dér, hvor behovet er størst.

»Hvis vi kan bruge det som et værktøj til at kigge ind i de områder, hvor de mener, at vi kan frigøre nogle midler, så skal vi helt klart benytte os af det og bruge det som et aktivt redskab,« siger hun.

Hun understreger, at hun ser rapporten som en mulighed snarere end en trussel.

»Jeg synes, vi skal tage det positivt og bruge det som et redskab. For hvis alle analyser sagde, at vi slet ikke kunne optimere nogen steder, så ville vi måske være mere bekymrede. Men nu har vi faktisk mulighed for at gøre noget.«

Ikke bare spare – men blive klogere

CEPOS’ analyse peger på, at Fredericia i 2024 i princippet kunne have brugt 361 millioner kroner mindre, hvis kommunen havde været lige så udgiftseffektiv som Vejle. Det svarer til knap ni procent af den samlede drift.

Det er et tal, der kan virke voldsomt, men Susanne Eilersen advarer mod at oversætte det direkte til virkeligheden.

»Jeg ser det ikke som, at vi bare skal spare, spare, spare. Jeg ser det som, at vi kunne blive mere effektive nogle steder, hvor det måske ikke gør ondt at flytte penge fra ét område til et andet,« siger hun.

Hun fremhæver, at Fredericia har særlige forhold, som ikke nødvendigvis fanges fuldt ud i et benchmark.

»Vi har også en særlig økonomi i Fredericia, som vi bliver nødt til at tage højde for, og som de ikke har på samme måde i Vejle. Derfor tror jeg ikke på, at vi én til én kan finde ni procent.«

Men selv et mindre resultat vil gøre en forskel.

»Hvis vi bare kunne finde fire eller fem procent, så vil det også frigive midler, som vi kan bruge på de områder, hvor vi ved, der bliver behov de kommende år.«

Nyt byråd, nyt afsæt

At analysen falder sammen med starten på en ny byrådsperiode, ser hun som en styrke.

»Vi starter et nyt byråd og fire nye år. Nu er vi her, og så synes jeg, vi skal kigge fremad og arbejde sammen med forvaltningen,« siger hun.

Hun henviser til konstitueringsaftalen, hvor ambitionen er at være en mere politisk ledet kommune.

»Der har vi også pålagt os selv at tage arbejdstøjet på og sige: Hvor vil vi hen? Og der ser jeg CEPOS-rapporten som et redskab til at gøre noget anderledes.«

Hun anerkender samtidig, at analysen bygger på tal fra 2024, og at kommunen allerede kan have rykket sig på nogle områder, blandt andet i forhold til sygefravær på plejeområdet.

»Men det ændrer ikke ved, at vi skal bruge analysen aktivt og se på, hvor vi kan frigive midler, så vi kan bruge dem dér, hvor presset bliver størst.«

Skattelettelser er ikke realistiske

I CEPOS’ beregninger svarer kommunens potentiale også til, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvis kommunen var lige så effektiv som Vejle.

Det er et regnestykke, Susanne Eilersen mener, man skal være ærlig omkring.

»Borgerne i Fredericia skal ikke betale mere i skat, end det er nødvendigt. Men jeg ville stikke dem blår i øjnene, hvis jeg sagde, at vi ser ind i skattelettelser,« siger hun.

Hun peger på de samme udfordringer som før: flere ældre over 80 år og flere børn, der har brug for ekstra støtte for at komme godt igennem skolen.

»Det er ikke det billede, vi ser ind i. Men vi ser heller ikke ind i skattestigninger, hvis vi kan effektivisere de steder, hvor CEPOS peger på, at der er potentiale.«

Målet er ifølge hende at holde skatten i ro og samtidig sikre, at pengene bruges dér, hvor de gør størst gavn.

Et redskab – ikke et facit

Når CEPOS samtidig peger på, at Fredericias højere udgifter ikke skyldes flere udsatte borgere, men højere udgifter pr. indbygger, er det ifølge Susanne Eilersen netop dér, man skal grave et spadestik dybere.

»Man kan ikke bare kigge på papir. Vi bliver nødt til at dykke længere ned i det. Der er forskelle i uddannelsesniveauer og i børneområdet, og der er mange parametre, man skal tage højde for,« siger hun.

