BUSINESS. Konkurrencerådet har sat betingelser for Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet. Rådet kunne ikke uden videre godkende fusionen, fordi der var risiko for, at konkurrencen i Trekantområdet ville blive begrænset, og at kunderne derfor ville komme til at betale mere for bredbånd og tv.
Norlys har som følge af indgrebet valgt at lade en anden udbyder levere tv og bredbånd til syv antenneforeninger i Trekantområdet. Det fjerner de betænkeligheder, Konkurrencerådet havde, og rådet har nu givet sin godkendelse.
Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, siger
»Det har været nødvendigt at gribe ind i fusionen mellem Norlys og Ewii Fibernet af hensyn til slutbrugerne. Et meget stort antal kunder i Ewiis område har hidtil kunnet købe bredbånd og tv leveret via Ewiis fibernet eller købe det fra Norlys via antenneforeningernes coax-net. Uden indgrebet ville fusionen betyde risiko for prisstigninger til kunder på begge net. Fusionen kunne kun godkendes, hvis Norlys fjernede risikoen for, at konkurrencen mellem fiber- og coax-nettene blev begrænset. Det har Norlys valgt at gøre ved at forpligte sig til at sikre, at antenneforeningerne får en anden leverandør af bredbånd og tv end Norlys. På et tidspunkt kan nogle kunder derfor blive nødt til at skifte mailadresse og modem.«
Norlys Fibernet A/S, der nu skifter navn til Sinal A/S, overtager Ewii Fibernet A/S på betingelse af, at Norlys ikke får hel eller delvis indflydelse på de aktiviteter, der angår de syv antenneforeninger i en periode herefter.
Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Ewii Fibernet hidtil givet husstande i Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejen kommuner to muligheder. De kunne enten købe bredbånd og tv via Ewii Fibernets fibernet eller via coax-nettet gennem deres antenneforening, hvor Norlys var eneleverandør.
Styrelsens undersøgelser viser, at uden indgrebet ville fusionen have skabt risiko for, at priserne steg eller vilkårene blev forringet for omkring 135.000 slutkunder i Ewiis område. Det gælder især kunder, der ønsker en fastnetforbindelse og ikke kan fravælge Norlys, fordi selskabet uden indgrebet både ville eje fibernettet og samtidig være eneleverandør til antenneforeningerne.
Godkendelsen betyder, at fusionen først kan gennemføres, når Norlys har indgået aftaler med nye leverandører til de syv antenneforeninger eller har aftalt et førtidigt ophør af samarbejdet.
Ewii Fibernet ejer og driver fiberinfrastruktur i Trekantområdet, mens Norlys ejer fiberinfrastruktur, der dækker omkring 875.000 husstande i Danmark, primært i Jylland. Norlys driver desuden coax-net i hele landet og sælger bredbånd, tv og fastnettelefoni til både slutkunder og antenneforeninger.
Jeg vil gerne starte med et forbehold: De tal, jeg refererer til, stammer fra pressen og FOA, så hvad der er op og ned kan altid diskuteres. Men hvis tallene holder, står vi i Fredericia og Syddanmark med en alvorlig udfordring.
FOA vurderer, at vi i 2034 vil mangle næsten 25.000 fuldtidsansatte SOSU’er på landsplan – alene i Fredericia omkring 221, svarende til næsten hver fjerde medarbejder. Samtidig ser vi det groteske paradoks: Ud af 24 elever på SOSU-skolen i Fredericia fik kun tre en kontrakt. Hvordan kan man på den ene side tale om massiv mangel – og på den anden side afvise de unge, der står klar til at tage fat?
Jacob Bro, direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, har advaret om, at der er en alvorlig flaskehals i uddannelsen, fordi der ikke findes praktikpladser nok. Det er et systemsvigt, ikke de unges skyld.
Løsningen er ikke flere rådhusnotater, men reel handling:
• Flere praktikpladser, også hos private og selvejende tilbud.
• Fuldtid frem for deltidsstillinger.
• Færre papirskubbere – flere varme hænder.
• Rekruttering på kvalitet, ikke kvantitet.
• Respekt for faget og for de unge, der faktisk brænder for det.
Hvis vi virkelig mener, at vi mangler hænder, må vi begynde at bruge de hænder, vi allerede har.
