7.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Af
Erik Schwensen
-
0

Indledning

Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.

En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Tidens ledelsesparadoks

Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.

Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.

Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.

Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.

Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens.  Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.

Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.

Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.

Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.

Tidens løsningsmodel

Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.

Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.   

”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.

Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).

For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.

Men sådan behøver det ikke at være

Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.

Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.

Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:

  1. ”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
  2. ”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
  3. ”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
  4. ”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet

Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.

Afrunding

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.

Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.

FHK tabte tæt generalprøve mod Ribe-Esbjerg

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Fredericia Håndboldklub måtte se sig slået i den sidste test inden ligapremieren, da Ribe-Esbjerg torsdag aften gæstede Middelfart Sparekasse Arena. Efter en intens og omskiftelig kamp endte det med en sejr til gæsterne på to mål.

Kampen startede ellers lovende for FHK, der hurtigt fik spillet sig til chancer og satte sig på de første minutter. Kasper Young åbnede ballet fra straffelinjen med en sikker scoring, og i den anden ende stod Sander Heieren stærkt mellem stængerne. Han leverede flere flotte redninger i indledningen, blandt andet på afslutninger fra Benjamin Hallgren, og gav hjemmeholdet et godt udgangspunkt. Malthe Hejsel viste sig også tidligt som en trussel med et skarpt skud, og Anders Kragh Martinusen fulgte op med en sikker scoring, så Fredericia fik bygget et lille forspring.

Men Ribe-Esbjerg lod sig ikke ryste og svarede hurtigt igen. Mathias Jørgensen udnyttede sine muligheder fra straffelinjen, og Lauritz Legér satte bolden ind med et par præcise afslutninger, som bragte gæsterne tilbage i opgøret. Momentum skiftede kortvarigt, og FHK blev ramt af en udvisning til Kasper Palmar, da han blev dømt for at holde en modstander tilbage. Det betød ekstra pres på hjemmeholdet, som måtte arbejde hårdt for at stå imod. Første halvleg bølgede frem og tilbage, hvor begge hold skiftedes til at have initiativet, men mod slutningen var det Ribe-Esbjerg, der fik et lille overtag og kunne gå til pause med en spinkel føring på 14-13.

Efter pausen blev det en vanskelig begyndelse for FHK. Ribe-Esbjerg udnyttede usikkerheden og straffede fejlene med to hurtige mål, hvor Alfred Jönsson hamrede bolden ind på kontra, og Marcus Mørk fulgte op med en sikker afslutning fra distancen. Sebastian Frandsen kom på mål fra starten af anden halvleg, selv om han ikke var noteret på holdkortet, og det blev en hård indledning for ham. Flere skud gik ind bag den rutinerede keeper, som ellers forsøgte at finde ind i rytmen, men måtte se sig passeret for ofte. Efter en periode med målene imod sig valgte FHK at skifte tilbage til Sander Heieren, og han fik straks sat sit præg igen. Med en række vigtige redninger holdt han hjemmeholdet inde i kampen og skabte fornyet tro på et comeback.

I anden halvleg var det især Malthe Hejsel, der trådte frem og viste vejen. Han stod bag flere afgørende scoringer, heriblandt en teknisk perle, hvor han under hårdt pres drejede rundt om sig selv og hamrede bolden i nettet. Det gav hjemmeholdet et løft i en periode, hvor kampen ellers var ved at tippe over til gæsternes fordel. Også Jonas Kruse fik sat sit aftryk med en vigtig fuldtræffer, hvor han tog ansvar i en presset situation, mens Pelle Segertoft viste kølighed med en scoring i tomt mål. De bidrag var med til at holde Fredericia helt inde i opgøret, og publikum fik en intens afslutning at gå på med.

I de døende minutter levede håbet for hjemmeholdet. Med ét minut tilbage reducerede Kasper Palmar sikkert fra straffelinjen til 31-30, og troen på en udligning lyste tydeligt igennem både på banen og på tribunen. Ribe-Esbjerg tog imidlertid en hurtig timeout med 20 sekunder igen og satte et sidste angreb op. Mads Lauridsens afslutning blev reddet af Sander Heieren, men returen havnede uheldigt for FHK lige foran Elvar Ásgeirsson, som med sit mål definitivt afgjorde kampen til 32-30.

Selv om resultatet ikke faldt ud til Fredericias fordel, fik holdet vist, at fundamentet er på plads. Forsvaret stod godt i lange perioder, Heieren leverede markante redninger, og offensivt var der både tempo og individuelle momenter af høj klasse. Generalprøven gav dermed både svar og stof til eftertanke, inden sæsonen skydes i gang den 29. august på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg i Middelfart Sparekasse Arena.