Men hun vender igen tilbage til det grundlæggende budskab: selv delvise effektiviseringer kan gøre en mærkbar forskel.

»Hvis vi kan finde bare fire procent af de ni, så er vi kommet rigtig langt. Og det vil jeg gerne arbejde med i 2026, så vi kan drifte bedre og samtidig sikre, at vores ældre får en tryg alderdom – også selvom vi bliver flere.«

For Susanne Eilersen er CEPOS-rapporten derfor ikke en dom over Fredericia, men et værktøj, der kan bruges konstruktivt i de år, der kommer.

Læs også

Analyse rejser spørgsmål: Kunne Fredericia bruge 361 millioner kroner mindre?

Vacciner: Hvad sker der i USA?

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0

Der er et vældigt opbrud i gang i USA omkring vacciner, startet af sundhedsministeren, Robert F. Kennedy Jr. Desværre kan medierne og de videnskabelige tidsskrifter kun få øje på Kennedy’s mangeårige kongstanke om, at vacciner forårsager autisme.

Jeg analyserede for nylig 33 artikler i BMJ om Kennedy og hans reformforslag om vacciner, hvilket jeg kaldte et karaktermord, fordi BMJs journalister ikke havde overvejet, om hans forslag og initiativer var berettigede (faktisk blev de altid nedgjort), og de citerede konsekvent hans kritikere, der havde deres egne agendaer og fordømte ham uden at dokumentere, at det var dem, der havde ret.

Jeg har kendt Kennedy i seks år og har forsøgt at overbevise ham om, at forskningen har tilbagevist hans ide om, at vacciner forårsager autisme, i det mindste når det drejer sig om mæslingevaccinen, hvilket jeg har forklaret i min vaccinebog. Men jeg har desværre ikke kunnet rokke ham i hans overbevisning.

Jyllands-Posten skrev den 30. november, at et dansk studie med 1.2 millioner børn fra Seruminstituttet ikke fandt øget forekomst af autisme. Forskerne undersøgte, om der var sammenhæng mellem dosis af aluminium i vaccinerne og autisme, og det var der ikke.

Studiet har imidlertid store svagheder, hvilket jeg og andre påpegede, og jeg har påvist, med henvisning til en influenza-vaccine og HPV-vaccinerne, at aluminium-adjuvanser øger risikoen for alvorlige skader, herunder neurologiske skader for sidstnævnte.

FDA har lige meldt ud, at man ikke længere vil give vacciner en særstilling, men vil forlange, at de bliver ordentligt undersøgt, inden de kommer på markedet. Ingen af de vacciner, der bruges i det amerikanske børnevaccinationsprogram, blev sammenlignet med placebo, før de blev godkendt, og vi ved derfor ikke, hvad skadevirkningerne er. Men vi ved, at raske børn er døde af Covid-vaccinerne, der som bekendt kan forårsage betændelse i hjertet. Det tog FDA fem år at indrømme det, efter at vaccinerne kom på markedet i december 2020!

En stor, velgennemført undersøgelse, der sammenlignede vaccinerede med uvaccinerede børn i USA, blev aldrig publiceret, fordi forskerne blev truet med, at det kunne koste dem deres stilling. Den blev først kendt fem år senere, i september i år, pga. en senatshøring om korruption i videnskaben. Den viste øget forekomst at netop sådanne kroniske sygdomme, som man ville forvente, vaccination kunne forårsage, fx astma og andre atopiske sygdomme, hvilket naturlig infektion beskytter imod.

En anden undersøgelse, der sammenligner forskellige lande, har vist, at jo flere vacciner, der er i børnevaccinationsprogrammet, jo højere er dødeligheden. Der er naturligvis store usikkerheder i sådanne transnationale sammenligninger, men det er dog alligevel foruroligende, ikke mindst fordi Peter Aaby og Christine Stabell Benn har vist i utallige studier, at ikke-levende vacciner ser ud til at øge den totale dødelighed, hvorimod levende, afsvækkede vacciner sænker dødeligheden.

