En bred politisk aftale mellem regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet skal gøre kulturpasset til virkelighed. Tiltaget har til formål at styrke unges adgang til fællesskaber gennem kultur, idræt og foreninger. Med en samlet investering på 140 millioner kroner over tre år vil projektet målrette sig unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet, samt elever på forberedende grunduddannelse (FGU).
Kulturpas som løftestang
Kulturpasset præsenteres som et digitalt betalingskort, der giver unge 2.000 kroner at bruge på aktiviteter inden for kunst, idræt og foreninger. Ideen er enkel, men ambitionerne bag er omfattende. Målet er at imødekomme nogle af tidens største udfordringer blandt unge: isolation, mistrivsel og en følelse af at stå uden for samfundets fællesskaber.
– Vi har sat os i spidsen for en meget svær mission. Vi vil have unge, der ofte står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber. Jeg tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Den primære målgruppe er de cirka 43.000 unge i Danmark, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, samt 8.000 elever på forberedende grunduddannelse (FGU).
En særlig dansk model
Aftalen om kulturpasset har ladet sig inspirere af lignende initiativer i andre lande, men er designet med et særligt dansk aftryk. Modellen kombinerer økonomisk støtte med et nationalt partnerskab, som aktivt skal guide de unge mod relevante aktiviteter og fællesskaber. Det er ikke meningen, at de unge skal stå alene med kulturpasset – støtten er tænkt som en vejledning hele vejen igennem.
– Vi har fulgt med i andre landes erfaringer og er begejstrede for, at det er lykkedes at designe en helt særlig dansk model for kulturpasset, der er både mere målrettet og fællesskabsorienteret, end hvad vi har set andre steder, forklarer Zenia Stampe fra Radikale Venstre.
Partnerskabet består af kultur- og idrætsorganisationer, der skal sørge for at bygge bro mellem de unge og de muligheder, kulturpasset giver.
For de unge, der har brug for mere end økonomisk støtte, byder aftalen også på intensive og længerevarende forløb. Op til 15 programmer vil blive tilbudt fra 2025, hvor unge over seks måneder kan indgå i aktiviteter, der kombinerer kultur og fællesskab med individuel støtte og vejledning.
– Unges trivsel er vigtigt for SF, og vi mener, at kulturaktiviteter kan noget helt særligt for os alle. Men særligt for de mest sårbare unge ser vi et stort potentiale i, at de oplever kunsten, er med i idrætten og i de fællesskaber, der er, siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF.
– Derfor er vi glade for aftalen om kulturpas, hvor vi gør andet end at slå de unge i hovedet med sanktioner og pres. Vi glæder os til at følge projektet.
Kulturpas får rygstøtte
Projektet har en finansieringsramme på 65 millioner kroner årligt i 2025 og 2026, samt en startbevilling på 10 millioner kroner i 2024. Midlerne fordeles mellem kulturpasset, forløbene og administration. Kulturministeriet lægger vægt på løbende evaluering, så erfaringerne kan bruges til at justere og videreudvikle modellen.
– I Venstre ser vi det som en investering i de unges trivsel og deres mulighed for at finde vej mod uddannelse og beskæftigelse, udtrykker Jan E. Jørgensen fra Venstre.
Aftalen om kulturpasset viser også en bred politisk enighed om, at kultur kan spille en væsentlig rolle i at tackle sociale udfordringer blandt unge.
– Kulturen er vores fælles meningsskaber og fællesskabets grobund, påpeger Sascha Faxe fra Alternativet.
– Hvis kulturpas kan vække unges interesse for kulturlivet, er der stort potentiale for at styrke deres trivsel og skabe mere mening i hverdagen.
Med kombinationen af økonomisk støtte og håndholdte indsatser er det politiske håb, at kulturpasset kan blive et varigt redskab til at øge fællesskaber og trivsel for de unge, der har mest brug for det.
