Ny VB-angriber er landet i Belek

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Boldklub har forstærket angrebet med tilgangen af den 25-årige hollænder Jelle Duin, som har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027. Duin, der tidligere har spillet for AGF og senest repræsenterede Hapoel Jerusalem F.C., skifter til Vejle på en fri transfer og er allerede ankommet til klubbens træningslejr i Belek.

“En spiller i sin bedste fodboldalder”

Sportschef Marius Adrian Nicolae udtrykker stor tilfredshed med at kunne tilknytte Jelle Duin, som klubben længe har haft et godt øje til.

– Jelle Duin er spiller, som vi har fulgt nøje i de seneste to år, og det er en spiller, som vi har arbejdet på at hente i to transfervinduer siden hans lejeophold i AGF, siger sportschefen og fremhæver hollænderens erfaring fra dansk fodbold og 3F Superligaen som en væsentlig styrke for holdet.

Nicolae understreger, at Duin er hentet med et længere perspektiv for øje.

– Vi har hentet en angriber, som bliver en del af holdet i sin bedste fodboldalder, som har bevist sit niveau i dansk fodbold og 3F Superligaen, og som har valgt Vejle Boldklub for projektet på den lange bane, siger han og fremhæver også Duins motivation for skiftet til Vejle:

– I Jelle Duin får vi en topmotiveret målscorer, som har udtrykt et stort ønske om at komme til Vejle Boldklub, og som med sit bagland har arbejdet aktivt for at gøre skiftet muligt.

Klar til træningskamp

Duin har valgt at spille med trøjenummer 9 i sin nye klub og vil allerede være til rådighed, når Vejle Boldklub spiller sin første træningskamp under træningslejren i Belek fredag.

Sportschefen ser frem til, hvad hollænderen kan bidrage med både på kort og lang sigt:

– På den korte bane vil Jelle Duins erfaring fra 3F Superligaen gavne holdet med det samme, og at vi er lykkedes med at tilknytte ham på denne aftale, betyder, at vi også kan få gavn af hans kompetencer som målscorer på den lange bane.

Jelle Duin, som har en fortid i AGF, hvor han bidrog til aarhusianernes bronzesæson i 2022/23, bringer både fysisk, teknisk og personlig kvalitet til Vejle Boldklub, ifølge sportschefen.

– Det er min klare overbevisning, at Jelle Duin har alle de rigtige fysiske, tekniske og personlige kvaliteter til at blive en god spiller og repræsentant for Vejle Boldklub.

Vejle Boldklub håber, at tilgangen af Jelle Duin kan styrke holdets offensiv og bidrage til klubbens ambitioner i både den kommende sæson og fremtiden.

Kolding sikrer sig ny spiller

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Den ‘kreative’ midtbanespiller Magnus Saaby har skrevet under på en aftale med Kolding IF, efter at have tilbragt de seneste år hos Næsby BK i 3. division. Saaby, der kommer fra Odense Boldklubs akademi, har allerede fået spilletid i de to første træningskampe for sin nye klub og er glad for det nye kapitel i sin karriere.

Saaby begejstret for Kolding IF’s projekt

Saaby udtrykker stor begejstring for at være kommet til Kolding IF, og han ser frem til at blive en del af projektet omkring fodbolden i klubben. Den unge midtbanespiller mener, at han passer godt ind i Koldings spillestil og ser frem til at bidrage til holdets udvikling.

– Jeg har haft nogle gode snakke med klubben og er nu utrolig glad for at være landet i Kolding IF. Hele projektet omkring fodbolden i Kolding tiltaler mig rigtig meget, og jeg ser mig selv passe rigtig godt ind i måden Kolding vil spille fodbold på, siger Saaby.

Imponerende sæson i Næsby

Saaby skifter til Kolding IF efter en imponerende sæson i Næsby BK. På trods af sin unge alder spillede han samtlige 16 kampe i 3. division samt tre kampe i Oddset Pokalen, hvor han blandt andet spillede en afgørende rolle i at sende B.93 ud af turneringen. Saaby har haft en stor udvikling, og hans tid i Næsby har givet ham værdifuld erfaring, som han nu tager med sig til Kolding.

