Den 9. maj 2024 er en dag, der kommer til at gå i historiebøgerne i Søhøjlandet. Silkeborg IF satte endelig en stopper for 23 års pokaltørke med en triumferende sejr over de østjyske rivaler fra AGF. Trofæet blev løftet i et hav af tårer og øl i Parken efter en intens og medrivende kamp. Vejen til pokaltriumfen gik blandt andet gennem FC Fredericia, som Silkeborg slog ud i semifinalen over to kampe, så det blev Fredericias banemænd, der løb med sejren.
Den helt store helt blev Oliver Sonne, da højrebacken trådte i karakter og udnyttede en eminent stikning fra Tonni Adamsen i det 38. minut. Bailey Peacock-Farrell tøvede et sekund for længe, og Sonne udnyttede sin chance til at sende bolden i nettet. Først vinkede linjedommeren for offside, men efter et VAR-tjek blev scoringen godkendt, og Silkeborg førte 1-0.
Trods en vild intensitet efter pausen lykkedes det ikke AGF at udligne. Stefán Teitur Thórdarson troede, at han havde fordoblet Silkeborgs føring med ti minutter igen, men VAR annullerede målet. AGF forsøgte desperat at få sat et pres, men Nicolai Larsen og Silkeborg-forsvaret stod stærkt, og i stedet var det Silkeborg, der kom tættest på et andet mål.
Det forløsende slutfløjt udløste jubel blandt de mange Silkeborg-tilhængere, der havde ventet siden 2001 på at se pokalen lande i Søhøjlandet igen. Kampen blev dog midlertidigt afbrudt, da en ung kvinde på AGF’s tribune fik et ildebefindende, men hun kom sig heldigvis hurtigt, hvilket stadionspeakeren meddelte kort efter.
Den intense pokalfight kulminerede med Silkeborgs sejr på 1-0 og endte med at sende pokalen tilbage til Silkeborg for første gang siden 2001, hvor AB blev slået 4-1 i finalen. For Kent Nielsen og Silkeborg IF var pokalfinalen en perfekt afslutning på en fantastisk kampagne. 23 års trofætørke er slukket, og det røde flagskib kan igen fejre en pokaltriumf.
Oksekød fra England er årsag til det udbrud med Salmonella, som de seneste knap to måneder har ramt mere end 50 patienter i Danmark. Det viser resultaterne af det opklaringsarbejde, som er udført i tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og den danske importør.
51 personer i Danmark er siden marts bekræftet smittet med samme type Salmonella. Både udbrudsefterforskning hos Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og analyser fra den danske importør viser nu, at smittekilden er oksekød fra England.
Kødet er importeret og hakket hos danske Hilton Foods og solgt i Coops butikker. Noget af det hakkede kød har overskredet holdbarhedsdatoen og er ikke længere i butikkerne, men forbrugere kan stadig have det i fryseren. Andet af det hakkede kød har været i butikkerne indtil i går, og myndighederne råder forbrugerne til at smide kødet ud eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Hvilke produkter er tilbagekaldt?
Hilton Foods har tilbagekaldt hakket oksekød solgt i Dagli’Brugsen, SuperBrugsen, 365 Discount, Coop, Irma og Kvickly i perioden fra den 19. marts til den 13. maj. Desuden tilbagekalder virksomheden hakkebøffer med sidste anvendelsesdato den 2. april. Flere informationer om de tilbagekaldte produkter kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside Tilbagekaldte fødevarer.
Fakta om Salmonella
Infektion med salmonella giver typisk almen utilpashed, diarré, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastninger og feber. Infektionen ledsages ofte af ledsmerter, muskelsmerter og hovedpine. Rigeligt med væske er vigtig for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diarré og opkastninger. Som oftest er symptomerne på salmonella milde og går over af sig selv. Hvis man får vedvarende symptomer, bør man henvende sig til sin egen læge.
Sådan kan du undgå at blive smittet med salmonella:
Vask hænder, inden du går i gang med at lave mad og efter at have rørt ved råt kød
Undlad at smage på råt kød, f.eks. frikadellefarsen
Hold det rå kød adskilt fra den spiseklare mad, f.eks. salat
En overbelastet skulder hos Mads Hoxer betyder, at Aalborg-spilleren går glip af weekendens landskampe, hvor GOG’s Emil Madsen afløser på højre back.
