Den værste censur er selvcensur

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vi har en frygtelig uoplyst digitaliseringsminister, når det gælder det omfattende censurarbejde, der har skadet vestens og demokratiernes vitale interesser det sidste årti. Efter Meta meddelte, at de fjerner de berygtede “fact checkers” og genindfører ytringsfrihed på deres platforme, er mange proselytter for moderstaten gået op i limningen. Men de er på den forkerte side af historien. Censur har altid været kendetegnet for diktaturer, ikke demokratier. Altid.

Det er besynderligt at såkaldte frie medier kan være fortalere for betragtelige begrænsninger i retten til at give sin mening til kende. Men arkiverne er proppet med artikler, vinkler og journalistiske meninger om alle herlighederne ved censur. Læg dertil en nidkær selvtilfredsstillelse i at have eneretten til mikrofonen, stik mod alle fornuftige og intelligente betragtninger om, at man kun kan blive klogere ved at lytte til argumenter, der strider mod ens egne: Det er på den måde, man kan finde brister og fejl i ens konklusioner. Det er således, at man får ny viden og nye erkendelser.

Danske Digitale Medier har i hele sin eksistens været en del af den spirende fornyelsesproces, hvor nye informationsstrømme finder deres plads i en kompleks verden. Vi er blev mødt af alle de klassiske angreb fra gammelmedierne; personangreb, latterliggørelse, hån, nedgørelse, løgn og bedrag. Forleden kunne chefredaktøren på Fredericia Dagblad (og Vejle Amts Folkeblad) lykkeligt meddele sine læsere, at alle de penge der kommer ind, går til ny journalistisk. Bladet er ejet af Danmarks største mediekoncern med hovedsæde i Vejle, der på deres egen hjemmeside forklarer, at de har klaret sig, blandt andet, på grund af:

Investering i værdipapirer.

Vi mangler at høre, hvordan det hænger sammen med at økonomien fra læserne går til journalistik. Koncernen investerer i værdipapirer, og modtager størstedelen af sine indtægter fra de danske skatteborgere; via statskassen i redaktionelt bidrag og via kommunekasserne, der hvor de opererer. Mage til hykleri skal man lede længe efter.

Men godt for os. For det betyder, at vi har en plads og en berettigelse i den mediestrøm, der eksisterer. Vi hylder pluralisme. Derfor er vi også glade for, at der findes gammelmedier, lidt endnu. Også disse vil forsvinde og blive erstattet af ny formidling, før eller senere. I den æra, hvor papir var det vigtigste kommunikationsmedie (og der er ved at være meget længe siden), var disse medier den primære kilde for mange danskere. De har forfejlet opgaven med at transformere sig. Man har stædigt holdt fast i en hensvunden tid, hvor man har opbygget et kedeligt modsætningsforhold til den frie informationsdeling. Det er nærmest en psykologisk opgave at finde forklaringer herop, men det er nærliggende at tænke, at det skyldes overlevelseinteresse:

Ønsket om at beholde indflydelse og relevans, økonomi og mandskab. Men man har ikke været loyale overfor ens egne. Utallige bladfolk er blevet fyret undervejs, ofte med besparelser som forklaring. Og dem, der er der nu, kan heller ikke vide sig sikker. Ganske vist er der løfter om, at politikerne vil komme til undsætning igen og igen; “for demokratiets skyld”. Men uanset, hvor meget man betaler fra statskassen, kan man altså ikke tvinge folk til at læse eller se med.

Eller kan man? Det er det, man bør bemærke i forbindelse med gammelmediernes omfattende opbakning til begrænsninger af ytringsfriheden. Utallige artikler har nemlig handlet om alle farlighederne ved ytringer og fri informationsdeling. På trods af at den reelt farlige andel af informationer er nærmest ubegribelig lille. Samtidig er der langt mere principielle spørgsmål på spil. På en klar førsteplads kommer “hvem skal bestemme, hvad der er rigtigt og forkert”. Ja, hvem skal det? På en andenplads kommer “hvorfor må du ikke selv bestemme, hvad du mener, er rigtigt eller forkert”? Alene disse to spørgsmål burde være nok til at yderligere diskussion om det farlige ved at omfavne censur og totalitarisme. Igen og igen tudes man ørerne fulde med “tænk på børnene”. Som om, at ingen digitale platforme i forvejen, og lovpligtigt, går meget målrettet efter netop at beskytte børn og fjerne indhold straks, der er risikabelt. Men det er samtidig også forældrenes ansvar. Kan forældrene ikke tage stilling til, om deres børn må bruge det ene eller andet sociale medie?

Åbenbart ikke. For mange har den opfattelse, at det skal staten stå for. Men hvad værre er, så udvider man hele moderkomplekset (censurbehovet) til også at omfatte alle voksne. Det er den logik, man har fulgt kronisk i et årti: At voksne mennesker ikke selv er i stand til at tage stilling til informationer. Derfor skal informationer fjernes. Ikke fordi de er ulovlige (selvom mange proselytter har arbejdet nidkært for at gøre selve sproget ulovligt, forbudt og farligt). Næh, det er fordi, man dybest set mener, at udvalgte grupper skal skånes for at føle sig krænket af, hvad andre mener. Også selvom det er en del af helt almindelige debatter, der kunne forgå i de fleste hjem, på de fleste arbejdspladser eller i almindelige samtaler. Bare ikke på internettet:

Her er det farligt.

Den største fare ved censuren er dog ikke, at vi bliver dummere og uvidende, fordi vi får færre informationer og ser et forkert billede af virkeligheden. Nej. Det farligste ved hele dette absurde og risikable projekt er, at man på grund af censuren lærer en masse mennesker, at det er forbundet med betydelige konsekvenser, hvis man ytrer sig mod synspunkter, der ikke passer magthaverne. Derfor vil mange undgå at ytre sig, også selv om de kunne have haft et værdifuldt og vigtigt bidrag til videnskaben, demokratiet eller politiske beslutninger. Vi ved fra hverdagen, at det er de færreste, der stiller sig op på ølkassen og tager ordet. Det kræver ofte mod. I den tidsalder, vi lever i, hvor cancel culture og karaktermord er hverdag, lukker man implicit munden på rigtig mange mennesker. Resultaterne er ødelæggende for vores civilisation og etiske grundlag:

Vi bliver ikke klogere. Vi lever i lukkede rum, hvor vi ikke kender til folks reelle holdninger. Hvilket eksempelvis har vist sig tilfældet i meningsmålinger, hvor folk ikke har svaret ærligt på, hvem de ville stemme på, fordi det er farligt at mene noget. Hvorfor meningsmålingerne er skudt helt ved siden af.

Er det sådan et samfund, vi ønsker? Et sted, hvor vi ikke tåler kritik? Hvor der kun er nogle få, udvalgte, der har eneret til selveste sandheden? Hvor vi ikke kan stille spørgsmål til hverken logik eller rationale? Hvor politiet skal arrestere folk, der mener noget, andre føler sig krænkede over? Et samfund, hvor vi lever i en skyggerealitet. Skygger, der afslører, at der findes noget, vi ikke kan se. Udover skyggen af det. Hvor mange milliarder opslag har Facebook fjernet de sidste 10 år? Hvor mange videoer har Youtube bandlyst eller skjult? Hvor mange holdninger er forsvundet? Det er jo paradoksalt, at vores digitaliseringsminister kan bekymre sig om demokratiet, når Meta nu fjerner deres censur. Samtidig med, at netop shadow banning, forfalskede søgeresultater og et komplet forfalsket newsfeed er den største trussel med demokratiet siden 1930’erne.

Om lidt vil omfanget af censuren blive afsløret. Det skal blive spændende at følge med i. Men endnu mere interessant bliver det, når EU får Donald Trump på nakken;

Trump har svoret, at nu er det tid til at stå til ansvar for censuren.

Udvalgsformand vil undgå oversvømmelse i landsby – igen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter sidste uges massive oversvømmelse i Pjedsted har Klima-, Energi- og Miljøudvalgsformand i Fredericia, Tommy Rachlitz (C), rettet henvendelse til forvaltningen for at få undersøgt, om der kan gøres noget ved Spang Å, som ofte er årsag til oversvømmelser i området.

– Jeg har faktisk rettet henvendelse til forvaltningen for at høre om man kan gøre noget. Man kan næppe sætte noget op for at afskærme vandet, men man kan lave ned med nedløbene måske. Det har jeg spurgt forvaltningen om. Det er velkendt, at det ofte sker derude, og jeg har faktisk fået borgerhenvendelser på det, siger Tommy Rachlitz.

Oversvømmelserne, der primært opstår ved kraftigt regnvejr og ved sne- og sludvejr, har skabt problemer i flere landsbyer i Fredericia. Spang Å, der løber gennem Pjedsted, er blevet et tilbagevendende problem, og Tommy Rachlitz understreger, at han arbejder på at finde løsninger for at mindske risikoen for oversvømmelse i fremtiden.

Selvom oversvømmelserne ved Spang Å er et velkendt problem, blev Tommy Rachlitz også overrasket over en oversvømmelse ved en tunnel i Stakkesvang, som fandt sted i forbindelse med det samme regnvejr.

– Til gengæld er jeg lidt overrasket over, at der blev oversvømmelse ved tunellen ved Stakkesvang, siger han.

Det er ikke første gang, at Fredericia har været ramt af oversvømmelser som følge af kraftigt vejr. I den seneste tid har både regn, slud og sne haft konsekvenser for flere områder i kommunen, og Tommy Rachlitz håber, at der vil blive fundet løsninger, som kan afbøde skaderne på både infrastrukturen og borgerne.

Bilister møder højvande på Ågade efter kraftig regn

Ukrainske flygtninge kan være på vej til Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune gør sig klar til at modtage flere ukrainske flygtninge. Dette blev oplyst på det politiske niveau i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, hvor udvalgsformand Connie Maybrith Eden (F) gav en opdatering om situationen. Ifølge Connie Maybrith Eden er der allerede 12 personer på vej, og måske flere, men præcise tal må afklares, når det bliver aktuelt.

Connie Maybrith Eden forklarer, at kommunen tidligere har modtaget flygtninge fra Ukraine, og dengang havde man et ønske om at facilitere flygtninge med døvebehov. Men erfaringen fra denne situation har lært kommunen, at det ikke nødvendigvis er den rette løsning.

– Der er 12 personer på vej, og muligvis flere, men det må vi se, når det bliver aktuelt. Nogle kan være rejst videre, men vi skal sørge for at finde plads. Vi har flere pladser rundt omkring, som vi kan benytte, siger Connie Maybrith Eden.

Connie Maybrith Eden understreger, at der tidligere har været tilfælde, hvor kommunen troede, flere flygtninge ville ankomme, men hvor planer ændrede sig. Hun forklarer, at det er vigtigt at være forberedt og fleksibel.

– Tidligere har vi haft tilfælde, hvor vi troede, der ville komme flere, men der har været ændringer. Vi går selvfølgelig i gang med at sikre, at vi har de nødvendige rammer til at kunne tage imod dem, siger hun.

Når beskeden om ankomsten af flygtninge kommer, går kommunen straks i gang med at finde egnede boliger til dem.

– Vi får at vide, at der kommer folk, og så går vi i gang med at finde ud af, hvor vi kan placere dem. Det handler også om at få klarlagt, om der er børn med, og hvad der ellers skal tages højde for, siger Connie Maybrith Eden.

Desuden fortæller Connie Maybrith Eden, at kommunen følger op på de flygtninge, der allerede er blevet indkvarteret. Formålet er at sikre, at de får den nødvendige opfølgning, og for at vurdere, om de er på vej videre til egen bolig eller job.

– Vi følger også op på dem, vi har indført, og ser om de er på vej videre til egen bolig eller job,” afslutter Connie Maybrith Eden.

Fredericia Kommune fortsætter arbejdet med at sikre, at de nødvendige ressourcer og rammer er på plads for at kunne tage imod de kommende flygtninge på en ordentlig og effektiv måde.

Udvalgsformand forsvarer beslutning om skandaleramt lægeklinik

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Pernelle Jensen (V), forsvarer regionens beslutning om at lade alles Lægehuse overtage driften af lægeklinikken i Ribe. Beslutningen er blevet kritiseret af enkelte, især i lyset af de negative medieomtaler, som alles Lægehuse har været genstand for, men Pernelle Jensen understreger, at regionen ikke har haft problemer med selskabet i deres eksisterende klinikker.

– Vi har i forvejen klinikker fra dem i Augustenborg, Bylderup-Bov og Tønder, og der har vi gode erfaringer med dem. De sager, der har været, har ikke været i vores område, siger Pernelle Jensen, som understreger, at de problemer, der har været, ikke vedrører Region Syddanmark.

Sundhedsmæssig nødvendighed

I sommeren 2024 var alles Lægehuse i mediernes søgelys, efter tidligere ansatte lavede skjulte optagelser, og i september 2024 blev tre af alles Lægehuses klinikker i Region Nordjylland underkastet en undersøgelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. På trods af den negative opmærksomhed forsvarer Pernelle Jensen regionens valg, da det handler om at sikre lægedækningen i Ribe og omkringliggende områder.

– Vi skal sikre lægedækningen for de her 950 patienter, og der synes jeg simpelthen, at 20 kilometer er for langt væk. Særligt når vi taler om nærhed i sundhed, forklarer hun.

Med dette valg ser Region Syddanmark privat løsningen som en nødvendighed for at opretholde tilgængeligheden af lægehjælp i området, hvilket har været en udfordring i flere landdistrikter, hvor der har været mangel på læger.

Kolding IF løfter sløret for opstartsprogrammet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kolding IF er godt i gang med forberedelserne til forårssæsonen i NordicBet Ligaen under ledelse af klubbens nye cheftræner, Albert Rudé. Med store ambitioner for den kommende sæson har klubben offentliggjort et omfattende opstartsprogram, der skal sikre holdet de bedste forudsætninger for succes.

Programmet består af fem træningskampe, som både giver mulighed for at teste truppen og indarbejde Rudés taktiske idéer:

• 17. januar: Middelfart – Kolding

• 23. januar: Skive – Kolding

• 30. januar: Kamp under træningslejr

• 6. februar: Kamp under træningslejr

• 14. februar: Kolding – Vendsyssel

Ambitioner om forårssucces

Opstartsprogrammet byder på en blanding af modstandere fra forskellige niveauer, herunder lokalrivalerne fra Middelfart og NordicBet Liga-kollegaerne Vendsyssel. Derudover er to kampe på træningslejren også på programmet, hvor modstanderne endnu ikke er offentliggjort.

Træningslejren bliver et vigtigt element i Kolding IF’s forberedelser, da det giver holdet en unik mulighed for at arbejde intensivt under optimale forhold.

Med et program, der sigter på at skabe både fysisk og taktisk skarphed, vil Albert Rudé få lejlighed til at sætte sit præg på truppen, der håber på et stærkt comeback i ligaen efter en udfordrende efterårssæson.

Kan gulerødder hjælpe med behandlingen af diabetes?

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU) viser, at gulerødder potentielt kan spille en rolle i behandlingen af type 2-diabetes. Resultaterne, offentliggjort i tidsskriftet Clinical and Translational Science, peger på, at bioaktive stoffer i gulerødder kan hjælpe med at regulere blodsukkeret og forbedre tarmfloraen.

Type 2-diabetes er en global udfordring med stigende tilfælde både i Danmark og internationalt. Herhjemme er antallet af personer med sygdommen mere end firdoblet siden 1996, og behandlingen indebærer ofte medicin og livsstilsændringer. Mange patienter oplever dog bivirkninger ved de gængse lægemidler, hvilket skaber behov for nye løsninger.

Forsøg på mus afslører lovende resultater

Undersøgelsen blev gennemført på mus over en periode på 16 uger. Musene blev fodret med en fedtholdig diæt for at efterligne usunde livsstilsvaner, som ofte ligger til grund for type 2-diabetes. Én gruppe mus fik ti procent frysetørret gulerodspulver i deres kost, mens en anden gruppe ikke gjorde.

Resultaterne viste, at musene, der fik gulerodspulver, havde en bedre regulering af blodsukkeret, målt ved glukosetolerancetests. Desuden blev der observeret en sundere balance i tarmbakterierne hos denne gruppe.

– Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, siger Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut på SDU, i en pressemeddelelse.

Musene havde også flere bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA’er), som er kendt for at støtte tarmfunktionen og energiomsætningen.

Hvordan virker gulerødder?

Gulerødder indeholder bioaktive stoffer som falcarinol og falcarindiol, der kan hjælpe cellerne med at optage sukker og dermed regulere blodsukkeret. Ifølge forskerne har disse stoffer også antiinflammatoriske og antibakterielle egenskaber.

– Indtagelse af gulerødder påvirker tarmens bakterier hen imod en sund sammensætning, som gavner musene med type 2-diabetes, forklarer Morten Kobæk Larsen.

Ifølge forskerne påvirker tilberedning mængden af de bioaktive stoffer, men selv efter stegning eller kogning bevares en vis effekt. Dog er rå eller let tilberedte gulerødder det bedste valg for at opnå størst mulig gavn.

Kliniske studier er nødvendige

Selvom resultaterne er lovende, understreger forskerne, at studiet er udført på mus. Det næste skridt er derfor at gennemføre kliniske studier på mennesker.

– Sådanne studier er dog dyre, og vi arbejder på at skaffe eksterne midler til i første omgang at kunne udføre et mindre studie med de oprensede bioaktive stoffer, der kan bane vejen for større undersøgelser og dokumentation for en forebyggende effekt, siger Lars Porskjær Christensen, professor i analytisk kemi ved SDU.

Indtil videre er der altså brug for mere forskning for at bekræfte effekten hos mennesker.

Forskerne antyder dog, at dagligt indtag af 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder kan have en positiv effekt. Særligt sorter som ‘Night Bird’, en lilla gulerod med højt indhold af bioaktive stoffer, fremhæves.

Studiet blev finansieret af Odense Universitetshospitals forskningsfond og er udført i samarbejde med forskere fra Odense Universitetshospital og Københavns Universitet.

Efter byrådsballade er David Gulløv endelig udvalgsformand

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter flere dages intens debat og uenigheder omkring Socialdemokratiets omkonstituering i Fredericia Byråd, har David Gulløv endelig overtaget posten som formand for Senior- og Socialudvalget. Det blev formelt bekræftet på udvalgets første møde i 2025, som blev afholdt tirsdag.

David Gulløv er godt tilfreds med at være blevet valgt som formand og føler, at mødet forløb som det skulle. Han siger:

– Det er en god følelse at have. Det er rart at vide, at der er et system, og at mødet er blevet afviklet, som det skulle. Det giver en god fornemmelse af, at udvalget fungerer.

Gulløv har været forberedt på at påtage sig den nye rolle, og selvom han har haft tid til juleferie, har han også brugt tiden til at forberede sig på de opgaver, der ligger foran ham. Han forklarer:

– Noget af tiden har selvfølgelig været brugt på juleferie – at lægge arbejdet væk og få så meget fri som muligt. Men jeg har også haft tid til at læse gamle sager og tale med nogle af de personer, jeg har kontakt med. Jeg har forberedt mig på, hvad der ligger foran mig, og jeg har haft et grundmøde med direktør og chef for at få det store overblik over, hvad vi arbejder med.

Når det kommer til forberedelsen, er Gulløv opmærksom på de komplekse opgaver, han skal håndtere som formand. Han understreger, at der er meget at forberede sig på i en ny rolle som formand for et så stort område:

– Der er altid meget at forberede sig på. Man må sige, at man skal vide, hvad man går ind til. Det er klart, at der er flere ting at tage fat på, når man træder ind i et område, hvor der er så mange kort og regler at tage højde for.

David Gulløv er bevidst om, at det bliver en travl periode, og han forventer ikke, at det vil være en stille måned. Han beskriver, hvordan arbejdsbyrden allerede er høj, og han har planer om at besøge plejehjem og bosteder i kommunen for at få et indblik i arbejdet. Han siger:

– Ja, det er et af de største økonomiske områder, så der er også en del at se til. Det bliver bestemt ikke en stille måned, hvor alt står stille, tværtimod. Jeg skal også rundt og se nogle af de forskellige plejehjem og bosteder og få et indblik i, hvad vi har med at gøre her.

Et af de områder, Gulløv vil prioritere, er at arbejde tæt sammen med sine kollegaer og samarbejdspartnere, både internt i udvalget og med eksterne samarbejdspartnere. Han fremhæver vigtigheden af teamwork for at få succes:

– Jeg skal ud og besøge stedet og også mødes med de andre udenfor, som er vores samarbejdspartnere. Vi skal arbejde tæt sammen, så for mig er det vigtigt, at hvis vi skal lykkes med noget, så er det os sammen, der skal lykkes.

David Gulløv er opmærksom på, at der er store udfordringer på området, som allerede har fået fokus, især i forhold til sygefravær og økonomiske udfordringer. Han understreger, at det er vigtigt at bygge videre på de fremskridt, der er blevet gjort:

– Det er vigtigt at finde ud af, hvad der allerede er gjort, og så fortsætte de gode takter. Det er spændende at se, hvad der er blevet startet, og hvordan det har udviklet sig positivt. Jeg kan allerede se i mit forberedelsesarbejde, at der er blevet gjort fremskridt, og det er det arbejde, jeg skal fortsætte.

Gulløv er klar over, at målene ikke nødvendigvis vil blive nået hurtigt, men han er fokuseret på at gøre arbejdet ordentligt og sikre, at de økonomiske udfordringer på området bliver løst:

– For eksempel med at nedbringe omkostninger, især indenfor det område her. Det er ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden, men jeg vil sikre, at det bliver gjort ordentligt.

Jesper Jensen stopper som landstræner

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det kvindelige håndboldlandshold skal have ny landstræner. Det står klart, efter Jesper Jensen har meddelt DanskHåndbold, at han ikke længere ønsker at stå i spidsen for Håndboldkvinderne. Jesper Jensen stopper på posten den 30. juni 2025. Parterne havde ellers papir på en aftale frem til sommeren 2026.

Jesper Jensen har stået i spidsen for Håndboldkvinderne siden marts 2020. I størstedelen af hans landstrænerperiode har han samtidig været cheftræner for Team Esbjerg, men siden sommeren 2024 har han udelukkende skulle koncentrere sig om landstrænerjobbet på fuldtid.

– Vi er virkelig ærgerlige over, at Jesper Jensen ikke længere ønsker at være landstræner. Vi havde set frem til hans fortsatte ledelse, hvor han med sin fuldtidsansættelse havde ro på til at videreudvikle holdet. Men vi har også respekt for, at han efter fem år har behov for at prøve noget andet, siger sportschef i DanskHåndbold Morten Henriksen.

– Jesper Jensen har gjort et fantastisk stykke arbejde for Håndboldkvinderne og dansk håndbold som helhed. At kvalificere holdet til seks semifinaler i streg ved store mesterskaber og vinde tre bronzemedaljer og to sølvmedaljer er ekstremt flot. Der er ingen tvivl om, at Jesper Jensen afleverer Håndboldkvinderne et bedre sted, end hvor han startede for fem år siden, og det vil vi gerne takke ham for, siger Morten Henriksen.

Jesper Jensen sætter følgende ord på sin beslutning om at stoppe som landstræner:

– Jeg har i mine snart fem år som landstræner været enormt glad for jobbet, og det er jeg sådan set stadig. Men jeg må også erkende, at jeg savner håndbold i hverdagen. Jeg savner den daglige udvikling og sparring med spillerne, og jeg savner selv at være på gulvet i hallen og se spillerne rykke sig. Derfor har jeg besluttet mig for at stoppe som landstræner, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Jeg er megastolt af det arbejde, vi har lavet med kvindelandsholdet. Det gælder både spillere, ledergruppen omkring holdet, DanskHåndbold og ikke mindst klubberne, som jeg har nydt at arbejde sammen med. Dansk kvindehåndbold er inde i en rivende udvikling, og det har alle ovenstående en enorm stor aktie i. Så tak til alle for at have været med til at bringe Håndboldkvinderne op på den hylde, hvor de spiller med om medaljer uanset, hvor de stiller op. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for, slutter Jesper Jensen.

DanskHaandbold går nu i gang med at finde afløseren for Jesper Jensen.

Natklub i Vejle er lukket

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Temabar i Vejle, der ligger på Dæmningen, er lukket. Det erfarer AVISEN.

Sidens Facebook-side er blevet slettet og på Proff er linksene døde, når man søger på “Temabar Vejle” på Google.

Flere kilder oplyser, at REKOM Group, der er en stor kæde med mange natklubber mm. i hele Skandinavien, har andre planer for stedet.

Hidtil har AVISEN forgæves forsøgt at få en kommentar fra REKOM Group.

Højeste vandstand i 11 år

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Både i Esbjerg og Ribe har vandstanden i forbindelse med den kraftige storm været den højeste i 11 år. Ikke siden stormen Bodil har den været så høj.

Langs vestkysten gik bølgerne bogstaveligt højt. Da vandstanden var på sit højeste, var den 330 centimeter i Esbjerg og 361 centimeter i Ribe Kammersluse over normalen.

Det oplyser DMI.

1...139140141...463Side 140 af 463