En 30-årig mand fra Kolding blev i dag tirsdag den 28. maj idømt 4 års ubetinget fængsel ved Retten i Kolding.
På baggrund af et tip, som Sydøstjyllands Politi modtog i går, foretog politiet en ransagning på en adresse i Kolding, der resulterede i en anholdelse af en 30-årig mand.
Ved ransagningen blev der blandt andet fundet omkring et kilo kokain, cirka 250 enheder doping, cirka 400 gram hash samt et større pengebeløb i kontanter, der stammede fra salg af euforiserende stoffer.
Den 30-årige blev ved et grundlovsforhør kl. 11.00 i Retten i Kolding i dag idømt en straksdom på 4 års ubetinget fængsel for salg og besiddelse af narkotika med henblik på delvist videresalg samt for besiddelse af en totenschlæger og dopingmidler.
Den nu dømte modtog dommen.
For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Lone Hesselmark.
Økonomiske Råd forventer fremgang i dansk økonomi, og Dansk Industri mener, det kalder på at begrænse den offentlige sektor og fokusere på at skaffe mere arbejdskraft og investere i fremtiden
– Der vil være et endnu større pres på politikerne for at løse udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft, hvad enten de skal kigge mod de unge, de ældre eller udlandet, siger vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i Dansk Industri.
De Økonomiske Råd venter i sin nye vismandsrapport en fremgang i dansk økonomi med fortsat høj beskæftigelse. I Dansk Industri (DI) er man meget enig i vismændenes vurdering af den økonomiske situation i Danmark, men i erhvervsorganisationen tror man ikke på, at beskæftigelsen vil falde i 2025.
– Vi forventer et endnu større pres på arbejdsmarkedet end vismændene, da vores prognose viser lidt højere vækst, og vi forudser, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige næste år, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI.
– Så der vil være et endnu større pres på politikerne for at løse udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft, hvad enten de skal kigge mod de unge, de ældre eller udlandet.
Ifølge vismændene taler deres egen prognose for en opstramning af finanspolitikken, og i DI er man meget enige.
– Vi deler vismændenes anbefaling om en strammere finanspolitik. Lige nu skal finanspolitikken holdes helt i ro, så den ikke sætter yderligere gang i aktiviteterne, fortæller Morten Granzau.
– Regeringen lægger op til at bruge godt 4 mia. kr. ekstra allerede i 2025, men det vil være helt uansvarligt, hvis man begynder at bruge det nyfundne økonomiske råderum på at udvide den offentlige sektor og ansætte flere i det offentlige.
DI-vicedirektøren afviser dog ikke at bruge af råderummet på lidt længere sigt, for der er allerede afsat en reserve på 6-9 mia. kr., og derfor vil det ansvarligt.
– Vi skal give noget tilbage til de virksomheder og medarbejdere, som har knoklet og derfor været med til at skaffe råderummet, ved at lette skatten og fjerne unødvendige afgifter.
– Det vil også være oplagt at investere i fremtiden ved at øge incitamenterne til at øge den grønne omstilling, digitaliseringen af vores samfund og forskning i det, vi skal leve af i fremtiden, siger Morten Granzau.
Regionsrådet har afsat knap 25 mio. kr. til at ombygge sygehuset i Middelfart, så det fremover kan huse Danmarks første nærhospital. Arbejdet begynder i juni 2024, og nærhospitalet, der skal drives sammen med Middelfart Kommune, forventes at stå klar til brug i maj 2025.
Inden længe vil håndværkerne hamre og banke på sygehuset i Middelfart. Sygehuset skal nemlig bygges om, så det fremover kan fungere som Danmarks første nærhospital. Et nærhospital tæt på borgerne med fokus på sammenhæng – både mellem fysiske og psykiske sygdomme og mellem regionale og kommunale tilbud – og et nærhospital, som ejes og drives sammen med Middelfart Kommune.
Allerede i marts 2023 godkendte regionsrådet et forslag til, hvilke regionale funktioner nærhospitalet skal indeholde, efter region og kommune tidligere på året havde afholdt borgermøde for at få borgerens input til det nye nærhospital. Nu har regionsrådet sat 24,6 mio. kr. af til at renovere og tilpasse regionens del af nærhospitalet.