Saaby ser frem til at spille foran fansene på Autocentralen Park

Magnus Saaby ser frem til at opleve atmosfæren på Kolding IF’s hjemmebane, Autocentralen Park. Han fortæller, at han ikke tidligere har haft mulighed for at spille foran en stor tilskuergruppe og glæder sig til at møde klubbens fans.

– Alle i klubben har taget rigtig godt imod mig, så nu mangler jeg bare at møde fansene. Jeg glæder mig til at møde fansene og vise dem hvad jeg kan bidrage med til holdet. At spille foran mange fans er ikke noget jeg har prøvet før og derfor ser jeg frem til at opleve atmosfæren på Autocentralen Park, siger Saaby.

Niklas Nürnberg om Saaby’s ankomst

Kolding IF’s Head of Football, Niklas Nürnberg, har også kommenteret tilføjelsen af Saaby til holdet. Nürnberg understreger, at dialogen med den unge midtbanespiller faktisk startede for tre år siden, da klubben allerede dengang så Saaby som en spændende spiller med de rette kvaliteter. Siden har Saaby udviklet sig både i USA og i Næsby, og Nürnberg ser frem til at få Saaby med i Kolding IF’s spillestil.

– Dialogen med Magnus startede faktisk for små 3 år siden, da vi allerede dengang synes han var en spændende spiller, der havde den indædthed, fightervilje og dynamik, vi gerne vil have i vores defensive midtbanespillere. Siden har Magnus i USA og i Næsby udviklet sit spil med bolden, og har fået et mere køligt overblik i sit spil, som sammen med hans fortsat store fighterevner kommer til at klæde vores hold, siger Niklas Nürnberg.

Saaby ser ud til at være et spændende nyt tilskud til Kolding IF, og klubben og fansene kan forvente at se meget af ham på banen i den kommende sæson.

Ryanair pakker sammen i Billund, erfarer luftfartsmedie

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fra april kan Billund Lufthavn miste to basefly og op imod 60 arbejdspladser, efter at Ryanair angiveligt har besluttet at lukke sin base i lufthavnen. Det skriver mediet Check-in.dk, der fredag formiddag rapporterer om luftfartsselskabets tilbagetrækning fra den vestdanske lufthavn.

Passagerafgift udpeges som årsag

Beslutningen sker ifølge mediet som en konsekvens af den nye danske passagerafgift, der blev indført ved årsskiftet. Afgiften, som blev vedtaget politisk i 2023, pålægger hver rejsende en ekstra udgift på omkring 30 kroner og har tilsyneladende gjort det mindre attraktivt for Ryanair at opretholde basen i Billund.

Udover passagerafgiften nævnes stigende omkostninger for brug af lufthavnens infrastruktur som en medvirkende faktor til, at basen lukkes.

Medarbejdere tilbydes nye muligheder

De to basefly i Billund har tilknyttet omkring 60 ansatte, herunder piloter, kabinepersonale og teknikere. Ifølge Check-in.dk er de ansatte allerede blevet spurgt, hvor de kunne tænke sig at arbejde fremover, hvis basen lukker.

Selvom Ryanair skulle trække sine basefly fra Billund, vil selskabet fortsat kunne operere ruter ud af lufthavnen. Baselukningen betyder dog, at der ikke længere vil være personale stationeret i Billund til de fly, der opererer herfra.

Ryanair har endnu ikke bekræftet

Selvom Check-in.dk oplyser, at de har modtaget anonyme henvendelser, der bekræfter lukningen, har Ryanair endnu ikke offentliggjort nogen officiel udmelding om basens fremtid. Det er dog forventet, at vintertrafikprogrammet, der slutter den 29. marts, markerer afslutningen på basens tilstedeværelse i Billund.

Ryanairs base i Billund har været aktiv siden 2021 og har haft flere ugentlige afgange. 

