-0.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ejendomsmæglerfirmaet kåret som Gazelle

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUISNESS. Hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen i Fredericia blev der for nylig skænket en ekstra kop kaffe og trukket på smilebåndet, da en særlig besked tikkede ind. Midt i en travl hverdag med fremvisninger, salg og boligdrømme lå der pludselig en meddelelse om, at virksomheden var blevet kåret som Børsens Gazelle 2025. En pris, der ikke bare måles i væksttal, men i vedholdenhed, faglighed og tillid – og som kom bag på daglig leder og partner, Almedin Lukovic.

»Det er jo selvfølgelig en stor anerkendelse, at Børsen har været inde og give os en Gazelle. Det viser, at vi er i vækst, og at vi gør det godt. Men for at være helt ærlig kom det bag på mig, for mit fokus ligger ikke på priser, men på at få solgt ejendomme for vores kunder. Da beskeden kom, tænkte jeg, hvad er det for noget? Kan vi overhovedet vinde sådan en der?« fortæller han med et grin.

Bag smilet ligger en virksomhed, der i snart ti år har arbejdet sig støt frem. John Frandsen Fredericia blev etableret som en del af den landsdækkende kæde, men har med tiden udviklet sin helt egen lokale identitet. I 2020 trådte Almedin Lukovic ind som medejer, og siden er virksomheden vokset år for år.

»Vi er jo ikke en ny forretning, og det gør faktisk prisen endnu mere særlig. Det er nemmere at vokse hurtigt, når man starter fra nul. Vi har været her længe, og alligevel har vi formået at udvikle os. Det er en meget pæn pris, og vi er blevet rigtig glade for den, for den fortæller, at vi gør noget rigtigt,« siger han.

Han ser kåringen som et bevis på, at tålmodighed og kvalitet stadig betaler sig i en branche, hvor hurtige resultater ofte bliver målt højere end langvarig tillid.

»Vi har slået meget på markedsføring og har præsenteret vores ejendomme på en måde, som ingen andre har gjort de sidste ti år. Men det, der virkelig bærer os, er, at vi ikke er ejet af en bank. Vi får ikke kunder sendt i vores retning – vi får dem, fordi folk anbefaler os. Det er mund til mund, og det tager mange år at bygge op. Det er den tungeste form for markedsføring, men også den mest ærlige og holdbare.«

Når man træder ind på kontoret på Jyllandsgade 43, mærker man en stemning af energi og engagement. Her er ingen, der passer et 8-16-job. For som Almedin Lukovic siger, er det at være ejendomsmægler ikke bare et arbejde – det er en livsstil.

»Uanset om man står for markedsføring, fremvisninger, skøder eller sagsbehandling, så er man en del af et fællesskab, hvor vi alle løfter. Vi er meget forskellige, og det er netop det, der gør os stærke. Vi arbejder dynamisk, og vi har et kontor med diversitet, sammenhold og respekt for hinanden. Der er en energi her, som man kan mærke, når man træder ind ad døren.«

Men væksten kommer ikke af sig selv. Den kræver, at man hele tiden er i bevægelse og følger markedet tæt.

»Man skal blive ved med at lave et konstant godt stykke arbejde. Vi har den laveste afslagsprocent i Fredericia, og vi sætter de mest realistiske priser. Det gør en forskel. Det handler om at forstå kundens situation, om at være fleksibel, lytte og skabe værdi. Hvis jeg skal sætte tre ord på, så er det ordentlighed, faglighed og værdiskabelse. Det er de tre ting, vi bygger alt på,« siger han og tilføjer, at aktiviteten altid er nøglen.

»Picasso sagde, at aktiviteten er nøglen til al succes, og det hænger vi os på. Hvis du ikke skaber værdi for dine kunder, så får du heller ikke et godt omdømme. Og uden et godt omdømme får du ingen vækst.«

Selvom hverdagen i mæglerbranchen ofte er travl, går det aldrig ud over kvaliteten, forsikrer han. For netop i de travle perioder viser det gode håndværk sig.

»Når man sælger folks bolig, skal man forstå, at det er en kæmpe beslutning for dem. Nogle gange kræver det, at vi er fleksible, tager flere fremvisninger end planlagt, eller hjælper købere videre i processen. Det handler om at være tæt på mennesker og kende deres behov. Den nærhed kan ikke erstattes af systemer eller automatiske løsninger.«

For Almedin Lukovic er det tydeligt, at kåringen som Gazelle ikke er et mål i sig selv, men en milepæl på en længere rejse.

»Jeg har også forretninger i Kolding og Middelfart, og jeg vil gerne vækste yderligere i Trekantområdet. Men det skal ske med samme fokus på kunderne som her i Fredericia. Det er kunderne, der afgør, om vi får mere at lave. Vores mål er at blive ved med at have de samme tilfredse kunder – bare flere af dem. Det går allerede nu godt i Middelfart, hvor Sofie Besser Wissmann virkelig har fået fat på markedet efter et år,« siger han.