Fakta

  • Slutresultat: Fredericia Håndboldklub – Ribe-Esbjerg HH 30-32
  • Pausestilling: 13-14 til Ribe-Esbjerg
  • Tilskuertal: 600

Topscorere FHK

  • Malthe Hejsel – 8 mål
  • Kasper Palmar – 5 mål
  • Anders Kragh Martinusen – 4 mål
  • Jonas Kruse Kristensen – 2 mål
  • Frederik Jægerum – 2 mål
  • Evgeni Pevnov – 2 mål
  • Martin Bisgaard – 2 mål
  • Kristian Hübert Larsen – 1 mål
  • Kasper Young – 2 mål (hvoraf 1 på straffe)
  • Rolando González – 1 mål
  • William Andersson Moberg – 1 mål

Straffekast FHK: 4 scoringer på 6 forsøg

Topscorere REHH

  • Elvar Ásgeirsson – 5 mål
  • Lauritz Legér – 6 mål
  • Mathias Jørgensen – 4 mål (flere på straffe)
  • Rasmus Meyer – 3 mål
  • Mads Lauridsen – 3 mål
  • Jerry Tollbring – 3 mål
  • Alfred Jönsson – 4 mål
  • Karl Wallinius – 2 mål
  • Morten Jørgensen – 2 mål
  • Benjamin Hallgren – 1 mål
  • Marcus Mørk – 1 mål
  • Kasper Sjursen Syversen – 1 mål

Straffekast REHH: 5 scoringer på 7 forsøg

Læs også

Generalprøve: FHK tester formen mod Ribe-Esbjerg

Grøn omstilling og globalt udsyn skal løfte Fredericias iværksætteri

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Fredericia skiller sig markant ud i Trekantområdet i tredje kvartal. Nye tal viser, at kommunen har langt flere nyoprettede virksomheder i forhold til antallet af eksisterende end både regionen som helhed og de omkringliggende kommuner.

For erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er tallene mere end blot en statistik. De peger ifølge ham på en ny styrke i byens erhvervsliv.

»Jeg synes, det er en meget spændende og positiv tendens, som vi agter at følge i den nærmeste fremtid. Helt klart et positivt signal om, at der sker noget i Fredericia på iværksætteriområdet,« siger han og understreger, at udviklingen også spiller ind i de initiativer, der er på vej. »Vi har proaktive tiltag ude i fremtiden med scale-up-iværksættere til NetZero, som vi skal arbejde med her i efteråret. Det er iværksættere med et kæmpe potentiale,« forklarer han.

De nye data viser, at Fredericia i andet kvartal 2025 havde en etableringsrate på 2,6 procent for ApS og A/S og 2,2 procent for enkeltmandsvirksomheder. Det er markant højere end gennemsnittet i både Trekantområdet og Region Syddanmark, som ligger på henholdsvis 1,9 og 1,3 procent.

At Fredericia med færre ressourcer kan levere et resultat, der overgår kommuner som Vejle og Kolding, hvor der bruges langt flere midler på iværksætterområdet, vækker opsigt.

»Vi har et setup, som er meget, meget mindre med én person ansat. Det er det, der er blevet afsat ressourcer til i vores kommune, og det fungerer fremragende under de vilkår. Alle kan få den basale iværksætterhjælp i vores område, og vi gør også brug af andre virksomheder, der yder gratis vejledning og rådgivning,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han maner dog til besindighed, når det gælder konklusionerne. Et enkelt kvartals tal kan ikke stå alene, og iværksætteri er påvirket af en lang række faktorer.

»Der er mange andre årsager til forskelle, for eksempel at storbyerne med flere unge mennesker og flere uddannelsesinstitutioner giver et højere tryk på iværksætteri. Så deri har vi også nogle udfordringer,« påpeger han. Alligevel ser han udviklingen som et klart udtryk for, at Fredericia i øjeblikket har fået en ny energi og momentum, som det gælder om at holde fast i.

Byens selvtillid smitter af

Den positive udvikling kan ifølge Kristian Bendix Drejer ikke alene aflæses i nøgterne tal. Den er også et spørgsmål om psykologien i byen og det momentum, der er opstået i de senere år.

»Vi vækster på erhvervslivet, vi vækster på bosætning, vi har fået synlighed gennem sport og turisme. Der er rigtig mange flag at hejse positivt. Jeg tror, det har en afsmittende effekt på byens selvtillid, stolthed og tro,« siger han.