Aalborgs økonomi er i en liga for sig selv

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Regnskaberne for det seneste regnskabsår tegner et skarpt billede af den økonomiske virkelighed i dansk herrehåndbold. Aalborg Håndbold befæster sin position som landets suverænt største klub med en økonomi, der klart overgår konkurrenternes, både i omsætning og personaleomkostninger. Tallene afslører en klar økonomisk forskel, hvor nordjyderne ikke blot er toneangivende på banen, men også styrer med sikker hånd bag kulisserne.

Omsætning langt over konkurrenterne

Aalborg Håndbold omsatte sidste år for imponerende 64,1 millioner kroner. Det er mere end dobbelt så meget som nummer to på listen, Bjerringbro-Silkeborg, der har en omsætning på 25,8 millioner kroner. Lige i hælene på BSV følger Skjern Håndbold med 25,6 millioner kroner. GOG, der er stærkest i grundspillet, ligger på en fjerdeplads med en omsætning på 20,2 millioner kroner.

De øvrige klubber er langt bagud i forhold til Aalborg. TTH Holstebro når 20 millioner kroner, mens KIF Kolding lander på 19,6 millioner kroner. Nederst på listen finder man Nordsjælland Håndbold, der omsætter for 6,5 millioner kroner – kun en tiendedel af Aalborgs omsætning.

Aalborg fører an på lønbudgettet

Når det kommer til personaleomkostninger, der dækker lønninger til både spillere, stab og administration, er Aalborg igen i særklasse. Klubben har et budget på 38 millioner kroner til personaleomkostninger, hvilket er mere end dobbelt så meget som nummer to, GOG, der bruger 17,5 millioner kroner. Lige bag GOG ligger TTH Holstebro med 17 millioner kroner, mens Skjern Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg bruger henholdsvis 16,6 og 15,5 millioner kroner.

Nederst på listen er Nordsjælland Håndbold og Lemvig-Thyborøn Håndbold, der bruger henholdsvis 5,2 og 5,5 millioner kroner på personaleomkostninger – igen en brøkdel af Aalborgs budget.

“Vi har tænkt os at beholde førertrøjen”

Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, lægger ikke skjul på klubbens ambitioner om at fastholde sin førerposition.

– Jeg har det fint med, at vi har førertrøjen, og den har vi tænkt os at beholde. Vi vil være større endnu, og så bruger jeg ærligt talt ikke ret meget tid på, hvad vores konkurrenter kan og gør. Vi kender dem selvfølgelig, det skal vi gøre, men vi er ikke herre over, hvad de gør i Skjern og GOG, siger Jan Larsen.

Direktøren fremhæver også, at klubbens størrelse giver mulighed for at udvikle organisationen og sikre en professionel drift.

– Jo større organisationen er, jo bedre muligheder er der for at udvikle klubben. Når vi nærmer os 15 fuldtidsansatte på kontoret, er der også en bedre mulighed for at generere indtægter. Der sidder nogle med ekspertiser på specifikke områder, forklarer han.

FHK’s tal stadig ukendte

Fredericia Håndboldklub (FHK) mangler endnu at offentliggøre regnskabstal for deres nye selskab. AVISEN erfarer dog, at klubbens personaleomkostninger ligger i samme størrelsesorden som TTH Holstebro og Skjern Håndbold. Det præcise beløb vil først blive afsløret i december, når FHK’s første regnskab i deres nye selskabsstruktur offentliggøres.

Lad Fredericia forme sin egen trafikpolitik

Af
Cecilie Roed Schultz
-
0

Regeringen overvejer lige nu et lovforslag fra Trafikministeriet, som kan få store konsekvenser for Fredericia og mange andre byer. Forslaget vil gøre det næsten umuligt at gennemføre nødvendige ændringer i trafikplanlægningen, som ellers er afgørende for at skabe sikre og grønne byrum – og som vi er i fuld gang med i midtbystrategien.

Hvis loven vedtages, vil kommuner som Fredericia blive stærkt begrænsede i at indføre lavere hastighedsgrænser end 50 km/t på de fleste veje. Samtidig vil det blive nærmest umuligt at ensrette mindre veje, etablere nye gågader eller lukke veje for at prioritere fodgængere og cyklister. Selv små ændringer vil kræve dyre analyser, som kan koste op til 150.000 kroner pr. vej – penge, der kunne være brugt på bedre løsninger til borgerne.