Og tilfredse kunder er netop det, virksomheden har flest af.

»Hvis du går ind og læser på Google, Facebook eller Trustpilot, så finder du ikke en ejendomsmægler i området med flere anbefalinger. Det er det, vi lever af. Det er tilliden, der holder os i gang. Hvis man ikke skaber værdi for sine kunder, så får man heller ikke et godt omdømme. Og uden et godt omdømme får man ingen vækst,« gentager han.

Når han ser tilbage på rejsen, er det tydeligt, at virksomheden ikke har vokset sig stor ved tilfældigheder. Den har vokset sig stærk gennem tillid.

»Vi har aldrig jagtet væksten for vækstens skyld. Vi har bare arbejdet for at gøre det godt. Og det er jo det, der i sidste ende bliver lagt mærke til.«

For Almedin Lukovic og hans team er Børsens Gazelle ikke kun et diplom på væggen. Det er et symbol på alt det, der er bygget op gennem årene. Relationerne, kunderne, engagementet og troen på, at ordentlighed og vedholdenhed stadig kan vinde i en branche, hvor meget handler om hurtighed.

»Det vigtigste for os er ikke, hvor mange boliger vi sælger, men hvordan vi gør det. Det handler om mennesker, og det handler om tillid. Så længe vi holder fast i det, er vi på rette vej.«

Nye dækregler kan koste bilister dyrt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En ny lov, der trådte i kraft 1. juli, stiller nu skærpede krav til danske bilisters dæk. Kører man på “åbenbart uegnede dæk”, kan det fremover koste 1000 kroner i bøde pr. dæk. Men reglerne er lette at misforstå, og det bekymrer dækekspert Alexander Kirk Jensen fra thansen.

»Lovgivningen er ikke specielt konkret og baseret på vurdering. Den er lagt ind under vedligeholdelse af bilen – på linje med at tjekke, at dine lygter virker. Nu skal du så også sikre dig, at dine dæk passer til vejret. Hvis ikke dækkene er i orden kan det udløse en bøde« forklarer han.

Det er politiet, der i situationen skal vurdere, om et dæk er “åbenbart uegnet” til det aktuelle føre – ved sne, is eller sjap.

»Det betyder i praksis, at den enkelte betjent vurderer det på stedet. Og det kan skabe lidt usikkerhed, fordi det jo kræver, at alle er ser ens på hvad is, sne og sjap er« siger Alexander Kirk Jensen.

Nyt krav: Snemærket skal være på dækket

Den nye lov betyder, at dæk, der skal bruges i vinter- og helårsperioden, skal bære symbolet “Three Peak Mountain Snowflake” for at må bruges i hård vinterføre– ofte kaldet snefnug & isbjerg-mærket.

»Det symbol er blevet en del af det nye krav. Tidligere brugte man M+S-mærkningen, men det gælder ikke længere som bevis for, at dækket er egnet til vinterkørsel. De lande, vi sammenligner os med, som Tyskland og Sverige, har allerede ændret loven sidste år, og nu følger Danmark efter,« siger han.

Ifølge Alexander Kirk Jensen er der en simpel tommelfingerregel, som bilister kan bruge som pejlemærke.

»Tommelfingerreglen hedder 7-reglen. Den henviser til når vejtemperaturen falder til under syv grader, bør du skifte til vinterdæk. Det har man sagt i dækbranchen i mange år, og det råd holder stadig. Hvis du gør det, undgår du hele diskussionen om, hvornår dækket er egnet, hvis det opfylder 3-PMSF mærket« forklarer han.

Han peger samtidig på, at det er fornuftigt at skifte i god tid – ikke kun af sikkerhedshensyn, men også fordi værkstederne hurtigt bliver overbookede, når vinteren nærmer sig.

»Hvert år ser vi de samme historier om folk, der ikke kan få tid på værkstedet, når sneen falder. Så skift før alle andre. Det er både billigere og mere sikkert.«

Manglende viden kan blive dyr

»Jeg tror desværre ikke, alle har forstået, hvor stor en forskel det her faktisk gør. Problemet opstår så snart der lægger sne på vejene og det kan være rigtig vanskeligt at finde en tid til at få skiftet sine dæk. Jeg er bange for, at vi ser først rigtigt opmærksomhed på det, når der kommer sager i medierne, eller når folk begynder at få bøder,« siger han.

Og bøderne kan hurtigt mærkes på pengepungen.