Kennedy har mange skøre ideer, man han har ret i, at vi er nødt til at undersøge vores vacciner meget bedre, end vi har gjort. Og det er noget vrøvl, når medierne, støttet af vaccineforskere, hævder, at Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA var højt respekteret, inden Kennedy udskiftede deres rådgivningskomité om vacciner og indsatte folk, som medierne kaldte inkompetente og vaccinemodstandere.

Det er ingenlunde tilfældet. De er særdeles kompetente og vil bare gerne have så meget information frem som muligt om vacciner, til alles bedste. Det gamle CDC udgav uhyrligt fejlagtige og vildledende information om vacciner, fx om influenza, som var meget værre end et medicinalfirma nogensinde ville turde gøre, hvilket jeg forklarer i min bog.

Færre end 10% af sundhedspersonalet i USA fik forrige sæsons Covid-19 booster. Det er jo ikke fordi, de er dumme og uoplyste. Selv den europæiske lægemiddelstyrelse har advaret imod at få for mange boosters, fordi det kan svække immunforsvaret.

USA, og alle vi andre, har en enestående chance for at få noget at vide om vacciner, vi ikke vidste, og som kan bevirke, at vi kommer til at bruge dem meget mere fornuftigt i fremtiden. Der er forskningsprojekter på vej, der vil udgøre gennembrud på vaccineområdet, hvis de bliver gennemført.

De er foreslået af Martin Kulldorff, chef for CDC’s rådgivende vaccinekomité, og Christine Stabell Benn. Et af projekterne er et dobbeltblindt randomiseret forsøg, der sammenligner børnevaccineprogrammet i USA med det danske, med disse effektmål:

Hospitalsindlæggelser, indlæggelser på grund af infektioner, vaccinerne ikke er rettet imod, autisme, astma, allergi, autoimmune sygdomme, neurologiske udviklingsforstyrrelser og fedme.

Jeg støtter naturligvis Kennedy så godt, jeg kan, også med forslag til vaccineprojekter. Han har rigtig gode rådgivere omkring sig, fx er han i daglig kontakt med direktøren for National Institutes of Health, Jay Bhattacharya, som jeg interviewede i juni, hvilket vil kunne ses snart på vores gratis film- og interview-kanal, Broken Medical Science, hvor der også er interviews med Kulldorff og Benn.

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne fra 1. januar er forpligtet til at offentliggøre deres pumpepriser online i realtid, så prisen på standeren også kan ses digitalt.

Tiltaget skal være med til at styrke konkurrencen på benzinmarkedet, som ifølge Erhvervsministeriet har været svækket. Når priserne bliver offentligt tilgængelige, får forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne og vælge den tankstation, der tilbyder den bedste pris.

Som en del af ordningen bliver priserne også tilgængelige direkte i Google Maps. Erhvervsministeriet har været i dialog med Google om en løsning, der gør det nemt for bilister at orientere sig, allerede inden de sætter sig bag rattet. Dermed kan man hjemmefra afgøre, hvor det bedst kan betale sig at tanke.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at bilen spiller en central rolle i mange danskeres hverdag, og at gennemsigtighed er afgørende for en sund konkurrence. Han siger »Bilen er en vigtig del af mange danskeres dagligdag. Men priserne på benzin og diesel har været de samme, uanset hvor man kørte hen. Fra årsskiftet skal alle brændstofselskaber offentliggøre deres priser i realtid online. Men det skal også være overskueligt for danskerne at finde priserne. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Google har fået priserne direkte ind i Google Maps. Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser.«

Også hos Google ser man ordningen som en fordel for forbrugerne. Landechef for Google Danmark, Bianca Bruhn, fremhæver, at realtidsdata gør det lettere at træffe informerede valg. Hun udtaler »Benzinpriser i realtid hjælper forbrugerne med at træffe velovervejede beslutninger. Derfor er det et rigtigt godt initiativ at gøre det nemmere for danskerne at finde den rette tankstation i de tjenester, de allerede bruger, som fx Google Maps. I forvejen er der i Maps live-information om fx ladestandere til elbiler og forslag til den mest brændstofbesparende rute. Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig.«

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende følge udviklingen for at sikre, at de nye regler faktisk fører til øget konkurrence og kommer bilisterne til gode. Målet er, at større åbenhed om priserne skal give mere bevægelse på markedet og bedre vilkår for forbrugerne.