POLITIK. Når Social- og Sundhedsskolen i Fredericia gør status over sine grundforløbselever, står et paradoks tydeligt frem. På den ene side melder kommunen igen og igen ud, at der mangler hænder i ældreplejen. På den anden side sidder elever på skolens gange uden kontrakt og uden sikkerhed for, at de kan starte deres uddannelse i samarbejde med den kommune, de fleste af dem bor i.
Ud af 24 elever på grundforløb 2 i Fredericia er det blot tre, der har fået en ansættelse. Tallene har vakt opsigt, for hvordan hænger det sammen, når prognoserne viser, at Fredericia i de kommende år får brug for næsten 30 procent flere medarbejdere i plejesektoren end i dag.
Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti, tøver ikke med at kalde tallene påfaldende.
»Det er noget, jeg tidligere har spurgt ind til ved forvaltningen, og det vil jeg gøre igen. For hvis Social- og Sundhedsskolens elever har en oplevelse af, at der ikke er pladser nok, og de samtidig bliver afvist ude i plejen, så kan det da godt undre, hvad det skyldes. Det må vi have undersøgt,« siger hun.
Hun understreger, at hun løbende får orienteringer om stillinger, der bliver slået op og besat, men at det ikke nødvendigvis matcher de unge under uddannelse. Alligevel mener hun, at tallene kalder på en forklaring.
»Hvis man som arbejdsgiver står og mangler stillinger, og der samtidig er elever på sosu-skolen, som gerne vil ud, men ikke synes, de bliver tilbudt noget, så må vi have klarlagt hvorfor. Det er da påfaldende,« siger hun.
Risiko for at miste de unge
Spørgsmålet er ikke kun et talspil. For konsekvenserne kan række langt ud over skolens mure. Hvis de unge oplever, at de ikke kan få en plads i Fredericia, kan de med rette se sig om efter muligheder i andre kommuner.
»Jeg tror da, at de søger andre steder hen. Det er meget naturligt. Jeg vil da helst beholde dem i Fredericia, men hvis pladserne ikke er her, så søger man selvfølgelig ud. Det ville jeg selv gøre, hvis jeg ikke kunne få lov at arbejde med det, jeg er uddannet til. Derfor skal vi da også gøre alt, hvad vi kan for at holde på dem,« siger Kirsten Hassing Nielsen.
Hun vil dog ikke pege på økonomien som den oplagte forklaring. »Det tør jeg ikke udtale mig om, for det skal jeg have flere oplysninger om,« siger hun.
I stedet peger hun på kapacitet og rammer. Det kræver ressourcer at have praktikanter, men det fritager ikke kommunen for ansvar.
»Det kræver jo noget at have praktikanter ind, men det skal man kunne som arbejdsgiver. Jeg er selv arbejdsgiver, og jeg ved, hvor vigtigt det er at kunne tage en praktikant ind. Selvfølgelig kræver det en indsats og et overskud, men det skal man kunne. Og kan vi det ikke, så må vi ind og se på, hvorfor. Er det tiden, der mangler, eller de fornødne rammer. For jeg synes, det er drønærgerligt, hvis vi ikke kan tilbyde de unge en plads,« siger hun.
En fælles opgave
For næstformanden handler spørgsmålet i sidste ende om ansvar. Hun lægger vægt på, at kommunen skal være ekstra vågen på netop de områder, hvor presset er størst.
»Grundlæggende ser vi meget gerne, at der er så mange elever som muligt i kommunen, og det gælder selvfølgelig også på ældreområdet. Når vi ved, at der er mangel på ressourcer, så skal vi være ekstra opmærksomme på at tage elever ind. Det skal vi ikke kun gøre, fordi der er mangel, men fordi vi skylder de unge at give dem mulighed for at komme ind og få erfaring. Det er jo dem, vi skal satse på i fremtiden. Når de er færdiguddannet, skal de kunne gå ud og få et job,« siger hun.
Hun åbner samtidig for, at kommunen må styrke dialogen med både skole og forvaltning, så der bliver skabt bedre løsninger.
»Jeg vil gerne være med til at facilitere samtaler og dialog. Hvis der er barrierer, må vi åbne dørene,« slutter hun.
