Koldings borgmester savner dybde i statsministerens nytårstale

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mette Frederiksen brugte sin nytårstale til at adressere både nationale og internationale udfordringer. Hun talte om inflation, grøn omstilling og trusler mod den globale sikkerhed, men det var en tale, der ifølge Koldings borgmester, Knud Erik Langhof (C), savnede både dybde og retning.

– Det var sådan en overfladet tale. Jeg synes ikke, at hun kom ret meget dybt. Det var for lidt dansk, som er hjemme for os, siger Langhof og antyder, at talen havde svært ved at finde fodfæste.

Han oplevede en mangel på konkrete svar og klarhed i budskaberne. – Som jeg sådan hører, så slæber hun jo over vandet, og så taler hun jo ikke sådan direkte om nogle ting. Så jeg mistede nok min koncentration et øjeblik flere gange undervejs.

Statsministerens fokus på økonomiske lettelser og højere folkepensioner for de mest sårbare danskere var en central del af talen. Frederiksen fremhævede, at enlige folkepensionister kunne se frem til en årlig stigning på op mod 13.000 kroner, men ifølge Langhof ramte denne prioritering ikke de mest trængende grupper.

– Jeg hører, at hun siger nu, at pensionister kan få op til 13.000 kr. hver om året. Det er jo ikke dem, der er mest udfordret. Det er vel nogle sociale klienter, som er mest udfordret. Ja, dem der går og ikke har noget job. Men jeg føler bare, at det er også rigtig vigtigt, at de pensionister, der ikke har sikret sig i form af private pensioner, selvfølgelig også skal få noget, lyder det fra borgmesteren, som understreger, at økonomisk støtte naturligvis også er vigtig for de ældre med færrest midler.

Når talen bevægede sig ind på velfærdsområdet, var Langhof heller ikke overbevist. Han ser en tendens til, at kommunerne bliver mødt med øremærkede midler og central styring, som han mener går imod kommunernes behov for fleksibilitet og lokal selvbestemmelse.

– Det føler jeg nok, at man vil gå ind og bestemme for meget, hvad man skal bruge pengene på, siger han.

– Vi har jo alle sammen forskellige serviceniveauer, og vi føler jo i Kolding, at vi har et højt serviceniveau. Når der så kommer et krav om, at vi skal modtage nogle penge og give øremærket til et bestemt formål, så føler jeg, at vi bliver tilsidesat.

Langhof efterlyser en nytårstale, der går tættere på de udfordringer, der fylder for danskerne i deres dagligdag – og en større forståelse for, hvordan kommunerne bedst kan være med til at løse dem.

– Jeg savnede, at hun gik mere i dybden. Talen fløj for meget hen over overfladen.

Energistyrelsen indfører prislofter på fjernvarme

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Energistyrelsen har offentliggjort de første prislofter for fjernvarme i Danmark som led i en politisk aftale om at styrke gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet. Prislofterne, der er gældende fra 2023 til 2025, skal give forbrugerne en bedre forståelse af, om deres varmepriser er høje i forhold til omkostningerne ved alternative varmeløsninger som luft-til-vand-varmepumper.

Ifølge Energistyrelsens pressemeddelelse er prislofterne fastsat som følger:

  • 486 kr./GJ i 2023 (2023-prisniveau)
  • 410 kr./GJ i 2024 (2024-prisniveau)
  • 412 kr./GJ i 2025 (2025-prisniveau)

Prislofterne inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 procent.

Ingen direkte begrænsninger på varmepriser

Det nye prisloft er dog ikke en traditionel prisregulering, der sætter en øvre grænse for, hvad varmeforsyningsvirksomheder må opkræve. I stedet fungerer det som en indikator, der viser, om priserne er høje i forhold til en reference, forklarer Energistyrelsen. Forbrugere med varmepriser, der ligger over loftet, vil dermed få lettere ved at vurdere, om det giver mening at overveje andre varmeløsninger.

Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år beregne nye prislofter og offentliggøre en liste over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft priser over loftet i en treårig periode. Virksomheder på listen skal fremlægge planer for at sænke deres priser, og hvis dette ikke lykkes, kan forbrugere få ophævet deres bindingsaftaler.

Politisk baggrund for tiltaget

Tiltaget er en del af klimaaftalen fra 2022, hvor det blev besluttet at indføre et prisloft på fjernvarme. Målet var at skabe større gennemsigtighed i varmepriser og beskytte forbrugerne mod uforholdsmæssigt høje udgifter. Med en opfølgende aftale fra 2024 blev det fastlagt, at prisloftet skal tage udgangspunkt i omkostningerne ved en individuel luft-til-vand-varmepumpe.

Begrænsninger i anvendelsen

Selvom prisloftet giver et nyttigt overblik, påpeger Energistyrelsen, at det ikke nødvendigvis kan fortælle den enkelte forbruger, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig. Det skyldes, at lokale forhold som boligens størrelse, isoleringsgrad og elomkostninger har stor betydning for den samlede varmeudgift.

Derudover understreges det, at omkostninger ved at skifte til eller fra fjernvarme ikke indgår i beregningerne. Disse kan omfatte både tekniske tilpasninger og opsigelsesomkostninger.

Kritik af byggeri i højrisikoområder: SF kræver handling

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Byggeri i områder med høj risiko for oversvømmelser er fortsat i mange syd- og sønderjyske kommuner på trods af flere årtiers advarsler om stigende vandstande og alvorlige klimaforandringer. Det vil SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen sætte en stopper for.

Landdistriktsordføreren retter torsdag en skarp kritik mod det fortsatte byggeri i højrisikoområder, som ifølge Kystdirektoratet er i fare for at blive oversvømmet ved 100-årshændelser. Ifølge DR er der alene siden år 2000 blevet opført 681 bygninger i Vejle, 248 i Haderslev og 221 i Kolding på disse udsatte områder.

– Det er helt skørt, at vi fortsat bygger i områder, vi ved vil blive oversvømmet. Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe med det, hvis vi skal tage klimaforandringerne alvorligt, siger hun.

Krav om en samlet klimatilpasningsplan

SF ønsker, at regeringen sætter turbo på arbejdet med en samlet klimatilpasningsplan, der skal forbyde byggeri i højrisikoområder og sikre byudvikling med et langsigtet perspektiv. Planen skal også definere en klar rollefordeling mellem kommunerne, regionerne og staten for at undgå ukoordinerede tiltag.

– Vi lader kommunerne i stikken, hvis vi siger de skal løse deres egne problemer hver for sig. Og det går ud over borgerne, Vandet er ikke interesseret i kommunegrænser – det bare løber videre. Hvis én kommune tager ansvar, løber problemet bare over i den næste. Vi skal have en samlet plan, hvor alle kommuner arbejder sammen.

Kritik af regeringens manglende handling

Karina Lorentzen kritiserer også den nuværende regering for ikke at have leveret resultater på klimatilpasning. Hun peger på, at arbejdet med klimatilpasning, som blev igangsat under den tidligere regering, er blevet bremset.

– Ministeren bliver ved med at svømme rundt i undskyldninger i stedet for at komme i gang med den klimatilpasningsplan, som for længst burde have været på skinner. Klimakrisen er ikke en ‘måske’-situation, den er allerede her, og den bliver kun værre, siger hun.

Risikobaserede præmier

SF foreslår desuden, at præmien til stormflodsordningen gøres risikobaseret. Det vil give bygherrer og boligejere et økonomisk incitament til at vælge områder med mindre risiko for oversvømmelser, som de økonomiske vismænd tidligere har anbefalet.

– Kommunerne har et stort ansvar her, og det er vigtigt, at de ikke forværrer situationen ved at vende det blinde øje til til det vand, vi ved kommer. Vi skal selvfølgelig kæmpe mod oversvømmelserne, men vi skal også være realistiske, påpeger Karina Lorentzen.

SF lægger op til, at klimatilpasningsplanen også skal sikre, at kommunerne ikke overlades til at håndtere problemerne individuelt, men at der tages ansvar på nationalt niveau

Vil du være med til at sætte Fredericia på landkortet?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia har i de seneste år arbejdet målrettet på at cementere sin position som en attraktiv by for både virksomheder og borgere. Nu tager Business Fredericia et skridt i retning af at gøre visionen om “en konge by” til virkelighed. Organisationen søger en erhvervsrettet bosætningskonsulent, der skal være med til at tiltrække flere af de mennesker, der allerede arbejder i byen, til at bosætte sig i Fredericia.

Med et tæt samarbejde mellem Business Fredericia, Fredericia Kommune og det lokale erhvervsliv er målet klart: Byens kvaliteter skal udbredes, og flere skal opdage fordelene ved at bo tæt på arbejdspladsen, naturen og Fredericias stærke fællesskaber. Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer ser stillingen som en vigtig del af indsatsen for at løfte byens vækstambitioner.

– Vi står midt i en spændende udvikling, hvor både erhvervslivet og bosætningsstrategien spiller en afgørende rolle. Vi har en unik mulighed for at få flere til at opdage, hvad Fredericia kan tilbyde som både arbejdsplads og hjem. Det kræver en målrettet indsats, og her vil den nye bosætningskonsulent være helt central, siger Kristian Bendix Drejer.

Læs mere om stillingen her

Læs også

55.000 skal bo i Fredericia inden 2033

Gratis buskørsel i Fredericia møder modstand i Sydtrafiks bestyrelse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericias beslutning om at gøre buskørsel gratis fra 1. juli 2025 har skabt debat i Sydtrafiks bestyrelse, hvor forslaget skulle godkendes. Mens flertallet i bestyrelsen, herunder Fredericias repræsentant John Nyborg (A), stemte for, valgte Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen (C), at stemme imod. Jakobsen begrunder sin modstand med processen, der førte til beslutningen, og mener, at det kunne have været håndteret mere hensigtsmæssigt.

Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen (C), stillede sig kritisk over for processen bag Fredericias beslutning om gratis buskørsel. Ifølge Jakobsen burde forslaget have været drøftet mere grundigt i Sydtrafiks bestyrelse, inden Fredericia Byråd traf deres beslutning. For ham handler det ikke kun om selve initiativet, men også om måden, det blev håndteret på, hvilket han uddyber:

– Jeg havde gerne set, at man havde haft drøftelsen tidligere i forløbet. Nu kommer man på bagkant af, at man i et byråd beslutter, at man gør sådan her. Det føles lidt skævt at bage det på, siger Jan Riber Jakobsen til Syd AVISEN. Han fremhæver særligt, at Fredericias beslutning påvirker busruter, der krydser bygrænsen, og peger på, at dette skabte behov for en præcisering i Sydtrafiks bestyrelse.

Fredericia Byråd vedtog den gratis buskørsel som en prøvehandling i forbindelse med budgettet for 2025-2028. Målet er at styrke den kollektive trafik og gøre det lettere for byens borgere at vælge bus frem for bil. Tiltaget omfatter bybusser og skoleruter, som primært opererer inden for kommunegrænsen, og Fredericia Kommune har forpligtet sig til at dække de økonomiske konsekvenser, herunder tabte billetindtægter og eventuelle teknologiinvesteringer.

Den samlede omkostning vurderes at beløbe sig til cirka 8,5 millioner kroner årligt. Jan Riber Jakobsen anerkender, at Sydtrafiks øvrige kommuner og Region Syddanmark ikke skal bære udgifterne, men fastholder sin kritik af forløbet.

– Jeg synes godt, at man kunne have sendt signalet ind i bestyrelsen, før man tog det op i budgettet i Fredericia, siger han og understreger, at hans stemme imod skal ses som en protest mod processen snarere end selve ideen.

Fredericias repræsentant i Sydtrafik, John Nyborg, stemte for forslaget, men som Jakobsen påpeger, var han ikke en del af byrådets budgetforhandlinger. Til trods for uenigheden blev beslutningen om gratis buskørsel enstemmigt godkendt med undtagelse af Jaksobsens protest.

I juli 2025 kan fredericianere køre gratis i bus.

Nuværende busruter bevares ved indførslen af gratis busser

Sundhed hitter på højskolerne

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Interessen for sundhed og velvære er i vækst blandt danskerne, og det mærkes tydeligt på landets højskoler. På blot to år er antallet af korte kurser med fokus på sundhed, motion og friluftsliv steget betydeligt.

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan deltagerne i 2025 blandt andet se frem til aktiviteter som saunagus, landevejscykling og workshops i at lave sunde måltider.

Sundhedsfag er i fremmarch

Tal fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der i 2024 blev udbudt 224 korte højskolekurser med fokus på sundhed, mod 146 i 2022. Det er en stigning på over 50 procent. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Betina Egede Jensen, peger på en klar tendens:

– Mange danskere har et ønske om at blive mere sunde, både fysisk og mentalt, men det er lettere sagt end gjort. Nogle gange har man brug for hjælp eller motivation til at bryde dårlige vaner eller komme i gang med det nye, siger hun.

Interessen rækker også ud i naturen. Kurser med friluftsliv og outdoor-aktiviteter er blevet mere populære, ligesom vandring og klimavenlig madlavning også tiltrækker flere deltagere.

Kurser med fokus på krop og natur

På tværs af landet tilbyder højskolerne et væld af de sundhedsorienterede kurser, forklarer Folkehøjskolernes Forening. På Struer Højskole kan deltagerne lære at lave sunde salater, mens Nordfyns Højskole inviterer til landevejscykling. Nørgaards Højskole i Bjerringbro fokuserer på wellness og saunagus, og på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er yoga og mindfulness en del af programmet.

For dem, der ønsker en kombination af natur og kultur, tilbyder Ryslinge Højskole en tre dages vandretur i Carl Nielsens fodspor. Også familiekurser med sport og bevægelse er populære, blandt andet på Oure Højskole.

Korte kurser hitter

Hvert år tager cirka 11.000 danskere på lange højskoleophold, mens omkring 37.000 vælger et kortere kursus. Ifølge Folkehøjskolernes Forening blev der i 2024 udbudt 1.134 korte kurser, og antallet forventes at stige yderligere i 2025.

– Det er vigtigt, at højskolerne kan være et sted, hvor man kan få ny livsenergi og føle sig som en del af et fællesskab, siger Betina Egede Jensen.

Selvom sundhed fylder mere i kursuskatalogerne, er traditionelle emner som sang, historie og kunst stadig blandt de mest populære. Samtidig har kreative fag som strikning, keramik og maleri fundet vej til mange kursister.

Våd og blæsende start på 2025 – men vintervejret er på vej

Af
Andreas Andreassen
-
0

Årets første dage har været præget af massivt regn- og blæsevejr, men nu tyder alt på, at vinteren for alvor gør sit indtog. Efter flere døgn med kraftige vejrfænomener er der blevet gjort status over både regnmængder og vindstyrker, og det står klart, at både Sydjylland og visse kystområder har været særligt udsatte.

Sydøstjylland i centrum for regnen

Den sydøstlige del af Jylland blev hårdest ramt af regn. De seneste to døgn har Vejen, Billund og Aabenraa kommuner modtaget de største regnmængder, og top tre over nedbør ser således ud:

• Vejen Kommune: 43,9 mm regn

• Billund Kommune: 43,5 mm regn

• Aabenraa Kommune: 40,6 mm regn

Disse store mængder vand har øget risikoen for lokale oversvømmelser, især i lavtliggende områder i Østjylland og på Fyn samt langs vandløb og søer. Borgere i disse områder opfordres til at være ekstra opmærksomme på stigende vandstande.

Vinden satte også sine spor

Årets første dag var ikke kun præget af regn, men også af en kraftig vind, der nåede stormstyrke flere steder. To lokaliteter registrerede middelvind af stormstyrke, og der blev også målt vindstød med orkanstyrke. De mest bemærkelsesværdige målinger var:

• Kegnæs Fyr: Kl. 14:00 blev der målt en middelvind på 26,2 m/s (storm) og vindstød på hele 33,1 m/s (orkan).

• Røsnæs: Kl. 14:50 blev der målt en middelvind på 25,2 m/s (storm) og vindstød på 29,7 m/s (stærk storm).

Disse vindstyrker har påvirket både trafikken og kystnære områder. De endelige målinger af regn og vind vil dog blive kvalitetsgodkendt i løbet af de kommende dage.

Vinterligt vejr på vej

Efter de voldsomme vejrfænomener ser vejret nu ud til at slå en anden tone an. I de kommende dage vil kold luft strømme ned over Danmark fra nordvest og bringe vinterlige byger med sig. Dagtemperaturerne forventes at ligge omkring eller lidt over frysepunktet, mens nattefrosten bliver udbredt.

Solen vil også kigge frem, men selvom den bryder gennem skydækket, vil dens varme være minimal. Det betyder, at vintervejret for alvor sætter ind, og de næste dage vil byde på et mere typisk dansk januarvejr – koldt, klart og med sporadiske byger.

Vær opmærksom på de fortsat kolde og glatte forhold i hele landet, og følg med i de opdaterede vejrmeldinger for at være bedst forberedt.

Kilde: DMI

Kongevåbenet fornyes med blik på rigsfællesskabet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Hans Majestæt Kongen har med virkning fra 1. januar 2025 introduceret et nyt kongevåben.

Ifølge en pressemeddelelse fra Kongehuset er ændringen en del af en kongelig resolution, der skal forny det kongelige våben og afspejle rigsfællesskabets betydning. Det opdaterede våben træder i stedet for den tidligere version, som blev fastlagt i 1972.

Det nye kongevåben rummer både traditionelle og moderne elementer. Færøerne og Grønland har nu hver sit felt i våbenskjoldet, hvilket, ifølge Kongehuset, styrker deres synlighed som en del af rigsfællesskabet. Færøernes vædder er placeret i andet felt, mens Grønlands isbjørn pryder det tredje. Sønderjyllands våbenmærke med to blå løver er placeret i fjerde felt som en påmindelse om landsdelens særlige historie.

Samtidig er Dannebrogskorset ændret til en udadbøjet version, som tidligere har været normen. Hjerteskjoldet i midten bærer Oldenborg-slægtens to røde bjælker, der symboliserer kongeslægtens oprindelse.

Historisk og heraldisk betydning

Et kongevåben fungerer både som Kongens personlige symbol og som et statskendetegn. Det har en lang historie, der går tilbage til Knud 4.s majestætssegl fra slutningen af 1100-tallet. Gennem tiden har våbenet udviklet sig og fået tilføjet nye elementer. Ifølge Kongehuset er det seneste design skabt med respekt for den heraldiske tradition og historien.

Våbenet er tegnet af den kongelige våbenmaler Ronny Skov Andersen, der også har bidraget til nye grafiske versioner af kongevåbenet. Tegningerne findes i både farvelagte og monokrome udgaver og er digitaliseret af Stefan Lægaard.

Stefan Lægaard, der står bag designstudiet Lige Linjer, har base i Middelfart, hvor han også driver et atelier i butikken Umage på Algade. 

Ændringer i kongelige flag

I forbindelse med det nye kongevåben er der også blevet designet nye flag for Kongehuset. Kongeflaget, som nu bærer det opdaterede kongevåben, vajede for første gang over Amalienborg den 1. januar 2025 i anledning af nytårstaflet. Samtidig er der blevet indført særskilte flag for Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi står i en skæbnestund

Af
Andreas Andreassen
-
0

Statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale den 1. januar 2025 med fokus på en turbulent verden og Danmarks plads i den. Fra den største sundheds- og velfærdsindsats i 15 år til nødvendigheden af oprustning for at sikre fred og frihed – talen balancerede mellem udfordringer og håb.

“Når verden står i brand, rykker vi sammen i Danmark”

Statsministeren lagde ud med at reflektere over, hvordan man starter en nytårstale i en urolig tid.

– Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? spurgte hun. Med henvisning til 80-året for befrielsen understregede Frederiksen, hvordan Europa og Danmark er presset på en måde, som vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.

– Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet.

Fremskridt og udfordringer

Statsministeren fremhævede de positive resultater i det forgangne år.

– Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd, sagde hun og nævnte også sundhedsreformen, der bringer flere læger til områder med størst behov, og den grønne trepartsaftale som eksempler på fremskridt.

Men der var også en anerkendelse af de udfordringer, mange danskere står over for.

– En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud, sagde Frederiksen og påpegede, hvordan inflationens efterdønninger stadig mærkes. Hun fremhævede stigningen i folkepensionen som en del af løsningen:

– Den enlige folkepensionist kan få op til 7.000 kroner mere i år, og med ældrechecken kan stigningen nå næsten 13.000 kroner.

Europa og verden i opbrud

Frederiksen advarede om, at Europas position er udfordret, og at kontinentet risikerer at sakke bagud, hvis vi ikke handler.

– Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa, og det kræver markant flere investeringer i energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og klima, sagde hun. Hun understregede, at det også gælder for Danmark:

– Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen.

Med skarpe ord om internationale trusler nævnte Frederiksen tre hovedstæder: Moskva, Pyongyang og Teheran, som hun sagde “arbejder tættere og tættere sammen – mod os.” Krigen i Ukraine blev fremhævet som en kamp, der ikke kun handler om Ukraine, men om hele Europas fremtid. “Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser, advarede statsministeren.

Sikkerhed og oprustning

Frederiksen understregede nødvendigheden af oprustning:

– Vi udvider værnepligten. Afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Hun lagde vægt på, at oprustningen ikke kun skal handle om forsvar, men også om at sikre Danmark socialt retfærdigt. – Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde.

Danske værdier som fundament

Frederiksen afsluttede sin tale med en hyldest til de danske værdier.

– Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Hun nævnte, hvordan foreningslivet, handlekraft og humor er centrale elementer i det danske DNA.

– Vi handler. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Handlekraft gør os stærke, sagde hun og understregede, at Danmark ikke venter på forandringer, men skaber dem selv.

En optimistisk afslutning

Frederiksen opfordrede til optimisme og handlekraft trods de mange udfordringer.

– Vi har før stået over for store udfordringer. Og overvundet dem. Det kan vi gøre igen, sagde hun og afsluttede talen med en forsikring om, at Danmark står stærkt:

– Vi er i en ny tid, men med vores værdier i behold, så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.

Med et varmt ønske om godt nytår til alle danskere sluttede statsministeren sin nytårstale for 2025.

Vagtchef med opdatering: Vejret skaber udfordringer i Sydøstjyllands politikreds

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Klokken 17.00 gav vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi en status på vejrforholdene, som har skabt udfordringer i politikredsen. Indtil videre har situationen dog kun resulteret i gener og ikke fare.

Væltede træer og blød jord

De seneste døgns kraftige regn og blæst har medført flere anmeldelser om væltede træer i hele kredsen.

– Vi har bøvlet lidt med vejret her. Der er kommet en del anmeldelser omkring væltede træer over hele kredsen. Det er nok, hvad man kan forvente, når der falder så meget regn på så kort tid, og der samtidig er blæst, fortæller Morten Jessen.

Han forklarer videre, at de væltede træer skyldes blød jord, som gør det svært for træerne at stå fast. Kommunen har stået for at fjerne træerne, og opgaverne er blevet løst uden alvorlige hændelser.

Vand i huse ved Kolding og Give

Ud over væltede træer har nogle områder også været påvirket af forhøjede vandstande, særligt ved Kolding, nær Bjert, og omkring Give, nævner vagtchefen.

– Der er nogle huse, som har fået en lille smule vand, de steder, hvor de ligger tæt på åerne. Det har dog ikke været noget alvorligt, siger vagtchefen.

Samarbejde med kommunen og brandvæsenet

Sydøstjyllands Politi har viderestillet opkald om vejrgener til kommuner og brandvæsen, som har håndteret opgaverne lokalt.

– Indtil videre har det kun været til ulempe og ikke til fare, understreger Morten Jessen.

Ifølge politiets vurdering er vandstanden nu ved at normalisere sig, og der forventes ikke yderligere problemer i området.

– Det har primært været kommunen og brandvæsenet, som har stået for opgaveløsningen, afslutter Morten Jessen.

Indtil videre fortsætter overvågningen af situationen, og myndighederne opfordrer borgere til at kontakte dem ved akutte problemer.

1...145146147...463Side 146 af 463