Veteraner skal ikke sygeliggøres i fraværet af oplyst journalistik

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes frem. Der er ikke noget nyt under solen og de mange timers udsendelser og skriverier ændrer ikke noget ved tingenes tilstand. Jeg har netop lyttet til en to-times udsendelse på P1, hvor betegnelsen veteran helt ukritisk bruges til at motivere et forbud mod at afskyde fyrværkeri, fordi ”veteraner bliver skræmt ved lys og lyd”. Det er en stigmatiserende generalisering der ikke giver mening. Uanset sundhedstilstand er alle tidligere udsendte fælles om betegnelsen veteran, men vi vil ikke sygeliggøres i en bred sammenhæng.

Stigmatiseringen og generaliseringen gør, at jeg aldrig betegner mig som veteran fordi det ofte afføder spørgsmål om mit psykiske helbred.
Som officer og med flere udsendelser til internationale militære operationer har jeg status som veteran ”en erfaren person”. Jeg har hverken under eller efter mine udsendelser pådraget mig skader som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Det betyder, at jeg indgår i gruppen af 90% af tidligere udsendte, der ikke bærer på psykiske eller fysiske skader. Tallet betyder, at veteraner generelt – som hovedregel – ikke er ramt af følgeskader efter en udsendelse.

Statistikken nævner, at omkring 10% af tidligere udsendte soldater udvikler psykiske lidelser som PTSD eller svær depression, men tallene varierer meget afhængigt af missionens type og målemetode. Nogle kilder nævner 8% af mænd og 20% af kvinder, mens andre studier viser lavere eller højere forekomst. I respekt for alle vi der har veteranstatus, vil jeg appellere til, at der ikke sættes lighedstegn mellem en veteran og lidelsen PTSD, der kan udspringe af alle former for oplevelser, der kan spænde fra at være vidne til en voldsom hændelse og til at være pårørende til en alvorlig syg person. Med eller uden følgesygdom og / eller skader er veteraner erfarne mennesker, der har valgt at risikere liv og førlighed for Danmark og det danske. Den årlige flagdag – 5. september – er en smuk gestus der minder os om og anerkender tidligere udsendte.

Flere end nogensinde rejser frivilligt til Syrien med støtte

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Antallet af personer, der frivilligt er rejst til Syrien med økonomisk støtte, er steget markant i år. Nye tal viser, at 580 personer til og med november 2025 har benyttet sig af repatrieringsordningen til at forlade Danmark og rejse til Syrien.

Samlet set er der i perioden registreret 711 personer af alle nationaliteter, som er udrejst frivilligt med støtte efter repatrieringsloven. Heraf udgør udrejserne til Syrien langt størstedelen. Udviklingen gør 2025 til det år, hvor flest personer nogensinde har forladt landet med økonomisk hjælp gennem ordningen.

Til sammenligning var rekordåret tidligere 2011, hvor 613 personer rejste frivilligt med støtte. Alene udrejserne til Syrien i 2025 ligger næsten på niveau med det samlede antal for hele perioden fra 2019 til og med 2024.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ser udviklingen som positiv. Han siger »Til og med november i år har omtrent lige så mange valgt at rejse frivilligt til Syrien med støtte efter repatrieringsloven som i de foregående seks år til sammen. Det er godt nyt.«

Ifølge ministeren spiller ordningen en vigtig rolle for personer, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, men som ikke selv har de økonomiske muligheder for det. Han understreger »Ordningen gør det praktisk muligt for udlændinge, der ikke selv har råd, at genetablere sig i hjemlandet. Samtidig ved vi, at de udlændinge, der gør brug af ordningen, generelt har haft vanskeligt ved at falde til i Danmark.«

Repatrieringsordningen giver mulighed for økonomisk støtte til udrejse og etablering i hjemlandet og har i flere år været et redskab i udlændingepolitikken. Tallene for 2025 viser, at ordningen i stigende grad bliver brugt, særligt i forhold til udrejser til Syrien.