Det er en pointe, der i hans øjne gør Fredericia interessant at følge. Kommunen kan ikke stille op med de samme muskler som Vejle, hvor en hel stab på over tyve medarbejdere arbejder dedikeret med iværksætteri. Alligevel har Fredericia bragt sig i front. »Det viser, at man ikke altid kan købe sig til en succes,« siger han.

NetZero som løftestang

Den selvtillid kobles i øjeblikket direkte til nye strategiske satsninger. En af de mest ambitiøse er NetZero, hvor internationale giganter som Google, Microsoft og Danfoss indgår i et partnerskab med lokale kræfter. Målet er at skabe et miljø, der kan tiltrække og udvikle scale-ups med globalt potentiale.

»Vi prøver at invitere iværksættere og virksomheder ind i samarbejdet på landsplan. Hvis det lykkes, er det et kæmpe perspektiv, ikke bare for Fredericia men for hele Danmark. Det er en international satsning, og det er et område, hvor vi kan tiltrække virksomheder med stort potentiale,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han ser NetZero som en platform, der kan give byen en ny position. Hvor Fredericia traditionelt har været kendt for transport, havn og energi, kan satsningen løfte kommunen ind i en helt anden liga, hvor innovation og klimadrevne forretningsmodeller bliver en del af kernen.

Selv med de store perspektiver er der områder, hvor ressourcerne stadig ikke rækker. På spørgsmålet om, hvor der mangler muskler, er erhvervsdirektøren klar.

»Vi ville gerne have haft større muligheder for at fylde byen op med nystartede butikker og specialbutikker. Det ville gavne midtbyen. Vi kunne også godt tænke os at understøtte flere iværksættermiljøer. Der er ingen tvivl om, at der kunne være gevinster, hvis vi havde flere arme og ben,« siger han.

Udsagnet rummer en erkendelse af, at iværksætterområdet i Fredericia langt fra er fuldt udbygget. Samtidig peger det på den klassiske balance mellem ambitioner og ressourcer, hvor det handler om at prioritere de indsatser, der giver størst afkast for både byen og erhvervslivet.

Tæt samarbejde med kommunen

En af de afgørende faktorer i at skabe et mere smidigt erhvervsklima er det daglige samarbejde med kommunen. Det er her, barrierer kan ryddes af vejen, og nye initiativer kan få fodfæste.

»Vi er øjne og ører for virksomhederne og i daglig kontakt med kommunen. Byggesagstiderne har tidligere været kritiseret, men i dag ligger vi fantastisk flot,« siger Kristian Bendix Drejer.

For ham er det et konkret eksempel på, at dialog og tæt koordinering kan gøre en forskel. Når virksomheder oplever hurtigere sagsbehandling og færre administrative knaster, styrkes troen på, at det giver mening at investere og etablere sig i Fredericia.

Efter at have peget på behovet for flere ressourcer og stærkere rammer retter Kristian Bendix Drejer blikket mod det felt, han ser som Fredericias største mulighed. Det er ikke tilfældigt, for byen har historisk været et kraftcenter for energi og infrastruktur, og den position kan nu udnyttes i den grønne omstilling.

»Der hvor vi skal satse stort, er på den grønne omstilling, energi og klima. Vi har allerede virksomheder og klynger, der gør, at vi kan tiltrække små og mellemstore virksomheder. Det kan være grønne brændstoffer, CO2-teknologier og nye energiformer. Vi har så mange platforme at spille på,« siger han.

Dermed peger han på en strategisk kurs, hvor iværksætteri ikke kun måles i nye CVR-numre, men i evnen til at koble start-ups og scale-ups med de tunge aktører, som allerede findes i kommunen. Det handler om at skabe kritiske masser af kompetencer og kapital, så nye virksomheder kan springe direkte ind i de værdikæder, der driver klima- og energisektoren fremad.

Han gør det klart, at selve antallet af registrerede virksomheder ikke bør være det endelige pejlemærke. »Det er måske ikke ligefrem antallet af iværksættere altid. Det er dejligt at have et højt antal, men jeg tror, der hvor vi kan få flest mulige arbejdspladser, er der, hvor vi fokuserer på de største muligheder. Der skal vi lægge vores energi,« siger han.

Langsigtet perspektiv

Når Kristian Bendix Drejer taler om iværksætteri i Fredericia, er det med en erkendelse af, at succes ikke skabes på kort sigt. Tallene for andet kvartal giver et øjebliksbillede af fremgang, men den egentlige styrke skal findes i evnen til at fastholde og udvikle de nye virksomheder.

