Et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej nordgående førte tidligere i dag til op mod 30 minutters kø.
Uheldet fandt sted kort før klokken 12.00 lige nord for sammenfletningen med Sønderjyske Motorvej ved Herslev. Ifølge Vejdirektoratet måtte to spor lukkes, mens myndighederne arbejdede på stedet. Det skabte betydelige forsinkelser for bilister, der måtte væbne sig med tålmodighed.
Vagtchef Per Jeppesen oplyser, at uheldet blev anmeldt klokken 11.42.
– En nordgående part overså en anden bilist i fjerde vognbane og forsøgte at undvige. Det førte til en kollision, hvor en tredje bil blev skadet af autoværnet, fortæller han.
Der var dog ingen meldinger om personskade. Arbejdet på stedet blev afsluttet, og motorvejen var igen helt åben omkring klokken 13.20.
Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.
Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.
Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.
I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.
Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.
Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.
Hundredtusindvis af danske boligejere kan stå over for en restskat, når årsopgørelsen for 2024 lander til foråret. Det skyldes fejl i beregningen af skatterabatten, som skulle sikre en glidende overgang til det nye boligskattesystem. Fejlen har været kendt af Skatteministeriet siden januar, afslører et notat nu, som DR har fået aktindsigt i.
Ifølge notatet, der er dateret januar i år, drejer det sig om cirka 720.000 boligejere. Tidligere var skønnet helt oppe på 900.000, men det er siden blevet nedjusteret af Vurderingsstyrelsen.
Kritik af håndteringen
Skatteadvokat Thomas Booker vurderer, at myndighederne burde have handlet hurtigere. Til DR siger han, at det er bekymrende, at kun de 75.000 boligejere med over 5.000 kroner i restskat blev informeret tidligere på året, mens resten først er blevet oplyst om problemet for nylig.
Han mener, at myndighederne bør sikre, at alle berørte behandles ens og informeres, uanset beløbets størrelse.
Styrelsen forklarer prioriteringen
Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, har over for DR forklaret, at grænsen på 5.000 kroner blev brugt, fordi det er den normale tærskel for, hvornår årsopgørelser genberegnes.
Hun oplyser også, at de fleste af de berørte boligejere skylder under 2.000 kroner, men erkender, at omkring 660.000 boligejere vil få en mindre restskat.
Minister: Kendt problemstilling
Skatteminister Rasmus Stoklund kalder situationen “træls” og fortæller til DR, at problematikken har været kendt i længere tid og er blevet drøftet i forligskredsen bag de nye boligskatteregler.
Han understreger, at boligejere nu bliver vejledt om blandt andet muligheden for at indefryse restskatten, og at skatterabatten fremadrettet bliver beregnet korrekt i årsopgørelsen.
Trods forklaringerne møder myndighederne kritik for deres håndtering af sagen, da mange boligejere først nu får besked om fejlene.
Danskerne har kastet sig over opgaven med at måle sne. Det står klart, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sidste uge søgte nye snemålere. På blot få timer strømmede der over 850 ansøgninger ind fra sneinteresserede borgere, hvilket tvang DMI til at lukke for tilmeldingerne.
– Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse fra DMI.
Han tilføjer, at interessen samtidig afspejler en stor opbakning til DMIs arbejde.
Hvad laver en snemåler?
Snemålere er borgere, der hjælper DMI med at registrere snedybde og sneudbredelse rundt om i landet. Opgaven kræver ikke andet end en tommestok, tildelt af DMI, og en stabil indsats. Målingerne skal helst foretages før kl. 8 om morgenen og indberettes via mobiltelefon.
Selvom det kan lyde lavpraktisk, er snemålere vigtige for DMIs arbejde. Mikael Scharling forklarer, at manuelle målinger stadig har klare fordele frem for automatiske systemer.
– Automatisk snemålerudstyr er både kostbart og kræver generelt meget service, kalibrering og kvalitetssikring. Derudover skal en snemåler også observere snedækket omkring, hvilket også er svært for en automatisk måler, lyder det fra klimatologen.
De præcise sneobservationer er afgørende for både vejrudsigter og klimaovervågning. Sneens tilstedeværelse påvirker blandt andet luftens temperatur, fordi den reflekterer lys og isolerer jorden. Det kan få nattemperaturen til at falde dramatisk, hvis sneen dækker jorden, forklarer DMI.
En vigtig opgave – og en særlig belønning
For snemålere betyder jobbet ikke kun tidlige morgener i kulden, men også muligheden for at bidrage til forskning og dokumentation. Observationerne kan eksempelvis bruges til at vurdere skader efter biluheld eller faldulykker. Og så er snemålere også afgørende for DMIs vurdering af, om Danmark har haft en landsdækkende hvid jul.
Til gengæld belønnes snemålerne med et symbolsk beløb på cirka 2900 kroner om året – og en tommestok.
Mangel på snemålere blev vendt til stor interesse
Baggrunden for jobopslaget var DMIs behov for flere snemålere i hele landet. Men det problem ser nu ud til at være løst. Ifølge DMI er det typisk kun nødvendigt at måle sne 10 gange om året, og sæsonen varer fra oktober til april.
– Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Scharling.
Selvom DMI hurtigt måtte lukke for ansøgninger, understreger de, at det er positivt med så mange frivillige, der er klar til at hjælpe med at måle sneen i Danmark.
Der er en særlig ro over Pernille Aarøe Petersen. En ro, der indgyder tillid og gør det let at forstå, hvorfor hun har været en central figur på Fredericia Realskole i 15 år. Hun balancerer det professionelle og det nære med en naturlighed, der er sjælden. Når man taler med hende, får man straks indtrykket af et menneske, der trives i dialogen, som altid søger løsninger og samtidig ser værdien i traditionerne.
Søndag fylder hun 50 år. En milepæl, som for mange bliver en anledning til at stoppe op og kigge tilbage på, hvordan rejsen har set ud. For Pernille er det også et øjeblik til refleksion – men ikke for længe.
– Det er ligeså meget et spørgsmål om, hvor jeg er nu i livet, indleder hun.
– Ja, man kommer til at tænke over livet og de store spørgsmål på en lidt anden måde. Men jeg synes faktisk ikke, det kun handler om, at jeg fylder 50. Nu er børnene voksne og flyttet hjemmefra, og der sker jo mange ting, uddyber skolelederen.
Allerede fra klokken 8 i morges ankom Fredericia Realskoles elever fra 0. til 5. årgang i en festlig strøm, klar med flag og sang for at fejre deres skoleleder på fødselsdagen.
Fra gymnastiksalen til klasseværelset
Pernille Aarøe Petersens vej til skolelederkontoret begyndte langt fra Fredericia. Født og opvokset i Sønderborg, havde hun som barn og ung en stærk tilknytning til gymnastik og foreningslivet. Hun var gymnastikinstruktør som 13-årig og havde allerede dengang flair for at undervise.
Efter gymnasiet tog hun et sabbatår for at spare op til et højskoleophold, som skulle sætte et varigt aftryk på hendes liv. Gerlev Idrætshøjskole blev ikke bare et sted at lære for den unge Pernille – det blev også en ny måde at forstå læring på.
– Jeg havde valgt gymnastik og dans som mit fordybelsesområde og havde også lidt musik, og det var en øjenåbner for mig, fortæller hun først.
I ægte højskoleånd sang børnene også “Gi’ os lyset tilbage” af Rasmus Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaard – en sang, der blev valgt, fordi den har en særlig betydning for Pernille.
–Det år på højskole var for mig en stor kontrast til de tre år i gymnasiet, hvor det hele handlede om at være ambitiøs og nå nogle faglige mål. På højskolen handlede det slet ikke om det. Det handlede meget om mundtlighed og om, hvad man kunne med kroppen.
De otte måneder på højskolen blev et fundament for hendes syn på uddannelse og satte gang i drømmen om at blive lærer.
– Det er noget, jeg har taget med mig og prøver at bruge i mødet med de børn og unge, vi arbejder med hver dag. At man kan være dygtig til mange forskellige ting, og at det ikke kun handler om det boglige, men også om andre måder at lære og udtrykke sig på.
Ledelse på fuld kraft
Efter lærerseminariet begyndte Pernille som lærer og kastede sig ind i forskellige undervisningsmiljøer, fra frie grundskoler til efterskole. Men ledelsesvejen kom hurtigt – nærmest ved et tilfælde. På en lille privatskole blev hun prikket på skulderen til en stilling som afdelingsleder. Hun var ung og uerfaren, men skolens ledelse havde set et potentiale.
– Det gik hurtigt, husker hun.
– Jeg blev konstitueret skoleleder, mens jeg stadig var ung og uerfaren som leder. Det var virkelig ledelse for fuld kraft på meget kort tid, med alt hvad det indebærer af personaleledelse, svære elevsager og økonomi. Det var en stejl læringskurve, men det lærte mig hurtigt, at ledelse kræver både overblik og evnen til at træffe svære beslutninger.
Da Pernille kom til Fredericia Realskole som viceskoleleder, fik hun mulighed for at vokse i rollen under den tidligere skoleleder Poul Sørensen.
– Jeg fik et fantastisk job som viceskoleleder. Det gav mig mulighed for at vokse som leder, samtidig med at jeg havde en leder over mig, som også var en slags mentor. Jeg kunne bruge ham til sparring og til at få svar på de mange spørgsmål, der opstår, når man arbejder med ledelse. Ledelse er jo også et håndværk, man kan ikke lære det hele på en lederuddannelse. Det er et godt sted at reflektere, men meget af det skal man simpelthen lære gennem det daglige arbejde.
Her til morgen var skolegården festligt pyntet med flag.
Forældrenes guld
Pernille husker stadig sit første job som klasselærer for en syvende klasse. Det var dér, det gik op for hende, hvor stort et ansvar man har som lærer.
– Man står med forældrenes guld i hænderne, siger hun.
– De afleverer det vigtigste, de har, i skolen hver dag. Jeg oplevede en rigtig fin anerkendelse og respekt fra forældrene, selvom jeg var ganske ung. Det har nok været med til at forme mig og den forståelse, jeg har for, at gensidig respekt i samarbejdet mellem skole og forældre er helt afgørende. Det er et bærende element, især når det er svært for nogle børn eller unge.
Derfor er det også en tilgang, hun har videreført som skoleleder, hvor fællesskabet med børn, forældre og personale, der trækker i samme retning, altid skal være i fokus.
En dag i fællesskabets tegn
Da vi spørger Pernille om, hvad der kommer til at ske fredag, når hendes fødselsdag markeres på skolen, smiler hun og indrømmer, at hun ikke ved meget. Hun har dog bemærket, at nogle af børnene allerede går rundt og siger tillykke og har tegnet tegninger.
– Normalt er det mig, der planlægger morgensamlingen, men jeg har en fornemmelse af, at det ikke bliver min opgave fredag, siger hun med et glimt i øjet.
Viceskoleleder Anne Højgaard Kristensen tager os i stedet igennem dagen:
– Vi har benyttet lejligheden til at gøre lidt ekstra ud af det i morgensamlingen, hvor alle børnene vil stå med flag. Og så kommer der kagemand i klasserne, så hver klasse får en kagemand, de kan hygge sig med, mens de juleklipper.
Den normalt morgensangsvante Pernille måtte overlade opgaven til en glad viceskoleleder, Anne Højgaard Kristensen.
Juleklippet er en mangeårig tradition på skolen, og Pernille ser frem til at tage del i den.
– Min egen plan er bare at tage en saks med og gå rundt og klippe med nogle elever.
Om eftermiddagen er der reception for personale og inviterede gæster. Anne Højgaard Kristensen benytter også anledningen til at dele lidt tanker om Pernille:
– Hun er en fantastisk leder. Hun er god til at finde den der hårfine balance mellem det traditionsrige og det udviklende. Vi er jo en gammel skole, en faglig og boglig skole, men også en skole, der udvikler sig, og det er hun enormt dygtig til at være kaptajn på det skib.
Pernille tog ordet for at sige tak, og så havde de i anledning af første advent også tændt det første lys i adventskransen.
Med øje for morgendagen
Fødselsdagen markerer dog ikke nogen afslutning på et kapitel, men begyndelsen på nye, reflekterer Pernille. For skolelederen er det afgørende, at skolen fortsætter med at udvikle sig.
– Vi er her for at lære – både børn og voksne, siger hun.
– Som skole er vi nødt til hele tiden at reflektere over, hvordan vi kan gøre det bedre for de børn og unge, der går her. Jeg drømmer om en skole, hvor både børn og medarbejdere trives og lærer. Det er den balance, jeg arbejder for hver dag.
Til sidst spørger vi Pernille, om hun har en “lektie” at dele med de mange mennesker, hun omgås i sin hverdag. Hun tænker et øjeblik, før hun svarer:
– Jeg prøver altid at komme glad på arbejde og møde folk med et smil. Det gør en stor forskel at gå til både mennesker og udfordringer med en positiv energi. Selvfølgelig kan man ikke altid smile sig igennem alt, men det handler om at have en grundlæggende positiv tilgang.
Hun tilføjer med en sidste refleksion:
– Vi er her for at lære – også af vores fejl. Der er meget læring i at se tilbage på noget, man kunne have gjort anderledes, og så arbejde sig videre. Det gælder både børn og voksne.
Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Danmark står torsdag eftermiddag over for et sjældent dobbelt nedbrud, der både påvirker togtrafikken og landets største teleselskaber. Fejl i Banedanmarks signalsystem og problemer hos TDC-gruppen har skabt omfattende forstyrrelser i hverdagen for mange danskere.
Banedanmark oplyser, at der er fejl på det digitale signalsystem, hvilket har lammet togtrafikken på flere centrale strækninger i Jylland. De berørte strækninger inkluderer:
• Aalborg-Frederikshavn
• Aarhus-Aalborg
• Esbjerg-Holstebro
• Vejle-Struer
• Langå-Struer
• Struer-Thisted
Banedanmark oplyser på det sociale medie X, at togtrafikken er indstillet frem til klokken 18. Passagerer på disse ruter må derfor finde alternative transportmuligheder, mens fejlene udbedres.
Problemer med mobilopkald
Samtidig melder TDC-gruppen, der står bag blandt andet Telmore og YouSee, om tekniske problemer, der påvirker mobilopkald på landsplan. Omfanget af nedbruddet er endnu uklart, men TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til Ekstra Bladet, at selskabet arbejder på højtryk for at finde en løsning.
Dagens dobbelte nedbrud rammer både pendlere og mobilbrugere i hele landet. Hvorvidt problemerne vil få længerevarende konsekvenser, er endnu uvist. Både Banedanmark og TDC har endnu ikke givet en tidshorisont for, hvornår situationen normaliseres.
Mandagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark indeholdt en beslutning om fremtidens struktur for Sygehus Lillebælt. Forslaget om at sammenlægge flere medicinske ambulatorier på Sygehuset blev diskuteret og godkendt af flertallet af medlemmerne. Enhedslisten var dog den eneste part, der stemte imod indstillingen, mens resten af rådet gav deres opbakning til ændringen, som træder i kraft den 1. januar 2025.
Forslaget om sammenlægningen af de medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt stammer fra positive erfaringer med den midlertidige sammenlægning af Lungeambulatoriet på Vejle Sygehus, som blev gennemført i 2023. Den fysiske sammenlægning af lungeambulatoriet har ifølge ledelsen resulteret i forbedringer, såsom øget fleksibilitet og reduktion af patientaflysninger, hvilket gør det muligt for hospitalet at håndtere personalefravær bedre og skabe en mere sammenhængende faglig udvikling.
Derfor foreslås det nu at udvide denne model til også at omfatte to andre ambulatorier inden for de internmedicinske specialer: Diabetes og Hormonsygdomme samt Gigtsygdomme. Ambitionerne er at skabe et robust system, som kan håndtere fremtidens udfordringer i et sundhedsvæsen med en voksende befolkning og et stigende antal patienter, som lider af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.
Fordele ved sammenlægningen
Mette With Hagensen (Socialdemokratiet) understregede i sin tale, at formålet med sammenlægningen er at udnytte synergi-effekter, som kan bidrage til både et mere fleksibelt og effektivt ambulatorium.
– Vi skal tage stilling til forslaget om at lægge de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt sammen. Ønsket fra sygehuset er, at sammenlægningen sker med virkning fra 1. januar 2025, sagde hun.
Hagensen pegede på de positive resultater fra den midlertidige sammenlægning af lungeambulatorierne, som har vist sig at være en succes, blandt andet med færre aflysninger og større fleksibilitet i håndteringen af patienterne.
Sundhedsudvalget mener, at sammenlægningen vil føre til flere fordele, såsom kortere ventetider, færre aflysninger og et højt fagligt niveau. Sygehuset vurderer, at der også vil være større mulighed for at udnytte ressourcer bedre og frigive personale til nye opgaver.
– Med sammenlægningen vil der blive større mulighed for at kunne frigive ressourcer til arbejdet med den kommende sundhedsstrukturreform og til en styrkelse af flere udgående tilbud fra medicinsk afdeling, eksempelvis til de mere sårbare borgere, forklarede Hagensen.
Udfordringer og bekymringer
På trods af de lovende resultater har sammenlægningen også affødt en række bekymringer, som ikke kun handler om økonomi og logistik. Enhedslisten har været tydelige i deres kritik og fremhævede især transportproblematikken for patienterne. I følge Enhedslisten kan den ekstra transporttid, som ca. 4.000 patienter vil opleve, få alvorlige konsekvenser for nogle patienter.
– Den ekstra transport har også betydning for vores brug og vores udgifter til f.eks. flekstransport. Og det har nok heller ikke nogen positiv indvirkning på klimaet, sagde Lars Mogensen fra Enhedslisten.
Denne bekymring er ikke ubegrundet, da flere patienter kan få længere transportafstand til deres behandling. Det kan især være et problem for ældre og sårbare patienter, som i forvejen har svært ved at komme til aftaler. Mogensen nævnte, at det er vanskeligt at forudsige, om den længere transport vil få konsekvenser for, om patienterne møder op til deres behandling i tide.
– Vi anerkender, at der er nogle rationaliseringsgevinster, men vi er bekymrede for, hvordan de ændrede transportforhold vil påvirke patienter, sagde han.
Personalets bekymringer
En anden væsentlig del af kritikken kommer fra de berørte medarbejdere. Ifølge Sundhedsudvalget har der været bekymringer blandt personalet omkring arbejdsforholdene og de fysiske rammer ved sammenlægningen. Flere medarbejdere har udtrykt bekymring for de personlige konsekvenser, som en flytning af arbejdsplads vil medføre, og nogle har påpeget, at de nye fysiske rammer kan blive en udfordring. De yngre læger i afdelingerne har også påpeget, at de fremtidige uddannelsesforløb kan blive påvirket.
Annette Blynel (SF) pegede på vigtigheden af at adressere personalets bekymringer:
– Der er også udsigt til en bedre generel ressourceudnyttelse, hvilket kan afhjælpe ventelister. Men vi skal ikke overse de problemer, som flytning af arbejdspladserAne kan skabe for medarbejderne, sagde Anette Blynel.
Blynel understregede også, at det er vigtigt, at der tages højde for medarbejdernes bekymringer i den videre implementering af ændringerne.
Selvom der er bekymringer omkring transport og arbejdsforhold, er der også positive forventninger til, hvordan sammenlægningen vil påvirke patienternes oplevelse af behandlingerne. Ifølge Hagensen er der allerede erfaringer fra andre afdelinger, hvor en sammenlægning af ambulatorier har medført bedre ressourceudnyttelse og mere sammenhængende patientforløb.
– Patienterne vil opleve et mere fleksibelt forløb, kortere ventetider og færre aflysninger, sagde hun og fremhævede, at der vil blive mulighed for at tilbyde bedre udgående funktioner, som kan nå ud til de patienter, der er mest sårbare.
SF stemmer for, men med forbehold
SF’s Annette Blynel afsluttede sin tale med at understrege, at hendes parti ikke er imod sammenlægningen, men at der er behov for en grundigere planlægning, især i forhold til transportproblematikken.
– Vi stemmer for dagsordenen, da vi håber, at det kan afhjælpe kapacitetsproblemerne og give bedre patientbehandling, sagde Blynel, men hun fremhævede samtidig vigtigheden af, at de udfordringer, som har været nævnt af personalet og patienterne, bliver adresseret ordentligt.
Enhedslisten stemmer imod
Afslutningsvis blev det klart, at Enhedslisten stemte imod forslaget. De understregede, at de ikke kunne støtte en plan, der medfører øget transporttid for tusindvis af patienter, især i lyset af den demografiske udvikling, hvor flere vil lide af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.
– Nærhed betyder noget, og vi mener, at det er vigtigt at prioritere patienternes transporttid og tilgængelighed, når vi træffer beslutninger om sundhedsvæsnet, sagde Lars Mogensen.
Sammenlægningen af de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt er et skridt mod en mere effektiv og sammenhængende struktur i behandlingen af kroniske sygdomme. På den ene side er der store forventninger om, at patientforløbene vil blive kortere og mere fleksible, samtidig med at sygehuset får bedre udnyttelse af sine ressourcer.
På den anden side er der vigtige bekymringer om, hvordan ændringerne vil påvirke patienter, især dem med længere transportafstande, samt personalets arbejdsforhold. Dette er en sag, der kræver løbende opmærksomhed og tilpasning, så de positive resultater kan realiseres, uden at de negative konsekvenser overses.
Danske pensionister får en økonomisk håndsrækning i 2025. En kombination af højere folkepension, stigende udbetalinger fra markedsrente og en forhøjet ældrecheck betyder, at mange kan se frem til flere penge på kontoen.
Ifølge Danica Pension kan pensionister med markedsrente forvente en stigning på op til syv procent i deres udbetalinger næste år. Det svarer til, at en person, der i dag modtager 100.000 kroner årligt, vil få 107.000 kroner før skat i 2025.
– Mange pensionister kommer til at opleve en markant stigning i deres privatøkonomi næste år. Det er det seneste års gode afkast, der nu for alvor slår igennem i udbetalingerne, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension til Ekstra Bladet.
Folkepensionen stiger mest i 15 år
Ud over stigningen i markedsrente bliver folkepensionen hævet med 3,9 procent, hvilket er den største stigning i 15 år. Det skyldes de generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet, som regulerer pensionen. Enlige folkepensionister kan derfor se frem til en samlet stigning i deres folkepensionsydelser på op til 7.000 kroner næste år.
Ældrechecken får et historisk løft
Den skattepligtige ældrecheck, som gives til pensionister med lav indkomst og begrænset formue, bliver også hævet. I 2025 vil den maksimale ældrecheck stige fra 19.900 kroner til 25.700 kroner – en stigning på hele 5.800 kroner, hvilket er det højeste løft i mere end et årti. Cirka 300.000 pensionister forventes at modtage den forhøjede ældrecheck.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at ændringen er målrettet de pensionister, der har mindst.
– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen sikrer de pensionister, der har mindst, en mærkbar forbedring af deres økonomi. Forhøjelsen kan forhåbentlig gøre hverdagen lidt nemmere, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Hold øje med forskudsopgørelsen
Mads Moberg Reumert opfordrer afslutningsvis, i Ekstra Bladet, pensionister til at tjekke deres forskudsopgørelse og tage højde for de forhøjede udbetalinger næste år.
– Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan den stigende ydelse kan påvirke skatten og modregningen i folkepensionen, forklarer han.
Et borgerforslag, der foreslår et forbud mod sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram for børn og unge under 18 år, har nu opnået de nødvendige 50.000 underskrifter, hvilket betyder, at Folketinget skal tage stilling til forslaget.
Onsdag formiddag er støttetallet steget til 52.850.
Forslaget sigter mod at beskytte børn og unge mod, hvad forslagsstillerne kalder “skadelige, vanedannende digitale stimulanser.” Konkret ønsker de, at sociale medieplatforme, der anvender personaliserede algoritmer til at fastholde brugere, skal underlægges samme restriktioner som andre vanedannende produkter såsom tobak og alkohol.
Digitaliseringsminister: Sociale medier fylder for meget
Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) roser initiativet for at rejse en vigtig debat. Til DR udtaler hun:
– Vi er kommet for sent i gang, og vi har været for naive omkring, at skærmen ikke kun er til for det gode, men også kan have trivselsmæssige effekter for børn og unge.
Ministeren erkender dog, at et totalforbud næppe er muligt inden for EU’s rammer. Hun påpeger, at Danmark allerede har forsøgt at indføre en aldersgrænse uden held, men lover at presse på for flere reguleringer, der kan dæmme op for de sociale mediers indflydelse.
– Jeg kommer til at presse citronen, så meget som jeg kan inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er, tilføjer hun.
Forslaget og dets alternativer
Ifølge borgerforslaget bør Folketinget overveje at sidestille sociale medier med gambling og indføre restriktioner, der blandt andet kunne indebære:
Begrænsninger i daglig brugstid.
Forbud mod personaliseret markedsføring rettet mod børn og unge.
Skærpede regler for dataindsamling fra mindreårige.
Forslaget lægger vægt på, at sociale medier anvender psykologiske mekanismer, som skaber afhængighed hos unge brugere. Ifølge forslagsstillerne er det på tide, at Danmark tager et opgør med tech-giganternes strategier og beskytter børn og unge mod de, ifølge dem, negative konsekvenser.
Stor opbakning, men skepsis om aldersgrænsen
Flere politikere bakker op om intentionen bag forslaget, men enkelte stiller spørgsmålstegn ved, om en aldersgrænse på 18 år er realistisk.
Birgitte Vind, digitaliseringsordfører for Socialdemokratiet, udtaler også til DR:
– Vi er klar til at gå meget, meget langt for at beskytte børn og unge på nettet.
Imens påpeger Liberal Alliances digitaliseringsordfører Alexander Ryle, at sociale medier også har positive sider, og at fokus i højere grad bør være på opdragelse og oplysning frem for forbud.
Ifølge ministeren skal kampen også tages i EU, hvor der arbejdes på bedre aldersverificering og beskyttelse mod afhængighedsskabende design. Flere eksperter, herunder tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, mener, at en fælles europæisk indsats er vejen frem for at regulere tech-giganterne.
Forslaget er nu overladt til Folketinget, hvor det skal behandles som en del af den politiske dagsorden om børn og unges trivsel i en digital tidsalder.