»Hvis du kører på ”åbenbart uegnede dæk”, kan det koste dig 1000 kroner per dæk. Det vil sige 4000 kroner for hele bilen. Der er mange andre ting, jeg hellere vil bruge 4000 kroner på end at betale forkerte dæk,« siger Alexander Kirk Jensen med et smil – men med en alvorlig pointe.

Hans budskab til bilisterne er klart: Tag vintervejret alvorligt, og tjek dine dæk i god tid.

LEDER: En måned før valget – og stadig ingen retning

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er én måned til kommunalvalget. Men det føles ikke sådan. Der er ingen gnist, ingen idé, ingen fornemmelse af, at vi står foran et valg, der faktisk handler om noget. Vi kan mærke, at plakaterne venter på at komme op den 25. oktober, men vi mærker ikke, at nogen for alvor vil sætte noget på spil. Vi mærker energien fra, at mange gerne vil vælges, men budskaberne er uklare og for lette. Der mangler visioner, tanker og ideer.

Kommunalpolitikken er blevet et spejl af en tid, hvor alt måles i drift, og intet i drøm. Politikerne lover stabilitet, ansvarlighed og budgetdisciplin – og det lyder jo pænt, men det lyder også tomt. For hvad er det egentlig, de skal være ansvarlige for?

Kommunerne er ikke virksomheder. De er samfund i miniature, og vi vælger ikke revisorer, men repræsentanter. De skal ikke bare forvalte – de skal lede. Alligevel fyldes valgkampene i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle med henvisninger til, hvad forvaltningerne siger, hvad lovgivningen tillader, og hvad budgetloftet giver plads til. Politikere, der burde pege frem, peger i stedet ned i regnearkene.

Når man spørger dem om visioner, får man svar i punktopstilling: trivsel, tryghed, udvikling. Tre pæne ord, som ingen kan være uenige i – og som derfor heller ikke betyder noget. Vi savner politikere, der tør tænke. Der tør mene. Der tør fejle.

I dag styrer forvaltningerne det meste. Ikke fordi de vil – men fordi politikerne lader dem. Det er blevet normalen, at embedsværket udformer beslutningsgrundlaget, laver indstillingerne, skriver pressemeddelelserne – og i visse tilfælde endda formulerer politikernes egne ord.

Det betyder, at politikere i stigende grad forveksler ledelse med afvikling. De administrerer, hvor de burde formulere. De kommenterer, hvor de burde skabe. Derfor taler man så meget om økonomi og struktur – og så lidt om menneske, by og idé.

Forvaltningssproget har overtaget demokratiet. Der, hvor der burde være ild, står nu et regneark.

Fredericia er en by med historisk sjæl, men uden en tydelig fortælling om fremtiden. Borgmesteren styrer videre uden retning, drevet af ønsket om genvalg snarere end af vision. Han bærer gerne andres idéer ind, men aldrig sine egne.

På den borgerlige fløj er billedet ikke klarere. De blå partier kæmper stadig indbyrdes, og spørgsmålet om, hvem der egentlig er blokkens bud på en borgmester, står åbent. Der synes at være flere – og det kan i sig selv være fint – men det holder næppe til mål, når valgkampen for alvor begynder.

Det Konservative Folkeparti står uden for det borgerlige valgforbund og forbliver dermed den uberegnelige faktor. Forholdet mellem Peder Tind og Tommy Rachlitz Nielsen er fortsat anspændt, og kemien synes ikke at have fået en ny begyndelse. Måske bliver løsningen slet ikke en af dem – men en tredje, som begge kan leve med for byens skyld.

De seneste år har stået i genopbygningens og tillidens tegn, og meget er lykkedes – men hvad er næste skridt? Skal Fredericia være industriby, havneby, bosætningsby eller kulturby? Ingen siger det højt. Alle siger “en blanding”.

Der er en risiko for, at Fredericia forbliver i en mellemzone – med planer, der ikke bliver til virkelighed, og en bymidte, der stadig venter på liv. Politikerne taler om samarbejde og inddragelse, men sjældent om mod. Det er ikke samarbejde, byen savner. Det er retning.

Kolding er et studie i balancekunst.

På havnen står fremtiden på spil, og i stedet for at vælge, har man besluttet sig for at vente. En havnekommission skal udrede, vurdere, beregne og analysere – alt det, man gør, når man ikke vil gøre noget. Man siger, det er klogt at tænke sig om. Det er det også. Men det er kun klogt, hvis man til sidst tør tænke færdig, og Venstres borgmesterkandidat Jakob Ville har skuffet erhvervslivet med sit nye ægteskab i havnesagen med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

Kolding kalder sig en designby, hvor formgivning, idéer og visioner er en del af byens DNA. Men netop nu mangler byen det mest grundlæggende design af dem alle – et politisk.