»Det er vores opgave at fortælle om mulighederne, så virksomhederne kan fortsætte på deres rejse. Vi kan ikke løfte alt selv, men vi skal sikre, at de får adgang til de rette programmer og konsulenter. Det er sådan, vi kan fastholde iværksætterne,« siger han.

Det betyder, at Business Fredericia må agere bindeled til både nationale programmer og regionale erhvervshuse, der kan tage virksomhederne videre, når de har overlevet den første etableringsfase. Det er her, væksten skal cementeres – ikke alene ved at registrere nye CVR-numre, men ved at skabe levedygtige virksomheder, der kan levere arbejdspladser og skatteindtægter over tid.

»Hvis Fredericia skal blive kendt som en iværksætterkommune, så kræver det mere end det, vi gør i dag. Vi skal udvikle på de spidskompetencer, vi allerede har i byen, og satse dér, hvor vi har de største muligheder,« slutter Kristian Bendix Drejer.

Kilde: Trekantområdet Danmark

Fredericiansk iværksætterduo i finalen om grøn hæder på Klimafolkemødet

Af
Andreas Andreassen
-
0

KLIMA. Ship Town A/S fra Fredericia kan meget vel komme til at løbe med den grønne hæder, når Middelfart Sparekasse den 29. august kårer Årets Klimaiværksætter under Klimafolkemødet i Middelfart. Her er virksomheden nemlig blandt de tre finalister, der er udvalgt blandt mere end 100 ansøgere. Med titlen følger en præmie på 250.000 kroner.

Det fredericianske firma har udviklet en løsning, der skal være et bæredygtigt alternativ til fossil backup og energilagring. Idéen er at skabe en stabil, CO2-fri og skalérbar energiforsyning, også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Bag virksomheden står Marie Vedel Lauridsen og Karsten Schibsbye. Hun er ingeniøruddannet med et særligt blik for forretning og fortæller, at samarbejdet med Schibsbye var en oplagt mulighed.

»Jeg ville da gerne, at det var mig, der havde udviklet teknologien, men det er altså Karsten« siger hun smilende og uddyber »Karsten har mere end 25 års erfaring fra forskellige udviklings- og teknologiroller, og der er et kæmpe potentiale i teknologien«.

Kernen i Ship Towns forretningsidé er H-Battery, en omvendelig alkalisk brændselscelle. Den gør det muligt at lagre grøn elektricitet som brint og siden konvertere den tilbage til strøm.

»Fordelen ved at lagre som brint er, at vi kan gemme større mængder, og vi kan gemme i længere tid. Og det hele sker i samme enhed, fordi brændselscellen fungerer begge veje« forklarer Marie Vedel Lauridsen.

Den nye løsning er effektiv, billig og fleksibel, og kan ifølge virksomheden bruges både i energisektoren, industrien og skibsfarten. Målet er at være med til at skabe et grønt og stabilt energisystem, der kan dække behovet hele året rundt.

Teknologien har allerede vist sit værd i lille skala. Nu handler det om at bevise, at den også kan levere stabil drift på et niveau, der gør den anvendelig i industrien.

»Det ser godt og lovende ud, men vi er bevidste om, at der naturligvis kommer bump på vejen« siger Marie Vedel Lauridsen, der selv har haft interessen for teknik med helt fra barndommen, hvor hun brugte mange timer sammen med sin far i værkstedet på familiens gård i Vestjylland.

Om Ship Town A/S kan tage hæderen som Årets Klimaiværksætter og den kvarte million kroner med hjem til Fredericia, afgøres på blå scene ved Klimafolkemødet i Middelfart fredag den 29. august mellem klokken 13 og 15.

Kunst og leg trækker rekordmange børnefamilier til Vejle Kunstmuseum

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Vejle Kunstmuseum har haft sin bedste sommer nogensinde. Aldrig før har så mange gæster fundet vej til museet i løbet af juli måned, hvor mere end 3.700 besøgte udstillingerne. Det svarer til en stigning på 15 procent i forhold til sidste år.

Især børnefamilier har været med til at skabe rekorden. Antallet af børn er fordoblet sammenlignet med sommeren 2024, og det er resultatet af et målrettet fokus på aktiviteter, der gør kunsten tilgængelig på en legende måde.

Museumschef Flemming Hedegaard glæder sig over udviklingen. »Det er utrolig dejligt at se, at vores målrettede arbejde giver frugt. Vi har arbejdet intenst med at skabe relevante udstillinger, stærke formidlingstilbud og gode rammer for børnefamilier. Det er tydeligt, at det tiltaler vores publikum, og rekordsommeren viser, at kunsten kan samle og begejstre på tværs af både generationer og interesser« siger han.