Det har været et travlt forår for Mads Hoxer med mange kampe både i ligaen og Champions League, og det har sat sig spor på Aalborg-spillerens skulder.
Den er overbelastet i en grad, så landstræner Nikolaj Jacobsen har vurderet, at det er bedst at sende højrebacken hjem fra ugens landsholdssamling, så han kan blive klar til sæsonafslutningen.
– Det er ærgerligt, vi har skullet sende Mads hjem, men lige nu er der ikke meget saft og kraft i hans skulder, og derfor gav det ingen mening at beholde ham, når han ikke har kunnet deltage ordentligt i træningerne.
– Jeg ville rigtig gerne have beholdt Mads, for han har gjort det virkelig godt, og det er jo en vigtig samling i forhold til de fremadrettede opgaver. Men nu håber vi bare, at Mads med lidt ro kan få styr på sin skulder, så han er klar til den første DM-semifinale om en uge, siger landstræneren.
I stedet er GOG’s Emil Madsen indkaldt som erstatning på højre back.
– Det gode ved det her hold er, at mister vi en spiller, så kommer der en anden ind med masser af kvalitet, og det har Emil Madsen jo også vist længe, siger Nikolaj Jacobsen.
Fredag rejser Håndboldherrerne til Oslo, hvor der venter landskampe mod Norge lørdag og Kroatien søndag. Begge kampe kan ses på TV 2 henholdsvis klokken 16.15 og 14.15.
Valgkampen er i fuld gang. Måske mærker man det ikke, men det strømmer ud med politiske meldinger og positioner frem mod det kommende valg til Europa-Parlamentet d. 9. juni 2024. Spidskandidat – eller som hendes formand benævner hende – toptop-kandidat for Moderaterne, Stine Bosse er klar med et politisk forslag: Der skal indføres et europæisk ID-kort for arbejdstagere i Europa.
Hele Europa skal have det vi kender så godt i Danmark, ordnede forhold, lyder det fra Stine Bosse i en video på hendes Facebookprofil. På Arbejdernes Internationale kampdag præsenterede Moderaternes spidskandidat et nyt forslag fra partiet: Det skal indføres et europæisk ID-kort for arbejdstagere i Europa.
Det nye ID-kort skal ikke alene kunne dokumentere hvem man er, men også hvilke rettigheder man har som arbejdstager, forklarer Stine Bosse. Desuden skal det fortælle om hvad den enkelte kan bidrage med, hvilke uddannelser man har og hvad man kan bidrage til på arbejdspladsen.
Moderaterne er ikke alene med forslaget, både fagbevægelsen og Socialdemokratiet har foreslået lignende tiltag – men det er faktisk kun en fordel for både danske arbejdsgivere og arbejdstagere, forklarer Stine Bosse. Baggrunden for forslaget er, at der er et problem som skal løses – og det er endnu ikke sket.
– Baggrunden for forslaget er, at vi står og mangler arbejdskraft. Både nu, men i særdeleshed i fremtiden. Vi mangler arbejdskraft i en sådan grad, at det er rigtig vigtigt, at vi har styr på dem der kommer hertil. De skal ikke komme hertil for at blive underbetalt. De skal komme hertil under ordentlige forhold, forklarer Stine Bosse og fortsætter:
– Vi har ingen interesse i, at den arbejdskraft vi henter til Danmark, konkurrerer om løn og arbejdsvilkår med en nedadgående standard. Tværtimod. Vi skal ikke skubbe danske arbejdere ud, men vi skal gøre at der er kollegaer nok. Og at man uanset oprindelse har ordnede forhold.
De dårlige eksempler og sager der kommer frem i medierne gavner ikke Danmark og dansk erhvervsliv, tværtimod, pointerer Stine Bosse.
– Det er dræbende hver gang der kommer en dårlig sag frem. For de danske arbejdsgivere tilbyder gode vilkår. Danmark er et godt sted at komme til som arbejder. Men det ødelægger tilliden til dansk erhvervsliv, når myndighederne finder 20 mand der er underbetalt i en skurvogn, siger Stine Bosse.