Tallene fra Fredericia står imens ikke alene. På tværs af sosu-skolens afdelinger i Fredericia, Vejle og Horsens oplever næsten halvdelen af grundforløbseleverne at starte uden kontrakt. Direktør Jacob Bro har tidligere advaret om, at det svækker både motivation og chancen for at gennemføre uddannelsen.
I august lejede jeg en bil i Barcelona, fordi jeg skulle interviewe nogle spaniere til en videnskabelig dokumentarfilm. Da den bil, jeg havde lejet, en Citroen C3 Aircross, var ude at køre, blev jeg ”opgraderet” til et monster af en bil. Den havde en venderadius som en mindre lastbil og var tudegrim forfra, så jeg gættede på, at den måtte være kinesisk. Det var den også, en Omoda 5 Premium B
Bilen er ikke sikker. Den høje køler øger nemlig risikoen for, at børn, der bliver påkørt, dør af det.
Bilen var så stor, at jeg måtte have hjælp af min fotograf, hver gang jeg skulle parkere under trange forhold, fx i en hotelgarage.
Det tog os nogen tid at finde ud af, hvordan man fik monsteret til at køre. Der var automatgear, men det var ikke indrettet som i europæiske biler. Der var en uendelig mængde elektronik i den, der gjorde alting meget svært, og der var ingen instruktionsbog.
Det var et lydmæssigt mareridt at køre i den. Vi kørte 1700 km, og stort set hvert eneste minut bimlede og bamlede det, ofte adskillige gange. Kling-kling-kling sagde det, og det lykkedes os aldrig at finde ud af hvorfor. Eller bilen hvæsede ad os, nærmest som et dårligt bilhorn fra 1950, gentagne gange, hvis antal heller ikke gav nogen mening. Det kunne være 4, 14 eller sågar 24 gange, undertiden afsluttet med et enkeltstående ekstra båt, ligesom når en hund har gøet ad os og lige med et sidste bjæf markerer, at den mener det alvorligt.
Mærkeligt nok kom der ingen advarselslyde, når jeg kom meget tæt på en mur, når jeg parkerede.
Jeg fik konstant at vide, hvor stor en idiot, jeg var. Selvom jeg kørte eksemplarisk og overholdet fartgrænserne, kom der ofte skilte op på tavlen foran mig, fx dette:
”You have been distracted for a long time. Please focus on the driving!” Beskeden var åbenlyst forkert. Engang fik jeg den smidt i hovedet efter at have kørt to hundrede meter, hvilket jo ikke er lang tid.
Der var også ”Focus on the road ahead”, hvilket er en tåbelig besked at give folk, der har kørekort.
Jeg gik på Internettet for at finde ud af, hvorfor lydene kom, men fandt kun lovprisninger af denne rædselsfulde bil, den absolut værste, vi nogensinde har sat vores ben i. Den er helt uden for kategori, som de siger om de værste bjerge i Tour de France.
Da vi et sted ventede på, at porten gik op til en hotelgarage, gik det helt galt. Jeg gik ud for at trykke på en knap til porten, og da jeg kom tilbage, var bilen totalt låst. Jeg kunne hverken køre frem eller tilbage. Vi prøvede alle mulige knapper og indstillinger, men kom ingen vegne. En spanier bagved, der også skulle ned i kælderen, blev ved med at dytte af os, selvom jeg havde forklaret ham, at bilen ikke kunne køre, og det kunne hans dytteri jo ikke rette op på.
Efter meget lang tid kom der et skilt op, der forsvandt så hurtigt igen, at jeg knap nok nåede at læse det, men det var noget med en sikkerhedssele. Vi tog selerne på, og hokus pokus, nu kunne vi liste ned i garagen. For pokker da. Man bruger da ikke sele for at køre 1-2 km i timen ned i en garage.
Når man låste bilen, kunne man ikke gå tilbage og tjekke, om den nu også var låst, for når man nærmede sig, låste den automatisk op igen.
Vi kunne næsten heller ikke komme ind i bagagerummet og lukke det igen. Der sad en knap et sted i bilen, og en anden knap på klappen for at lukke den igen.
Når man gik ud af bilen, klæbede T-shirten til ryggen, fordi bilsæderne var beklædt med plastik. Når man stillede sig et par meter bag ved bilen, svingede sidespejlene ud, og efter kort tid svingede de ind igen. Og så ud igen, mens jeg stadig stod bomstille. Det gav heller ikke nogen mening.