Sommeren blev blandt andet skudt i gang med en ny tradition, da museet inviterede til børnefernisering på særudstillingen Frugtbar. Her blev børnene mødt af leg, musik og kreative aktiviteter, der gjorde oplevelsen til deres egen. Samtidig har den populære udstilling Sanseværk og forskellige værkstedsaktiviteter bidraget til, at langt flere børnefamilier har lagt vejen forbi.

Tre nye udstillinger har også spillet en central rolle i at tiltrække publikum. Frugtbar dykker ned i frugtbarhedens rolle i både kunsten og i livet, mens Kirstine Roepstorffs soloudstilling Neptune’s Lab 29° inviterer til en poetisk undersøgelse af klima og fremtid. Derudover har den permanente udstilling Mere end øjet ser givet publikum nye måder at opleve museets abstrakte samling på, hvor detaljer og skjulte elementer træder frem gennem nyskabende greb i udstillingsdesignet.

Rekorden kan dog ikke alene forklares med sommerstemning. De to mest besøgte dage i juli var netop de dage, hvor skybruddet ramte store dele af Danmark. Mange søgte ly for regnen blandt kunstværkerne, og ordsproget om at regnvejr er museumsvejr viste sig endnu en gang at holde stik. Alligevel oplevede museet også en stor interesse på de solrige dage, hvor gæsterne valgte kunsten til som en del af ferielivet.

Med en rekordsommer bag sig står Vejle Kunstmuseum stærkere end nogensinde som et sted, hvor både lokale borgere og tilrejsende finder inspiration, oplevelser og fællesskab.

Bredt budgetforlig i Kolding skal bane vej for vækst, velfærd og nye byrum

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Der var brede smil på rådhuset, da næsten hele byrådet i Kolding fandt sammen om årets budgetforlig. Borgmester Knud Erik Langhoff fra De Konservative lægger ikke skjul på, at han ser en særlig styrke i den brede enighed.

»Når vi står over for så store beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden, så betyder det virkelig meget, at vi kan samle så mange partier bag en fælles linje. Det giver stabilitet og ro omkring de prioriteringer, vi har valgt,« siger borgmesteren.

Forliget rummer både økonomiske prioriteringer, der skal styrke kommunens erhvervsliv og gøre Kolding mere attraktiv for virksomheder, og investeringer i velfærd, børn, unge og ældre. Samtidig er der sat penge af til en historisk områdefornyelse af bymidten.

Et opgør med dækningsafgiften

Det mest markante element i aftalen er beslutningen om at begynde udfasningen af dækningsafgiften. Skatten, som virksomheder betaler på deres ejendomme, har i årevis været et stridspunkt mellem erhvervsliv og politikere.

»Dækningsafgiften er en skat, som virksomheder skal betale, inden de overhovedet har tjent en krone. Vi er den eneste kommune i Jylland, der stadig har den, og det placerer os i en meget dårlig konkurrencesituation, når virksomheder skal vælge, hvor de vil etablere sig,« forklarer Knud Erik Langhoff.

For borgmesteren handler det ikke kun om at tilgodese erhvervslivet, men om at sikre fremtidige arbejdspladser og skatteindtægter. »Vi skal kunne tiltrække virksomheder og skabe flere arbejdspladser. Det er helt afgørende, hvis vi skal have økonomien til at bære den voksende ældrebefolkning i de kommende år,« siger han.

Han afviser, at skattelettelsen sker på bekostning af velfærden. Kommunen følger den økonomiske ramme, der årligt udstikkes af KL, og den er ifølge borgmesteren fuldt finansieret. »Vi har penge nok til at udfylde den ramme, vi må bruge på service. Derudover har vi afsat ekstra midler til nedsættelse af dækningsafgiften, så der bliver ikke skåret i velfærden,« fastslår han.

Velfærd med nye løft

Netop velfærdsområdet har fået flere løft i budgettet. Der er indført fuld demografiregulering på seniorområdet, så udgifterne følger antallet af ældre.

»Det betyder, at der ikke skal spares på ældreområdet, selvom antallet af borgere vokser. Det giver udvalget ro og friere rammer,« siger Knud Erik Langhoff.

Også børn og unge er prioriteret. Kommunen har fundet plads til både flere ressourcer på specialskolerne, et særligt løft til ordblindeindsatsen og flere midler til daginstitutionerne.

»Vi har indset, at der er langt flere ordblinde, end man tidligere har regnet med. Får de den rette indsats, kan de få et helt andet og lettere liv. Derfor har vi afsat midler til en styrket indsats,« siger borgmesteren.