Bo Liebergren
Foto: AVISEN
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:
– Vi har længe ventet forgæves på de puljemidler, regeringen lovede at sætte af til nye nærhospitaler. Nu kan vi ikke vente længere og har derfor valgt selv at afsætte penge til ombygningen. Vi har haft en rigtig god dialog med Middelfart Kommune om nærhospitalet – fra de første tanker opstod, igennem vores inddragende dialog med borgerne, til nu, hvor vi er klar til at samle en række relevante sundhedstilbud tæt på borgerne. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at skabe mere sammenhæng og kvalitet i behandlingen af borgerne, uanset om borgeren har fysiske udfordringer, psykiske udfordringer eller begge dele.
Ombygningen kommer til at strække sig fra juni 2024 til maj 2025, hvor alle de nye regionale funktioner i nærhospitalet er flyttet ind.
Rygcenter flytter ud og giver plads til nye funktioner
Det regionale Rygcenter Syddanmark flytter i juni 2024 fra Middelfart Sygehus til Kolding Sygehus og giver dermed plads til blandt andet et regionalt daghospital, lokalpsykiatrien og Afdeling for Traume- og Torturofre.
I daghospitalet vil udvalgte patientgrupper inden for det medicinske område blive tilbudt ambulant behandling og opfølgning på behandlingsforløb i deres eget nærområde. Ved etableringen af et dagshospital vil der samtidig blive arbejdet for gensidige, smidigere overgange mellem de kommunale og regionale tilbud, som findes i huset.
På det psykiatriske område vil lokalpsykiatrien i Middelfart, socialpsykiatrien, forebyggende kommunale tilbud og Afdeling for Traume- og Torturofre samles på nærhospitalet, og dermed er der gode muligheder for at styrke samarbejdet til gavn for patienterne.
I det kommende nærhospital vil der fortsat være blandt andet lægevagt, høreklinik, røntgen og scanning, blodprøver og EKG samt jordemoderkonsultation og smerteklinik.
Rygcentret efterlader cirka 8.000 m2. til de nye regionale og kommunale sundhedstilbud. De 24,6 mio. kr., der er afsat til ombygningen af den regionale del af nærhospitalet, skal dække udgifter til både rådgivere og anlæg.
Der er brug for, at vi begynder at prioritere anderledes i den offentlige sektor, lyder det fra KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo i en kommentar til Det Økonomiske Råds nyeste rapport.
I sin nyeste rapport lægger Det Økonomiske Råd op til, at der bør føres en strammere finanspolitik – også strammere end regeringen lægger op til – og at økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne bruges hertil.
Det undrer KL’s medlem af Det Økonomiske Råd, administrerende direktør Kristian Vendelbo.
– Udfordringen er i virkeligheden, at den kommunale økonomi har vist sig at være for godt styret gennem en årrække. Der har, siden budgetloven blev indført som reaktion på finanskrisen, været meget stram styring af kommuner og regioner, mens centraladministrationens personaleudgifter særligt de seneste år er steget meget markant, siger Kristian Vendelbo og henviser til et svar fra Finansministeriet til Folketingets Finansudvalg, som viser, at der mellem 2017 og 2023 er kommet 16.000 flere årsværk i den statslige administration, hvilket svarer til mere end 11 mia. kr. i rene lønudgifter. Hertil kommer så udgifterne til, at medarbejderne skal have et sted at sidde, en computer, en telefon osv.
Han peger derfor på, at den finanspolitiske udfordring ikke så meget er, at den økonomiske politik ikke giver rum til mere velfærd, men snarere er en styringsudfordring. Fordi den realiserede udvikling ikke synes at svare til de politiske prioriteter:
– Jeg har endnu ikke hørt politikere på Christiansborg ytre ønske om mere administration og bureaukrati frem for velfærd. Alligevel er det den udvikling, vi ser. Dét skred, vi kan konstatere i lønudgifterne i centraladministrationen, kunne man alternativt have valgt at prioritere til et løft af folkeskolen, ældreplejen eller sundhedsvæsenet, siger Kristian Vendelbo.
KL mener derfor, at økonomiforhandlingerne bør bruges til at investere i den almene velfærd og samtidig tage hånd om borgere med særlige behov.
