9.9 C
Copenhagen
torsdag 13. november 2025

Hejre-feltet klar til udbygning efter godkendelse fra Energistyrelsen

0

Energistyrelsen har i dag godkendt den reviderede plan for udbygning og indvinding af Hejre-feltet i Nordsøen.

Energistyrelsen har den 26. april 2024 godkendt en revideret plan for udbygning og indvinding af kulbrinter fra Hejre-feltet i Nordsøen i henhold til undergrundslovens § 10, stk. 2 og 3. Samtidig har ansøger fået meddelt dispensation fra tilslutningspligten til det danske olierør i henhold til rørledningslovens § 2, stk. 3.

Ansøgning om udbygning og drift af Hejre-feltet, inklusiv miljøkonsekvensvurdering, er indsendt af INEOS E&P A/S på vegne af rettighedshaveren til den eksisterende eneretstilladelse, 5/98, til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Der er forud for godkendelse af udbygnings- og indvindingsplanen gennemført en miljøvurderingsproces for projektet efter miljøvurderingsreglerne. Der er i den forbindelse foretaget en høring i henhold til Espoo-konventionen af de berørte nabolande i forhold til grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med projektet.

Anlægsaktiviteterne i forbindelse med den reviderede udbygningsplan planlægges påbegyndt i 2025 med forventet produktionsstart ved udgangen af 2027. Feltets forventede produktion af olie og gas frem til 2045 vil udgøre godt 7 % af den samlede, forventede produktion fra de danske Nordsø-felter i samme periode.

Udbygning omfatter ubemandet platformsmodul
Godkendelsen omfatter bl.a. tilladelse til at installere et ubemandet platformsmodul på den eksisterende Hejre-jacket (stålbensstruktur), en ny ca. 30 km lang multifaserørledning og en forsyningsledning til Syd Arne-platformen. Hertil kommer et nyt inlet-modul på Syd Arnes østlige brøndhovedplatform samt efterfølgende indvinding. Hejre-feltet planlægges produceret med tre produktionsbrønde, som er boret og afventer endelig klargøring til produktion.

Produktionen fra Hejre-feltet planlægges behandlet ved at anvende de eksisterende faciliteter på Syd Arne-anlægget sammen med produktionen fra Solsort- og Syd Arne-felterne. Olien føres til Syd Arnes lagertank på havbunden og eksporteres derfra videre ved hjælp af Syd Arnes eksisterende bøjelastsystem til tankskibe. Gassen føres gennem Syd Arne-Nybro-gasrørledningen til landanlægget i Nybro, hvorfra den sendes videre i Energinets transmissionsrørledningsnet.

Udbygning af Hejre-feltet ramt af forsinkelser
Energistyrelsen godkendte i 2011 en plan for udbygning og drift af Hejre-feltet. Indvindingen af Hejre-feltet har været påvirket af en række forsinkelser af udbygningen, herunder tekniske og kvalitetsmæssige udfordringer i forbindelse med konstruktionen af Hejre-platformen, som førte til, at arbejdet blev afbrudt i 2016. Hejre-feltet er derfor kun delvist udbygget og er ikke sat i produktion.

Siden 2016 har rettighedshaverne revurderet de forventede reserver og udarbejdet en alternativ teknisk og kommerciel løsning til færdigudbygning af Hejre-feltet, der er tilpasset en reduktion af reserverne og kortere produktionsperiode i forhold til de oprindelige estimater fra 2011.