Som midterparti har vi et ansvar for at lytte
Når man som parti insisterer på at pege på noget og ikke på nogen, så forpligter det mener spidskandidaten. De peger ganske vist på Stine Bosse som toptopkandidat, men det væsentligste er det politiske indhold. Og her er det vigtigt for Moderaterne, at man tager sig tiden til at lytte – både til arbejdsgiverne og arbejdstagerne.
– Jeg kan godt se, at vores forslag lyder meget ens. Vi kan altid bruge tid på at diskutere hvem der kom først. Men jeg ved, at jeg allerede i efteråret var til møder med folk fra FH, der ytrede et klart ønske om et tiltag som dette. Og deres argumenter var – og er – gode. Derfor tog jeg det med tilbage til partiet, der også støttede forslaget. Derfor har vi nu præsenteret forslaget, siger Stine Bosse og fortsætter:
– Som midterparti har vi et ansvar for at lytte, når nogen kommer med en bekymring eller et klart ønske til en forbedring. Men vi har også et ansvar for at tage dialogen med arbejdsgiverne, om et sådant forslag. Men det må nu engang være sådan, at vil man have en mere åben dør for arbejdskraft, skal man også forpligte sig til at overholde reglerne og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Men det tror jeg faktisk er i alles interesse.
Sager kunne være undgået med ID-kort
Stine Bosse er ikke i tvivl om, at flere af de sager vi har set fremme i medierne kunne være undgået, hvis der var et systematisk overblik, som eksempelvis et ID-kort ville kunne medføre. Der skal ikke nødvendigvis være tale et om fysisk kort, forklarer Stine Bosse, men det væsentlige er, at man som arbejdsgiver og arbejdstager digitalt har adgang til en række oplysninger.
– Det er oplysninger om hvem man er og hvor man kommer fra, men det er også muligheden for at registrere hvilket land man arbejder i og hvilke vilkår der gør sig gældende i det konkrete land. Der skal også kunne vises uddannelser, kompetencer og certifikater, forklarer Stine Bosse.
Selv har hun for nyligt besøgt to store byggepladser. Hun har været forbi Storstrømsbroen, der tidligere har oplevet en række sager, men også forbi Femern Bælt forbindelsen, der har gjort sig erfaringer med et lignende overblik.
– Der har været store problemer i forbindelse med byggeriet af Storstrømsbroen. Det er heldigvis blevet bedre, men sagerne kan man ikke løbe fra. Jeg har besøgt dem for nyligt, hvor de direkte adspurgt om et ID-kort ville have hjulpet svarede, at det var de helt sikre på, fortæller Stine Bosse og fortsætter:
– Jeg har også besøgt byggeriet ved Femern Bælt, hvor de har et systematisk overblik. Ikke helt et ID-kort, men der er et systematisk overblik. Det mener de, er med til at sikre, at der er styr på sagerne dernede. Så vi kan høre på praktikerne derude, at det virker.
Ikke bureaukratisk – tværtimod
Der har været kritik af forslagene om ID-kort. Blandt andet har det fra Venstre-politikere forlydt, at det er ude af proportioner og at det vil medføre langt mere bureaukrati. Men den præmis køber Stine Bosse slet ikke ind på.
– Det her kommer ikke til at kunne fjerne alle sager. For vil man snyde, så kan man formentlig finde en vej. Men det her gør det meget lettere at kontrollere. Men det gør det også lettere som arbejdsgiver at sikre, at man selv overholder de gældende regler, siger Stine Bosse og fortsætter:
– Som arbejdsgiver er det her en måde hvor det bliver lettere at åbne døren for udenlandsk arbejdskraft. Vi har brug for dem, men de skal komme hertil på ordnede forhold. Vi kunne aldrig bygge eksempelvis Femern Bælt alene uden udenlandsk arbejdskraft. Der er også mange andre brancher, hvor vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, fordi vi simpelthen ikke er nok til at løse opgaverne.
Formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, har flere gange i sit politiske liv præsenteret idéer om en lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Det er ofte blevet mødt med kritik fra fagbevægelsen. Direkte adspurgt om det her forslag er en slags holdkæftbolche til fagbevægelsen, lyder det fra Stine Bosse, at det ikke er tilfældet.
– Det handler for mig om, at vi skal lytte til fagbevægelsen, når de påpeger et problem. Det er klart, at vi har en politisk dagsorden hvor vi gerne ser en større udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Men vi er også klare i mælet om, at det skal være under ordnede forhold, siger Stine Bosse.
Ikke en mærkesag – men prioriteret dagsorden
Der er, som nævnt i indledningen, en lind strøm af politiske forslag fra de forskellige partier og opstillede kandidater til Europa-Parlamentsvalget i juni. Med en timing lige på Arbejdernes Internationale Kampdag kunne man fristes til at tro, at forslaget var opfundet til lejligheden.
Stine Bosse anerkender, at det ikke er en top-3 mærkesag, men hun forsikrer om, at det er et velovervejet forslag der bygger på en række samtaler med både fagbevægelsen og danske arbejdspladser.
– Det er en prioriteret dagsorden. Men det er klart, at der for os og mig er tre hovedmærkesager, som vi går til valg på. Det er sikkerhed, klima og sikkerheden ved de ydre grænser, siger Stine Bosse og fortsætter:
– Men hvis man tager det her konkrete forslag lidt op på de store nagler, så handler det også om sikkerhed. Sikkerhed for, at hvis man tager job i Danmark, så gør man det under de velkendte gode arbejdsforhold vi har her i landet.
Sydøstjyllands Politi modtog klokken 07.18 torsdag en anmeldelse om et solouheld på Tankedalsvej i Kolding.
En 23-årig mand fra Kolding var kørt i grøften, men led ingen personskade. Vagtchef Torben Wind oplyser, at manden lugtede af alkohol, og han blev derfor taget med ind til en blodprøvetagning.
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at der sker mange flere trafikulykker end politiet kender til, og at det er problematisk for den forebyggende indsats.
Datagrundlaget fra sygehuset er større end politiet har mulighed for at registrere. Alligevel er det politiets data, Færdselskommissionen tager udgangspunkt i, når de arbejder med forebyggelse af trafikulykker.
Data indsamlet på sygehusene er hidtil blevet betragtet som supplerende, men det burde måske være omvendt, mener forskere fra Syddansk Universitet. Både politi og sygehus registrerer for eksempel hvilke transportformer, der er involveret i en ulykke, hvor mange personer, og skadens omfang. Sygehusene ser bare mange flere tilfælde.
Professor Jens Lauritsen, Klinisk Institut, SDU, og læge Kristian Kjærgaard står bag et nyt stort studie, hvor de har vist, at der er en meget høj overensstemmelse mellem de data, som politiet registrerer, og dem, som bliver registreret på sygehuset. Faktisk er over 93 % af registreringerne de samme. Det vil sige, at politiet og sygehuset er lige gode til at registrere. Forskellen er bare, at man på sygehusene har registreret mange flere tilfælde end hos politiet – og endda mere nøjagtigt.
Mere retvisende skadesvurdering
-Vi har data fra 6-10 gange flere ulykker, end politiet har. Derudover arbejder vi også med at registrere alvorligheden af ulykken ud fra en medicinsk vurdering. Den er altså mere præcis, forklarer Jens Lauritsen og supplerer:
– Det kan ikke overraske at lægerne er mere i stand til at vurdere skadesgraden. Nu er det også vist, at det er muligt at registrere transportmiddel, ulykkessituation og trafikantens rolle. Det sker gennem grundig og systematisk registrering på akutmodtagelserne.
Jens Lauritsen anbefaler derfor, at man begynder at planlægge trafik-forebyggelse ud fra sygehusenes data sammen med politiets.
Politiet bliver ikke altid inddraget
En af grundene til at sygehusene registrerer flere ulykker end politiet er, at politiet kun modtager anmeldelser i 10-15 % af de cirka 52.000 tilfælde af trafikulykker, der er om året i Danmark. Det inkluderer både bilister og cyklister, gående der påkøres og andre hændelser, der sker på vejene.
-Det er ikke altid, politiet bliver inddraget. I mange tilfælde klarer folk det selv, og tager direkte kontakt til sygehuset – derfor får vi så mange flere registreringer end politiet, forklarer Jens Lauritsen.
Datagrundlaget er vigtigt for at forebygge yderligere ulykker
Det kan gøre en forskel, når man har de rette data. For eksempel kan politiet målrette indsatsen ved færdselskampagner, så man sætter ind ved et vejkryds, hvor man kan se, at der er en særligt høj risiko.