– Vi har som samfund i mange år haft muligheden for at prioritere anderledes, men det er ikke sket. Årets økonomiaftale er en mulighed for at styrke den lokale velfærd, siger Kristian Vendelbo.
Som et led i arbejdet med at tiltrække erhvervsturister til Fredericia, havde Experience Fredericia i sidste uge besøg af rejseagenter fra både Sverige, Norge og Finland.
Inspirationsturen var et resultat af et nyopstartet samarbejde med Nordic Travel Rep., der fungerer som Fredericias eksterne salgsled på det nordiske marked inden for erhvervsturisme.
Fra d. 21. – 24. maj havde Experience Fredericia fornøjelsen af at vise de syv agenter rundt i området med fokus på Fredericias styrker inden for møder, konferencer, events, oplevelser og energiområdet.
Inspirationsturen bød bl.a. på ophold hos lokale hoteller, besøg hos Lindely Vingård, rundvisning på Fredericia Musicalteater med særlig underholdning leveret af elever fra Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet, et ”behind the scenes” besøg hos vores lokale Michelin-restaurant Ti Trin Ned, Energy Crawl leveret af Business Fredericia, afvikling af den nye erhvervstur hos Bridgewalking Lillebælt, historisk byvandring i samarbejde med Visit Fredericia, et unikt indblik i campen og de mange aktiviteter hos Get Outdoor, rundvisning på vores imponerende messecenter MESSE C og meget mere!
– Under inspirationsturen oplevede vi en ekstremt positiv feedback på det planlagte program og vores område generelt. Beskeden fra agenterne var enstemmig, og fælles for denne var, at de oplevede vores område som en ”hidden gem”, der overgik alle deres forventninger. De tog herfra med et fantastisk indtryk af Fredericia og alt det, som vi kan tilbyde deres erhvervsklienter i forbindelse med forretningsrejser, konferencer m.m., fortæller Chris Hermansen, Salgs- og Tiltrækningschef i Experience Fredericia.
– Tak til Experience Fredericia og Nordic Travel Rep. for nogle uforglemmelige dage i jeres by. Vi tog hjem med fuldstændig overgåede forventninger. Jeres team er på det helt rigtige spor, og det er inspirerende at se, hvordan I alle arbejder mod de samme fælles mål. Jeg forlod Fredericia med følelsen af at høre hjemme i byen. Fredericia er helt sikkert en destination, som jeg vil udforske med mine klienter, der søger skjulte skatte til deres næste rejse, fortæller Ruben Afonso, agent fra det svenske bureau Nordic Ways.
Programmet, som agenterne oplevede under deres besøg, var sammensat i et tæt samarbejde mellem byens turismeaktører og Experience Fredericia for at sikre en 360 graders totaloplevelse af området.
– Vi kunne ikke have opnået en så vellykket inspirationstur uden vores fantastiske lokale samarbejdspartnere, der alle stod klar med et professionelt setup og åbne arme til at modtage gæsterne. Og netop dén detalje bed agenterne mærke i! Som en del af den positive feedback vi har modtaget, går én særlig besked igen: agenterne følte sig varmt modtaget og mærkede et unikt sammenhold og fællesskabsfølelse i Fredericia, som de ikke er vant til på deres andre partner-destinationer. Vi er meget stolte af, at gæsterne fik den oplevelse med sig hjem, og er overbeviste om, at det kan komme til at have afgørende betydning for samarbejde med deres bureauer i fremtiden, fortæller Malou Trabjerg, Medie- og Eventmanager hos Fredericia.
I Experience Fredericia er man spændte på, hvad denne satsning vil få af betydning for tiltrækningen af international erhvervsturisme til området, og inspirationsturen forventes at skabe et godt grundlag for samarbejde med nordiske rejsebureauer i fremtiden.
Fredericia Håndboldklub har ambitiøse planer om at blive dansk mester senest i 2029 og kan allerede til næste sæson stå over for at spille i Champions League. thansen Arena opfylder dog ikke kapacitetskravene, og derfor er en ny arena på sigt en nødvendighed. Det er Dansk Folkeparti villige til at kigge nærmere på, hvis eksterne aktører melder sig på banen, udover Fredericia Kommune.
thansen Arena kan pt. huse 2.400 siddende tilskuere, men med højere krav til Champions League gør det, at FHK aktuelt, hvis klubben skal deltage kontinuerligt i det fine selskab, skal udenbys. Samtidig er der plads mangel i ADP Loungen, hvor sponsorerne bispises før kampene.
