-2.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Forbrugere snydes stadig af falske netbutikker med danskklingende navne

0

SAMFUND. Forbrugerombudsmanden advarer igen mod udenlandske netbutikker, der udgiver sig for at være danske. Mange forbrugere oplever, at de enten ikke modtager deres varer eller får produkter af langt dårligere kvalitet end lovet.

Ifølge Forbrugerombudsmanden modtages der fortsat mange klager over hjemmesider med navne som johansenmode.dk, pedersen-butik.dk eller elinakobenhavn.com. De ligner danske webshops, men når forbrugerne forsøger at returnere deres varer, mødes de med beskeder om, at varerne skal sendes retur til udlandet for egen regning – ofte til en pris, der næsten matcher varens værdi.

Hjemmesiderne ser troværdige ud ved første øjekast. De er på dansk, priserne står i kroner, og betalingsmodulerne ligner almindelige danske løsninger. Men ofte mangler der helt basale oplysninger som CVR-nummer og adresse, og handelsbetingelserne kan være oversat dårligt eller maskinelt.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen fortæller:
»Det bliver stadig sværere at beskytte danske forbrugere mod svindel fra falske netbutikker. Selv når én svindelbutik lukkes, oprettes der blot en ny side under et andet navn. Derfor er det nødvendigt, at forbrugerne får gode vaner, når de handler på nettet – og bruger et par minutter på research, inden de gennemfører et køb fra en hjemmeside, de ikke kender.«

De mange sager bliver videresendt til politiet, da der kan være tale om bedrageri.

I 2025 har svindlerne ifølge Forbrugerombudsmanden taget nye metoder i brug. Flere hjemmesider benytter AI-genererede danske anmeldelser og profilbilleder, falske logoer fra kendte mærkningsordninger og endda opdigtede CVR-numre, der tilsyneladende får butikken til at virke troværdig.

Derudover skjules domæneinformationer, så det bliver vanskeligere for forbrugerne at finde ud af, hvem der står bag hjemmesiden.

Forbrugerombudsmanden opfordrer til at være ekstra opmærksom, hvis priserne virker for gode til at være sande, eller hvis beløbene fremstår mærkelige – som fx 186,72 kroner – da det kan være et tegn på, at priserne er omregnet fra udenlandsk valuta.

Rådene fra myndigheden er klare:

  • Tjek sproget på siden. Er det maskinoversat, bør du være på vagt.
  • Undersøg, om der er oplyst CVR-nummer og adresse. Det er lovpligtigt for danske netbutikker.
  • Slå virksomhedens oplysninger op på www.virk.dk.
  • Undersøg, hvem der ejer domænet via www.punktum.dk for .dk-sider og www.who.is for .com-sider.
  • Læs handelsbetingelserne grundigt – nogle steder står der nederst, at varerne skal returneres til udlandet.
  • Søg butikkens navn på nettet for at se, om andre advarer mod den.

Hvis varen aldrig bliver leveret, hvis der trækkes et højere beløb end aftalt, eller hvis man fortryder købet, før varen er modtaget, kan man kontakte sin bank og forsøge at få pengene tilbage gennem de såkaldte charge back-regler.

Mere information om sikker nethandel findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside og på forbrug.dk.

Mand fik skalle ved lyskryds i Odense – flere spiritussager og indbrud på Fyn

0

Fyns Politi efterforsker en sag om vold i Odense, hvor en mand ud af det blå fik en skalle ved et lyskryds. Samtidig er flere bilister blevet sigtet for spirituskørsel, og der er anmeldt en række indbrud på tværs af Fyn.

Torsdag eftermiddag blev en mand overfaldet ved lyskrydset Grønløkkevej/Middelfartvej i Odense. Ifølge Fyns Politi havde forurettede taget letbanen fra Tarupcenteret, hvor en ukendt mand steg af ved samme station.

»Ved lyskrydset gik manden pludselig hen og nikkede forurettede en skalle. Han begyndte derefter at slå ud efter ham,« fremgår det af rapporten.