Derudover er der fundet finansiering til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne. Kommunen ligger lige nu på minimumsniveauet, men det skal ændres. »Vi vil gerne sikre, at der er en buffer, så vi ikke hele tiden ligger på kanten. Flere pædagoger betyder bedre vilkår for både børn og personale,« siger han.

Kultur og byfornyelse i centrum

En anden central del af aftalen er områdefornyelsen i Kolding midtby. I alt 13 områder skal over en årrække have et løft. Første skridt bliver Akseltorv og Nicolai Kirkeplads.

»Vi går ind og opdaterer de områder, så de bliver klargjort til fremtidens behov. Midtbyen skal være et levende samlingspunkt, og vi har nu afsat midlerne,« siger borgmesteren.

En hjørnesten i den kulturelle satsning er Staldgården, der skal udvikles til et kraftcenter. Baggrunden er, at Koldinghus’ museumsgenstande er flyttet, og kommunen ønsker at skabe en ny ramme for dem. »Det er vigtigt, at koldingenserne kan opleve deres egen historie og ikke kun kongernes samling. Derfor skal Staldgården være med til at binde det hele sammen med Koldinghus, Slotssøen og en kommende slotsbankehave,« fortæller borgmesteren.

Sport, frivillighed og fællesskab

Budgettet rummer også midler til parasport og til udvikling af Kolding Stadion.

»Parasporten er vigtig, fordi den favner en gruppe borgere, der har brug for særlige rammer. Det samme gælder indsatsen Mening og Mestring, som hjælper unge mennesker med udfordringer til at finde fodfæste i hverdagen. Det er helt afgørende, at vi prioriterer de grupper,« siger Knud Erik Langhoff.

Kolding Stadion skal opgraderes, og det sker både for at styrke den professionelle fodbold og det store frivillige engagement omkring klubberne. »Fodbold i Kolding er ikke kun professionelt. Det er også et kæmpe frivilligt arbejde, som vi gerne vil understøtte. Stadion er en vigtig del af byens identitet,« siger han.

Et aftryk for fremtiden

Når borgmesteren skal pege på de største aftryk fra årets budgetforlig, falder valget på to områder.

»Jeg tror, at det er udfasningen af dækningsafgiften og områdefornyelsen af Kolding midtby, der vil få størst betydning. Det er de beslutninger, der virkelig rykker Kolding fremad. Men jeg er også rigtig glad for, at vi har kunnet løfte velfærden,« siger Knud Erik Langhoff.

Han lægger vægt på, at forliget giver Kolding mulighed for både at styrke velfærden og skabe rammer for vækst og byudvikling. »Det er et budget, der favner bredt, og som samler næsten hele byrådet. Det giver en god retning for Kolding i de kommende år,« siger han.

»Fra debut til drivkraft – nyt hotel i Middelfart bliver katalysator for byudvikling«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Hotel Melfarhus har på få måneder sat sit tydelige aftryk på Middelfart Marina. Da hotellet slog dørene op den 3. juni i år, var det med ambitionen om at bringe et moderne, digitalt og grønt fokuseret hotelkoncept til byen. Placeringen ved Lillebælt giver en naturlig forbindelse til turismen, men projektet adskiller sig ved sit klare fokus på teknologi og bæredygtighed. Bag satsningen står en ejerkreds uden forudgående erfaring fra hotelbranchen, hvilket på forhånd kunne have rejst spørgsmål om risikoen i et konkurrencepræget marked. Erfaringerne fra de første måneder viser imidlertid, at kombinationen af et stærkt koncept og en ny måde at tænke gæsteoplevelsen på har givet et solidt fodfæste.

Forretnings- og udviklingschef Lars Peter Hermansen fortæller, at modtagelsen har overgået mange af de tanker, man på forhånd havde gjort sig.

»Vi har haft utrolig mange gæster igennem allerede, og interessen ved åbningen var enorm. Der kom mellem 800 og 1000 mennesker ned til Marinaen for at se hotellet, og siden da har opbakningen været rigtig positiv.« Det store fremmøde ved indvielsen tolker han som et signal om, at hotellet allerede fra begyndelsen er blevet en del af byens puls, og at Marinaen nu tiltrækker et nyt publikum.

Hotellet er kendetegnet ved sin receptionløse struktur, hvor gæsterne selv tjekker ind digitalt. Hele oplevelsen er tænkt ind i et selvbetjeningsformat, der ligger på linje med internationale tendenser inden for hotelbranchen. Forretningsrejsende og yngre gæster, der er vant til digitale løsninger, opfatter det ofte som en styrke, mens andre kan savne den klassiske modtagelse. Hermansen er bevidst om spændingsfeltet.