Selve kørslen var et gigantisk mareridt. Engang hvor jeg skulle overhale en lastbil og havde lagt an til at skifte kørebane, lavede uhyret en katastrofeopbremsning, fra 100 km/t til 60 km/t, uden nogen som helst gyldig grund. En anden gang bremsede den kraftigt op, fordi der holdt en bil i nødsporet, hvilket også var åndssvagt, da min kørebane var helt fri.
Andre gange satte den hastigheden ned med 10 km/t midt i en overhaling eller 100 m før, jeg nærmede mig en lastbil. Det var også totalt absurdt. Og hele tiden, mange gang i minuttet, rev uhyret i rattet, så jeg måtte bringe bilen på ret kurs igen. Den var øjensynlig programmeret sådan, at hvis man afveg fra den kurs, bilen syntes, man skulle køre, bare med nogle få centimeter, så flåede den i rattet.
Rigtige mænd har ikke behov for at have en barnepige i bilen. Den knap, jeg savnede allermest, var: ”Stop all warning sounds.” Og hvem ved. Måske lyttede de med på vores samtaler ovre i Kina, som jo er et totalt overvågningssamfund, hvor Big Brother ser dig hele tiden og giver point, hvis du opfører dig ordentligt.
Behold kinesiske biler, hvor de hører hjemme: I Kina.
SPORT. Snart går Fredericia Håndboldklub igen på banen til de store kampe. En ny sæson i ligaen banker på døren, og forventningerne kan allerede mærkes både i hallen under træningskampene og blandt fansene. Drømmen om slutspil, top fire og europæiske aftener lever i bedste velgående, og midt i det hele står en ung fløjspiller, der allerede ved, hvordan det føles at stå øverst på sejrsskamlen. Frederik Jægerum kom hjem fra sommerens VM for U21-landsholdet med guld om halsen, og oplevelsen har givet ham både selvtillid og sult. Nu er blikket rettet mod Fredericia, hvor både han og holdet vil tage nye skridt i ligaen.
Frederik Jægerum smiler, da talen falder på den nye sæson. Han ved, at forventningerne er store, men han mærker også glæden ved at skulle ind i hallen igen med sine holdkammerater. Den unge venstrefløj er stadig høj på oplevelsen af at have vundet VM-guld, men nu handler det hele om hverdagen i Fredericia HK, hvor der er blevet trænet hårdt hen over sommeren og talt om, hvordan man kan bygge videre på sidste sæson. Og her er optimismen til at tage og føle på.
»Stemningen i truppen er rigtig god, og vi er alle klar til at komme i gang igen med de sjove kampe,« bemærker han indledende.
For Jægerum er det ikke kun kampene, men hele kulissen, han ser frem til. Lyden af hallen fyldt i Fredericia Idrætscenter, de røde farver på tribunen og den lokale opbakning er noget, der driver ham.
»Jeg glæder mig mest til at mærke stemningen i hallen igen og til at spille de kampe, hvor der virkelig er noget på spil,« fortæller han.
Han er bevidst om sin rolle. Jægerum ved godt, at han stadig står i begyndelsen af sin ligakarriere, men samtidig har han allerede sat sig fast som et navn, fansene kender på tribunen. Det handler for ham ikke om at jagte overskrifter eller måltotaler, men om at gribe de øjeblikke, hvor muligheden byder sig.
»Jeg tror, at mine personlige mål bare er at bidrage med det, jeg kan, når jeg får lov til det,« lyder det fra den unge venstrefløj.
Og hvor han selv holder blikket skarpt på de små skridt, er holdets mål mere vidtrækkende. Fredericia har de seneste sæsoner vist, at de hører til blandt de stærke, og nu drømmer spillerne om at tage endnu et spring.
»Ambitionen er helt sikkert at se, om vi kan nå nogle af de sjove ting igen. Vi går efter slutspillet og forhåbentlig en plads i top fire, så vi kan spille Europa til næste år. Og så vil vi gerne nå semifinalerne, som vi så ikke lykkedes med sidste år,« siger han.
For en ung spiller er det både en gave og en udfordring at være en del af et mandskab med så høje målsætninger. Det kræver mod at træde ind på scenen, men også ydmyghed til at lytte og lære.
»Det har været sindssygt lærerigt, og det er jo nogle nye roller, man skal finde sig til rette i. Det handler bare om at suge til sig og lære alt det, man kan fra de andre,« fortæller han.
Her har han især fundet støtte hos en af de rutinerede kræfter på fløjen.
»Jeg har selvfølgelig lænet mig meget op ad Bisgaard, fordi vi spiller samme position, og han er en af dem, jeg har lært mest af,« siger han.
Bag alt dette ligger samtidig tilliden fra trænerne. Uden den betyder ingen af drømmene meget.
»Det betyder rigtig meget at mærke tillid fra trænerteamet. Når de tror på dig, begynder du også selv at tro mere på dine egne evner,« siger han. Han nævner både de små samtaler om det, han gør godt, og de konkrete råd om, hvor han kan forbedre sig. Men mest af alt handler det om at mærke handlingen bag ordene, når han bliver sat ind og får lov til at vise, hvad han kan.
Imens har fokuset på udvikling og læring været en del af ham, siden han som seks-syvårig første gang tog en håndbold i hånden. Dengang var det leg og fællesskab, men først på efterskolen begyndte han at mærke, at sporten kunne blive mere end blot en fritidsinteresse.
»Jeg kunne mærke, da jeg kom på efterskole, at det at være i et lille miljø, hvor man pressede hinanden, det kunne jeg godt lide. Det var noget, jeg havde lyst til at prøve at udforske lidt,« forklarer han.
Siden er udviklingen gået stærkt. Det foreløbige højdepunkt kom i sommer, da Danmark vandt VM-guld ved U21-slutrunden i Polen.
»Det må helt klart være at vinde VM-guld, det er det største højdepunkt,« siger han uden tøven.
Men guldet er ikke en endestation. Når han kigger fem år frem, er det med blikket rettet mod endnu større scener.
»Det er en stor drøm at se, om jeg kan nærme mig det danske A-landshold. Ellers handler det bare om at være et godt sted, enten i den danske liga eller måske i en anden spændende liga rundt omkring i verden,« siger han.
Drømmene er store, men bag det ambitiøse ydre står en ung mand, der også værdsætter de små ting uden for banen. Han bruger meget af sin tid sammen med venner, familie og kæreste, og han har sine faste vaner, der giver ro – også lige før fløjten lyder.
»Jeg venter altid med at binde mine snørebånd, til vi går i gang med opvarmningen. Det har jeg altid gjort,« fortæller han.
Og når han endelig står på banen, ved han, at han ikke står alene. Publikum i Fredericia giver ham og resten af holdet en ekstra gnist.
»Det betyder sindssygt meget. Det er virkelig dejligt at mærke den store opbakning, og det giver lige et ekstra boost, når man er på banen,« smiler han.
Derfor er hans budskab til fansene forud for sæsonstarten også krystalklart.
»De skal bare komme i hallen og lave en masse larm, for jeg er sikker på, at det kan give os nogle ekstra point i løbet af sæsonen,« slutter han.
Frederik Jægerum står altså på tærsklen til en ny sæson, hvor ambitionerne er høje, både for ham selv og for holdet. Med erfaringen fra VM-triumfen i rygsækken, en klub i ryggen og et publikum, der aldrig svigter, er scenen sat for endnu et skridt i hans unge karriere.
EVENTS. På havnefronten i Middelfart rejser telte og scener sig, når Klimafolkemødet i slutningen af august samler tusinder til tre dages samtaler om klima, hverdag og forbrug. Blandt de mange deltagere finder man i år en debutant. Kirppu Loppesupermarked er for første gang med, og ifølge marketingchef Sophia Kalb Møller er beslutningen både ny og nødvendig.
»Det er første gang, vi er med. Vi har ikke tidligere gjort os så meget i den slags, men vi synes, at det er en vigtig agenda, og vi føler også at vi har et ansvar for at tage del i den,« forklarer hun.
Kirppu er kendt som Danmarks største kæde af loppesupermarkeder. Et sted hvor man kan leje en stand og lade brugte ting finde nye ejere. Netop derfor ser virksomheden sig selv som en naturlig del af en samtale om klima og bæredygtighed. På Klimafolkemødet deltager de både med en paneldialog torsdag, en udstilling og en stand alle tre dage.
»Vi har inviteret Dankort og Emma Sofie fra Bachelorette med på scenen, og Tanja Gotthardsen modererer. Det er ikke tænkt som en konfronterende debat, men som en dialog om vores forbrugeradfærd og vores relation til de ting, vi ejer. Hvad får os til hele tiden at købe nyt, og hvad får os til at genbruge,« fortæller Sophia Kalb Møller.
Hun håber, at mødet med publikum kan sætte tanker i gang. Ikke i form af løftede pegefingre, men som små skub i en ny retning.
»Vi håber, at folk tager med sig, at de får kickstartet en refleksion over deres forbrug. Vores ønske er at være med til at genopbygge en relation til de ting, vi ejer, så vi bliver mere bevidste om, hvad vi har, og hvorfor vi har det. Vi vil gerne vise, at det ikke behøver at være svært at gøre en lille forskel,« siger hun.
Det handler altså om at gøre bæredygtighed tilgængeligt og jordnært. Hos Kirppu kalder de sig selv en platform for ting, der kan få nyt liv.
»Når noget bliver ghostet, som vi siger, kan det komme ud til os og finde en ny kærlighed. Vores rolle er at være stedet, hvor genstande kan få en ny historie i stedet for at ende på en genbrugsstation. Hos os går man på opdagelse og på skattejagt. Det tager længere tid end at shoppe online, men det giver en helt anden oplevelse,« fortæller Sophia Kalb Møller.
Til Klimafolkemødet viser Kirppu en særlig udstilling, som de kalder »Værdiløse værdigenstande«. Den består af ting, der er indgraveret med navn, dato eller særlige mærker. Ting som ofte føles for personlige til at kunne genbruges, men som her får en chance for et nyt liv.
»Vi leder efter nye ejere, der passer til indgraveringen. Det kan være et ur med en dato eller en genstand med et navn. Man kan melde sig, hvis man synes, det passer til en selv, og så finder vi en ny ejermand. Det er ikke en konkurrence, men en måde at vise, at selv noget meget personligt kan få en ny betydning,« siger hun.
Personlige historier spiller i det hele taget en vigtig rolle. Ifølge Sophia Kalb Møller giver de genstande en særlig dybde, som kan være med til at styrke vores forhold til de ting, vi vælger at beholde.
»Vi tror på, at personlige historier kan styrke tilknytningen til det, man ejer. Det handler om affektionsværdi. Nogle gange kan det være svært at give slip på ting, men hvis der kobles en historie på, som man kan relatere til, kan man tænke, at den her ting faktisk var lige præcis til mig. Det giver en ekstra dimension til genbrug,« forklarer hun.
Kirppu oplever også, at det netop er de skæve og lidt anderledes ting, der trækker kunderne til. På sociale medier deler de ofte billeder af quirky fund, og folk tager turen til butikken for at se tingene med egne øjne.
For Sophia Kalb Møller handler Klimafolkemødet ikke kun om at vise, hvad Kirppu er i dag, men også om at placere virksomheden som en aktør i den grønne omstilling. Hun sætter tre ord på den rolle, de gerne vil spille.
»Cirkularitet er hele grundlaget for vores koncept. Så er der relationer, hvor vi vil styrke tilknytningen til de ting, man køber, så man beholder dem længere og passer bedre på dem. Og så er der tilgængelighed. Det skal være nemt at købe og sælge brugte ting. Man behøver ikke være på online markedspladser, man kan bare bruge et loppesupermarked. Det er den balance, vi gerne vil stå for,« siger hun.
For Kirppu er Klimafolkemødet en mulighed for at række ud og tage samtalen med både kunder, samarbejdspartnere og alle de nysgerrige besøgende, der lægger vejen forbi Håbets Plads.
»For os handler det meget om samtalen. Vi vil gerne have de gode snakke med folk, vi møder. Hvis vi kan inspirere til en anden tilgang til forbrug, så er vi allerede nået langt,« slutter Sophia Kalb Møller.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere personer, der er mistænkt for at stå bag flere kontaktbedragerier mod ældre borgere i politikredsen i maj og juni 2025.
Fremgangsmåden har været den samme i sagerne. Ældre borgere er blevet ringet op af personer, der har udgivet sig for at være bankansatte. Her er de blevet overtalt til at udlevere deres hævekort, som efterfølgende er blevet misbrugt til at hæve penge.
I Skanderborg og Hedensted blev der den 22. maj 2025 begået to forhold, hvor de forurettede udleverede deres hævekort til en kvinde, der udgav sig for at komme fra banken. Kortene blev efterfølgende misbrugt af en mand, som politiet nu efterlyser. Han beskrives som 20-30 år, almindelig af bygning og lys i huden.
I Fredericia blev der den 19. maj 2025 begået tre kontaktbedragerier. De forurettede blev ringet op af en falsk bankrådgiver, der fortalte, at deres konti var forsøgt misbrugt, og at deres kort derfor skulle udleveres til en medarbejder fra banken. Kort efter dukkede en kvinde op og hentede kortene, som derefter blev brugt til uberettigede hævninger. Kvinden beskrives som cirka 25 år, 165-170 cm høj, lys i huden og kraftig af bygning. Hun har mørkt langt hår med striber samt tatovering på hænderne.
I Give blev der den 19. juni 2025 begået et kontaktbedrageri. Her blev en mand ringet op og fik at vide, at hans kort var blevet misbrugt. Kort efter ankom en mand, som afhentede kortet. Politiet efterlyser en mand, cirka 25 år, 190 cm høj, almindelig af bygning, mørk i huden med kort sort hår og skæg. Han talte dansk uden accent.
Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere med oplysninger i sagerne til at kontakte politiet på telefon 114.
Samtidig minder politiet om rådene til at undgå kontaktbedrageri. Man bør være skeptisk, hvis man bliver ringet op og bedt om at overføre penge. Man skal aldrig udlevere kort eller koder til fremmede og må gerne afbryde et opkald – også hvis den, der ringer, påstår at være fra politiet. Er man i tvivl, skal man ringe til bankens hovednummer, og hvis skaden er sket, skal det anmeldes til politiet.
Politiet anbefaler desuden, at man får udeladt sit nummer hos teleselskabet, så det ikke fremgår af åbne telefonlister, og at man hjælper sine ældre pårørende med at gøre det samme.
SPORT. DIF’s appelinstans har nu truffet afgørelse i sagen om Skjern Håndbolds deltagelse i Champions League. Dermed er den oprindelige kendelse fra DanskHåndbolds appelinstans blevet stadfæstet.
Sagen har sit udspring i de sportslige regler for, hvordan danske klubber tildeles pladser i de europæiske turneringer. Skjern Håndbold var i første omgang blevet tilmeldt Champions League, men sagen blev indbragt for appelinstansen, fordi der opstod uenighed om fortolkningen af propositionerne.
»Vi noterer os, at afgørelsen stadfæster den oprindelige kendelse truffet ved DanskHåndbolds appelinstans. I en sag som denne er der ingen vindere, og vi er mest af alt tilfredse med, at sagen nu er afsluttet. I DanskHåndbold vil vi nu fortsætte den konstruktive dialog med de berørte parter, samt dialogen i Udvalget for Professionel Håndbold vedr. de fremtidige propositioner for turneringen. I skrivende stund har vi ikke yderligere kommentarer« siger Heino Marnow Knudsen, administrerende direktør i DanskHåndbold.
Dermed er sagen officielt afsluttet, men forløbet har sat fokus på de regler, der afgør hvilke klubber, der får adgang til de største internationale turneringer. DanskHåndbold har allerede meldt ud, at der nu venter en proces med at se på de fremtidige regler, så lignende sager kan undgås fremover.
ARBEJDSMARKEDET. Unge i flere af Trekantområdets kommuner er fortsat godt repræsenteret på arbejdsmarkedet, når det gælder fritidsjob. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening for 2023 viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år med et arbejde i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle ligger omkring eller over landsgennemsnittet. Samtidig viser tallene, at færre unge i dag har fritidsjob end for 15 år siden.
I Fredericia er 37 procent af de unge i arbejde. I Kolding og Middelfart er andelen 38 procent, mens Vejle ligger på 36 procent. Det nationale gennemsnit er 36 procent, hvilket betyder, at kommunerne her placerer sig på linje med eller lidt over det samlede billede.
Tallene dækker dog også over en tilbagegang siden 2008. I Fredericia er andelen faldet med fire procentpoint, mens Kolding og Vejle begge ligger seks procentpoint lavere end dengang. Middelfart har haft det største fald på syv procentpoint.
Dansk Arbejdsgiverforening peger i deres analyse på, at forskellene mellem landets kommuner er store. I nogle kommuner topper andelen, så næsten halvdelen af de unge har et fritidsjob. Det gælder eksempelvis Fanø, Varde og Læsø. I den anden ende af skalaen ligger Frederiksberg og Gentofte med 29 procent.
»Det viser, at der er et betydeligt potentiale for at øge antallet af unge med fritidsjob, men det kalder på en målrettet indsats,« lyder vurderingen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
På landsplan havde 123.000 unge et fritidsjob i 2023. Det svarer til de 36 procent og er stort set det samme som året før. I 2008 lå andelen på 38 procent. Dermed viser tallene, at færre unge i dag er i fritidsjob, selv om billedet varierer meget fra kommune til kommune.
I alt er der 26 kommuner, hvor andelen af unge med fritidsjob er højere end i 2008. Bornholm har haft en fremgang på fire procentpoint, mens Hjørring og Halsnæs begge har oplevet en stigning på tre procentpoint. Andre kommuner har haft markante fald, blandt dem Ikast-Brande og Holstebro, hvor andelen er faldet med over otte procentpoint. Også Middelfart, Kolding og Vejle er blandt de 18 kommuner i landet, hvor faldet har været størst med mere end fem procentpoint.
»Det kalder på en målrettet lokal indsats, hvor kommunale aktører – såsom skoler, ungeindsatsen og det lokale erhvervsliv – arbejder tættere sammen om at skabe flere jobåbninger for de unge,« fremhæver analysen.
»Fritidsjob styrker nemlig unges faglige kompetencer, øger sandsynligheden for, at de påbegynder en ungdomsuddannelse, og skaber en tidlig og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover bidrager fritidsjob positivt til trivsel, integration og motivation – især for udsatte unge,« står der også i analysen.
For Trekantområdet viser tallene, at unge fortsat er godt repræsenteret i fritidsjob sammenlignet med landsgennemsnittet, men at andelen er lavere end for 15 år siden.
UDDANNELSE. Alle uddannelses- og kursusaktiviteter i AMU SYD er nu samlet på én matrikel i Kolding. Dermed møder de omkring 15.000 kursister, der hvert år tager uddannelse på skolen, fremover ét sted, én lærergruppe og én samlet organisation.
»Det giver både kursister og medarbejdere en langt mere enkel og sammenhængende oplevelse. Med ét sted at forholde sig til og alle kræfter samlet, står vi stærkere« siger direktør Asbjørn Nielsen fra AMU SYD.
Flytningen betyder, at Snepsgård i Ribe er lukket ned. De kurser, der tidligere blev gennemført dér, tilbydes nu i Kolding. Det gælder blandt andet certifikater inden for plastsvejsning, epoxysikkerhed og kurser i anlægsgartneri.
Samtidig frigør samlingen af aktiviteter ressourcer til investeringer i nye rammer og faciliteter.
»Vi har indrettet et helt nyt og moderne værksted til plastsvejsning og indgået samarbejder med blandt andre Hansenberg om at bruge deres faciliteter på de grønne uddannelser, vi tilbyder. Det er blandt andet til aktiviteter, der kræver meget plads. Vi har fået adgang til marker og skov via samarbejdet. Det giver vores kursister de bedst mulige forhold« fortæller Asbjørn Nielsen.
For ham handler flytningen dog om mere end logistik. Den handler også om at skabe en stærkere kultur på skolen.
»Når vi alle er samlet ét sted, er det nemmere at forstå hinandens fagområder. Vi mødes over frokosten og lærer af hinanden i hverdagen. Det styrker fællesskabet – og det smitter positivt af på kursisternes oplevelse« siger han.
Samlingen i Kolding betyder ifølge AMU SYD, at kursister og medarbejdere fremover får både bedre rammer, stærkere fællesskab og en højere kvalitet i undervisningen.
AMU SYD tilbyder kurser og efteruddannelse inden for blandt andet transport og logistik, metal- og plastsvejsning, teknisk isolering, anlægsgartneri, rengøring, sprog, medarbejderudvikling samt førstehjælp og brand.