FAKTA
Hejre-feltet

  • Hejre-feltet ligger i eneretstilladelse 5/98, som oprindeligt blev meddelt i 1998. Eneretstilladelsen løber frem til 2047. Eneretstilladelsen giver rettighedshaveren ret til at udvikle og udbygge de kulbrinteforekomster, der er omfattet af tilladelsen, så længe aktiviteterne udføres i overensstemmelse med tilladelsens bestemmelser og lovgivningens krav hertil.
  • Energistyrelsen sagsbehandler ansøgninger om udbygning og produktion på baggrund af den eksisterende eneretstilladelse. Opgaven er at vurdere, om undergrundslovens krav og miljøreglerne er overholdt. Energistyrelsens faglige vurdering af ansøgningen sker på grundlag af de saglige hensyn, der findes i lovgivningen.
  • Hejre-feltet er beliggende ca. 300 km fra den danske vestkyst. Hejre-feltet er primært et oliefelt. Olien befinder sig mere end 5000 meter under havbunden, og Hejre-feltet er således det dybeste oliefelt i Danmark. Hejre-feltets reservoir er under højt tryk og høj temperatur, et såkaldt HPHT-felt (High Pressure High Temperature).
  • INEOS E&P A/S er operatør for Hejre-tilladelsen, og rettighedshaveren til tilladelse 5/98 udgøres 100 pct. af INEOS-selskaber.

Afgørelsen inklusiv bilag kan findes på følgende link:

Offentliggørelser om olie og gas | Energistyrelsen (ens.dk)

Link til Miljøkonsekvensrapport m.v. kan ses her:

Offentlig høring af miljøkonsekvensrapport mv. (tidl. VVM) for udbygning og drift af Hejre-feltet i Nordsøen | Energistyrelsen

Byer skal bruge naturen til at klare hedebølger og oversvømmelser

0

Store flader af asfalt og beton, hårde facader og mørke tage og kun få grønne åndehuller kendetegner mange af vores byer i dag. Det er hverken godt for klimaet eller den voksende del af befolkningen, der bor i byerne. Men billedet af den moderne, klimarobuste by skal se helt anderledes ud. Tiden er inde til at forme og udvikle vores byer på en ny måde med naturen i centrum. Det lægger CONCITO op til i en ny rapport ’Naturbaserede byer’.

Klimaforandringerne rammer byerne hårdt. De mange hårde og mørke flader får temperaturen til at stige hurtigere end andre steder, fordi varmen bliver absorberet i fx veje og bygninger. Voldsom nedbør og stigende grund- og havvand udfordrer også byerne – for hvor skal vandet løbe hen? Mange byers kloakker kan ikke klare de nye, store vandmængder, og oplever derfor ødelæggende og dyre oversvømmelser.

– Vores måde at planlægge og indrette byerne på i dag forværrer konsekvenserne af klimaforandringer. Samtidig sker udbygningen af byerne på bekostning af naturlige levesteder for dyr og planter. Ved at gøre bynatur central i byudviklingen, kan vi skabe klimarobuste og klimaneutrale byer, der er rare at bo i, siger programchef Anna Esbjørn, Fremtidens byer, CONCITO.

Den nye rapport samler viden om klimaudfordringer i byer og beskriver, hvordan naturbaserede løsninger kan bidrage til at handle på flere kriser samtidig: global opvarmning, biodiversitetskrisen med uddøende plante- og dyrearter samt udfordringer med utryghed, dårlig trivsel og sundhed i byerne.

Sådan fungerer naturbaserede løsninger i byer

Byerne står for ca. 75% af de globale CO2-udledninger. De spiller derfor en vigtig rolle i omstillingen til et klimaneutralt og klimarobust samfund, der kan modstå de stadig mere mærkbare effekter af klimaforandringerne. Samtidig vokser byerne, både i størrelse og i antal indbyggere. I dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byer, i 2050 forventes det at være to tredjedele.

– Vi står overfor en massiv udbygning af byerne, og det giver os muligheden for at gøre det på en klog og fremsynet måde, der både tager hensyn til et ændret klima og skaber rammerne for det gode liv i byerne. Her spiller bynatur en afgørende rolle, siger Anna Esbjørn.

Natur i byerne kan være vilde byhaver, parker og vejtræer, der skaber blå og grønne væresteder for mennesker og dyr og bedre vilkår for biodiversitet i byerne. Samtidig giver de naturlig skygge, reducerer temperaturstigningen og derfor også behovet for energikrævende aircondition. Det kan også være grønne afvandingsområder, der kan lagre CO2, køle byerne og skabe bufferzoner for vand, som beskytter byerne mod oversvømmelse. Store sidegevinster er her at sikre rent vand og styrke sundhed og trivsel ved at reducere luftforurening og give mennesker adgang til større, rekreative områder.

Tænk naturen ind fra start i byudviklingen

Flere danske kommuner arbejder med naturbaserede løsninger i byerne, særligt for at håndtere de øgede mængder vand. Det gælder blandt andet København, Vejle og Aarhus. Begrebet er imidlertid ikke implementeret på nationalt niveau i hverken lovgivning, strategier eller nationale planer. 

– Naturen kommer ofte for sent ind i byudviklingen. Derfor bliver tiltagene lidt spredte og med lille effekt. Bynaturen fortjener meget mere opmærksomhed, fordi den kan hjælpe os. Men det kræver, at politikere og byplanlæggere prioriterer naturen i byerne. Ikke kun som enkeltstående projekter, men gennem langsigtede bystrategiske indsatser, siger Anna Esbjørn.

Rapporten introducerer derfor begrebet naturbaseret tænkning. Det indebærer, at naturen tænkes ind fra starten og at alle aktører – fra udvikling til finansiering, planlægning og drift – arbejder på tværs af sektorer og fagligheder for en lokal forankring af naturbaserede løsninger. Også af hensyn til både økonomi og CO2-udledning giver den tilgang god mening, for naturbaserede løsninger er generelt billigere og mindre ressourcekrævende end traditionel grå infrastruktur som betonbassiner og kloakker.

Akutpakke for vandmiljøet

0

Nu åbner en pulje på 32,8 millioner kroner, som skal hjælpe til, at lavbundsjorde hurtigere går fra landbrug til natur. Midlerne kan søges af kommunerne og er med til at fjerne forhindringer og forsinkelser i udtagning af lavbundsjorde.

Mange danske fjorde og indre farvande er plaget af iltsvind. Sidste sommer og efterår så vi alarmerende billeder af døde fisk og fjordbunde dækket af alger, der kvæler alt liv. Kun fem ud af 109 danske kystvande er i god økologisk tilstand, og sidste år blev der målt et rekordhøjt iltsvind i de danske fjorde.

Derfor skal der sættes mere fart på udtagning af lavbundsjorde, hvor store områder skal gå fra landbrug til natur for at mindske udledningen af næringsstoffer og CO2. Med akutpakken for vandmiljøet vil regeringen og aftalepartierne fjerne de flaskehalse og stopklodser, der forhindrer eller forsinker udtagning af lavbundsjord.

– Det vigtigste middel til at forhindre udledning af næringsstoffer til havmiljøet er at tage landbrugsjord ud af produktion. Men det går ikke hurtigt nok. Vores ekspertgruppe peger blandt andet på sagsbehandlingstiden, som en af forhindringerne. Derfor har vi netop åbnet en pulje på 32,8 mio. kr., der skal løfte kommunernes indsats for at hjælpe de landmænd, der er klar til at give noget af deres landbrugsjord tilbage til naturen. Vi skal gøre det lettere at gennemføre lavbundsprojekter, og her spiller kommunerne en central rolle, siger miljøminister Magnus Heunicke.

32,8 millioner kroner skal støtte kommunernes lavbundsindsats i 2024

Den første pulje i tilskudsordningen for ”Faciliterende lavbundsindsats” er på 32,8 mio. kr. og er åben frem til 24. maj 2024. Tilsagn forventes givet inden sommerferien.

Puljen skal understøtte kommunernes koordinerende og opsøgende indsats, og den er målrettet områder med store andele af kulstofrige lavbundsarealer og stort kvælstofindsatsbehov, for at opnå størst mulig reduktion af udledning af CO2 og kvælstof.

Den seneste status fra november 2023 viser, at 38.628 ha lavbundsjorde enten er under forundersøgelse, realisering eller færdigetableret. Hertil er der yderligere 7.300 hektar under ekstensivering. Målet er at udtage 100.000 ha lavbundsjorde fra landbrugsproduktion.

Fakta

  • Tilskudspuljen for 2024 til kommunernes faciliterende indsats består af midler fra to aftaler: Aftale om Grøn Omstilling af Dansk Landbrug (2021) og Akutpakke for Vandmiljøet. Tilskudspuljen for 2024 er på 32,8 mio. kr.
  • Der er samlet afsat 60 mio. kr. til kommunernes faciliterende lavbundsindsats. Heraf kommer 40 mio. kr. fra Akutpakken for vandmiljøet og 20 mio. kr. kommer fra Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021.
  • De 40 mio. kr. fra Akutpakken for vandmiljøet, der er øremærket til kommunernes faciliterende indsats for udtagning af lavbundsjorde er fordelt over tre år. 15 mio. kr. i 2024, 15 mio. kr. i 2025 og 10 mio. kr. i 2026.
  • Regeringen og aftalepartierne bag finanslov 2024 (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) har afsat 405 mio. kr. til en akutpakke, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark. 80 mio. kr. blev med aftalen øremærket til at understøtte indsatsen med udtagning af lavbundsjorde. Pengene skal bruges til kommunernes faciliterende rolle (40 mio. kr.) og til lavbundskonsulenter, der skal sikre fremdrift i projekterne (40 mio. kr.). De resterende 325 mio. kr. i Akutpakken for vandmiljøet forhandles lige nu med partierne. Akutpakken skal bidrage til at opnå målene i vandrammedirektivet.

Politi afspærrer område i Fredericia

0

Sydøstjyllands Politi har afspærret området omkring opgangen til Ydunsvej 22 i Fredericia. Vidner fortæller til AVISEN, at der er fundet en pistol.

Sydøstjyllands Politi er pt. til stede på Ydunsvej i Fredericia. Et område omkring nr. 22 er spærret af.

– Vi stod og skulle af sted, da politiet pludselig afspærrede området, der skulle være fundet en pistol, fortæller en beboer.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke udtalt sig.

19.09: Politiet er kørt fra Ydunsvej, og afspærringen er ophævet. Vi arbejder stadig på en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

John Nyborg får stor formandspost

0

I kølvandet på Steen Wrists afgang som borgmester og fra byrådet har Socialdemokratiet omkonstitueret sig. Her bliver en anden borgmesterkandidat, John Nyborg, formand for Teknisk Udvalg, imens Vibe Dyhrberg får den magtfulde post i Økononi-og Erhvervsudvalget.

I henhold til styrelseslovens § 28, når en plads i et udvalg, en kommission eller en bestyrelse bliver ledig midt i en valgperiode, er det den oprindelige valggruppes ansvar at genbesætte posten. Som følge af denne regel har Socialdemokratiet nu foretaget flere nyudpegninger.

Christian Bro, der for nylig er tiltrådt som borgmester, og Annette Hyre-Jensen, som er nyt medlem af byrådet, er centrale figurer i denne nye konstellation.

Anette Hyre-Jensen, der allerede har erfaring fra en tidligere periode i byrådet, sikrer sig fire udvalgsposter. Hun bliver næstformand i Unge- og Uddannelsesudvalget og medlem af både Kultur- og Idrætsudvalget, Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget, samt Bosætning- og Turismeudvalget.

Vibe Dyhrberg avancerer også i rækkerne. Hun træder ind i Økonomi- og Erhvervsudvalget og overlader samtidig sin tidligere post som næstformand i Unge- og Uddannelsesudvalget til Hyre. Dyhrberg får desuden en lønnet bestyrelsespost i TVIS og en plads i Klima-, Energi- og Miljøudvalget, hvilket markerer en væsentlig udvidelse af hendes ansvarsområder.

Turan Savas opnår også en ny betydelig rolle, idet han bliver formand for Fredericia Spildevand. I forbindelse med denne nye udnævnelse træder han ud af Kultur- og Idrætsudvalget, hvor Anette Hyre-Jensen overtager hans plads.

Den fulde politiske konstituering ser således ud:

Økonomi- og Erhvervsudvalget:

  • Christian Bro er blevet udvalgets nye formand, efter at han tidligere sad som medlem.
  • Vibe Dyhrberg indtræder som nyt medlem, erstatning for Christian Bro.

Teknisk Udvalg:

  • Christian Bro udtræder af udvalget, og John Nyborg tager hans plads.

Kultur- og Idrætsudvalget:

  • Turan Savas udtræder, og Anette Hyre-Jensen indtræder som nyt medlem.

Klima-, Energi- og Miljøudvalget:

  • John Nyborg forlader udvalget, og Vibe Dyhrberg indtræder.

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget:

  • Anette Hyre-Jensen indtræder i udvalget, erstatter John Nyborg.

Bosætning- og Turismeudvalget:

  • Anette Hyre-Jensen indtræder også her, tager pladsen fra Christian Bro.

Unge- og Uddannelsesudvalget:

  • Anette Hyre-Jensen fortsætter med at indtræde i udvalg, denne gang erstatter hun Vibe Dyhrberg.

§ 17, stk. 4 udvalget for erhverv og arbejdsmarked:

  • Christian Bro overtager Steen Wrist’s tidligere plads i udvalget.

Skole har lukket på Store Bededag

0

I kølvandet på afskaffelsen af Store Bededag som officiel helligdag i Danmark, har folkeskolerne i Fredericia åbent. Fredericia Realskole har derimod lukket, og forklaringen er simpel: Ferieåret var lagt for privatskolen, før regeringens beslutning.

Nogle virksomheder har valgt at holde lukket for at bevare traditionerne om Store Bededag. Det kunne Fredericia Realskole også tillade sig at gøre, da de ikke er underlagt samme rammer som en folkeskole, men det er ikke dét, der er grunden til lukningen. For at forstå, hvorfor Fredericia Realskole har valgt at holde lukket på en dag, hvor andre skoler er åbne, giver skoleleder Pernille Petersen en klar forklaring:

– Forklaringen er ganske simpel. Vi havde allerede lagt ferieplaner for året, før det blev vedtaget at afskaffe Store Bededag, siger hun.

Selvom bededag for mange danskere handler om traditioner og fritid, så bliver det ikke en tradition for Fredericia Realskole at lukke ned Store Bededag. Det ændrer sig nemlig allerede næste år.

– Fra næste år vil vi holde åbent, ligesom de kommunale folkeskoler. I år vil vi dog også holde vores SFO åben, da ikke alle har mulighed for at få passet deres børn, fortsætter skoleleder Pernille Petersen.

Læs også

Klubber uenige om tilgang til udebanefans blandt hjemmefans

0

Torsdag spiller FC Fredericia mod AaB, og fredag spiller Kolding IF mod Sønderjyske. Begge udehold kan sikre sig oprykning, og derfor er interessen fra de to holds fans stor. Fredericia og Kolding har valgt at gå to forskellige veje i forhold til udefans på hjemmeholdets tribuner.

Allerede den 15. april meddelte Kolding IF på deres Facebook-side, at de ikke vil have fans af Sønderjyske på Kolding-fansenes tribuner.

– Vi vil gerne gøre opmærksom på, at ethvert synligt tilhørsforhold til udebaneholdet, i form af beklædning eller adfærd, på andre afsnit end udebaneafsnittet, medfører afvisning ved døren eller bortvisning fra stadion uden refusion af billet, skriver Kolding IF i opslaget og understreger, at alle afsnit, udover udebaneafsnittet, er til Kolding IF-fans og neutrale tilskuere.

Anerledes lyder tonen fra FC Fredericia, der inviterer AaB-fans til at købe billet til FC Fredericias siddetribune, blot man ikke kommer iklædt i AaB-farver.

– Bliver der udsolgt, eller ønsker I siddepladser, så er I velkomne til at købe plads på neutrale pladser på Monjasa-tribunen, lyder det i et opslag fra FC Fredericia, som dermed har en anden tone end Koldings opslag.

https://racesyd.dk/

Salgsansvarlig i FC Fredericia, Christian Johansen, uddyber opslaget:

– Det med de neutrale pladser er henvendt til eksempelvis en far og søn, eller ældre, der ikke er kommet for at stå op og synge en hel kamp. Altså fans, der ikke er kommet for at lave stemning, men for at hygge sig og se noget fodbold, siger Johansen, der forventer omkring 500 AaB-fans på tribunen torsdag aften:

– Der kan være omkring 600 i udebaneafsnittet, og havde kampen været imorgen, så havde det været en anden situation. AaB-fansene skal af sted allerede klokken 14:00 i dag, og havde formentlig regnet med de rykkede op i søndags, så de har ikke taget fri efter det. Hvis AaB sagde, at de ville komme med eksempelvis fem ekstra busser, og ville have dem ind på vores neutrale afsnit havde vi også sagt nej. Det ville vi ikke kunne styre, men for at tilgodese dem, der vil sidde og se en fodboldkamp, har vi altid ladet den slags fans sidde på neutrale afsnit så længe, at de ikke har deres klubs tøj på, forklarer Christian Johansen og oplyser, at han forventer omkring 1.500 tilskuere i alt på Monjasa Park.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Debatten omkring fans af udeholdet på hjemmeafsnit tog for alvor fat, da 40 AGF-fans blev smidt ud til pokalsemifinalen mellem FC Nordsjælland og AGF i Farum, fordi AGF-fansene jublede over et mål, mens de sad på et af hjemmeholdets afsnit.

– Jeg synes, det er forkert. Jeg synes, det er meget forkert. Der er i hvert fald nogen, der føler, at de har fået en urimelig behandling. Men det må vi kigge ind i, sagde AGF-direktør Jacob Nielsen i pausen af opgøret til DR.

Nielsen blev konfronteret med, at AGF forud for kampen havde understreget på deres hjemmeside, at det ikke var tilladt for deres fans at købe billet til FC Nordsjællands afsnit.

– Jeg ved ikke, hvad vi har skrevet på vores hjemmeside. Men det er i hvert fald noget, vi skal have en dialog om, for det er helt forkert. Det er slet ikke ånden i hverken Superligaen eller pokalturneringen, sagde Jacob Nielsen.

Der er kampstart mellem FC Fredericia og AaB klokken 18:00.

Officielt gallaportræt af D.M. Kongen og Dronningen

0

I forlængelse af tronskiftet den 14. januar 2024 offentliggøres nu det første officielle gallaportræt af Deres Majestæter Kongen og Dronningen. Portrættet viser Majestæterne i galla med Elefantordenen i kæde, og fremover vil portrættet kunne ses ophængt i blandt andet statslige institutioner, herunder på danske ambassader og konsulater i hele verden samt på danske fartøjer.

Gallaportrættet er taget af fotograf Steen Evald i Grønne Sal i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Kongen og Dronningen er således portrætteret på det historiske slot i København, hvor skiftende konger og dronninger har holdt til.

Kongen

Den til enhver tid regerende monark i Danmark er Ordensherre for de to kongelige danske ridderordener Elefantordenen og Dannebrogordenen. Kongen bærer derfor på portrættet for første gang en række historiske genstande, som konger – og senest Hendes Majestæt Dronning Margrethe – har båret i deres regeringsperioder.

Det gælder først og fremmest den særlige elefant, som Hans Majestæt bærer i kæde. Elefanten er formentlig skabt i 1671 til Christian 5.s salving i Frederiksborg Slotskirke, mens ordenskæden først er udført 1693 i forbindelse med, at der blev givet statutter (vedtægter) for Elefantordenen. Elefantens kendetegn er fem store taffelsten formet som et kors, og i daglig tale omtales elefanten som ”Moderelefanten”, idet genstanden er den grundlæggende elefant for hele Elefantordenen. Der er tradition for, at denne elefant bæres af monarken ved særlige lejligheder. Således havde Frederik 9. og Margrethe 2. hvert år tradition for at bære elefanten den 1. januar ved det årlige nytårstaffel. Ved andre begivenheder, hvor der bæres Elefantorden, bruger regenten sin personlige elefant.

Kongen bærer på portrættet også Elefantordenens bryststjerne fra omkring 1770. Bryststjernen blev udført til den senere Frederik 6. I 1947 begyndte Kongens morfar, Frederik 9., igen at bære denne bryststjerne ved særlige lejligheder. Nederst på uniformen bærer Kongen Dannebrogordenens bryststjerne, der er udført til Frederik 6 efter ændringen af ordensstatutterne i 1808.

Både elefanten, kæden samt de to bryststjerner, som Kongen bærer på gallaportrættet, er til daglig udstillet sammen med kronregalierne – det vil sige de genstande, som udgør Kongens værdighedstegn som krone, scepter, rigsæble, kroningssværd og salvebuddike – i Skatkammeret på Rosenborg Slot.

Kongen bærer på gallaportrættet Søværnets gallauniform. I forbindelse med tronskiftet blev Hans Majestæt udnævnt til graden admiral, og gallauniformen er derfor udstyret med fire stjerner på skulderdistinktionerne. Om halsen bærer Kongen Storkommandørkorset af Dannebrog, som er Dannebrogordenens højeste grad.

Søofficerssablen, som Kongen bærer med uniformen, har tilhørt Frederik 9. og blev tildelt Hans Majestæt af Dronning Ingrid i forbindelse med, at Kongen i 1997 blev udnævnt til graden kaptajnløjtnant af reserven i Søværnet.

Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Dronningen

Dronningen bærer på portrættet for første gang kronjuveler. Det er smaragdsættet med diadem, halskæde, ørenringe og en stor broche, der kan deles i tre. Smaragdsættet er ét af de fire smykkesæt, eller garniturer, der stilles til rådighed for Danmarks dronning og til daglig udstilles i Skatkammeret på Rosenborg Slot.

Sættet blev designet af juvéleren C.M. Weisshaupt, og var en gave fra Christian 8. til Dronning Caroline Amalie, formentlig ved deres sølvbryllup 22. maj 1840. Sættets smaragder og diamanter er dels genbrug fra Christian 6.s Dronning Sophie Magdalenes smykkesamling, dels genbrug fra ældre armbånd, kombineret med nyindkøbte sten. Stilen er nyklassicismens former – blomsterranker, sløjfer og krøllede rammer eller kartoucher, inspireret af datidens franske kronjuveler

Når kronjuvelerne ikke er i brug, udstilles de i skatkammeret i den sikrede kælder under Rosenborg Slot. Det er kutyme, at kronjuvelerne forbliver i Danmark, hvilket betyder, at de ikke medbringes ved besøg i udlandet. De danske kronjuveler er de eneste i verden, som både udstilles som museumsgenstande og samtidig bæres af landets dronning.

På brystet bærer Hendes Majestæt et brillanteret miniatureordensportræt af Kongen i en sløjfe af Dannebrogordensbånd. Gennem generationer har det været en tradition, at kvindelige medlemmer af den kongelige familie bærer regentens miniatureportræt. Således bar Dronningen i sin tid som kronprinsesse et portræt af Dronning Margrethe.

I forbindelse med tronskiftet har Dronningen fået et miniatureportræt af Kongen. Portrættet er udført af den britiske kunstner Tom Mulliner og indsat i en ramme af guld med brillanter. Rammen blev i sin tid udført til Kejserinde Amelie af Brasilien. Da Kejserinden var barnløs, gik rammen videre til Kejserindens søster, Dronning Josefina af Sverige. Senere gik rammen videre til Dronning Josefinas barnebarn, den senere Dronning Lovisa af Danmark, og hun var således den første danske dronning til at bære et portræt af den danske regent i denne særlige ramme. Senere bar Dronning Alexandrine og Dronning Ingrid rammen i deres mænds regeringsperioder, og fra 1972 og frem til tronskiftet i januar 2024 bar Dronning Margrethe rammen med et portræt af sin far, Frederik 9.

KL: Miljøskadeloven bør laves om

0

Det nytter ikke, at vi har en miljøskadelov, som efterlader risikoen hos kommunerne og borgerne. Det kan i sidste ende betyde, at ingen kommuner vil have den type virksomheder liggende inden for kommunegrænsen, lyder det fra KL.

Miljøskadeloven regulerer, hvem der har myndighedsansvaret og det økonomiske ansvar i de tilfælde, hvor der er overhængende fare for en miljøskade. Loven er imidlertid paradoksal. For når en virksomhed går konkurs og ikke kan stille sikkerhed for udgifterne, ophører miljøministeren med at have myndighedsansvaret, som i stedet lander hos kommunen. Og dermed ender kommunen med hele regningen for at afhjælpe skaden og genoprette miljøet.

At én virksomhed kan efterlade store udgifter, som bebyrder den enkelte kommunes økonomi og ressourcer, er helt urimeligt, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.

– Der har åbenbaret sig et kæmpe hul i miljøskadeloven, som ingen tidligere har været opmærksomme på. Det hul gør, at kommunerne risikerer at komme til at stå med hele den økonomiske risiko. Det vil unægtelig få den konsekvens, at man som kommune tænker sig om to gange, før man siger ja til at placere sådan en virksomhed inden for kommunegrænsen, siger Birgit S. Hansen og fortsætter: 

– Vi taler jo om regninger på trecifrede millionbeløb. Det vil påvirke den enkelte kommunens økonomi enormt hårdt og betyde, at der er velfærd, man ikke vil kunne levere til borgerne. Den risiko vil man nok nødigt løbe.

Derfor bør man få lukket dét hul i miljøskadeloven, mener KL.

– Vi skal tage ved lære af forløbet omkring Nordic Waste. For hvis vi ikke får tætnet hullet i miljøskadeloven, kommer vi til at stå med et nyt kæmpe erhvervsproblem – nemlig at fx miljøbehandlingsvirksomheder og større depoter af fx olie, kemikalier og affald får svært ved at finde en kommune at slå sig ned i, siger Birgit S. Hansen. 

Regeringen vil indføre dansk forbud mod PFAS i tøj og sko

0

Som en del af en ny PFAS-handlingsplan foreslår regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler. – Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud vil gavne vores sundhed og miljøet i Danmark, siger miljøminister Magnus Heunicke.

PFAS tilhører de såkaldte ”evighedskemikalier”, fordi de er svære at nedbryde og derfor spreder sig overalt i miljøet. Når PFAS udledes til vores miljø optages stofferne i planter og dyr, der bliver til fødevarer og spises af mennesker. PFAS kan på lang sigt svække immunforsvaret, forårsage hormonforstyrrelser og mistænkes for at øge risikoen for kræft. En af de største kilder til PFAS i det danske miljø er tøj, sko og imprægneringsmidler. Derfor ønsker regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i netop disse forbrugsvarer.

– Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud mod import og salg af tøj, sko og imprægneringsmidler med PFAS er et vigtigt skridt på vejen mod at begrænse udledningen og vil have en reel miljøeffekt i Danmark. Desuden sender vi et stærkt signal til resten af verden om, at vi skal udfase disse stoffer, hvor det er muligt, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Hvad angår tøj, sko og imprægneringsmidler, vurderes der at være PFAS-frie alternativer tilgængelige på markedet. Det modsatte er dog tilfældet, når det gælder professionel beklædning og sikkerhedstøj, hvor der stilles særlige krav til sikkerhed og funktionalitet. Danmark står sammen med fire lande bag et forslag om et forbud mod PFAS i EU.

Det nationale forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler vil gælde, indtil det forventede EU-forbud træder i kraft. Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Regeringen foreslår at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1. juli 2026.


Fakta om forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler
– Med det nationale forbud forbydes indhold af PFAS i tøj, sko og
imprægneringsmidler til forbrugere.
– PFAS i professionel beklædning og sikkerhedstøj bliver ikke en del af forbuddet.
– Forbuddet retter sig mod salg og import af tøj, sko og imprægneringsmidler til
forbrugere.
– Forbuddet vil i praksis gennemføres ved, at der fastsættes grænseværdier, der sikrer,
at PFAS ikke bevidst kan bruges i beklædning, sko og imprægnering.
– Det vil fortsat være muligt at bruge tøj, sko og imprægneringsspray, man har købt før
forbuddet træder i kraft. Forslaget vil ikke omfatte genbrug og genanvendelse.
– Forslaget til forbud vil komme i høring. Her vil det være muligt for virksomheder at
melde ind, hvis der er særlige udfordringer, der skal tages højde for.
– Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Regeringen
foreslår at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1.
juli 2026.