I Fredericia arbejder vi i Enhedslisten for en by med tryg trafik, mindre biltrængsel og bedre forhold for cyklister og fodgængere. Vi har i Fredericia Byråd planer for at forbedre midtbyen, men hvis lovforslaget vedtages, risikerer vi, at mange af disse tiltag bliver sat i stå.

Lokale politikere og borgere kender deres egne veje bedst. Det er i kommunerne, at vi ved, hvor der er behov for lavere hastighed, bedre cykelstier og tryggere byrum. Derfor er det dybt problematisk, at regeringen vil centralisere beslutningerne og indføre regler, der hindrer os i at handle.

Trafiksikkerhed, grøn omstilling og lokale løsninger må ikke blive bremset af bureaukratiske krav og unødvendige udgifter. Lad Fredericia – og alle andre kommuner – få lov til at forme deres egne trafikforhold. Det er her, vi bedst kan skabe en fremtid med trygge og bæredygtige byer.

Kolding oplever rekordvækst i befolkningstallet i 2024

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Kolding Kommune kan se tilbage på et år med bemærkelsesværdig fremgang i befolkningstallet. Ved årsskiftet talte kommunen 95.937 indbyggere – en stigning på 1.148 personer sammenlignet med året før. Dette er den største vækst i nyere tid, drevet primært af tilflytning fra udlandet og et mindre fødselsoverskud.

Borgmester: Et resultat over forventning

Borgmester Knud Erik Langhoff er tilfreds med udviklingen og påpeger, at væksten overgår kommunens egne forventninger.

– Det er et fantastisk resultat. I byrådet har vi en ambition om, at kommunen skal vokse med 500 personer om året, så jeg er mere end tilfreds. Vi har brug for flere indbyggere, bl.a. fordi virksomhederne har brug for arbejdskraft. Derfor er det også positivt, at en stor del af de nye borgere kommer fra udlandet, for vi kan ikke selv følge med efterspørgslen med den lave fødselsrate, vi har i Danmark, udtaler han i en meddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten.

Størstedelen af væksten kommer fra tilflyttere fra lande som Nepal, Bangladesh, Ukraine, Indien og Tyskland. Samtidig vender danske statsborgere også hjem, hvilket udgør cirka 14 procent af de nye tilflyttere.

De nye borgere er hovedsageligt i aldersgruppen 18-49 år og kommer enten for at studere eller arbejde. Uddannelsesinstitutionerne i Kolding har også oplevet en stigning i internationale studerende, særligt fra Bangladesh, Nepal og Indien.

– Det er nærliggende at spørge, om væksten er så meget værd, når det ”bare” er studerende. Men her er svaret JA. Det er afgørende for virksomhederne, at de hele tiden kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Og vi har den fordel i Kolding, at uddannelsesinstitutionerne har formået at tiltrække studerende fra andre lande. Det er et godt udgangspunkt for vores virksomheder i forhold til at rekruttere dem, når de er færdige med at læse, forklarer Knud Erik Langhoff.

En international studerende finder ro i Kolding

Blandt de nye tilflyttere er 28-årige Taklema Meem fra Bangladesh. Hun studerer international business på IBA Erhvervsakademi Kolding og har boet i byen siden august sidste år. Taklema fremhæver især byens ro og overkommelige leveomkostninger som vigtige faktorer for hendes valg.

– I Kolding er der stille og roligt, jeg kan gå rundt til alt, og det er let at finde vej. Her er smukt med sø og å, og så er her så stille, at man kan høre fuglene synge – eller nu er det jo mest mågerne, siger hun med et smil.

Taklema betaler selv for uddannelse og ophold og håber at finde et job, så hun kan blive økonomisk uafhængig af sine forældre. Hun er allerede i gang med at lære dansk og deltager i frivilligt arbejde.

– Jeg ville ikke have råd til en bolig i København, der svarer til den, jeg har her i Kolding. Men jeg undrer mig over, at man ikke kan købe friske, stærke grønne chilier i supermarkederne, tilføjer hun med et grin.