»Der er altid nogle små udfordringer, når man arbejder med ny teknologi. Indimellem er der næsser på loftet, men overordnet har folk taget godt imod konceptet.«

Allerede i de første måneder har Hotel Melfarhus haft en usædvanlig bred skare af gæster. Turister fra udlandet, danske familier på sommerferie og forretningsfolk på gennemrejse deler værelserne side om side, og det giver hotellet en bredde, som rækker ud over den klassiske sæsonøkonomi ved Lillebælt. Ifølge Lars Peter Hermansen er det et klart signal om, at Marinaen kan noget mere end blot at tiltrække liv i sommermånederne.

»Vi ser lige nu et lille skifte i gæstetyper. Hvor det i starten primært var turister, ser vi nu flere businessfolk og håndværkere, som lægger vejen forbi. Vi er ikke et konferencehotel, og vi lever udelukkende af overnatninger. Derfor er der typisk altid plads, også når andre hoteller er fyldte af seminarer og møder.«

Tilbagemeldingerne fra gæsterne understøtter billedet af et hotel, der har fundet sin egen niche. Mange fremhæver designet, atmosfæren og de nøje udvalgte materialer.

»Folk er glade for indretningen, for farverne og den stemning, vi har skabt. Og så selvfølgelig for beliggenheden midt i Marinaen. Mange bemærker også, at vi har valgt materialer i høj kvalitet og at vores grønne fokus er til at mærke,« siger Hermansen. Kombinationen af æstetik og funktionalitet har gjort hotellet attraktivt på tværs af segmenter og har skabt en oplevelse, der står stærkere end blot et sted at sove.

Det grønne fokus er ikke et marketingstunt, men en integreret del af forretningen. Byggeriet er opført efter den internationale DGNB Guld-certificering, som stiller strenge krav til bæredygtighed. Solceller og sedumtag reducerer energiforbruget, og parkeringspladsen er udstyret med ladestandere til elbiler. I driften arbejder man med konkrete tiltag, hvor gæsterne for eksempel bestiller morgenmad på forhånd.

»Gæsterne bestiller morgenmad på forhånd, så vi bedre kan tilpasse mængderne og minimere madspild. Det handler om hele tiden at finde balancen mellem moderne drift og den nære gæsteoplevelse,« forklarer Hermansen.

Læringskurven har samtidig været stejl. For ejerne og ledelsen var hotelbranchen uprøvet land, og processen har krævet en vedvarende tilpasning.

»Hverken ejerne eller vi andre havde erfaring fra hotelbranchen, da vi gik i gang. Derfor har vi skullet lære alt fra bunden. Det har været en udfordring, men også en styrke, for vi har kunnet stille spørgsmål til alt og tænke nyt. Kunderejsen og detaljerne i gæsteoplevelsen har været en øjenåbner.«

Netop gæsternes oplevelser rækker længere end til hotellets fire vægge. Hermansen oplever, at Melfarhus allerede fungerer som en katalysator for Marinaens udvikling.

»Vi kan konstatere, at vores gæster også spiser på Marinaens restauranter og lægger vejen forbi byens butikker. På den måde er hotellet med til at understøtte både turismen og byens erhvervsliv.« For Middelfart Kommune, som har store ambitioner med området, giver det en ekstra dimension, at hotellet kan være med til at tiltrække aktivitet året rundt.

Når samtalen falder på fremtiden, lægger Hermansen vægt på, at fundamentet først skal konsolideres.

»Næste skridt er at blive endnu dygtigere til det, vi allerede gør. Vi skal fortsat have glade gæster, som oplever hotellet som et fantastisk sted at bo. Det er den bedste måde at skabe vækst på.«

Det er samtidig vigtigt for ham, at hotellet ikke reduceres til blot en praktisk overnatningsmulighed, men i stedet indgår i den større fortælling om Middelfart som en by i vækst.

»Vi plejer at sige, at vi har et grønt fokus fremfor at tale om bæredygtighed som et buzzword. Det er vigtigt for os, at det er til at mærke i praksis, ikke bare på papiret.«

På den måde er Hotel Melfarhus allerede blevet mere end et eksperiment i receptionløse løsninger og selvbetjening. Det er på vej til at blive et pejlemærke for, hvordan nytænkning i en traditionel branche kan skabe både lokal vækst og en ny fortælling om livet ved vandet.

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19. august er kommuner og regioner begyndt at opsætte systemet og indtaste data, så alt er klar til valgdagen.

Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag løsningen, som er bygget på tre principper. »Det har fra dag et været målet at udvikle et system, der er simpelt, sikkert og robust. Simpelt fordi de fleste brugere kun anvender systemet på selve valgdagen. Sikkert fordi vi ved, at der er stigende opmærksomhed omkring et valg, også fra aktører der ønsker at destabilisere vores demokrati. Robust fordi det er en løsning, der bare skal fungere når som helst og altid« siger Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære løsninger og Samfund i KOMBIT.

Testet i hele landet

Det nye system er blevet testet grundigt i alle kommuner og regioner. Udrulningen skete i tre faser, som hver blev afsluttet med et prøvevalg, og i februar gennemførte alle landets kommuner et stort skyggevalg.

I Aabenraa Kommune var det en værdifuld øvelse. »Kommunal- og regionsrådsvalget er en stor opgave for os som kommune, og derfor var det værdifuldt for os at opbygge tryghed i brugen af VALG-løsningen. Skyggevalget gik overordnet set rigtig godt, og vi oplevede stort engagement fra vores kolleger, der for første gang skulle tage systemet i brug« fortæller Sara Lund Mathiesen, valgansvarlig i Aabenraa Kommune.

Sikkerhed i fokus

Sikkerheden har været et af de vigtigste elementer i udviklingen. »Sikkerhed fylder enormt meget for os som kommunalt it-fællesskab. Særligt når det gælder noget så kritisk som afviklingen af et valg, er vi bevidste om vigtigheden af, at det foregår uforstyrret i forhold til det sikkerhedsmæssige, samt at det rent lavpraktisk fungerer ude på valgstederne« siger Mikkel Hedegaard.

KOMBIT overtager dermed ansvaret for valgsystemet efter KMD, som har leveret den administrative it-understøttelse til afvikling af valg i 55 år. Da KMD i 2009 blev solgt til private investorer, blev det besluttet, at KOMBIT skulle overtage ansvaret for en række store løsninger. Valgsystemet er den sidste af disse.

Klar til alle valg

Det nye system er leveret af Netcompany og skal fremover bruges til alle typer af valg i Danmark – både kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.

Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg eller folkeafstemning inden den 1. oktober i år, afvikles valget stadig i KMD’s gamle system. Efter denne dato vil alle valg i Danmark blive gennemført med KOMBITs nye valgsystem, og resultaterne bliver offentliggjort på VALG.dk.

Komitéer vil styrke forbindelserne over Storebælt og Lillebælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Lillebæltskomitéen og Storebæltskomitéen har indgået et samarbejde om at styrke infrastrukturen på tværs af landet. Målet er at sikre fremtidens mobilitet og skabe bedre konkurrencevilkår for danske virksomheder.

Formændene for de to komitéer, Johannes Lundsfryd Jensen fra Lillebæltskomitéen og Jesper Møller fra Storebæltskomitéen, har givet hinanden håndslag på at arbejde tæt sammen om udviklingen af Øst-Vest-forbindelserne.

Lillebæltskomitéens overordnede formål er at få etableret en tredje Lillebæltsforbindelse parallelt med Den Nye Lillebæltsbro. Samtidig arbejder Storebæltskomitéen blandt andet for at få nedsat broafgifterne over Storebælt for alle trafikanter. Begge tiltag skal bidrage til at styrke mobiliteten og dermed virksomhedernes konkurrenceevne.

»Alle prognoser viser, at vi om 12-15 år står med et kritisk trængselsproblem på Lillebæltsbroerne. Derfor er der behov for at få sat en tredje Lillebæltsforbindelse på den politiske agenda. Broerne over Storebælt og Lillebælt er de tungeste omdrejningspunkter for landets infrastruktur. Det giver derfor rigtig god mening, at de to komitéer arbejder sammen,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Storebæltskomitéen har desuden som mål både at få fjernet broafgiften og at sikre en politisk garanti for, at A/S Storebælts overskud ikke bruges til andre formål end infrastrukturen.

Jesper Møller fremhæver, at trafikken mellem Øst- og Vestdanmark allerede genererer overskud i milliardklassen, og at det i takt med øget trafik vil vokse yderligere.

»Den stigende trafik mellem Øst- og Vestdanmark genererer overskud i milliardklassen, og i takt med øget trafik og den følgende trængsel på broerne vil det overskud kun vokse i de kommende år. Det giver god mening, at de to komitéer kan arbejde sammen om at styrke Øst-Vest infrastrukturen,« siger Jesper E. Møller.

Annonceforbud kan ændre kommunalvalgkampen

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.

Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.

Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.

»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.

Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.

»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.

Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.

»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.

Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.

»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.

Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.

»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.

1...303132...421Side 31 af 421
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER