Det bliver dyrere at køre i bus

0

Sydtrafik justerer deres priser fra søndag den 19. januar, hvor de sammen med de øvrige trafikselskaber i regionen sætter priserne op på busbilletter. Prisjusteringerne for flextrafik vil træde i kraft dagen efter, mandag den 20. januar, oplyser selskabet til AVISEN.

I 2025 er takstloftet sat til 3,6 procent, men Sydtrafik har valgt ikke at udnytte hele denne mulighed. Den samlede gennemsnitlige stigning på tværs af de forskellige billettyper i busserne bliver derfor kun på 2 procent, mens priserne for Flextur stiger med gennemsnitligt 3 procent.

Stigningen på 2 procent fordeler sig forskelligt afhængigt af billettypen. Enkeltbilletter, der købes via app eller kontant hos chaufføren, forbliver uændrede og koster fortsat 26 kr. for en billet til 2 zoner for voksne. Derimod stiger prisen for den samme rejse på Rejsekortet fra 22,75 kr. til 23,25 kr. for en voksen passager.

Prisen for et pendlerkort til 2 zoner stiger fra 420 kr. til 435 kr. for fri kørsel i 30 dage. For dem, der benytter Flextur til at blive kørt direkte fra adresse til adresse, vil det være kilometertaksten, der stiger. Minimumsbeløbet på 50 kr. forbliver uændret, mens kilometertaksten stiger med 0,25 kr. pr. kilometer.

De nye priser er en del af Sydtrafiks årlige justering og afspejler en kombination af driftsomkostninger og prisreguleringer, som gælder for både busser og flextrafik.

Ny stor tv-aftale i håndbold

0

Milepælsaftale med Viaplay Group sikrer dækning af europæiske klubkonkurrencer og EHF EURO-events i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Finland frem til 2030.

Europæisk klub- og landshåndbold får et stærkt fodfæste i Skandinavien i de kommende år efter en omfattende tv-aftale med Viaplay Group AB, den førende underholdningsudbyder i Norden.

Aftalen omfatter dækningen af de europæiske klubhåndboldkonkurrencer samt mændenes og kvindernes EHF EURO frem til 2030.

På klubniveau vil alle kampe i mændenes og kvindernes EHF Champions League, EHF European League samt finalerne i EHF European Cup blive sendt live i Danmark, Færøerne, Finland, Norge og Sverige.

Desuden omfatter aftalen gratis højdepunktsdækning, hvis et hold fra de nævnte lande når EHF FINAL4-turneringerne.

Transmissionen af kampe starter den 11. januar med tilbagekomsten af EHF Champions League Women og EHF European League Women. Aftalen omfatter derefter resten af sæsonen 2024/25 samt alle sæsoner frem til og med 2029/30.

I Danmark vil den nye aftale gælde sammen med den eksisterende aftale med Danmarks Radio (DR), som dækker én kamp per runde i mændenes og kvindernes EHF Champions League i den nuværende og sæsonen 2025/26.

Gratis tv-dækning af EHF EURO

På landsholdsplan vil alle kampe med de svenske, danske, norske, færøske og finske håndboldlandshold ved mændenes og kvindernes EHF EURO 2028 og 2030 samt kvalifikationskampe/EHF EURO Cup-kampe uden for de nævnte lande få gratis live dækning under den nye aftale.

Aftalen med Viaplay Group AB er en forlængelse af den eksisterende kontrakt, som dækkede EHF EURO i 2022, 2024 og 2026.

EHF’s flagskibslandsholdsbegivenhed vender tilbage flere gange til Skandinavien frem til 2030, med mændenes EHF EURO 2026 som værtsland i Danmark, Sverige og Norge; kvindernes EHF EURO 2028 som værtsland i Norge, Danmark og Sverige og kvindernes EHF EURO 2030 som værtsland i Tjekkiet, Polen og Danmark.

Også inkluderet i de rettigheder, som Viaplay har erhvervet, er mændenes og kvindernes EHF Beach Handball EURO i 2027 og 2029. Derudover vil Viaplay og den nationale tv-station TV2 Norge dele rettighederne relateret til EHF EUROs samt EHF Champions League og EHF European League i Norge. Dette samarbejde starter også med EHF Champions League-kampene den kommende weekend, den 11./12. januar 2025.

Martin Hausleitner, generalsekretær i European Handball Federation, siger: “Den Europæiske Håndboldforbund er meget glade for at have sikret aftalen med Viaplay Group AB. Dette markerer forlængelsen af et langvarigt og vigtigt partnerskab i en af de nøgleområder for europæisk håndbold. Aftalen sikrer omfattende dækning af de fremtidige EHF EUROs og skaber dermed et solidt fundament for sportens videre udvikling og vækst.”