Ved sidste kommunalvalg lykkedes det Det Konservative Folkeparti at overtage borgmesterposten i et samarbejde hen over midten, udenom de øvrige blå partier. Det så ud som en magtovertagelse med perspektiv, men i virkeligheden blev det begyndelsen på en periode præget af intern uro og manglende sammenhængskraft.

Borgmesteren, Knud Erik Langhoff, endte som en “lame duck” – en borgmester uden reel indflydelse. Han kunne klippe snore og holde taler, men måtte undervejs erkende, at han ikke genopstiller. Det er ikke altid lykken at blive borgmester på sine modstanderes stemmer. Det giver sjældent politisk ro – og i Kolding viste det sig hurtigt, at afstanden mellem samarbejdspartnerne var større, end det så ud til på valgnatten. Der er ingen skam i at vælge side. En havn kan ikke både være erhvervscentrum og boligidyl. En by kan ikke både bevare alt og forny alt. Kolding burde være stedet, hvor modet møder virkeligheden. Lige nu er det stedet, hvor modet venter på at blive målt i meningsmålinger.

I Middelfart ser alt ud til at fungere. Kommunen er veldrevet, velfærden kører, og tonen i byrådet er behagelig. Men ro kan også blive til stilstand.

Borgmester Johannes Lundsfryd anses af mange for at sidde mere sikkert end nogen anden socialdemokrat i landet. Ingen af modkandidaterne virker for alvor til at ønske jobbet som borgmester – og visionerne, ja, de lader vente på sig.

Det efterlader en lidt sær politisk situation, hvor nye partier og den usædvanlige alliance mellem Enhedslisten og Danmarksdemokraterne kun synes at være enige om én ting: de bryder sig ikke om Lundsfryd. Men spørgsmålet er, hvad borgerne egentlig mener. For midt i stabiliteten gemmer der sig måske en voksende træthed over det forudsigelige.

Man taler varmt om tryghed, trivsel og nærdemokrati – og det er smukke værdier. Men hvor bliver perspektivet af? Hvordan ser Middelfart sig selv om ti år? Hvad er næste skridt for en kommune, der allerede kan sætte flueben ved så meget?

For der findes også en fare i velfungerende kommuner: De tror, at velfærd er et slutpunkt. Men velfærd er kun et fundament. Ovenpå skal der bygges. Middelfart har potentialet til at blive en grøn foregangskommune, et sted hvor trivsel og bæredygtighed ikke bare er slogans, men hverdagspraksis. Men det kræver, at nogen tør sige: Vi vil mere end at holde kursen.

Vejle er en succeshistorie, men byen er elendig til at fortælle den. Meget tages for givet, som om udvikling og vækst er en selvfølge.

Det bedste billede på byen er dens fodboldklub – traditionsrig, pengestærk og med stolte ambitioner, men stadig uden at finde den rette vej. Klubben spejler byen på forunderlig vis. For også Vejle leverer på tallene: vækst, erhverv og infrastruktur i konstant fremgang. Alt vokser, alt bevæger sig.

Men vækst uden fortælling er som et hus uden sjæl. Og det er måske netop dér, Vejles næste kapitel skal skrives – i evnen til ikke kun at skabe, men også at mærke og formidle, hvad man egentlig er.

Hvad er det, Vejle vil være? En regional metropol? En forstad til trekantamarbejdet? En selvstændig by med egen identitet?

Politikerne bruger store ord om fremdrift, men ofte uden retning. Der er brug for en ny politisk sprogdragt – én, der kan rumme både ambition og omtanke. Det handler ikke kun om flere kvadratmeter, men om liv mellem dem. Vejle er lige nu et sted, hvor alt kan lade sig gøre. Det forpligter.

Vi savner visionerne. Men det vi i virkeligheden savner, er modet til at have dem. For visioner er ikke gratis. De deler vandene. De gør nogen uenige. De tvinger os til at vælge. Derfor vælger mange politikere at lade være.

Men når alle vil det samme, står vi stille. Politik skal ikke være en konsensusmaskine. Det skal være en kamp om idéer. Det skal være en samtale om, hvordan vi vil leve – ikke bare hvor mange penge, vi har til at gøre det for.

Kommunalpolitik burde være den mest nære form for demokrati, vi har. Her møder man virkeligheden direkte. Her kan man forandre. Men det kræver, at vi vælger folk, der tør noget mere end at passe på det, der allerede findes.

Når vi går til stemmeurnerne om en måned, skal vi ikke bare vælge de dygtigste. Vi skal vælge dem, der tør lede. Ikke bare de, der kan læse en dagsorden, men de, der tør skrive en ny.

Det er ikke nok at love stabilitet. Vi har brug for retning.
Det er ikke nok at rose samarbejde. Vi har brug for mening.

Kommunerne er ikke ministerier. De er vores fælles hjem. Og et hjem skal ikke kun vedligeholdes – det skal formes, elskes, forandres og forsvares.

Om en måned skal vi vælge dem, der forstår det.

En ting er sikkert: HUSK AT STEMME

Nyt nationalt center skal styrke behandlingen af opioidafhængighed

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Et nyt nationalt kompetencecenter skal sikre, at mennesker med opioidafhængighed får bedre og mere ensartet behandling i hele landet. Bag initiativet står Sundhedsstyrelsen, som har udpeget Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til at lede indsatsen.

Centeret får navnet Nationalt Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinensbehandling og bliver en vigtig del af regeringens udspil »Ungdom uden opioider«. Formålet er at samle viden, rådgivning og efteruddannelse til de fagfolk, der dagligt arbejder med mennesker, som er afhængige af opioider.

»Vi forventer, at kompetencecenteret vil bidrage til, at personer i hele landet får en højt kvalificeret og mere ensartet behandling, og centeret er med til at skabe et fagligt stærkt samarbejde på tværs af landet om substitutions- og abstinensbehandling, ikke mindst når det drejer sig om børn og unge,« siger Jacob Møller Antonsen, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

De seneste år har der været en bekymrende udvikling i brugen af opioider, særligt blandt unge. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens vidensbank døde 113 personer af en overdosis i 2024, mens tallet året før var 118. Samtidig er der sket en markant stigning i antallet af unge under 23 år, der bliver indlagt efter en overdosis – fra 128 i 2015 til 236 i 2024.

»Vi ser desværre, at flere unge bliver indlagt med en overdosis af opioider. Det viser, hvor kort der er fra rus til overdosis – og at de piller, der ligner dem fra apoteket, i virkeligheden kan være falske og livsfarlige. Når man samtidig kan blive afhængig på meget kort tid, er det en kombination, vi tager dybt alvorligt og derfor har et særligt fokus på børn og unges misbrug af opioider,« siger Jacob Møller Antonsen.

Det nye kompetencecenter får en bevilling på 19,5 millioner kroner til perioden 2025-2028. Midlerne er afsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Centeret skal blandt andet tilbyde efteruddannelse og rådgivning til læger og behandlere, opbygge et landsdækkende netværk af fagfolk og sikre, at den nyeste viden om behandling og forebyggelse bliver formidlet bredt ud i landet.

Det forventes, at Nationalt Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinensbehandling går i drift i begyndelsen af 2026. Målet er at skabe et samlet løft i kvaliteten af behandlingen og samtidig styrke forebyggelsen af afhængighed – især blandt unge.

Martin Bisgaard tror på overraskelsen mod Aalborg

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Fredericia Håndboldklub står foran endnu en stor udfordring, når holdet møder Aalborg Håndbold. Kampen markerer endnu et møde med landets største og bedste håndboldklub. For Martin Bisgaard handler det om at tage troen, viljen og moralen fra de seneste kampe med ind i opgøret.

Aalborg Håndbold er en stor størrelse lige nu, det ved spillerne i FHK godt.

»Det er selvfølgelig en rigtig, rigtig svær kamp,« siger han uden tøven.

Aalborg er fortsat et af de stærkeste hold i ligaen. Klubben har mistet nogle af sine gamle stjerner, men spillestilen og kulturen er intakt, og de nye på holdkortet har gjort holdet endnu stærkere, men Martin Bisgaard går efter at få point med hjem.

»Jeg synes, at vi skal op og vise, at vi kommer for at forsøge at stjæle point deroppe. Vi skal over og kæmpe for at se, om vi kan få noget med hjem. Det er jo trods alt håndbold, vi spiller. Det hele bliver afgjort inden for 20 gange 40, 30 minutter,« siger Martin Bisgaard med et smil, der rummer både realisme og tro.

For Fredericia handler det ikke kun om point. Det handler om at stå imod et hold, der har været en målestok i dansk håndbold i over et årti. Bisgaard kender kampene mod Aalborg – det er dueller på fysik, tempo og mental styrke.

»Vi skal ramme noget godt defensivt. Noget god højde i forsvaret, så vi kan forstyrre deres skytter. Og så skal vi selvfølgelig have redninger,« siger han.

Han ved, hvor meget det betyder, når Sander Heieren rammer dagen i målet. Når det sker, vokser holdet. Sådan var det i Europa mod Hannover, og sådan skal det være igen mod Aalborg.

Fredericia kommer med en trup, der stadig kæmper med fravær, men hvor de spillere, der er tilbage, har løftet sig i fællesskab. Mod tyskerne viste de, at selv uden flere profiler kan holdet spille lige op med stærke modstandere. Den moral skal med til Aalborg.

Martin Bisgaard har selv været en af holdets mest stabile spillere i efteråret. Han er en fighter, men også en mand, der forstår vigtigheden af at tro på egne evner, selv når oddsene er imod én.

»Det handler om at stå sammen og om at tro på, at vi kan skabe noget i kampen. Hvis vi holder os til det, vi er gode til, så har vi en chance,« slutter han.

Du kan følge kampen live på AVISEN fra 15.55 eller på TV2.

Yderligere seks kilometer udvidet motorvej åbner før tid

Af
Mille Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Trafikanterne på E45 Østjyske Motorvej kan snart trække vejret lidt lettere. I begyndelsen af november åbner Vejdirektoratet den nordligste del af strækningen mellem Skanderborg og Vejle, hvor seks kilometer motorvej står klar med tre spor i hver retning – hele syv måneder før planlagt.

Arbejdet med at udbygge E45 fra Vejle til Skanderborg har stået på i næsten to år, og selvom det samlede projekt først ventes færdigt i 2027, kan bilisterne allerede nu mærke forbedringerne. Den sydlige del blev åbnet i oktober, og nu følger altså endnu en etape.

»Det er godt nyt for de mange pendlere fra Trekantområdet og de mange lastbiler, der hver dag kører gennem Østjylland på E45. Vi ved, at vejarbejdet har krævet tålmodighed, så vi er glade for, at vi nu kan give trafikanterne lidt bedre plads igen,« siger projektchef i Vejdirektoratet, John Kjærsgaard.

Den nyåbnede del får et nyt slidlag og en hastighedsgrænse på 130 km/t. Arbejdet med belægningen er i gang i to etaper og fortsætter de kommende uger.

Med denne åbning tager Vejdirektoratet endnu et skridt mod målet om 38 kilometer udbygget motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Hele strækningen forventes at stå færdig ved udgangen af 2026, hvilket skal give bedre fremkommelighed og færre gener for trafikanterne på en af landets mest trafikerede motorveje.

Regeringen vil stoppe snyd med falske uddannelsespapirer

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Nationalt ID-center får fremover en ny rolle i arbejdet med at afsløre snyd med udenlandske studiedokumenter. Det betyder, at danske universiteter nu kan få eksperthjælp til at vurdere, om udenlandske ansøgeres papirer er ægte.

Ændringen, som trådte i kraft i dag den 15. oktober 2025, sker efter en justering af bekendtgørelsen på området. Dermed kan Nationalt ID-center, der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, nu bistå uddannelsesinstitutioner med dokumentkontrol.

Centeret har allerede erfaring med at rådgive politiet og udlændingemyndighederne, og ifølge regeringen er det en naturlig udvidelse af arbejdet.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger:
»Folk med falske papirer skal selvfølgelig ikke kunne blive optaget på en dansk uddannelse eller komme hertil i det hele taget. Nationalt ID-center er en international succeshistorie. Det får de danske universiteter nu gavn af ved at få adgang til dokumentkontrol i verdensklasse.«

Ministerens udmelding kommer i forlængelse af tidligere tiltag, der skal forhindre misbrug af danske studieordninger. Ifølge Stoklund har regeringen set eksempler på, at studieophold bliver brugt som smutvej til lavtlønnet arbejde i Danmark.

»Siden vi fandt ud af, at vores studieordninger blev brugt som smuthul til at arbejde i lavtlønnede jobs i Danmark, har vi iværksat en række tiltag for at stoppe dette mønster. Nu har vi sat endnu et skib i søen, som skal understøtte, at det kun er dem med ægte papirer, der kan bruge vores studieordninger,« siger han.

Ændringen får betydning allerede for ansøgninger til vinteroptaget 2025/2026. Samtidig vil Nationalt ID-center gennemgå dokumenterne for alle nuværende studietilladelser udstedt til borgere fra Bangladesh og Nepal. Finder man falske dokumenter, kan opholdstilladelserne blive inddraget.

Nationalt ID-center, der ligger i Birkerød, blev oprettet i 2018 som en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern. Centeret fungerer som et uafhængigt kompetencecenter og har til opgave at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet ved at rådgive danske myndigheder om identitetskontrol.

Regeringen håber, at udvidelsen af centerets opgaver kan være med til at sikre, at studieophold i Danmark forbliver forbeholdt de studerende, der reelt har papirerne i orden.

Når Europa rammer Fredericia: FHK tager kampen op mod tyske Hannover – følg den live her

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter en historisk sæson i Champions League sidste år er Fredericia Håndboldklub igen klar til europæisk håndbold på hjemmebane.
Denne gang gælder det EHF European League, hvor FHK i aften åbner gruppespillet mod tyske TSV Hannover-Burgdorf i Fredericia Idrætscenter klokken 18.45.