Den overfaldne mand flygtede ind i en butik, hvor gerningsmanden fulgte efter. Personalet bad ham forlade stedet, hvilket han gjorde. Politiet efterforsker sagen som vold.

Torsdag blev flere bilister standset for at køre påvirkede.
I Assens blev en 72-årig mand sigtet for spirituskørsel på Næsvej, og i Odense blev en 40-årig mand fra Nordfyns Kommune taget for samme forseelse på Kløvermosevej.
På Fynske Motorvej blev en 33-årig mand fra Aalborg Kommune standset kort efter midnat og sigtet for spirituskørsel.

En forurettet i Odense fik stjålet både pung og telefon, mens han stod i elevatoren på Østre Stationsvej med tre mænd. De tre forsvandt efterfølgende, og offeret kunne ikke give signalement.

Derudover er der registreret flere indbrud:
I Vissenbjerg blev et vindue brudt op på Birkelunden, og der er stjålet smykker.
I Kerteminde og Langeskov er der anmeldt indbrud på henholdsvis Odensevej, Kærsangervænget og Vendersvej – i flere tilfælde via opbrudte vinduer.
Også i Prinsesse Maries Allé i Odense og på Enghavevej i Vester Skerninge er der brudt ind i boliger, mens et forsøg på indbrud på Klavsebøllevej i Tranekær mislykkedes.

Bil tabte nummerplade – og cykel hærværksramt
På Kelstrupvej i Vissenbjerg tabte en bil sin forreste nummerplade.
På Nørrevoldgade i Odense blev en bil ridset langs førersiden, og på Væddeløbsvej blev en cykel fundet med ødelagt bagskærm og sadel.

Politiet opfordrer vidner til voldsepisoden på Grønløkkevej til at kontakte Fyns Politi på 114.

LEDER: Forvaltningens valg

0

Politikerne taler om lederskab – men mange ender som budbringere for deres egne embedsmænd.

Der er valg om få uger. Men når man ser på, hvordan kommunerne faktisk fungerer, er det svært ikke at stille spørgsmålet:

Er det egentlig politikerne, der skal vælges – eller forvaltningerne, der skal bekræftes?

I by efter by gentager mønstret sig.

Politikerne lover forandring, men ender med at administrere.

Forvaltningerne skulle rådgive, men sætter i stedet retningen.

Og borgerne vænner sig langsomt til, at det vigtigste ikke er idéerne, men processerne.

Vi kalder det drift.

Men i virkeligheden er det magt.

Den stille magt

Forvaltningerne er rygraden i det lokale Danmark. De ved alt, de kan alt, og uden dem bryder alt sammen.

Men i flere kommuner – også her – har embedsværket fået så meget indflydelse, at demokratiet begynder at stå på tåspidser.

Beslutninger træffes ikke længere i politik, men i PowerPoint.

Svarene på borgernes spørgsmål leveres af afdelinger, ikke af mennesker.

Og det sprog, der skulle bygge bro, er blevet erstattet af formuleringer som:

“Der er ikke umiddelbart økonomisk råderum.”

“Vi anbefaler at afvente.”

Det lyder ansvarligt.

Men det føles magtesløst.

Når politikerne glemmer, hvorfor de blev valgt

Når man taler med politikerne, siger de én ting.

Når de har været forbi forvaltningen, siger de noget andet.

De finder nye forklaringer.

De får nye forbehold.

De glemmer, hvad borgerne fortalte dem.

De glemmer, hvad de selv lovede.

Og vigtigst af alt: De glemmer, hvem der egentlig valgte dem.

For de blev ikke valgt til at gentage, hvad embedsmændene siger.

De blev valgt til at lede – til at tænke, vælge og stå fast.

Forvaltning betyder, at man varetager noget på andres vegne.

Men i dag er rollerne byttet om.

Det er borgerne, der varetages – og forvaltningen, der bestemmer.

Den professionelle lydighed

Flere lokalpolitikere taler i dag som deres egne embedsmænd.

De citerer notater i stedet for værdier.

De frygter fejl mere, end de tør håbe på fremskridt.

Og forvaltningen belønner den adfærd.

Den, der roser, får indflydelse.

Den, der spørger, får stilhed.

Sådan bliver mod til lydighed, og politik til administration.

Demokratiets spejl

Forvaltningerne har ikke taget magten.

De har fået den.

Af politikere, der hellere vil være vellidte i systemet end tydelige for borgerne.

Af vælgere, der er blevet så trætte af kaos, at de foretrækker stabilitet frem for retning.

Og af medier, der hellere dækker drama end drift.

Men et demokrati uden uenighed bliver til rutine.

Og et byråd uden visioner bliver bare en dyr arbejdsplads.

Politikere skal ikke forvalte – de skal lede

Politik handler ikke om at sige, hvad der kan lade sig gøre.

Det handler om at sige, hvad der skal gøres – og derefter tage ansvaret for det.

Forvaltninger skal udføre, ikke opfinde.

De skal kvalificere, ikke beslutte.

Og de skal hjælpe med at gøre politik til virkelighed – ikke erstatte den.

Hvis ikke den balance genoprettes, vil dette valg, som så mange før det, blive endnu et forvaltningens valg.

Et valg, hvor kandidaterne siger alt det rigtige – og overlader styringen til systemet, når stemmerne er talt.

Så kører kommunen videre.

Med omtanke.

Med ordentlighed.

Og uden retning

En kærlighedserklæring til Danmark i al sin mangfoldighed rammer Vejle

0

Når Folketeatrets musikforestilling »Stolt« rammer Vejle Musikteater søndag den 16. november, er det med et farverigt hold af skuespillere, musikere og designeren Nicholas Nybros spektakulære folkedragter i centrum. Forestillingen hylder danskheden i al dens forskellighed og inviterer publikum til at være stolte af både sig selv og deres rødder.

»Stolt« er alt andet end en traditionel teateroplevelse. Forestillingen beskrives som en kærlighedserklæring til Danmark og til mangfoldigheden i det danske fællesskab. Publikum møder mennesker fra hele landet – fra storby til provins – som alle bærer på deres egne drømme, længsler og billeder af, hvad det vil sige at høre til.

Bag værket står et stærkt kunstnerisk team. Designeren Nicholas Nybro, kendt for sine nyskabende og ofte debatskabende kreationer, har skabt kostumerne til forestillingen. Hans nutidige fortolkninger af folkedragter blev oprindeligt vist på Designmuseum Danmark som en del af værket »Stolt«, og i teaterudgaven bliver dragterne levende symboler på et Danmark, man både genkender og ser på med nye øjne.

Forestillingen er instrueret af Niels Erling, der i 2020 modtog Reumerts Talentpris og er kendt for at skabe teater, der taler direkte ind i samtiden. Teksterne er skrevet af forfatter og digter Lone Hørslev, som med sin skarpe sans for sprogets poesi binder det nære og det nationale sammen. Musikken er skabt af Lawand Shakur Othman, bedre kendt som DJ Turkman Souljah, som med sin blanding af tradition og moderne lyd skaber en rytmisk rejse gennem fortællingen.

På scenen står blandt andre Niels Ellegaard, Johannes Lilleøre, Sharon Kumaraswamy, Tue Lunding, Wahid Sui og Emma Cæcilie Kristensen, der sammen bringer værkets mange stemmer til live i en to timer lang musikalsk og visuel oplevelse.

»Stolt« er produceret af Folketeatret og spilles i Vejle Musikteater søndag den 16. november 2025 klokken 16.00. Forestillingen varer 120 minutter inklusive pause, og TeaterVejle står som arrangør.

Medlemmer af Teaterforeningen Lillebælt kan købe billetter til medlemspris, og publikum med teleslynge-kompatible høreapparater får adgang til musik- og taleoverførsel via teatrets avancerede anlæg i Store Sal.

Forestillingen er en rejse gennem landsdele, identiteter og fællesskaber – og samtidig en uforbeholden opfordring til at stå ved sig selv. Eller som skaberne selv formulerer det: »At være stolt af den, du er, og af det sted, du kommer fra.«

Læs mere her

78-årig cyklist døde efter påkørsel i Fredericia – 24-årig dømt for uagtsomt manddrab

0

Der er i dag faldet dom i sagen om den tragiske ulykke på Ydre Ringvej i Fredericia, hvor en 78-årig cyklist mistede livet efter at være blevet ramt af en bil i september 2024.

En 24-årig mand fra Middelfart Kommune blev torsdag ved Retten i Kolding fundet skyldig i uagtsomt manddrab, kørsel uden førerret og for at flygte fra ulykkesstedet.

Den 24-årige blev idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel, mens en 30-årig mand fra Nørresundby, der sad som passager i bilen, blev idømt 5 måneders ubetinget fængsel for blandt andet at have undladt at hjælpe den påkørte.

Ulykken skete lørdag den 14. september 2024 omkring klokken 17.20, hvor den 78-årige cyklist blev ramt i vognbanen for de modkørende. Den 24-årige fører og hans passager kørte fra stedet uden at standse eller hjælpe. Den ældre mand blev bragt til hospitalet, men døde få dage senere af sine kvæstelser.

Ud over de forhold, der relaterer sig til ulykken, var den 24-årige også tiltalt for i to tilfælde at have besiddet en større mængde narkotika med henblik på videresalg.

Anklagemyndigheden havde krævet 5 års ubetinget fængsel, men retten fandt ikke, at føreren havde kørt på en “særlig hensynsløs måde”, som anklagen lød.

»Det er en utrolig trist sag. Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for, at føreren i forbindelse med uheldet havde optrådt så uagtsomt, at kørslen skulle henføres under bestemmelsen om ”særlig hensynsløs måde”, hvilket retten ikke fandt grundlag for. Derfor endte straffen også væsentlig under den strafpåstand på 5 års ubetinget fængsel, som jeg lagde op til i min procedure,« udtaler anklagerfuldmægtig Kasper Sørensen fra Sydøstjyllands Politi.

Statsadvokaten skal nu vurdere, om sagen skal ankes til landsretten.

Da den 24-årige tidligere er dømt adskillige gange for at køre uden kørekort, besluttede retten også at konfiskere bilen.

Begge de dømte udbad sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen.

Tre biler i brand i Kolding – politiet mistænker brandstiftelse

0

DØGNRAPPORT. Natten til onsdag udbrød der brand på sammenkørselspladsen ved Ødisvej i Vonsild i Kolding Kommune. Klokken 01.06 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en forbikørende, som havde set flammer på parkeringsområdet – og anmeldelsen viste sig at være rigtig.

»Tre biler var i brand. To af dem udbrændte helt, mens den tredje fik omfattende brandskader,« fortæller vagtchef Hans Hoffensetz.

Politiet efterforsker sagen som fortsatlig brandstiftelse.

»Der er ingen grund til at tro, at bilerne er brændt af sig selv. Der er tale om to personbiler og en tredje bil, der holdt ved siden af. Vi undersøger nu overvågning og nummerpladegenkendelse for at finde frem til gerningsmanden,« siger vagtchefen.

Ejeren af den ene bil er fra Vamdrup, mens den anden ejes af en person fra Haderslev.

Bål gik galt i Fredericia

I Fredericia måtte en 72-årig mand tirsdag eftermiddag betale en bøde for overtrædelse af beredskabsloven, efter at han havde antændt et større bål på Nyropsvej.

Manden var i gang med at brænde træværk af i forbindelse med noget arbejde, men mistede opsynet med bålet, der brændte på den anden side af bygningen.

Trafikaktion i Vonsild

Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag en trafikaktion i Vonsild som følge af anmeldelser om ulovlige knallerter.

»Vi standser biler, knallerter og løbehjul. Alle fem knallerter, vi kontrollerede, viste sig at være lovlige,« siger Hans Hoffensetz.

Aktionen resulterede dog i flere sigtelser: Syv bilister fik bøde for at bruge håndholdt mobiltelefon, fem fik bøde for at køre på el-løbehjul uden hjelm, og derudover blev der uddelt bøder for manglende sele, manglende lygteføring, et barn uden sele, hastighedsovertrædelser og én sag om kørsel uden førerret.

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

0

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

0

SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.

Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.

De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.

Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.

Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Flere tusinde danskere tager folkepensionen med til udlandet

0

ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.

Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.

»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.

Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.

Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.

Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.

Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.

Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.

Fredericia Musicalteater bliver nationalt knudepunkt for musikdramatik

0

Fredericia Musicalteater er som ét af blot syv steder i landet udvalgt til pilotprojektet »Musikdramatisk Netværksscene« frem til og med 2027. Teatret stiller scenerum, faglig sparring og et landsdækkende netværk til rådighed for professionelle, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst

Det er en anerkendelse med perspektiv for både kunstnere og publikum, når Fredericia Musicalteater udpeges af Statens Kunstfond til pilotprojektet »Netværk for produktionsfaciliteter for tværæstetiske projekter for musik og scenekunst« – i daglig tale »Musikdramatisk Netværksscene«. Udvælgelsen gør teatret til én af kun syv nationale værter, der frem til og med 2027 skal understøtte udviklingen af nye musikdramatiske projekter.

Ambitionen er lige dele konkret og strategisk. Konkret ved at tilbyde scenerum i op til seks uger ad gangen, adgang til husets medarbejdere og sparring på både kunstneriske og produktionsmæssige valg. Strategisk ved at etablere et nationalt netværk, hvor institutioner og frie grupper kan udveksle erfaringer, løfte hinandens projekter og bygge bro mellem ide og realisering.

Ordningen er målrettet professionelle kunstnere og grupper, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. Kravene er enkle at gennemskue: man skal være professionel, projektet skal være musikdramatisk, og der skal bruges et scenerum i en periode på mellem én og seks uger. Til gengæld er præmissen klar – Fredericia Musicalteater yder ikke løn eller anden økonomisk kompensation. Tilbuddet omfatter lokaler, faglig sparring fra teatret, forplejning og refusion af transport i rimeligt omfang.

For det lokale teater betyder udvælgelsen, at huset i endnu højere grad bliver et arbejdssted for nye ideer og processer – ikke kun en scene for færdige forestillinger. I praksis bliver Fredericia dermed en del af fødekæden for ny dansk musikdramatik, hvor projekter kan tage form, testes i scenerummet og udvikles i dialog med produktionseksperter, inden de møder publikum.

Pilotprojektet er tænkt som et svar på et velkendt hul i økosystemet: de frie skabende scenekunstgrupper mangler ofte netop tid, rum og kvalificeret sparring, når værkerne skal løftes fra skitse til scenisk form. Med »Musikdramatisk Netværksscene« stiller værtsinstitutionerne deres rammer til rådighed og deler samtidig deres kompetencer inden for planlægning, teknik, logistik og produktion.

Interesserede kunstnere og grupper kan søge optagelse løbende. Processen er enkel: send en mail til katja@fredericiamusicalteater.dk med en kort præsentation af jer selv og projektet, angiv ønsket antal uger i scenerummet og den foretrukne periode. Der er ingen ansøgningsdeadline, og projekter vurderes efterhånden som de kommer ind.

Med udnævnelsen cementerer Fredericia Musicalteater sin rolle som et hus, der både producerer, præsenterer og nu også i stigende grad udvikler ny dansk musikdramatik. For byen og regionen er det en mulighed for at tiltrække værker i tilblivelse – og for de professionelle i branchen er det et tydeligt signal om, at der findes åbne døre, arbejdsro og kompetent medspil at hente i Fredericia. Teatrets opfordring er klar nok i sig selv – skriv hellere i dag end i morgen.