David Szlezak, administrerende direktør for EHF Marketing, siger:

– Dette er en milepælsaftale for europæisk klubhåndbold, som giver os mulighed for at bringe de bedste klubkonkurrencer til både vores eksisterende fanbase og nye målgrupper. Med sin længde frem til 2030 sikrer aftalen omfattende dækning af vores premium-konkurrencer, herunder øget synlighed for vores sponsorer og partnere. Denne udvikling er ikke kun gavnlig for europæisk håndbold som sådan, men også for alle de skandinaviske klubber, der deltager i vores konkurrencer.

Kassen var tom på lukket natklub

0

I denne uge kom den triste nyhed fra natklubben D.N.A. i Fredericia, der via et kort Facebook-opslag meddelte, at de lukker. Direktør Lars Vittrup, der driver natklubben sammen med sin søn Mathias Vittrup, udtaler nu, at beslutningen om at lukke skyldes økonomiske problemer. Han påpeger, at ændrede adfærdsmønstre blandt de unge og en dyr støjforbedring på over 500.000 kroner har spillet en stor rolle i lukningen. Måske går selskabet konkurs.

– Det skyldes jo, at der ikke er økonomi i det længere. Der er simpelthen ikke de unge mennesker, der går i byen, som der var før. Det er en kulturændring, der er kommet efter coronaen. Det har gjort, at de unge holder fester derhjemme i stedet for at tage ud i natklubber, som de gjorde tidligere, fortæller Lars Vittrup.

Lars Vittrup beskriver, hvordan han og hans søn har tilbragt flere dage på ferie efter nytår for at få lidt “luft” og bearbejde beslutningen.

– Samtidig har altsugtskulturen fået mere indflydelse de sidste par år. Det gælder generelt for branchen. Der er flere diskoteker i Danmark, der har lukket ned og justeret deres åbningstider, siger han og understreger, at selvom D.N.A. har haft positive regnskaber, var der et økonomisk hul, der gjorde det svært at fortsætte.

En af de store udgifter, der har presset natklubben, var en sag om støjforbedringer. Lars Vittrup nævner, at de har brugt over en halv million kroner på at håndtere beboerklager for støj fra bagbygningen.

– Hvis vi ikke havde haft den sag, ville vi faktisk have haft penge i kassen nu. Men sådan er det, forklarer han.

I tillæg til de økonomiske udfordringer har natklubben også mærket konkurrencen fra nye steder som Freddies, der åbnede sidste år.

– Når noget nyt åbner, søger folk automatisk hen til det, og det endte med at koste os kunder, siger Lars Vittrup. Han påpeger også, at de ændrede åbningstider – med lukning tidligere om morgenen – har reduceret indtjeningen.

– Folk begynder jo at gå hjem en halvanden time før klokken fem om morgenen. Det betyder, at folk begynder at gå hjem omkring halv fire, og så har vi endnu mindre tid til at tjene penge på, og når vi kun holder åbent tre dage i ugen, så er vores indtjeningsgrundlag endnu mindre.

Lars Vittrup understreger, at det stadig er uvist, om selskabet bag D.N.A. ender med at gå konkurs, eller om de på en eller anden måde vil komme på fode igen. Advokater og regnskabsfolk er i gang med at vurdere situationen.

– Vi ved endnu ikke, om vores selskab bag ender med at gå konkurs eller om vi får reddet på målstregen. Det er vores advokat og regnskabsfolk ved at kigge på, afslutter han.

Region Syddanmark har indgået aftale med skandaleramt lægeklinik

0

Mandag kunne Region Syddanmark offentliggøre, at alles Lægehus skal drive en lægeklinik i Ribe, da Region Syddanmark har forgæves forsøgt at besætte et ydernummer i Ribe med en praktiserende læge. Regionen har derfor haft driften af ydernummeret i udbud. alles Lægehus har som de eneste budt på opgaven, og lægekoncernen overtager således driften af lægeklinikken fra 1. april 2025.

Men alles Læge har flere gange været i negativt søgelys. For Styrelsen for Patientsikkerhed har ført tilsyn med tre Alles Lægehus-klinikker i Fjerritslev, Thisted og Øster Jølby i Nordjylland.

Og nu står det klart, at klinikken i Fjerritslev kan se frem til endnu et tilsyn.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed er man nemlig stadig ikke helt sikre på, at alting foregår, som det skal.

Derfor vil de i endnu et tilsyn holde øje med, om fagligheden er i orden – blandt andet når opgaver, der normalt kun udføres af læger, bliver overdraget til sygeplejersker.

Desuden vurderer styrelsen også, at der har været flere problematiske forløb omkring kræftudredning. Men i deres brev til klinikken i Fjerritslev, skriver styrelsen dog, at de forventer, at de sager bliver bragt i orden.

Tilsynet med de tre Alles Lægehus-klinikker er kommet efter et bekymringsbrev, som 14 læger fra sygehuset i Thisted skrev tidligere på året.

Her beskrev hospitalslægerne blandt andet eksempler på patienter, der ikke blev udredt for kræft hurtigt nok. Eksempler på alvorlige fejl og grov forsømmelse i patientbehandlingen.

Alligevel har Region Syddanmark indgået en aftale med alles Lægehus om klinikken i Varde.

Facebook vil fjerne censuren

0

Kort før, at Donald Trump atter overtager præsidentembedet i USA, har Facebooks ejer, multimilliardæren Marc Zuckerberg, besluttet sig for at skifte side. Det betyder, at Facebook om kort tid vil fjerne den censur, der har været praktiseret de seneste 6-7 år. I en opsigtsvækkende video gik Zuckerberg til bekendelse og indrømmede, at Facebook havde fjernet sig fra det generelle princip om ytringsfrihed. Samtidig sendte han en direkte anklage til EU’s kommisærer, der i lang tid har været travlt beskæftiget med at sabotere borgernes ytringsfrihed via lovgivning.

Der er tale om et stort paradigmeskifte, når Facebook om kort tid fjerner det censur-hold, der igennem tyverne har forhindret legitime ytringer i at komme frem. Censuren har været drevet frem af totalitære tendenser blandt mange politikere, embedsfolk og gammelmedier, der har følt sig truet af de sociale medier, hvor de ikke kunne kontrollere informationerne som før i tiden. Forløbet er kulmineret under den afgående præsident, Joe Biden, hvis administration har drevet klapjagt på politiske modstandere. Det er disse modstandere, der nu har fået magten i USA, hvorfor det forventes, at der nu vil komme mange afsløringer frem om den politiske censur. Her vil ikke mindst Facebook og Google risikere alvorlige sanktioner fra den nye administration, der har været en af Biden-administrationens vigtigste mål for censuren.

Den praktiserede censur har ramt helt almindelige mennesker. Selv ytringer, der ikke kan anses for at være ulovlige i det land, hvor de ytres, er blevet fjernet uden forklaring, udover at det skulle stride imod Facebooks regler. Her har man haft et eksternt censur-hold, der ifølge Marc Zuckerberg “blev for politiske”. Indrømmelserne er store, men forventningen er også, at det alligevel vil blive afdækket, når det amerikanske justitsministerium under en ny ledelse, vil arbejde på at få klargjort, omfanget af måske ulovlig censur. Der kører i forvejen en række højprofilerede retssager ved den amerikanske højsteret, der blandt andet omhandler censur af forskere fra Harvard og Stanford, der blev censureret og udrenset under Covid-19 pandemien. Men det er censuren af republikanske politikere og vælgere, der er central for den nye administration. Donald Trump lovede i december 2024, at der ville komme et opgør med de sociale medier, der har deltaget i dette. Det gælder også for den metode, der hedder “shadow banning”, hvor man skjuler opslag man ikke kan lide, fra at blive spredt.

Konsekvenserne af censuren har været, at offentligheden har fået et falsk billede af, hvad almindelige mennesker og udvalgte politikere eller meningsdannere, egentlig mener. Elon Musk køb af Twitter har principielt været det eneste frie medie siden hans opkøb i 2022, og spillede en afgørende rolle under præsidentvalget i 2024. Her er blandt andet opfindelsen af “community notes”, hvor folk kan skrive fakta til indlæg, noget som Zuckerberg nu direkte vil kopiere på Facebook, istedet for den udsøgte censur via såkaldte “fact checkers”.

Det er også sandsynligt, at den bevidste sabotage af uafhængige medier, hvor man har skjult uønskede historier og fremmet gammelmedierne, vil få en brat ende nu. EU er med danske Magrethe Vestager langt fremmme i udfoldelsen af en stor censurstat for hele Europa, men Zuckerberg stiller sig nu bag Elon Musk med krav om, at det kommende amerikanske regering slår tilbage og “beskytter amerikanske virksomheder”. Der er nu lagt op til en afgørende fase i den informationskrig, der har raset siden 2016, hvor Donald Trump vandt præsidentvalget for første gang. Det var i den forbindelse, at ikke mindst det demokratiske parti, blev meget optagede af at begrænse andre informationskilder, da man identificerede disse som en af årsagerne til hans sejr. Nu er ringen så sluttet, men ikke sådan som demokraterne havde troet:

Trump er tilbage, og alle de store techgiganter stiller sig bag ham for at undgå sanktioner. Med Facebooks udmelding ventes der nu spændt på reaktionen fra verdens største internettjeneste, Youtube, der ejes af Google. Platformen er verdens største tv- og videotjeneste. Hvis censuren også løftes her, vil der være tale om et gigantisk nederlag til de censurglade gammelmedier og førende politikere i vesten, der har satset på censuren som et politisk våben.

Spænding og talent i luften

0

Fra søndag til tirsdag har Fredericia Musicalteater dannet ramme om auditions til den kommende musical What is Love. De talentfulde performere, der håber på at blive en del af dette store projekt, har i tre intense dage vist deres evner foran et skarpt panel af professionelle. Auditionprocessen har været både spændende og krævende, og hver dag er to hold blevet bedømt på deres sang- og dansefærdigheder.

Auditionerne, der har fundet sted på Fredericia Musicalteater, har samlet en række skuespillere, sangere og dansere, der alle har drømt om en rolle i den nye musical, der efterhånden er blevet et af de mest ventede projekter i Fredericia. Under den intense proces har performerne haft mulighed for at fremvise deres talenter i flere sektioner, hvor både teknisk kunnen og personlig tilstedeværelse har været på spil.

Hver auditiondag begyndte med en dansesektion, hvor de håbefulde kandidater blev bedømt på deres bevægelser, rytmesans og evne til at udtrykke sig gennem koreografi. Dansesektionen fandt sted i et lokale på første sal i musicalteatret, hvor energien var høj, og hvert trin blev nøje vurderet af bedømmerne.

Sang og personlighed i Den Lille Sal

Efter dansen gik turen ind i Den Lille Sal, hvor bedømmerpanelet ventede. Det var her, de virkelige tests skulle finde sted, og hvor de auditionerende kunne vise, hvad de kunne rent performativt. I denne del af auditionen skulle hver deltager fremføre et popnummer af eget valg – et nummer, der skulle vare i cirka to minutter. Dette gav performerne mulighed for at vise ikke bare deres sangteknik, men også deres evne til at udtrykke sig følelsesmæssigt og tilstedeværelse på scenen.

– Det er utroligt vigtigt, at vi ser både teknisk dygtighed og ægte tilstedeværelse, forklarer Anna Schulin-Zeuthen, der som instruktør har været med til at forme den kreative vision for What is Love. Sammen med koreograf Nellie Bethel, producent Rob Hartmann, Thomas Bay og Martin Skriver, har Anna ledet auditionen, hvor mange talentfulde performere har gjort deres bedste for at overbevise dommerne.

Fra bedømmernes side har det været tydeligt, at det ikke kun er den tekniske dygtighed, der bliver vurderet.

– Vi ser efter folk, der ikke bare kan synge og danse, men som også tør bringe sig selv ind i rollen. Det handler om at være autentisk og nærværende, fortæller Anna Schulin-Zeuthen. Denne tilgang har været et vigtigt element i vurderingen af, hvem der kunne passe til rollerne i musicalen, som er spækket med emotionel dybde og kræver et stærkt nærvær fra sine skuespillere.

Mange ansøgere – få pladser

I alt modtog What is Love-produktionen omkring 280 ansøgninger. Ud af disse kom omkring 90 performere videre til auditionen, og fra disse vil omkring 15-16 blive udvalgt til det endelige cast. Det er en intens og krævende proces, og med så mange talentfulde ansøgere har bedømmerne haft den svære opgave at vælge ud fra et hav af dygtige individer.

I alt blev der holdt to auditions pr. dag, og det har været en oplevelse at stå og vente på sidelinjen, mens de forskellige performerne udførte deres numre. For dem, der var heldige nok til at blive udvalgt, er det et skridt tættere på at blive en del af det talentfulde ensemble, der skal optræde i Fredericia.

Besked om auditionens hemmelighed

Under auditionen var det ikke tilladt at tage billeder, og det blev understreget, at det ikke var muligt at få information om, hvem der deltog. Det har holdt spændingen omkring auditionen høj, og frem til de endelige udvalgte bliver offentliggjort, har alle måtte vente spændt.

Men for alle involverede har auditionen været en mulighed for at se et hav af talenter samles om et fælles mål: at skabe noget unikt på scenen i What is Love. De kommende uger og måneder vil afsløre, hvilke performere der kommer til at spille en del af denne store historie, der er et friskt pust i musicalens verden i Fredericia.

For dem, der har ventet på at høre mere om denne storproduktion, er der stadig meget at glæde sig til. What is Love har bestemt sat standarden højt, og de kommende beslutninger om rollebesætning vil uden tvivl afsløre, hvilke dygtige individer der får lov til at tage del i denne eventyrlige rejse på Fredericia Musicalteater.

Læs også

Kunstnerisk nerve og ægte tilstedeværelse 

0

I en kort pause mellem de hektiske auditions til musicalen What is Love finder instruktør Anna Schulin-Zeuthen et øjeblik til at reflektere over dagens forløb. Hun har netop haft første hold igennem til audition og er overvældet over den høje kvalitet, hun har set.

– Alle er så gode, siger hun med et smil. – Det sværeste bliver nu at sortere fra og vælge, hvem der skal have en rolle i stykket. Det er en opgave, der kræver både præcision og følsomhed, og Anna arbejder tæt sammen med Nellie Bethel (koreograf), Thomas Bay, Martin Skriver og Rob Hartmann (producent) om at udvælge de personer, der bedst kan formidle den historie, musicalen bygger på.

I cafémiljøet i foyeren til Fredericia Musicalteater tager Anna sig tid til at dele sine tanker om auditionsprocessen, og hvad der kræves af de performere, der søger om en rolle i denne unikke produktion. For Anna er det ikke kun teknisk dygtighed, der tæller. Det handler i høj grad om tilstedeværelse og ægte engagement.

At vælge ud fra mere end bare teknik

For Anna, der kommer fra klassisk teater, handler det ikke kun om at finde performere, der mestrer dans, sang og skuespil, men dem der kan bringe sig selv ind i rollen.

– Jeg leder efter folk, der ikke bare spiller overfladisk, men som tør bringe sig selv ind i rollen. Det handler om ægte tilstedeværelse og ikke bare idéen om følelser, men en vilje til at være autentisk og til stede sammen med os andre, forklarer hun og understreger vigtigheden af at skabe en forbindelse både med medspillere og med publikum.

Dette ægte nærvær er noget, Anna ser som fundamentalt i et stærkt ensemble. Det er ikke nok bare at udføre koreografien eller synge ordene – det skal formidles med følelse og nærvær.

Når Anna taler om at vælge de rette mennesker til What is Love, nævner hun, at det specielt er sangen, der spiller en stor rolle i at bringe 90’erne til live.

– Sangmæssigt leder vi efter nogen, der mestrer en teknik, der kaldes belting – det er en kraftfuld og energisk sangstil, som er meget fremtrædende i musicals, fortæller hun. Men det stopper ikke der. Anna kigger også på, hvordan performerne bruger deres kroppe til at fortælle en historie – et element, der er essentielt for at formidle den teatralske dybde, musicalen kræver.

For Anna, som har arbejdet med klassisk teater, er det en helt ny verden at skulle bedømme auditions til en musical. Derfor er det vigtigt for hende at se på performernes evne til at bruge både krop og stemme i samspil, så de kan skabe en autentisk og levende karakter.

Som instruktør er Anna ansvarlig for at definere, hvordan auditionrummet fungerer, og hvilke kvaliteter, der skal bedømmes. Efter hver audition samles Anna og de øvrige bedømmere for at diskutere, hvem der har gjort indtryk.

– Indtil videre er det primært mig, der definerer, hvordan audition-rummet skal fungere, og hvad vi arbejder med. Men bagefter samles vi i det kreative hold og diskuterer, hvem der har gjort indtryk, og hvem vi husker bedst, siger Anna.

De øvrige bedømmere, herunder Chief 1 og Riffi, som har stor erfaring fra musikbranchen, har også været med til at evaluere auditionerne. De bidrager med deres unikke perspektiv på popsang og musikalitet, selvom de ikke har arbejdet med musicalteater før.

– De har kigget med i to dage og bidrager med deres ører, når det gælder popsang, fortæller Anna. I sidste ende er det dog hende, der træffer den endelige beslutning om, hvem der skal arbejde videre med projektet.

Anna understreger vigtigheden af samarbejde og ægte tilstedeværelse i et ensemble. Det handler om intuition og en følelse af, at alle performerne er ægte og til stede i rummet.

– Jeg ser efter mennesker, der er nærværende og ærlige i rummet. Den ærlighed skaber ofte også ydmyghed og forståelse for andre. Når folk er til stede med sig selv og deres omgivelser, er de som regel også gode til at samarbejde, siger Anna og afslører, at ægthed er fundamentet for et stærkt ensemble. Det er denne oprigtighed, der ofte skaber et unikt samarbejde og et stærkt bånd mellem skuespillerne.

En af de unikke udfordringer ved at caste til What is Love er, at musicalen er ny, og manuskriptet stadig er under udvikling. Anna ser denne proces som både en fordel og en udfordring.

– Manuskriptet er stadig under udvikling, så nogle roller er ikke helt færdigformet endnu. Det giver mig mulighed for at tilpasse karaktererne til de performere, jeg vælger, siger Anna. Det betyder, at de skuespillere, der bliver valgt, kan få en rolle, der er skabt specielt til deres talent og personlighed.

Mens det giver Anna en stor fleksibilitet at kunne tilpasse rollerne, er det også en udfordring.

– Hvis rollerne var fast definerede, ville jeg vide præcis, hvad jeg ledte efter. Men her kan enhver, der kommer ind, potentielt blive en gave, fordi de bringer noget unikt, som jeg måske ikke havde forestillet mig, siger hun. Det er den uforudsigelighed, der gør casting til en spændende proces, men også en svær en, da der er så mange talentfulde personer, der kæmper om de få pladser.

Anna er også blevet positivt overrasket over auditionerne. Selvom hun kommer fra et klassisk teaterbaggrund, har hun været imponeret over, hvordan mange af de auditionerende har arbejdet med tekst og skuespil.

– Jeg er blevet positivt overrasket. Jeg kommer fra klassisk teater og vidste ikke, hvad jeg skulle forvente indenfor skuespil, når der er så stort fokus på sang og dans. Men mange af dem er fantastiske til at arbejde med tekster og tage imod instruktion, hvilket har været en stor glæde at opleve, siger Anna, der er glad for at have set et så stærkt niveau blandt de auditionerende.

En drøm om at forme musicalteater

At arbejde med What is Love har været en mulighed, Anna har længtes efter.

– Som instruktør bliver man ikke ansat på traditionel vis – man bliver tilbudt opgaver. Jeg har længe haft lyst til at arbejde med, hvordan musicalteater kan udvikle sig og blive noget mere end de traditionelle musicals, vi kender. Det her er en fantastisk mulighed for at bringe min baggrund ind og skabe noget nyt, siger hun.

Med et åbent sind og en klar vision er Anna Schulin-Zeuthen klar til at bringe What is Love til livet, og hun er sikker på, at det vil blive et intenst og spændende forløb, når stykket endelig begynder at tage form.

– Når det først begynder at tage form, går det lynhurtigt. Det bliver intenst, men også utrolig spændende, afslutter hun med et smil.

Rekordomsætning på Fredericia Containerterminal i 2024

0

I 2024 satte Fredericia Havn en ny rekord med en total mængde på 124.378 TEU, hvilket er en markant forbedring i forhold til den tidligere rekord på 111.403 TEU fra 2022. Året har været et stort skridt fremad for havnen, som nu ser frem mod endnu højere vækstrater i 2025.

– Der er ikke noget, der tyder på, at mængderne vil falde i 2025. Tværtimod ser vi vækst både hos nye og eksisterende kunder. Tilgangen af Laura Maersk har også bidraget positivt til volumen, og vi forventer at se den fulde helårseffekt af det næste år. Kombinationen af nye kunder og vækst hos vores eksisterende kunder gør, at 2024 har været et rigtig godt år – også med Bestseller som en vigtig aktør. Faktisk har 2024 været vores bedste år nogensinde. Volumenerne har været betydeligt højere end tidligere, og vi er meget tilfredse med resultatet. Det har overgået selv coronaåret, som ellers satte rekord, siger Rune D. Rasmussen, CEO for ADP.

Han fortsætter:

– Jeg er taknemmelig for den store indsats, vores kranførere og havnearbejdere har ydet i samarbejde med Fredericia Shipping. De har arbejdet mange timer i 2024, og det har været afgørende for vores succes.

Rasmussen ser med optimisme på fremtiden og nævner:

– 2025 ser endnu mere lovende ud, og vores mål for næste år er sat højere end i 2024. Vi forventer, at det bliver et spændende år med mange muligheder.

Han understreger også, at terminalens nye udformning vil gøre arbejdet mere effektivt:

– Terminalens nye udformning vil reducere behovet for at flytte tingene unødvendigt rundt, hvilket øger effektiviteten. Det giver os mulighed for ikke bare at håndtere flere volumener, men også at gøre det med en højere grad af kundetilfredshed. Vi bliver bedre rustet til at imødekomme kundernes behov, og det er en vigtig del af vores ambitioner for fremtiden.

Fredericia Shipping, i samarbejde med ADP, har også fremhævet de kommende udvidelser, som vil ruste dem bedre til den store efterspørgsel:

– Vi glæder os enormt til 2025, hvor vi til sommer sammen med ADP – Associated Danish Ports A/S kan indvie den nye udvidede containerterminal på Fredericia Havn. Det vil ruste os endnu bedre til at håndtere den store efterspørgsel fra vores kunder og samarbejdspartnere, oplyser Fredericia Shipping på LinkedIn.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Fredericia Shippings CEO, Klaus G. Andersen.

Ny overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening

0

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening har indgået en ny overenskomst for de kommende tre år, som forventes at træde i kraft den 1. april 2025. Denne aftale omfatter en økonomisk ramme på 146,52 mio. kr. årligt og indebærer flere initiativer, herunder kvalitetsklynger i kiropraktorpraksis, videokonsultationer og digitale værktøjer til egenhåndtering.

En central del af den nye overenskomst er implementeringen af kvalitetsklynger, som skal understøtte en ny kvalitetsmodel for området. Parterne vurderer, at merøkonomien i denne model vil være 2,5 mio. kr. årligt, hvoraf Region Syddanmark skal betale cirka 525.000 kr. Dette beløb vil blive finansieret inden for eksisterende rammer. Der er også aftalt en konferenceydelse, som skal sikre bedre koordinering på tværs af behandlingsformer. Formålet med denne ydelse er at gøre kiropraktorernes viden og kompetence tilgængelig for det øvrige sundhedsvæsen, og den vil være vederlagsfri for patienterne.

Derudover er det blevet aftalt at indføre videokonsultationer og stille en gratis og sikker videoløsning til rådighed for kiropraktorerne via sundhed.dk. Dette vil blive finansieret af regionerne, dog uden at det fremgår, om der er yderligere meromkostninger forbundet med det. En anden ny ydelse er digitalt understøttet egenhåndtering, som skal hjælpe patienter med at håndtere deres sygdomme og smerter med brug af digitale værktøjer.

Flere yderligere initiativer er også blevet aftalt. Blandt disse er muligheden for at udlægge røntgen- og ultralydsundersøgelser til kiropraktorerne, som skal behandles i en tillægsaftale. Kiropraktorerne får også mulighed for at dele og tilgå data på Sundhedsjournalen, og de vil få læseadgang til Det Fælles Medicinkort. Det er også blevet besluttet at etablere en rammeaftale, der giver almen praksis mulighed for at få en vurdering fra en kiropraktor for patienter med bevægeapparatslidelser.

Endelig vil parterne drøfte muligheden for, at kiropraktorer kan sende farvemarkerede epikriser for at signalere behov for opfølgning. Overenskomsten indebærer også hjælp og rådgivning til kiropraktorpraksis om IT, men der er ikke afsat midler til dette i aftalen.

Kritik af kommunes håndtering af børnesager

0

I et forsøg på at rette op på alvorlige fejl og forbedre kvaliteten på det specialiserede socialområde har Nyborg Byråd iværksat en omfattende udviklingsplan. Planen blev godkendt i marts 2024 og omfatter både økonomiske investeringer og organisatoriske ændringer. Borgmester Kenneth Muhs (V) understreger vigtigheden af at arbejde målrettet på at sikre en høj faglig kvalitet i kommunens socialfaglige indsatser.

– Vi har gjort os mange overvejelser og tanker om, hvordan vi bedst kan sikre den nødvendige udvikling og kvalitet i sagsbehandlingen. Administrationen har allerede igangsat flere tiltag, som vi vurderer vil få betydning på sigt. Der er afsat midler til at gennemføre planen, og vi ser allerede effekten af nogle af de tiltag, vi har iværksat, siger Kenneth Muhs.

Flere tiltag igangsat

Udviklingsplanen, der strækker sig frem mod 2028, indeholder både økonomiske investeringer og organisatoriske forandringer, der skal sikre en mere effektiv og sammenhængende indsats på tværs af kommunens sociale områder. Byrådet har afsat i alt 298,985 millioner kroner til planen i perioden 2024-2028.

– Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med udviklingsplanen, som er godt forankret i både byrådet og administrationen. Det kræver en langsigtet indsats at se de fulde resultater, men vi er allerede begyndt at se positive tegn, tilføjer Muhs.

Blandt de initiativer, der allerede er sat i gang, er ansættelse af flere medarbejdere, omorganiseringer af ledelsesstrukturer og fokus på kompetenceudvikling. Der er også blevet iværksat tiltag for at reducere sygefraværet og øge effektiviteten i sagsbehandlingen.

Høj fokus på effekt og opfølgning

Som en del af udviklingsplanen vil der blive gennemført løbende ledelsestilsyn og opfølgning på de igangsatte initiativer. Ifølge Muhs er det vigtigt at have et klart billede af, hvordan de forskellige tiltag påvirker kvaliteten af arbejdet på det sociale område.

– Det handler om at måle og vurdere effekten af de initiativer, vi har sat i gang. Vi skal sikre, at vi hele tiden er på rette vej, og at vi justerer vores indsats, hvis vi ser, at der er områder, der ikke giver de ønskede resultater, forklarer borgmesteren.

Han påpeger dog, at det er en langsigtet proces, og at nogle af de ønskede effekter først vil kunne ses efter længere tid.

Fokus på ledelse og samarbejde

Som en del af udviklingsplanen er der blevet fokus på at styrke ledelsesstrukturen og samarbejdet mellem de forskellige enheder. En ny områdeledelse, der består af tre områdeledere for myndighedsafdelingen, børneområdet og voksenområdet, skal sikre en mere effektiv organisering og fordeling af opgaverne.

– Vi har etableret en ny ledelsesstruktur, der skal styrke samarbejdet og sikre, at vi kan levere en sammenhængende indsats på tværs af de forskellige områder. Det er en vigtig del af vores strategi for at skabe et bedre arbejdsmiljø og højere faglig kvalitet, siger Muhs.

Investering i forebyggelse og genopretning

En central del af udviklingsplanen er en stor investering i forebyggende indsatser, som skal sikre, at flere borgere får hjælp tidligere. Der er afsat ekstra midler til dette formål, og kommunen har allerede iværksat workshops med fokus på at forbedre samarbejdet mellem myndighedsafdelingen og de eksterne aktører.

– Forebyggelse er nøgleordet. Vi ønsker at hjælpe flere borgere på et tidligere tidspunkt i deres forløb, så de undgår at få behov for mere omfattende indsatser senere. Det er en investering i både borgernes trivsel og i samfundets økonomi på længere sigt, understreger Muhs.

En anden vigtig del af planen er en styrkelse af håndteringen af underretninger. Nyborg Kommune har fået kritik for fejl i behandlingen af underretninger tidligere, og det er noget, der nu er blevet adresseret i udviklingsplanen.

– Børne- og ungerådgivere skal nu have en langt mere systematisk tilgang til underretninger, og vi har iværksat kompetenceudvikling for at sikre, at alle medarbejdere har den nødvendige viden til at vurdere underretningerne korrekt, forklarer Muhs.

Støtte fra politikerne

De politiske partier i Nyborg Byråd har bakket op om udviklingsplanen, og Muhs ser en bred enighed om, at det er nødvendigt at sætte ind med kraftige tiltag for at løfte kvaliteten på det socialfaglige område.

– Vi har fået bred opbakning til den strategi, vi har lagt. Det er afgørende, at vi arbejder sammen om at forbedre forholdene for både borgerne og medarbejderne i Nyborg Kommune, slutter Muhs.

Nyborg Kommune står derfor overfor en omfattende forandringsproces, der har til formål at sikre både højere faglighed, bedre arbejdsmiljø og mere effektive indsatser. Det vil kræve tid og løbende opfølgning, men den første rapportering indikerer, at kommunen er på rette vej.

Fakta om Ankestyrelsens tilsyn og Nyborg Kommunes handlinger

Ankestyrelsen blev involveret i sagen efter en henvendelse fra Social- og Boligministeriet den 17. september 2024, som pegede på alvorlige bekymringer vedrørende kvaliteten af Nyborg Kommunes indsats og sagsbehandling på de specialiserede socialområder. Ministeriet mente, at kommunens praksis havde været mangelfuld siden 2015, og at problemerne ikke var blevet håndteret rettidigt. En af de specifikke bekymringer var, at kommunen modtog borgerhenvendelser, herunder børneunderretninger, i en postkasse, der skulle have været nedlagt, hvilket resulterede i, at sagerne ikke blev håndteret korrekt.

Som svar på anmodningen fra Ankestyrelsen om en redegørelse, har Nyborg Byråd beskrevet de tiltag, der er blevet iværksat efter BDO’s rapport “360 graders analyse af de specialiserede socialområder”. Der er gennemført omfattende omstruktureringer, herunder ansættelse af ekstra medarbejdere og iværksættelse af ledelsestilsyn, og man har nu en systematisk tilgang til håndtering af underretninger. Kommunen har også iværksat en udviklingsplan, der skal sikre en forbedring af sagsbehandlingen frem mod 2028.

Ankestyrelsen har anmodet Nyborg Byråd om at fremlægge en redegørelse, der beskriver de igangsatte tiltag og deres effekt. Denne redegørelse skal være indsendt senest to måneder efter anmodningen. Kommunen er opmærksom på, at tilsynet kan føre til en vurdering af, om der er behov for yderligere handlinger.