Forventningerne er store, når FHK skal forsøge at bygge videre på de internationale erfaringer og vise, at Fredericia hører til blandt Europas bedste håndboldbyer.

Vi er med live fra første fløjt til sidste sekund – med løbende opdateringer, reaktioner og stemningsbilleder fra banen og tribunerne.
Følg kampen direkte her på siden, og mærk pulsen, når FHK skriver næste kapitel i klubbens europæiske eventyr.

AVISEN er live fra 18.30

Politisk annonce – læs gennemsigtighedserklæring
Politisk annonce – læs gennemsigtighedserklæring

Politiker i maskinrummet: Derfor elsker Tommy Rachlitz Nielsen arbejdet i ADP

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. En kop kaffe og en mand med benene solidt plantet i både det politiske og det erhvervsmæssige landskab. Når man taler med Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia og bestyrelsesmedlem i ADP A/S, fornemmer man hurtigt, at det handler om mere end poster. Det handler om balance – og om at få tingene til at hænge sammen. Han indtrådte i havnebestyrelsen efter sidste valg. Det skete i kølvandet på et større stormvejr for havneselskabet, hvor han selv var blandt kritikerne af havnens “åbenhed”. I dag er historien en anden.

»Jeg trådte ind i et stort og veldrevent havneselskab, der havde fuld fart på. Men jeg kom også ind i et selskab, der havde været i modvind. Der blev kritiseret meget udefra, og derfor holdt man sig lidt tilbage. Det ville jeg gerne være med til at ændre,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han blev valgt ind i ADP’s bestyrelse i begyndelsen af valgperioden – og gjorde det hurtigt klart, at han ikke kom for at nikke.

»Jeg udfordrede ret tidligt den opfattelse, at man som bestyrelsesmedlem kun skulle tænke på ADP. Det går ikke, når man sidder som ejerrepræsentant for kommunen. Du kan ikke sige, at noget er godt for ADP, hvis det samtidig er skidt for Fredericia Kommune. Det hænger ikke sammen, og det fik vi på plads fra starten,« siger han.

Fra lukkethed til tillid

Tommy Rachlitz Nielsen har aldrig lagt skjul på, at han tidligere har kritiseret ADP for at være for lukket. Men det, siger han, er fortid.

»Noget af det vigtigste, jeg har været med til, er arbejdet med den nye ejerstrategi. Den har skabt meget mere åbenhed, end vi havde før. I dag kan man se direktionslønninger, sponsorater og repræsentationsudgifter – og der bliver rapporteret jævnligt til både økonomiudvalget og byrådet. Det giver en helt anden tillid,« siger han.

Han peger på, at det forbedrede samarbejde har ændret relationen mellem havn og politik fundamentalt.
»Der er en langt bedre dialog i dag. ADP informerer politikerne, når der er store sager på vej, og de inviterer os ind, så vi forstår baggrunden. Det betyder meget, at man kan tale sammen, og at vi kan være med i udviklingen i stedet for at stå på afstand og kritisere,« siger han.

Den grønne havn og fremtidens Fredericia

Når han taler om havnens fremtid, bevæger samtalen sig hurtigt over mod klima og energi. Det er tydeligt, at det er her, hjertet banker hurtigst.

»Det, der fascinerer mig mest, er arbejdet med ADP Energy Infrastructure, som jeg er næstformand for. Vi startede med at undersøge flere mulige energispor, men nu har vi fokuseret på CO2-delen, og det giver mening. Havnen har en dybde, der gør den ideel til at håndtere store mængder CO2, og hvis vi bliver rørforbundet med Esbjerg, kan vi sende det videre til Nordsøen eller til grøn produktion. Det er fremtiden – og Fredericia står utroligt stærkt i den udvikling,« siger han.

Fredericia har ifølge ham alle forudsætninger for at blive et grønt centrum i Danmark.
»Vi har Ørsted, vi har Crossbridge, og vi har et erhvervsliv, der allerede arbejder med grøn omstilling. Hvis vi binder det sammen, kan vi blive det sted i landet, hvor energien flyder – og det vil skabe både arbejdspladser, vækst og stolthed,« siger han.

Den svære balance mellem by og erhverv

Men Fredericia er også en by, hvor industri og boliger ligger tæt. Og det giver naturligvis udfordringer.
»Når man sidder med støj i Fredericia, så keder man sig ikke,« siger han med et grin. »Vi er omgivet af motorveje, og vi har en havn midt i byen. Det giver selvfølgelig henvendelser, og det skal vi tage alvorligt. Men vi skal også huske, at havnen skaber arbejdspladser og er en del af vores DNA. Vi skal reducere støjen, tage hensyn, men samtidig bevare forståelsen for, at en by som Fredericia er bygget op omkring sin havn.«

Han fremhæver håndteringen af miljøprojekter som et eksempel på, hvordan ADP arbejder professionelt med hensyn og udvikling på samme tid.