Bridge slipper for moms efter afgørelse i Skatterådet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Bridgeforeninger over hele landet kan ånde lettet op. Skatterådet har slået fast, at bridge kan betragtes som en kulturel aktivitet, og dermed kan foreningerne fortsat være momsfritaget. Afgørelsen betyder, at der ikke skal betales moms af indtægter som kontingenter og turneringsgebyrer.

Beslutningen blev truffet på Skatterådets møde den 16. december og ændrer kursen i en sag, der har skabt stor usikkerhed i foreningslivet. Baggrunden er en tidligere dom fra EU-Domstolen, som fastslog, at bridge ikke kan momsfritages som sport. Det havde åbnet for, at bridgeforeningerne fra 1. januar 2026 skulle betale moms, hvilket hidtil ikke har været praksis i Danmark.

Med Skatterådets afgørelse bliver bridge i stedet anerkendt som en del af den danske kulturarv i momsmæssig forstand. Det vækker glæde hos skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen, som har fulgt sagen tæt. Hun siger »Jeg er utrolig glad for, at Skatterådet har konkluderet, at bridge kan anses som en del af den danske kulturarv – og at de mange bridgeforeninger dermed fortsat kan momsfritages. Bridgeforeningerne rundt om i landet skaber et stærkt fællesskab, som vi skal værne om.«

Hun understreger samtidig, at en momspligt aldrig har været et politisk ønske. »Jeg var derfor enormt ærgerlig over, at en EU-dom så ud til at få den betydning, at der ville skulle lægges moms på bridgeforeningerne. Det har der aldrig været nogen i Folketinget, der har ønsket. Derfor er det en rigtig god nyhed, at bridgespillet nu kan anses som en kulturel aktivitet, og at bridgeforeningerne ikke skal betale moms af deres indtægter.«

Afgørelsen får også betydning ud over bridge. Skattestyrelsen går nu i gang med at vurdere, hvilke konsekvenser den kan få for andre former for tankesport, som for eksempel skak. På den baggrund er det besluttet at udskyde den planlagte praksisændring for tankesport til 1. januar 2027. Det betyder, at tankesport frem til da fortsat kan momsfritages som sport.

Den midlertidige løsning giver ifølge skatteministeren ro i foreningslivet. Hun siger »Jeg er også glad for, at Skattestyrelsen med afgørelsen fra Skatterådet i hånden har besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af styresignalet med et helt år, så tankesport generelt er momsfritaget indtil 1. januar 2027. Det fjerner noget usikkerhed på den korte bane for skakklubber og andre tankesportsforeninger.«

Skattestyrelsens endelige vurdering af andre tankesportsgrene afventes nu. Hvis konklusionen bliver, at andre aktiviteter end bridge fremover bliver momspligtige, vil skatteministeren ifølge egne ord arbejde for en løsning, der også sikrer disse foreninger en fortsat momsfritagelse.

Soldaternes lønløft mødes med kritik: »1000 kroner ændrer ingenting«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Regeringens udmelding om 250 millioner kroner til højere løn for Forsvarets soldater bliver ikke modtaget med begejstring hos dem, det handler om. Tværtimod.

Ifølge Martin Ramsdal fra Fredericia er beløbet – som svarer til omkring 1.000 kroner brutto om måneden – langt fra tilstrækkeligt til at løse de grundlæggende problemer med fastholdelse og rekruttering i Forsvaret.

»Mine kollegaer og jeg griner lidt af beløbet. Når man som ung soldat med en grundløn på 24.000–25.000 kroner stadig ikke kan låne penge til en fast bolig, så ændrer 1.000 kroner om måneden ikke noget grundlæggende,« siger han i interviewet med AVISEN.

Kan ikke skabe et almindeligt voksenliv

Problemet er ifølge Ramsdal meget konkret. Med den nuværende lønstruktur er det for mange soldater umuligt at få banken med på et almindeligt voksenliv.

»Jeg lavede selv en hurtig beregning på en låneberegner. Med en månedsløn på omkring 24.000 kroner kan man måske låne 400.000 til 600.000 kroner – vel at mærke hvis man ikke har gæld og ingen andre forpligtelser. Det er ikke et niveau, hvor man kan købe bolig eller stifte familie,« siger han.

Dermed bliver lønnen ikke bare et spørgsmål om kroner og øre, men om hele livsgrundlaget for soldaterne.

»Som unge soldater har man ikke råd til at etablere sig. Og når man ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, bliver beslutningen om at forlade Forsvaret nemmere,« siger han.

Lønnen afgør, hvem der bliver – og hvem der går

Ifølge Ramsdal er der en direkte sammenhæng mellem lønniveauet og Forsvarets evne til at løse sin kerneopgave.

»Lønnen betyder noget for, hvor nem beslutningen om at gå ud af Forsvaret er. Og det kan i sidste ende gå ud over den operative opgaveløsning,« siger han.

Han peger på, at Forsvaret allerede i dag har svært ved at fastholde erfarne medarbejdere – og at et symbolsk lønløft ikke ændrer på den virkelighed.

»Det her fastholder ikke nogen. Det ændrer ikke strukturen. Det ændrer ikke hverdagen,« siger han.

Frygt for konflikt i OK26

Et af de mest alvorlige kritikpunkter handler om, hvor pengene skal findes. Regeringen har lagt op til, at de 250 millioner kroner skal findes inden for den samlede ramme til OK26 – altså overenskomstforhandlingerne for alle statsansatte.

»Det er problematisk, at pengene skal findes inden for den samme ramme. Det kan og vil spille fagbevægelsen ud mod hinanden og gøre forhandlingerne markant sværere,« siger Ramsdal.

Han peger på, at også andre offentlige faggrupper sidder ved forhandlingsbordet.

»Journalistforbundet, FOA og mange andre er en del af samme forhandlinger. Hvis én gruppe får mere, uden at der tilføres nye penge, så betyder det reelt mindre til andre,« siger han.

Politisk ansvar

Ifølge Ramsdal er konklusionen klar: Hvis regeringen ikke er villig til at finde flere penge, må den også tage ansvaret for konsekvenserne.

»Hvis der ikke findes flere midler, så må regeringen åbenbart mene, at det er acceptabelt, at soldaterne fortsætter med at forlade Forsvaret – og at Forsvaret over tid ikke kan løse den operative opgave,« siger han. Han kalder situationen alvorlig – ikke bare for soldaterne, men for Forsvarets fremtid.

»Det her kan godt gå hen og blive en meget svær overenskomst. Ikke kun for soldaterne, men for hele den statslige sektor,« siger Martin Ramsdal.

Vanvidskørsel, narkokørsel og efterlysning af to mistænkte – politiet beder offentligheden om hjælp

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi havde i det seneste døgn fokus på alvorlig trafikfarlig kørsel i Kolding og efterlyser samtidig to mænd, der mistænkes for flere tyverier i Billund. Det oplyser politikommissær Arno Rindal Petersen.

Der har ikke været hændelser af betydning i Fredericia i døgnrapporten.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

Vanvidskørsel og spritkørsel i Kolding

Torsdag klokken 23.31 standsede politiet en personbil på Haderslevvej i nordgående retning i Kolding, efter en længere og meget farlig kørselsadfærd. Føreren havde forinden overhalet en civil patruljevogn, hvorefter politiet iværksatte hastighedsmåling.

Ifølge politiet kørte bilen over for rødt lys, satte farten markant op og foretog farlige overhalinger, blandt andet ved Sydbanegade. Hastigheden blev målt til 75 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og der blev også foretaget overhaling højre om.

Føreren, en 27-årig mand, var påvirket af alkohol. Han blev anholdt, men senere løsladt.

Tidligere samme aften, klokken 22.50, blev en 24-årig mand standset på Haderslevvej og sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Efterlysning – to mænd mistænkt for tyverier i Billund

Sydøstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere to personer, som mistænkes for at stå bag flere tyverier i Billund.

De to mænd er mistænkt for at have stjålet værktøj fra ulåste skure på adresser ved Læhegnet og Valmuen. Tyverierne fandt sted den 3. november 2025 omkring klokken 02.00.

Person A beskrives som:
Mand, cirka 25 år, dansk eller nordeuropæisk af udseende, almindelig af bygning. Iført grønlig hue af mærket GANT, grønlig jakke eller trøje, mørke grålige bukser og sorte sneakers med reflekser af mærket Nike.

Person B beskrives som:
Mand, 25–30 år, dansk eller nordeuropæisk af udseende, almindelig af bygning, med mørkt kort hår og skæg. Iført dunjakke, bukser og sko.

Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere, der kan genkende personerne eller har oplysninger i sagen, til at kontakte politiet på telefon 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og politiets opslag på X fredag den 19. december 2025.

En enkelt debutant i Nikolaj Jacobsens EM-trup

Af
Andreas Andreassen
-
0

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 19 spillere, der skal forsøge at spille Danmark til EM-guld på hjemmebane i januar. Truppen tæller stort set alle de vante profiler – og kun én debutant.

Der blev ikke plads til FHKs Martin Bisgaard. Han var udtaget i bruttotruppen, men er ikke blandt de 19 spillere, der skal spille EM på hjemmebane. Dog får den 23-årige playmaker Mads Svane fra Bjerringbro-Silkeborg, chancen for at trække den rød-hvide trøje over hovedet til sit første seniormesterskab.

EM i herrehåndbold spilles i januar, og Jyske Bank Boxen i Herning danner rammen om store dele af turneringen. Danmark går ind til mesterskabet som både regerende verdensmestre og olympiske mestre – og med et klart mål.

»Jeg synes, det er en meget stærk trup. Det er klart, der mangler Thomas Arnoldsen og Emil Madsen, som helt sikkert også ville have været med, hvis ikke de var skadet. Men overordnet set er det en virkelig stærk trup,« siger Nikolaj Jacobsen.

Debutant får chancen

Udtagelsen af Mads Svane er bemærkelsesværdig, fordi han endnu har sin første seniorlandskamp til gode. Alligevel har landstræneren valgt at tage ham med til EM.

»Mads er med af flere årsager. Han har haft et par virkelig stærke måneder i Bjerringbro-Silkeborg og taget masser af ansvar. Samtidig føler vi os bedre dækket ind med en ekstra spilstyrer, når både Rasmus Lauge og Lasse Andersson har døjet med skader,« forklarer landstræneren.

Svane er dermed den eneste egentlige debutant i truppen, som ellers består af rutinerede profiler med mange slutrunder på cv’et.

Ekstra specialist på fløjen

En anden markant beslutning i udtagelsen er, at Frederik Bo Andersen fra HSV Hamburg er med som ekstra højrefløj. Under VM blev positionen primært dækket af Johan Hansen, mens Niclas Kirkeløkke også kunne bruges der.

»Vi vil gerne have to specialister med, så det ikke kun er Johan, der er decideret højrefløj. Det giver os flere valgmuligheder,« siger Nikolaj Jacobsen.

Dermed har landstræneren prioriteret bredde og fleksibilitet på fløjene, samtidig med at bagkæden fortsat er spækket med internationale stjerner.

Målet er guld

Ambitionerne er til at tage og føle på. Danmark går ikke ind til EM for at gemme sig.

»Vores målsætning er at vinde EM. Det er ingen hemmelighed. Det ville også være mærkeligt andet som olympiske mestre og verdensmestre. Men vores første fokus er at spille god håndbold – for når vi gør det, er vi også svære at slå,« siger Nikolaj Jacobsen.

Flere af Danmarks kampe under EM nærmer sig allerede udsolgt, og forventningerne til endnu en dansk triumf er store.

Danmarks trup til EM 2026

Målvogtere
Emil Nielsen, FC Barcelona
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere
Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt
Magnus Landin, THW Kiel
Johan P. Hansen, Skanderborg AGF Håndbold
Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt
Frederik Bo Andersen, HSV Hamburg

Stregspillere
Magnus Saugstrup, SC Magdeburg
Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt
Simon Hald, Aalborg Håndbold
Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Bagspillere
Mathias Gidsel, Füchse Berlin
Mads Hoxer, Aalborg Håndbold
Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt
Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg
Lasse Andersson, Füchse Berlin
Lasse Møller, SG Flensburg-Handewitt
Mads Mensah, Skjern Håndbold
Mads Svane, Bjerringbro-Silkeborg

1...303132...462Side 31 af 462