DF’s gruppeformand, Susanne Eilersen, anerkender kompleksiteten ved at bygge en ny arena og fremhæver de økonomiske udfordringer, kommunen står overfor. Hun mener dog, at hvis FHK fortsat spiller på topniveau, bør kommunen overveje at bidrage til projektet, men det kræver en bredere finansieringsstrategi:
– Det er et bredt spørgsmål. Hvor stor skal en arena være og hvad koster det? Det er svært med de budgetter vi har, men vi skal helt klart, hvis det er sådan, at vi ligger og skal spille med i toppen, så vil det være enskldgt at få en ny hal og det synes jeg kommunen kan bidrage med på et eller andet plan, men om vi skal stå for det hele eller kigger på andre bidragsydere i det, som bidrager. Jeg tror det skal være et fællesprojekt med investorer, siger Eilersen.
Eilersen betoner vigtigheden af stabilitet og langsigtede investeringer for at sikre, at en ny arena bliver en bæredygtig løsning. Hun påpeger, at det ikke kun handler om enkelte kampe, men om en vedvarende tilstedeværelse i toppen af håndboldligaen:
– Det vil give god mening, hvis vi bliver stabile og ikke ryger væk fra toppen igen, og det ikke kun er enkelte kampe. Kan man lave en business case med stabile investorer og med at blive i toppen og nogen der vil lægge hånden på kogepladen, så er vi i DF klar til at kigge på, at kommunen er med i det, så det ikke bliver en kommunal byrde alene, forklarer Susanne Eilersen.
DF’eren fremhæver også de presserende behov inden for andre kommunale områder, hvilket komplicerer mulighederne for at finansiere en ny arena alene gennem kommunale midler. Hun understreger, at der er betydelige renoveringsbehov og planer om nye anlæg inden for uddannelsessektoren:
– Vi har skoler, der frygteligt trænger til renovering, og vi vil bygge en ny skole, så på den måde vil vi for det første ikke kunne løfte så mange midler, og ting bliver bedre, når man gør det i et samarbejde med investorer og samarbejde, slutter Susanne Eilersen.
Mandag den 20. maj var en festdag for Fredericia, da Royal Run blev afholdt og bragte en fantastisk stemning og liv til byen. Byens butikker, caféer og restauranter udtrykker stor tilfredshed med arrangementet og beskriver det som en enestående oplevelse.
Royal Run tiltrak mange glade gæster, der var begejstrede for Fredericias smukke omgivelser og hyggelige atmosfære.
– Det var en konge dag. Alt klappede, og vi oplevede fuld belægning og mere til, lyder det fra en caféindehaver ifølge en pressemeddelelse fra Fredericia Shopping.
Vejret var ideelt og fremhævede Fredericia fra sin bedste side. Solen skinnede fra en skyfri himmel og bidrog til den gode stemning, som kunne mærkes overalt i byen.
– Vejret var perfekt, og det gav virkelig folk lyst til at være ude og nyde den stemning, der var i midtbyen, fortæller en lokal restauratør.
Fredericia blev rost af både lokale, løbere og gæster, der nød byens charme og atmosfære. “Vi har fået så meget positiv feedback fra gæsterne. De har rost Fredericia og den stemning, vi har skabt i byen,” siger en butiksejer. En gæst betegnede byen som en “Hidden gem / Skjult perle.”
En stor tak rettes til arrangørerne, kommunen, foreningerne og de frivillige, der gjorde dagen til en succes. Uden deres indsats havde det ikke været muligt at skabe så vellykket en dag.
Trods helligdag støttede byens detailhandel op om eventet og er klar til fremtidige arrangementer.
– Vi er taknemmelige for den opbakning, vi har fået fra byens detailhandel, caféer og restauranter og alle løbere, tilskuere og gæster, udtaler Mette Pyrdol Christensen, Detail & Oplevelseskonsulent hos Business Fredericia.
Alt i alt var Royal Run en stor succes, og byens erhvervsliv ser frem til flere arrangementer, der kan bringe samme energi og glæde til Fredericia.
Mandag eftermiddag var en særlig dag ved Bridgewalking Lillebælt, hvor kunstner Søren Elgaard afslørede sit nye værk, der nu pryder de nye toiletfaciliteter. Begivenheden markerede ikke blot et kunstnerisk højdepunkt, men også en fejring af de nyligt indviede faciliteter, herunder det nye åbningscenter, der åbnede for tre uger siden.
Ferniseringen startede med en åbningstale af bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer. Neelmeyer berettede om den spændende proces med Søren Elgaard, der har arbejdet intenst på dette projekt. Han udtrykte sin begejstring for resultatet og den ære, det var at arbejde sammen med Elgaard.
– Jeg tog mig den tid for noget tid siden at ringe og forstyrre Søren, sagde Neelmeyer og afslørede Søren Elgaards forhold til broer.
Efter Neelmeyers tale tog Søren Elgaard selv ordet. Med stor entusiasme fortalte han om sin inspiration og arbejdsproces. Hans maleri, som nu hænger på toiletfaciliteterne, er et storslået billede af Den Gamle Lillebæltsbro, set fra den unikke højde, som Bridgewalking tilbyder. Denne udsigt, der er kendt for sin betagende skønhed, er nu foreviget i Elgaards værk.
– Nogen gange kan man ikke forklare en passion for noget, jeg ved bare jeg har det, jeg har set mange broer omkring i verden, forklarede Elgaard.
Se her hvad billedkunstner Søren Elgaard sagde til ferniseringen.
Da det hvide klæde endelig blev trukket af maleriet, afslørede det et imponerende syn. De fremmødte udtrykte deres beundring med spontane klapsalver og anerkendende kommentarer. Den Gamle Lillebæltsbro, i al sin majestætiske pragt, var fanget i Elgaards karakteristiske stil og gav de nye faciliteter en kunstnerisk dimension.
Efter afsløringen flyttede festlighederne udenfor toiletbygningen, hvor gæsterne kunne nyde mousserende vin og kransekage. Der blev skålet og snakket, og stemningen var præget af glæde og fællesskab.
En ny håndboldarena i Fredericia er aktuel, hvis FHK skal indfri deres ambitioner. Det Konservative Folkeparti erkender, at der er andre projekter, der skal prioriteres, men understreges, at de ikke smækker med døren i forhold til en ny arena.
Med en kapacitet på 2.400 tilskuerpladser opfylder thansen Arena ikke kravene til at spille Champions League, som FHK’s ambitioner taler ind i. Klubben vil nemlig vinde det danske mesterskab senest i 2029, og derfor skal klubben, som det er nu, ud af kommunen for at spille i det fine selskab.
Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, påpeger, at der i øjeblikket ikke er et konkret projekt for en ny arena på tegnebrættet. Han understreger de økonomiske begrænsninger, kommunen står overfor, og erkender de udfordringer, der er forbundet med at finde de nødvendige midler. Alligevel er han åben for at undersøge de muligheder, der måtte opstå:
– Der ligger ikke et projekt endnu. Vi har et anlægsbudget, der er stramt i forvejen. Vi kan godt se, det er svært at finde flere penge, men vi skal have kigget på mulighederne, siger Rachlitz.
Den Konservative gruppeformand udtrykker sin bekymring over udsigten til at skulle flytte FHK’s kampe ud af kommunen. Han erkender de logistiske udfordringer ved at bygge en ny arena på kort sigt og påpeger, at selv med de nødvendige midler, ville det ikke være muligt at have en ny arena klar til den kommende sæson:
– Det er ærgerligt, hvis vi skal flytte kampe ud af kommunen. Selvom vi beslutter og kunne finde penge, så vil vi ikke være klar med en ny arena til den her sæson alligevel, så det vil se svært ud i sig selv, understreger han.
Byrådet bakker op om håndbold
Rachlitz understreger den brede støtte til FHK i byrådet og påpeger, at de fleste politikere ønsker det bedste for håndboldklubben. Han fremhæver dog også, at kommunen står overfor betydelige økonomiske udfordringer inden for andre områder, såsom skoler og ældrepleje. Derfor foreslår han at undersøge alternative løsninger, såsom offentlige-private partnerskaber:
– Der er ingen tvivl om, vi er mange i byrådet, der bakker op om håndboldholdet, og det tror jeg, de fleste vil, og vi vil dem det bedste, men det vil vi også for skoler og ældre, hvor der også mangler penge. Der findes andre løsninger. Offentlige private samarbejder, så det kunne være, at der var andre, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen.