»Da vi skulle håndtere havneslam, valgte vi at sejle det til Aalborg i stedet for at dumpe det i Lillebælt. Vi flyttede nedbankningen af spuns, så vi ikke forstyrrede marsvinenes yngletid. Det er konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre tingene ordentligt – og der kunne vi i byrådet godt lære noget,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen beskriver ADP som en organisation, hvor tempoet er højt og udviklingen konstant.
»Det går utroligt stærkt. Jeg er vant til at arbejde i erhvervslivet, men jeg har sjældent set et sted, hvor der bliver udviklet så hurtigt. Det har været en gave at være en del af, og jeg har lært enormt meget,« siger han.

Han håber, at den måde ADP arbejder på – med åbenhed, dialog og udvikling – kan smitte af på den politiske kultur i Fredericia.

»Jeg tror, vi kan lære meget af den måde, ADP har arbejdet på. De har været på forkant med interessenterne, taget dialogerne tidligt, lyttet og justeret. Det er sådan, man skaber resultater og tillid. Det kunne vi godt bruge lidt mere af på Rådhuset,« siger han.

Når snakken falder på fremtiden, lyser han op.
»Jeg håber, man om ti år vil sige, at Fredericia er Danmarks grønneste havn. At vi har el-kraner, el-trucks, solceller på taget og en havn, der driver den grønne omstilling. Jeg kunne faktisk godt se for mig, at ADP skiftede logoet ud med et grønt et. For det er den retning, vi bevæger os i,« siger han med et smil.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne fortsætter.

»Det har været vanvittigt spændende at være en del af ADP. Jeg tror, jeg har brugt mere tid der end mange andre steder i min politiske karriere. Men når man sidder i noget, der udvikler sig så hurtigt, og som betyder så meget for byens fremtid, så er det svært ikke at blive grebet af det. Det må vi tage på valgnatten – men ja, jeg håber, jeg får lov at fortsætte.«

Se hele interviewet her

Partier samler sig om bredt samarbejde i Region Syddanmark

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Forud for konstitueringsforhandlingerne i Region Syddanmark har SF, Radikale Venstre og Enhedslisten valgt at gå sammen om et fælles udspil til den kommende regionsrådsformand. Målet er at sikre stabilitet, indflydelse og et bredt samarbejde i den nye valgperiode.

De tre partier peger på, at regionen står over for store udfordringer – blandt andet implementeringen af en ny struktur i sundhedsvæsenet, udviklingen af det nære sundhedstilbud og et styrket samarbejde mellem region, kommuner og praksissektor.

Ifølge partierne er der behov for kontinuitet og en regionsrådsformand, der kan samle partierne om løsninger på tværs af politiske forskelle.

»For SF er det helt afgørende, at sammensætningen i det nye regionsråd giver os størst mulig indflydelse, så vi kan kæmpe for et sundhedsvæsen med kortere ventetider, mere lighed i sundhed, styrke psykiatrien og bedre forhold for de ansatte. Samtidig vil vi arbejde for en grønnere region, hvor klima og bæredygtighed tænkes ind i alle beslutninger,« siger Annette Blynel fra SF.

Hos Radikale Venstre fremhæver Morten Lorenzen behovet for samarbejde og fokus på psykiatrien.
»Radikale Venstre anerkender det gode samarbejdsklima, der er i regionsrådet. Det kræver god ledelse, inddragelse og forståelse for forskelligheder. Radikale Venstre ønsker fokus på, at vi virkelig får sidestillet psykiatri og somatik, ikke blot integreret. Vi ønsker også fokus på, at vi får skabt et godt samarbejdsklima i de kommende sundhedsråd. Og så skal vi sikre tryghed og udviklingsmuligheder for personalet,« siger han.

Fra Enhedslisten understreger Martin Schmidt Konradsen, at de kommende år bliver afgørende for regionens evne til at gennemføre reformer uden at miste fokus på kerneværdierne.
»Implementeringen af sundhedsreformen bliver en kæmpe udfordring for det nye regionsråd og giver ikke plads til eksperimenter. Enhedslisten ønsker maksimal indflydelse for at mindske uligheden, sikre de ansattes tryghed og holde fokus på grønne løsninger. Derfor bakker vi op om en bred konstituering,« siger han.

De tre partier lægger vægt på, at vælgerne skal kunne mærke, at deres stemme gør en forskel. Derfor ønsker de en konstituering, hvor indflydelsen fordeles efter partiernes styrke, og hvor der skabes et fælles afsæt for at løse regionens udfordringer – med stabilitet, samarbejde og borgerinddragelse i centrum.

1...202122...433Side 21 af 433
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER