Cirka 300.000 danskere kan i denne måned se frem til en automatisk udbetaling af feriepenge. Det drejer sig om feriepenge fra ferieåret 2023/2024, hvor beløbene er på 5000 kr. før skat eller mindre. I alt udbetales der omkring 275 millioner kroner som følge af en ændring i Ferieloven fra 2023.
Den automatiske udbetaling sker via FerieKonto, som administreres af ATP. Ifølge en pressemeddelelse fra ATP har modtagerne allerede modtaget besked om udbetalingen, som gælder restferiepenge under en bagatelgrænse. De fleste udbetalinger blev gennemført i starten af januar 2025, mens enkelte udbetalinger sker gennem arbejdsgivere ved næste lønkørsel.
Skaber økonomisk luft
Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for Pension & Arbejdsmarked i ATP, udtaler:
– Vi opfordrer altid til, at man holder sin ferie og får en velfortjent pause fra arbejdslivet. Men vi ved også, at en del lønmodtagere ikke får afholdt ferie og bestilt feriepengene inden for tidsfristen, og derfor er det en fin mekanisme i den nye ferielov, at restbeløb under bagatelgrænserne udbetales automatisk. Det kan skabe lidt luft i økonomien til få afholdt den ferie, man er berettiget til.
De berørte lønmodtagere er primært timelønnede og fratrådte funktionærer, som ikke har fået bestilt deres feriepenge, enten fordi de har skiftet job, er ledige, eller på anden måde er blevet forhindret i at afholde ferie.
Den nye mekanisme i Ferieloven skal sikre, at feriepenge, som ellers kunne gå tabt, udbetales direkte og kommer til gavn for lønmodtagerne.
Grundskoler i hele Danmark kan nu søge midler fra en ny pulje på 40 millioner kroner, som Villum Fonden har lanceret. Formålet er at etablere udendørs undervisningsrum, hvor elever kan lære om naturvidenskab og teknologi gennem praksisnær og undersøgende undervisning.
Puljen skal give skolerne mulighed for at forvandle udearealer til værksteder, små observatorier, laboratorier, skolehaver eller andre læringsrum, der bringer eleverne tættere på naturen og dens processer. Midlerne skal ikke kun gå til fysiske rammer, men også til kompetenceudvikling af lærere og til udvikling af nye undervisningsformer.
Undervisning med jord under neglene
Agi Csonka, programdirektør for Villum Fonden, udtaler i en meddelelse:
– Udendørs undervisning åbner mulighed for den praksisfaglighed, som alle er enige om, der skal være mere af i den danske grundskole. Eleverne oplever mere varieret undervisning, de arbejder med virkelige problemer, og de får bogstavelig talt jord under neglene og vind i håret.
Villum Fonden håber, at udendørs undervisningsrum med tiden kan blive en fast del af undervisningen på skoler i hele landet. Projekterne skal skabe en mere levende og motiverende læring ved at forbinde teori og praksis på en meningsfuld måde for eleverne.
Puljen er åben nu
Enkeltskoler, grupper af skoler eller kommuner kan søge midler fra puljen frem til 2. april 2025. For at hjælpe ansøgerne arrangerer Villum Fonden informationsmøder den 15. og 16. januar 2025.
En række markante udmeldinger onsdag har sat gang i en større trænerkabale, der kan få betydning for dansk og international håndbold. Jesper Jensen, nuværende landstræner for de danske kvinder, meldte ud, at han stopper som landstræner i sommeren 2025 for at vende tilbage som klubtræner. Samme dag blev det offentliggjort, at Allan Heine fratræder sin stilling som cheftræner for den ungarske storklub FTC i Budapest.
Jesper Jensen er ifølge flere medier sat i forbindelse med jobbet i FTC, en af Europas mest prestigefyldte håndboldklubber. Hvis det scenarie bliver en realitet, vil det åbne døren for Allan Heine til at tage over i en dansk klub. Odense Håndbold, der står uden cheftræner fra sommeren 2025, kan meget vel blive næste destination for den erfarne træner.
Odense Håndbolds nuværende cheftræner, Ole Gustav Gjekstad, stopper efter denne sæson for at overtage rollen som norsk landstræner. Det efterlader en ledig plads på trænersædet i en af Danmarks mest ambitiøse klubber, der jævnligt kæmper med om de store titler både nationalt og internationalt.
Kilder fortæller til AVISEN, at Allan Heine er blandt de navne, der er i spil til at overtage jobbet i Odense. Heine, der tidligere har været cheftræner for Viborg HK og assistenttræner på landsholdsniveau, har en stærk profil og erfaring fra både dansk og international håndbold. Hans seneste job i Ungarn har yderligere cementeret hans status som en eftertragtet træner i toppen af håndboldverdenen.
Jesper Jensens beslutning om at stoppe som landstræner til sommer kan også få konsekvenser for landsholdet, der skal finde en afløser. Samtidig vil hans mulige skifte til FTC være et markant karrieretræk, der kan bringe dansk trænerkompetence i spil på den internationale scene.
Mens Odense Håndbold forbereder sig på en sæsonafslutning under Gjekstad, vil de kommende måneder give svar på, hvem der overtager det prestigefyldte job i klubben. Allan Heine er en oplagt kandidat, men der kan være flere andre trænere i spil til en af Danmarks mest attraktive trænerposter. Trænerkabalens endelige udfald vil være værd at følge nøje i de kommende måneder.
Fra fredag den 10. januar klokken 18.00 til mandag morgen den 13. januar klokken 06.00 vil tilkørslen mod syd ved afkørsel <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej være lukket.
Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse torsdag.
Lukningen sker som led i arbejdet med at udvide motorvejen mellem Vejle og Skanderborg. Under arbejdet skal der føres et rør under tilkørselsrampen, hvilket kræver, at vejen graves op.
– Da det er nødvendigt for Vejdirektoratets entreprenør at grave vejen op, er man nødt til at spærre tilkørslen hen over weekenden. Arbejdet er tilrettelagt, så det går udenom den værste myldretrafik i hverdagene, oplyser Vejdirektoratet.
Omkørsel via Horsensvej
Mens spærringen står på, henviser Vejdirektoratet trafikanter til at benytte rute 170 Horsensvej og i stedet tilgå motorvejen via afkørsel <60> Vejle N. Der vil være skiltning i området, der guider trafikanter på rette vej.
– Der vil være skiltet med omkørslen i området, og Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som trafikanter vil opleve som følge af spærringen, skriver de afsluttende.
Et nyt nationalt forskningscenter skal skabe løsninger på udfordringerne med de såkaldte evighedskemikalier, PFAS. Med en bevilling på 45 millioner kroner fra den nationale PFAS-handlingsplan samles forskere fra Danmarks førende universiteter i et fælles center, der skal finde konkrete værktøjer til at bekæmpe forureningerne.
Miljøminister Magnus Heunicke fremhæver, at der stadig er mange ubekendte i kampen mod PFAS-forurening. Han understreger, at det nye forskningscenter er nødvendigt for at sikre, at de bedste løsninger tages i brug, og at forskerne fra danske universiteter vil kunne samle en værktøjskasse med effektive løsninger på problemet.
– Der er stadig alt for mange ubekendte i kampen mod PFAS-forureningen. Derfor har vi brug for at blive klogere, så vi tager de bedst mulige løsninger i brug. Med det nye PFAS forsknings- og leverancecenter har vi samlet kompetencerne fra en række danske universiteter, der skal sikre en effektiv værktøjskasse med løsninger mod evighedskemikalierne, siger miljøministeren ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Teknologier til at afværge risikoen
Centeret, der bliver ledet af professor Anders Baun fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU Sustain), får til opgave at afprøve teknologier til at afværge risikoen ved PFAS-forurening, undersøge helbredsmæssige konsekvenser og skabe ny viden om stofferne i fødevarer og miljøet.
Anders Baun beskriver udfordringen som enorm, fordi miljøet allerede er mættet med PFAS:
– Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder og bistår myndighederne med at håndtere de akutte problemer – f.eks. at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der siver PFAS ud i miljøet.
En del af en større indsats
Det nye forskningscenter er en større del af PFAS-handlingsplanen, som blev vedtaget i maj 2024 med bred opbakning fra Folketinget. Handlingsplanen løber frem til 2027 og repræsenterer første fase i en langsigtet indsats mod PFAS.
Foruden forskningscentret indebærer planen et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler samt midler til oprensning af forurenede grunde og sikring af drikkevandsforsyningen.
PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer, der har været anvendt i industrien i over 50 år. De er kendt for deres vand- og fedtafvisende egenskaber, hvilket gør dem uundværlige i mange hverdagsprodukter som tøj, elektronik og maling. Samtidig er stofferne næsten umulige at nedbryde, hvilket gør dem til en alvorlig trussel mod miljøet og menneskers sundhed.
Med det nye forskningscenter håber myndighederne at komme et skridt tættere på løsninger, der kan mindske de konsekvenser der kan være ved PFAS-forureningen i Danmark.
Kolding Kommune tager et nyt skridt mod bæredygtig vækst med lanceringen af en ny erhvervspolitik, der opfordrer til samarbejde og partnerskaber mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, Business Kolding og kommunen. Erhvervslivet har været en aktiv del af udviklingen af politikken, og den fokuserer på at indfri mål og ambitioner gennem en række forpligtende partnerskaber og projekter.
Tre centrale udfordringer, som også giver stort vækstpotentiale, er blevet identificeret i erhvervspolitikken: mere arbejdskraft, øget innovation og grøn omstilling. Disse fokusområder er blevet fastlagt i tæt samarbejde med erhvervslivet og andre aktører og er baseret på analyser fra IRIS Group og Dansk Industri. Politikens grundtanke er, at komplekse problemer skal løses i fællesskab.
Kolding Kommunes borgmester Knud Erik Langhoff understreger betydningen af samarbejde:
– Ingen aktører kan løse fremtidens udfordringer alene. Derfor har vi brug for et stærkt og tillidsfuldt samarbejde, der går på tværs af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommune. Formålet med den nye erhvervspolitik er netop at sikre rammen for stærke partnerskaber, hvor vi sammen sætter retning og rykker på dagsordener, der skaber bæredygtig vækst, siger han.
Erhvervspolitikken bygger videre på de erfaringer, Kolding Kommune allerede har med erhvervspartnerskaber, men den systematiserer og fokuserer indsatsen mod tre hovedområder:
• Sammen om at fremme adgang til arbejdskraft og fremtidens kompetencer
• Sammen om at styrke innovation og designtænkning
• Sammen om at stimulere grøn omstilling og ESG (Environmental, Social, Governance)
Business Kolding får en central rolle i at varetage den direkte kontakt til virksomhederne. Sammen med Kolding Kommune har Business Kolding indgået en ny rammeaftale for 2025, som skal hjælpe med at realisere de ambitioner, der er beskrevet i erhvervspolitikken.
Ole Rudbeck Petersen, bestyrelsesformand for Fonden Business Kolding, ser positivt på samarbejdet:
– Erhvervspolitikken og rammeaftalen adresserer de centrale og tværgående udfordringer, som Koldings virksomheder har. Vi ser frem til i et partnerskab at arbejde sammen med Kolding Kommune og uddannelsesinstitutionerne om fremtidens arbejdskraft, innovation og ESG-opgaverne, som vi skal løfte, siger Ole Rudbeck Petersen.
Erhvervspolitikken er ikke en isoleret indsats, men hænger tæt sammen med andre prioriterede indsatser i kommunen, såsom bosætning, uddannelse og infrastruktur. Den skal også bidrage til at realisere Kolding Kommunes bæredygtighedspolitik og styrke kommunens position som en bæredygtig vækstmotor i regionen.
Der er opstået et uheld på Rute 8 Sønderborgmotorvejen fra Tønder mod Sønderborg mellem Motorvejskryds Kliplev og Søgård. Højre spor er spærret på grund af vragdele på vejen, og vejhjælp er til stede og arbejder på at få ryddet op.
Trafikanter advares om at være opmærksomme og forvente forsinkelser i området. Der kan være risiko for kødannelse og forlænget rejsetid.
Statsminister Mette Frederiksen har i dag givet en opdatering om situationen omkring Grønland, efter de seneste udmeldinger fra tidligere præsident Donald Trump om øens fremtid.
Statsministeren har haft en række møder og samtaler for at koordinere Danmarks og Rigsfællesskabets svar på situationen. I morges mødtes hun med Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, og har derudover været i telefonisk kontakt med flere europæiske ledere. Der er også blevet arbejdet intensivt på at forberede det kommende halvårlige Rigsmøde og Kontaktudvalgsmøde, som finder sted på fredag mellem Færøerne, Grønland og Danmark.
Mette Frederiksen understreger, at det ikke er alt, der kan deles offentligt i denne forbindelse, men forsikrer om, at regeringen arbejder hårdt på at varetage både Danmarks og Rigsfællesskabets interesser i denne situation.
– Vi gør alt, hvad vi kan, for at varetage Danmarks – og Rigsfællesskabets – interesser. USA er Danmarks tætteste allierede, og vi har kun en interesse i et stærkt samarbejde, siger statsministeren og fortsætter: – Det gør vi vores for at understøtte – også i disse dage.
Hun kommenterer også USA’s interesse i Arktis og Grønland, som ifølge hende ikke er noget nyt. USA har i mange år været optaget af Arktis, og i den nuværende geopolitiske situation, hvor verden bliver stadig mere urolig, ser Mette Frederiksen det som naturligt, at Nordatlanten får mere opmærksomhed.
– Jeg synes, det er helt naturligt, at USA er optaget af Arktis og Grønland. Det har de været gennem flere årtier, og i en stadig mere urolig verden bliver Nordatlanten kun vigtigere. Det kalder på mere – og ikke mindre – samarbejde mellem allierede, siger Mette Frederiksen.
Der har også været rejst spørgsmål om Grønlands selvstændighed, og her understreger statsministeren, at det er en beslutning, der skal tages i Nuuk, og at Grønland har retten til at definere sin egen fremtid.
– Jeg forstår godt, at det er et udbredt ønske i Grønland. Og vil derfor gerne gentage, at det er en beslutning, der starter og slutter i Nuuk. Grønland er grønlændernes, og som Múte B. Egede har sagt, så er det grønlænderne selv, der skal definere deres fremtid. På intet tidspunkt kommer Danmark til at modarbejde den proces, siger Mette Frederiksen.
Hun afslutter sin udtalelse med at erkende de mørke kapitler i Danmarks historie sammen med Grønland og understreger nødvendigheden af at arbejde for et ligeværdigt fællesskab mellem de tre lande i Rigsfællesskabet. Statsministeren mener, at det er en vigtig opgave at sikre, at Grønland, Færøerne og Danmark ser sig selv som ligeværdige i fællesskabet.
– Vi har nogle mørke kapitler i vores historie sammen, som vi fra dansk side må konfrontere. Og jeg vil gøre mit til, at alle tre lande og alle tre folk kan se sig selv – og oplever sig selv – som en ligeværdig del af et fællesskab. Og gerne et fællesskab, der udvikler og fornyer sig, siger Mette Frederiksen.
Afslutningsvis understreger hun vigtigheden af at holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU.
– Dét er opgaven nu. Og så skal vi holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU, afslutter Mette Frederiksen.
På Fredericia Maskinmesterskole (FMS) er studiemiljø og de studerendes trivsel et centralt fokusområde. Nina Mather, studievejleder på FMS, og Trine Duedahl, den nye studiechef, arbejder begge intensivt for at sikre, at de studerende trives både fagligt og socialt.
Nina Mather beskriver sit arbejde som studievejleder som alsidigt og nært. Hun taler med mange af de studerende allerede før de starter på FMS. Her handler det ikke kun om at forklare om uddannelsen, men også om at give de nye studerende et klart billede af, hvad de kan forvente på FMS, og hvordan de bedst kan organisere deres læring. – Jeg taler med rigtig mange af dem, der starter her, allerede inden de starter. Her er det vigtigt dels at få fortalt om uddannelsen, men også, hvad det er, FMS kan, forklarer Nina.
Når de nye studerende begynder, er det hendes opgave at hjælpe dem med at forstå og strukturere deres studieforløb. – Det kan være et studieoverblik i forhold til, hvad det er, man lærer, og hvordan man bedst organiserer sin læring, siger Nina. Hun påpeger, at mange studerende oplever frustrationer i starten, især på grund af den stejlere læringskurve, som kan føre til usikkerhed og bekymringer. – Vi har derfor også et stort fokus på dette i vores studiestartsforløb, understreger hun.
En vigtig del af Ninas arbejde er at støtte studerende, når der opstår udfordringer undervejs. – Hvis der f.eks. er noget i privatlivet, som generer, så kommer de studerende også og har brug for hjælp til at balancere de problemstillinger, der kan være, siger Nina og understreger, at hendes rolle er at støtte og guide studerende videre til den rette hjælp, hvis det er nødvendigt. Hun fremhæver vigtigheden af at have et trygt og fortroligt rum. – Der er jo mange ting, som aldrig kommer videre end her. Men jeg understøtter dem stadig, siger Nina og understreger, at hendes rolle ikke er at fungere som psykolog, men som en støttefunktion.
Fastholdelse og samarbejde på FMS
En vigtig opgave for både Nina og Trine er at sikre, at de studerende får en god og støttende start på deres uddannelse. Trine Duedahl, den nye studiechef, der tiltrådte i november 2024, er meget fokuseret på både det faglige og sociale studiemiljø. – Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe til med, at mennesker lykkes, om de er studerende, elever eller medarbejdere. Det er det, der motiverer mig. Det, at jeg kan være med til at skabe et miljø, hvor mennesker føler sig støttet og kan vokse, det er det, jeg brænder for, fortæller Trine.
Trine understreger vigtigheden af, at studiemiljøet skal være sundt og produktivt. – Vi ved, at fagligheden er vigtig, men vi kan ikke bære studerende igennem udelukkende på den. Det er vigtigt, at der er tænkt på alt det omkring dem – studiemiljøet, relationerne og de sociale aspekter, siger Trine. En stor del af hendes arbejde er at holde dialogen åben og konstant være opmærksom på de studerendes trivsel.
Trine nævner et konkret eksempel på, hvordan hun arbejder med de studerendes behov: – Jeg talte for nylig med studerende på fjerde semester, hvor vi diskuterede, hvad der kunne have hjulpet dem tidligere på uddannelsen. Der kom blandt andet et ønske om tidligere fokus på matematik, og det satte vi hurtigt i gang med at løse. Det blev hurtigt besluttet at oprette en matematiklektiecafé for de studerende på første semester, som er et konkret initiativ til at støtte de studerende i deres faglige udfordringer.
Trine påpeger i den sammenhæng vigtigheden af at handle hurtigt på feedback fra de studerende. – Jeg er ikke til at vente to år med beslutninger. Når vi hører om udfordringer fra de studerende, skal vi tage dem seriøst og agere med det samme, siger hun. Trine understreger, at matematik er en stor barriere for mange studerende, men at FMS er klar til at støtte dem med ressourcer og hjælp. -Matematik er ofte en barriere, men vi hjælper studerende med at overvinde denne udfordring. Det handler om at skabe de rette rammer, så de ikke føler sig begrænsede, forklarer hun.
Et andet vigtigt aspekt, som både Trine og Nina arbejder med, er fastholdelsen af studerende. – Dialogen med de studerende er vigtig, og vi starter et tæt samarbejde med dem allerede på første semester. Det giver os mulighed for at opdage problemer udfordringer tidligt og finde løsninger, før de bliver større, fortæller Trine. Trine ser også en positiv udvikling i, hvordan de studerende selv tager ansvar for deres uddannelse og hjælper hinanden. – Det sociale fællesskab er en stor del af det, der gør FMS til et godt sted at studere, siger Trine.
Trine bemærker også, at de studerende i dag er mere engagerede i deres uddannelse og tør stille krav. – De studerende i dag er opdraget til at have deres mening og ønsker respektfuld opmærksomhed. Det er en positiv udvikling, og det skal vi som uddannelsesinstitution tage alvorligt, siger Trine.
Trine og Nina er begge engagerede i at skabe et læringsmiljø, der er både fagligt og socialt stærkt. Trine ser fremtiden for FMS som et sted, hvor studerende kan føle sig set og hørt. – Vores mål er at gøre FMS til et sted, hvor alle studerende føler sig set og hørt. Vi vil fortsat arbejde med at skabe et sundt læringsmiljø, der understøtter både personlig og faglig udvikling, afslutter Trine.
Fredericia Kommune er på vej mod en ny affaldsstruktur, der indebærer oprettelsen af et enkeltstående selskab til at varetage affaldsydelserne. Dette skridt er en følge af den politiske aftale fra 2022 om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser, som omfatter drifts- og administrationsopgaver på renovationsområdet. Fredericia Kommune har samarbejdet med de tre øvrige kommuner i Trekantområdet – Kolding, Vejle og Middelfart – som også har valgt at oprette enkeltstående selskaber.
Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia, forklarer beslutningen om at oprette et selvstændigt selskab:
– Det er den gamle sag fra 2022, hvor staten besluttede, at vi skulle selskabsføre vores affaldsselskab. Vi har nu arbejdet på det i flere år og har overvejet, hvilken model vi skal vælge. Der er flere muligheder, men vi har valgt et selvstændigt selskab, siger Tommy Rachlitz Nielsen (C). – Vi har arbejdet tæt sammen med nabokommunerne, men har nu valgt at følge den model, der giver størst fleksibilitet og kontrol for Fredericia Kommune.
Der er flere modeller for selskabsgørelse, og Fredericia Kommune har valgt at fortsætte med et enkeltstående affaldsselskab. Dette giver kommunen mulighed for at have fuld kontrol over affaldshåndteringen, hvilket sikrer, at lokale prioriteter og interesser forbliver i centrum.
Hvad betyder beslutningen for borgerne?
Tommy Rachlitz Nielsen understreger, at beslutningen om selskabsgørelse ikke skal få negative konsekvenser for borgerne. Målet er at bevare den nuværende affaldsstruktur og sikre, at der ikke opstår ekstra omkostninger for borgerne.
– Får det her betydning for borgerne, når beslutningen bliver truffet? Det skulle helst ikke være tilfældet, for at være helt ærlig. Vi har før set, at når man etablerer forsyningsselskaber, så bliver tingene ofte meget dyrere. Vores mål med dette er, at det ikke skal gøre situationen værre for borgerne. Det skal næsten være business as usual. Det bliver bare et separat selskab, siger han.
Selvom modellen med et selvstændigt selskab er valgt, er der stadig plads til fleksibilitet. Fremtiden kan byde på ændringer, og derfor holdes døren åben for at ændre selskabsmodellen, hvis behov eller lovgivning ændrer sig.
– Det giver muligheder for øget samarbejde og synergieffekter med de øvrige kommuner i Trekantområdet, fortæller han og fortsætter: – Det åbner op for stordriftsfordele, deling af viden og ressourcer samt udvikling af fælles initiativer, der styrker affaldshåndteringen i regionen.
Det nye selskab vil dermed kunne tilpasse sig fremtidige ændringer i markedet og lovgivning, hvilket giver den nødvendige fleksibilitet til at imødekomme eventuelle udfordringer i affaldssektoren.
Forvaltningen anbefaler, at Byrådet godkender arbejdet videre med et enkeltstående selskab. Når lovgivningsteksten offentliggøres, vil Affald & Genbrug arbejde videre med de potentielle muligheder for at indgå administrationsfællesskaber, som kan optimere og effektivisere arbejdet med affaldshåndtering.
Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen økonomiske konsekvenser for Fredericia Kommune. Der vil dog være engangsudgifter forbundet med etableringen af det nye selskab, herunder indkøb af systemer og hardware. De samlede driftsudgifter vil fremover blive dækket af affaldsgebyrerne, som allerede er indregnet i budgettet for renovationsområdet.