Tommy Rachlitz Nielsen erkender, at hvis FHK skal forblive konkurrencedygtige på det nuværende høje niveau, kan det blive nødvendigt med en ny arena. Han understreger vigtigheden af at finde en løsning, der fungerer, og viser sin vilje til at undersøge forskellige muligheder uden at afvise noget på forhånd:
– Skal vi holde os på det niveau, så kan det være, det bliver nødvendigt, og så må vi kigge på, hvordan vi kan sætte det sammen. Jeg smækker ikke med døren, men jeg har stået, slutter Tommy Rachlitz Nielsen.
Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue. I 2023 var det 11 pct. af gymnasieeleverne, som var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter afsluttet studentereksamen.
ette tal er rekordlavt for opgørelsesperioden. Sammenlignet med årgangen af studerende, der læste videre direkte efter gymnasiet for ti år siden, er tallet faldet med 15 procentpoint. Der er dog forskel på, hvor hurtigt de ny-udklækkede studenter går i gang ift. hvilken type gymnasial uddannelse de har afsluttet. I 2023 var 13 pct. af studenterne fra de erhvervsrettede gymnasier i gang med at tage en ny uddannelse, mens det var 10 pct. af studenterne fra det almene gymnasium. Til sammenligning var det hhv. 37 pct. og 22 pct. i 2013. Af de 5.000 studenter, der gik direkte videre i uddannelsessystemet, kom ca. 2/3 fra de almene gymnasier, mens ca. 1/3 kom fra de erhvervsrettede gymnasier.
Universiteterne tiltrækker flest studerende direkte efter gymnasiet
Samlet set er bachelorstudiet det mest populære valg blandt alle de studenter, der går direkte i gang med et nyt studium. 40 pct. af de nyuddannede gymnasieelever som læser videre vælger det. For de nybagte studenter fra de erhvervsrettede gymnasier, er bacheloren med 43 pct. førstevalget, mens det for de almene studenter med 36 pct. er andetvalget.
Mellemlange videregående uddannelser er prioritet på almene gymnasier
De mellemlange videregående uddannelser var den uddannelse, som næstflest nye studenter for årgang 2023 påbegyndte. Tre måneder efter de havde fået studenterhuen, var 30 pct. af dem, der læste videre, i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Der er igen stor forskel på, hvilke uddannelser der vælges, når det fordeles på, om studenterne har en almen eller erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Blandt studenter fra de almene gymnasier var de mellemlange uddannelser nemlig førstevalget. Her valgte 38 pct. af de studerende, der læste videre, en mellemlang uddannelse, hvorimod det var 18 pct. af årgangen fra de erhvervsrettede gymnasier.
Særligt studenter fra erhvervsrettede gymnasier tager erhvervsuddannelse
Samlet set var det 14 pct. af studenterne, som fortsatte i uddannelsessystemet direkte efter gymnasiet, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. For gruppen med en erhvervsrettet studentereksamen var det dog 23 pct., som valgte en erhvervsfaglig uddannelse, mens det var 9 pct. blandt gruppen med en almen studentereksamen, der læste videre straks efter endt uddannelse. Studenter fra de erhvervsrettede gymnasier er altså mere tilbøjelige til at tage endnu en ungdomsuddannelse.
Minimal forskel på køn når det gælder om at læse direkte videre
Kønsforholdene på de almene og erhvervsrettede gymnasier er forskellige. Af de 46.000 studenter, der blev færdige i 2023, var fordelingen 61 pct. kvinder og 39 pct. mænd på de almene gymnasier, mens det var 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd på de erhvervsrettede. Forskellen er derimod begrænset, når det kommer til kvinders og mænds valg i forhold til at læse videre direkte efter studiet. Blandt de mænd, som havde fået en studentereksamen fra et alment gymnasium, var 10 pct. i gang på en ny uddannelse lige efter gymnasiet, mens det var 9 pct. af kvinderne. Også på de erhvervsrettede gymnasier var lidt flere mænd end kvinder i gang direkte efter studentereksamen. Her var det 13 pct. af mændene i forhold til 12 pct. af kvinderne.