-Vi har i mange år haft et rigtig godt samarbejde med Fyns Politi. De bruger Ulykkes Analyse Gruppens data indsamlet i Akutmodtagelsen, når de planlægger kampagner. De ser simpelthen på, hvor der sker flest ulykker, så de kan være til stede der. Det kunne man godt brede ud til hele landet, forklarer Jens Lauritsen.
Undersøgelsen udbredes til hele landet
Studiet er baseret på alle personer, der er kommet ind i årene 2015-2021 via Odense Universitetshospitals Akutmodtagelse efter en trafikulykke. Disse behandles af læger fra Ortopædkirurgisk Afdeling i samarbejde med plejepersonale og sekretærer fra akutmodtagelsen. Sekretærernes registrering af oplysninger er sammenlignet med politiets.
Ved hjælp af CPR-nummeret og dato for hændelsen har man meget sikkert kunnet sammenligne data.
-Vi har allerede vist, at vores data på sygehuset er meget præcise. En tilsvarende analyse er under planlægning i samarbejde med Danmarks Statistik. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om der er lige så stor grundighed og præcision i alle akutmodtagelser i hele landet. fortæller Jens Lauritsen og uddyber, at hvis Færdselssikkerhedskommissionen skal bruge data fra hele landet, så skal de være sikre på, at data er præcise alle steder.
Antallet af familieoverdragede sommerhuse er det seneste år steget med 75 pct. Antallet af familieoverdragelser svarer til ca. halvdelen af det aktuelle udbud af sommerhuse.
Siden corona har efterspørgslen på sommerhuse været enorm, men især én type af sommerhushandler er vækstet særligt voldsomt. Det gælder de såkaldte familieoverdragelser, hvor man kan handle bolig mellem familiemedlemmer med visse skattefordele.
Med ca. 3.000 familieoverdragede sommerhuse hvert år, skilte 2023 sig markant ud med hele 4.405 sommerhussalg mellem familiemedlemmer, svarende til en stigning på knap 75 pct. fra 2022 til 2023. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
Der er ifølge mæglerkæden primært to årsager til, at vi ser så mange sommerhuse skifte hænder mellem familiemedlemmer.
– For det første er der i Danmark stor tradition for, at sommerhuse går i arv, fordi et sommerhus får stor betydning for de fleste i en familie, og mange derfor ikke ønsker at skille sig af med det. Det er som at skille sig af med uvurderlige minder. Oftest er huset også så gammelt, at det ikke er belånt, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Når man overdrager et sommerhus mellem familiemedlemmer, er der nogle skattemæssige fordele, man kan benytte sig af.
– Hvis man ved, at man har tænkt sig at give sit sommerhus videre til næste generation, kan man over en årrække overdrage det som arveforskud. På den måde skal der ikke betales arveafgift, når huset af naturlige årsager går i arv. Hvis et sommerhus har en værdi af for eksempel 2 millioner kroner, sparer arvingerne ved denne metode mellem 300.000 og 600.000 kroner i arveafgift afhængig af, hvor tæt familierelationen er, siger Thomas Hovgaard.
At der bliver familieoverdraget så mange sommerhuse hvert år, som svarer til halvdelen af det aktuelle boligudbud, betyder, at priserne på de eksisterende sommerhuse kan holde et højt niveau.
– Alt andet lige betyder de mange familieoverdragelser, at udbuddet er mindre, men det har selvfølgelig også en lidt mere sørgelig konsekvens for dem, som leder efter et særligt sommerhus. Det er nemlig oftest de gamle sommerhuse med attraktive beliggenheder, der bliver i familien og aldrig kommer på markedet, siger Thomas Hovgaard.
Familieoverdragelser af sommerhuse over tid i hele landet
Over fire majdage skal byrådet se på byudvikling, mobilitet, klimaløsninger, bæredygtighed, borgerinitiativer, kulturelle fyrtårne og meget mere i bl.a. Bremen, Utrecht og Leeuwarden
Det er et tætpakket program, medlemmerne af Kolding Byråd kan se frem til, når de søndag morgen den 12. maj drager sydpå i bus med kursen sat mod Tyskland og Holland.
I alt 19 byrådsmedlemmer har meldt sig som deltagere på turen sammen med direktionen og enkelte fagchefer. Studieturen skal give deltagerne inspiration til, hvordan man kan løse nogle af de udfordringer, Kolding Kommune selv står i både nu og inden for et lidt længere tidsperspektiv. Det er bl.a. emner som byudvikling, mobilitet, klimaløsninger, bæredygtighed, cirkulær økonomi og socialt entreprenørskab.
– I Holland er de lidt længere fremme på nogle områder, end vi er i Danmark. De har gjort sig erfaringer, som vi kan lære af. Det handler bl.a. om, hvordan man betragter vand som et vilkår og ikke som en trussel. Det kan være meget nyttigt for os at se deres løsninger og høre om, hvilke udfordringer de har været igennem. Jeg glæder mig meget til turen, og jeg tror, at vi får en masse inspiration med os hjem, forventer borgmester Knud Erik Langhoff.
Studieturen skulle have været gennemført før corona-krisen, men pandemien betød, at turen blev udsat. Nu er det så lykkedes at få den arrangeret. Rejsen er sammensat af programpunkter, der bringer byrådspolitikerne vidt omkring. Ikke bare i Holland, men også i indholdsmæssige temaer.
Fem forskellige destinationer
Turens første stop er allerede i Tyskland, nemlig Bremen, hvor politikerne bl.a. skal se et af de største byudviklingsprojekter i Europa, Überseestadt, der er en transformation fra industrihavn til en mangfoldig bydel.
Næste stop er Leeuwarden i det nordlige Holland, som er hovedstaden i den hollandske provins Friesland. Her skal politikerne bl.a. høre om det store arbejde, man har gjort for at bevare kulturarven bl.a. ved at mobilisere en masse fælles kræfter.
I Utrecht, Hollands fjerdestørste by, handler besøget bl.a. om byens cykelinfrastruktur, der skulle være den førende i verden. Lige uden for Utrecht ligger Leidsche Rijn, hvor politikerne bl.a. skal se på en række løsninger på at bo i samspil med højtstående grundvand.
Derudover går turen til Zeist hvor deltagerne bl.a. skal se på omdannelsen fra et socialt boligområde med høj kriminalitet til et boligområde, der inkluderer naturen og skaber høj biodiversitet.
Sidste stop på rejsen er Zwolle, hvor besøget bl.a. handler om borgerdrevne klimaløsninger.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) afslører, at andelen af folkeskoleelever i Fredericia, der ikke består dansk og matematik, er steget markant. I 2023 bestod 18,5 % af afgangseleverne i 9. klasse ikke de to fag, hvilket er en stigning på 6,3 procentpoint i forhold til årene før corona. Cecilie Roed Schultz, næstformand i Børne- og Skoleudvalget i Fredericia for Enhedslisten, udtrykker bekymring over udviklingen og peger på flere årsager.
Cecilie Roed Schultz peger på flere faktorer, der har påvirket elevernes præstationer i Fredericia. Hun ser især udfordringer fra skolereformen, kommunens tidligere strukturændringer i skoledistrikterne samt coronapandemien:
– Jeg forestiller mig, at vi orienteres på udvalgsmødet. Der er ting, der gør sig gældende for alle på landsplan. Fx coronaårgange, kæmpe dyk sidste år, ikke kun i Fredericia. Der er ting, som man kan forklare med landsplan, og der tænker jeg, skolereformen slår igennem på landsplan. Der er nogle børn, som har været prøveklude. Dem, der går til eksamen nu, startede i det nye, og lærer-lockouten, så de har haft en rodet skolegang. De har også haft corona. Vi har været særligt udfordret, fordi byrådet valgte at lave en strukturændring i distrikterne, der betød store ændringer inden folkeskolereformen. Det gav endnu større dønninger, siger Schultz.
Cecilie Roed Schultz fremhæver de økonomiske udfordringer, som skoleområdet i Fredericia står over for. Hun mener, at manglende investeringer har resulteret i en lavere præstationsevne og sætter kommunen i en ufordelagtig position:
– Vi er en af de mest underfinansierede skoler i hele Danmark. Vi er nummer 90 ud af 98 kommuner med penge pr. elev. Det er det, vi får af investeringen. Man kan ikke forvente, at vi præsterer på landsgennemsnittet, når vi har været prøveklude med strukturændringer og en folkeskolereform. Da der kom ro på det, kom corona, så de har haft en svær skoletid, dem der gik ud. Når vi samtidig ikke har mange ressourcer – vi lå nummer 97 ud af 98, da jeg kom ind i byrådet i 2013 – nu svinger vi lidt, og nu er det udhulet igen, så vi ligger virkelig dumt. Der er ikke penge nok, og vi kan ikke forvente guldprocenter, når vi investerer i en discountmodel. Vi har dygtige ansatte, der har kæmpet med ting uden særligt mange ressourcer, og jeg synes ikke, man kan klandre dem noget som helst. Vi har set mange år, hvor vi har præsteret højere end forventet, og det er de dygtige ansattes skyld, forklarer Cecilie Roed Schultz.
Byrådsmedlemmet fra Enhedslisten ser udviklingen som bekymrende og frygtede allerede de negative konsekvenser, da skolestrukturændringen blev vedtaget. Schultz beskriver, hvordan flere faktorer har påvirket elevernes skoletid og læring:
– Det er en bekymrende udvikling. Det var noget af det, jeg selv frygtede med skolestrukturændringen, som var medvirkende til, at jeg stillede op til byrådet. Der har været så mange ting, der har påvirket disse menneskers skoletid, og det har kostet i læringsår. Man skifter fra 6. til 7. klasse, og det koster et års læring. Man gik glip af læring under corona, og det har især været dem, der har haft det svært i skolen. Det er meget nationale ting, så det handler nok mest om økonomien, når vi ikke bruger flere penge på skoleområdet, slutter hun.
Se hele analysen og det interaktive kort over beståelsesprocenter pr. kommune her:
De informationer der indsamles, når personer, der har selvskadet eller forsøgt selvmord, ankommer på landets skadestuer, er ikke gode nok. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Syddansk Universitet. Det kan i yderste konsekvens få betydning for den behandling, som patienterne tilbydes.
Når en patient kommer ind på skadestuen efter selvskade eller selvmordsforsøg er det vigtigt, at patientens skade bliver registreret korrekt. Det har betydning for, at patienten efterfølgende kan få den rigtige hjælp.
På den almindelige skadestue håndterer de patientens fysiske skader. Med dette fokus på sygdom og ulykke, bliver kodningen for selvmordsforsøg let glemt. På samme måde retter psykiatriske skadestuer opmærksomheden mod patientens symptomer, og ikke i så høj grad selve selvmordsforsøget:
– De koder, der anvendes til at notere selvskade eller selvmordsforsøg i journalerne i psykiatrien er komplekse og bliver baseret på ekstra tilføjelser. I mangel på tid eller personale er det derfor ikke sikkert, at det bliver registreret, siger Sarah Grube Jakobsen, ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Behov for bedre data for bedre indsatser
Sarah Grube Jakobsen er hovedforfatter på det nye studie, som har undersøgt registreringerne af selvmordsforsøg og selvskade. Studiet kommer i kølvandet af en ny national handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, hvor et af fokusområderne blandt andet er forbedring af datagrundlaget.
Det har altså vist sig, at det ikke er altid, at selvmordsforsøget bliver registreret. Men det er også relevant, at der skelnes mellem, om der er tale om selvskade eller selvmordsforsøg Det kan nemlig have betydning, især når det kommer til forebyggelse af fremtidige tilfælde.
– Når vi som forskere går ind og laver dataudtræk og danner os et overblik over patienternes risikoprofiler for at arbejde med forebyggelse, kan det være meget afgørende, om det vi kigger på, er kendt selvskade eller et enkeltstående selvmordsforsøg, tilføjer Sarah Grube Jakobsen, og fortsætter:
– Først og fremmest er det derfor vigtigt, at vi får skabt opmærksomhed på problemet, det er forudsætningen for at der kan ske forbedringer, som kommer selvmordstruede til hjælp.
Forbedringer kan være inden for rækkevidde
I studiet blev 20 fagpersoner interviewet og spurgt ind til mulige forbedringstiltag. Det er der kommet otte konkrete forslag ud af. Disse forslag kan både hjælpe på den korte og lange bane. I første omgang kan der skabes opmærksomhed via mailpåmindelser eller simple lommekort, mens det optimale på langt sigt vil være et mere enkelt system til registrering af data.