1.148 flere borgere i Kolding

Kolding Kommune registrerede i 2024 en befolkningsvækst på 1.148 personer, hvilket er den største årlige stigning i nyere tid. Ved årsskiftet var antallet af indbyggere 95.937. Ifølge kommunens årsrapport skyldes væksten primært tilflytning fra udlandet. I alt flyttede 1.754 personer til kommunen fra andre lande, mens 594 borgere udrejste, hvilket resulterede i en vandringsbalance på 1.160 personer.

Fødselsbalancen var ligeledes positiv med 884 fødsler og 852 dødsfald, hvilket gav et overskud på 32 personer. Af de indrejste havde cirka 14 procent dansk statsborgerskab, mens 57 procent kom fra ikke-vestlige lande og 30 procent fra vestlige lande, fremgår det af rapporten.

Ny sandhedskommissær i EU vil fastholde censur

Af
Andreas Andreassen
-
0

Danskeren Margrethe Vestager forlod topjobbet som EU-kommissær i 2024. Kronen på hendes politiske værk i EU blev Digital Services Act, der er formet som et europæisk forsøg på at kontrollere den frie meningsdannelse i Europa. En perlerække af sanktionsmuligheder mod ikke mindst amerikanske virksomheder indenfor teknologibrancherne, skulle håndhæve kommissærernes drøm om at få bugt med holdninger, man ikke brød sig om. Alt sammen under en overordnet paraply med temaet at man skulle beskytte demokratiet mod uønskede emner.1

Afløseren for Vestager hedder Henna Virkkunen, der har fået den grandiose titel af vicepræsident med ansvaret for ikke mindre end “Tech suverænitet, Sikkerhed og Demokrati”. Det er svært at tænke sig til en mere pompøs jobbeskrivelse for en EU-kommissær, der paradoksalt nok ikke er blevet valgt ved et demokratisk valg, men derimod alene udpeget af den finske regering og indsat via hemmelige forhandlinger mellem EU-landene og deres bureaukrater. Men det er nu sådan, at den demokratiske frihed tilsyneladende sikres bedst; ved ikke at spørge befolkningen.

Virkkunen har efter kommissionens opfattelse den helt rigtige baggrund til at udforme og sikre demokratiets ve og vel: Hun har siddet 10 år i Europa-Parlamentet (2014-2024). Langt væk fra det finske bagland, vælgerne og det demokrati, hun nu skal sikre. I en indledende erklæring, der er kommet samtidig med at den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, er blevet indsat, slår hun fast, at hun vil ikke blot vil forsvare censuren til det sidste, men fordoble antallet af EU medarbejdere på censurområdet, samt endda udvide beføjelserne til Digital Services Act:

“Med fokus på fremtiden er jeg også forpligtet til at fortsætte med vurderingen af et kodeks for god praksis om desinformation med henblik på at udstede en udtalelse og integrere denne kodeks i DSA-rammen.”

Den nye kommissærs udmeldinger står i skarp kontrast til den udvikling, der netop nu finder sted i USA, hvor de sociale medier har deres største bastion. Metas ejer, Marc Zuckerberg, slog i januar 2025 fast, at han nu vil samarbejde med Trump om at forsvare amerikanske virksomheders interesser. Dette var eksplicit møntet på EU-kommissionen og Digital Services Act. Kommissionen har forsøgt at true sig til at få en bagdørsadgang hos blandt andet X, så EU kan sidde og overvåge om der er ytringer, de ønsker skal fjernes fra den offentlige debat. Truslerne har primært haft økonomisk karakter, hvor man via Vestagers berygtede forarbejde, har tildelt milliardstore bøder til de IT virksomheder, der ikke makker ret. Under Biden-administrationen hyldede man i fællesskab censuren, som også blev praktiseret af FBI og understøttet af CIA. Derfor har offentligheden de sidste 7-10 år været udsat for en omfattende manipulation på de sociale medier, hvor man ikke mindst under Coronapandemien fjernede mange korrekte informationer under påskud af, at de var farlige. Det hæmmede den frie forskningsdebat og fik alvorlige konsekvenser for folkesundheden i verden, ifølge professor Martin Kulldorf, der har været med til at anlægge en retssag mod censurapparatet i USA. Et af de censurerede emner var spørgsmålet om nedlukningen af samfundet, og de forskere, der mente dette var en dårlig ide, blev systematisk censureret eller endda fyret2.

I kølvandet på Donald Trumps valgsejr i 2016, fremkom det demokratiske parti med den forklaring på nederlaget, at det måtte skyldes indblanding fra udlandet, specifikt Rusland. Påstanden var at der på de sociale medier skulle have været omfattende desinformation. Anklagen om at Rusland på en eller anden måde står bag hemmelige påvirkningskampagner, der skulle have haft afgørende indflydelse på et valg, er aldrig blevet dokumenteret. Men både i USA og Europa, har der været stor aktivitet i embedsapparatet for at få indført censur med netop begrundelsen om russisk indblanding.

I sin tale den 21. januar 2025 nævnte den nye EU-kommissær specifikt en “russisk kampagne”, kaldt for “Doppelgänger”, som eksempel på noget farligt, man skal beskytte borgerne mod. Denne kampagne omhandlede primært en række falske nyhedssider. Men den havde stort set ingen effekt på de sociale medier. Ligesom der heller ikke er nogen beviser for, at folk har ladet sig overbevise af “falske nyheder”. Vinklen er også blevet brugt flittigt af de gamle medier i vesten, der har alliereret sig med embedsværket for at få bugt med konkurrencen fra det frie internet. Det har i mange tilfælde været en omfavnelse af begrænsninger i ytringsfriheden, hvor en stor del af disse medier mener, at de skal være smagsdommere, der afgør, hvad borgerne i de demokratiske lande må få at vide. Det er også et argument, der er brugt flittigt for at tigge penge i støtte hos politikerne, da forretningsmodellen for de gamle medier er forsvundet i takt med at læsere og seere har tilvalgt streamingtjenester og sociale medier, fremfor de gamle medier. Men historien om hvilken reel effekt de angivelse kampagner fra Rusland skulle have haft, er aldrig blevet dokumenteret:

Alligevel fastholder EU behovet for at lave betydelige indgreb mod ytringsfriheden på netop de nye medier, der de sidste årtier er blevet langt mere dominerende end de gamle medier. Det er især ytringer fra højreorienterede, der er blevet censureret, eksempelvis i USA, hvor Twitter, nu X, indtil Elon Musk opkøbte det, havde en skarp politik rettet imod det republikanske politik. Igen med argumenterne om hadtale og udenlandsk indblanding.

På trods af at denne påstand således aldrig er blevet dokumenteret, heller ikke under en årelang undersøgelse af den amerikanske kongres og FBI, fastholder mange tilhængere af censur, at der er en alvorlig trussel mod demokratierne, på grund af falsk information eller indblanding ude fra. Også i Europa har politikere i mange partier fået den opfattelse, at man skal beskytte offentligheden mod det, de kalder for falske historier. Da man samtidig med Trumps ankomst også fik Brexit, har det været en herskende overbevisning hos mange etablerede magthavere i vesten, at valgnederlagene ikke skyldes at vælgerne ønsker noget andet end den førte politik; årsagen er, at de er fejlinformerede.

Hvis dette er korrekt, hvilken dokumentation er der så for dette? Hvordan har man målt effekten hos vælgerbefolkningen? Og hvornår?

Margrethe Vestager i sin embedsperiode som kommisær, været spydspidsen for EU og den europæiske elites forsøg på at få kontrol over hvilke informationer, der er tilgængelige for offentligheden. Planen har været, at der skulle sidde smagsdommere, der kunne tage stilling til mange forskellige udsagn og informationers troværdighed, på vegne af alle borgerne. Et sindrigt program med eksterne partnere, mange finansieret af mystiske regeringsprogrammer, med baggrund i de amerikanske efterretningstjenester, fik overtaget via en aftale med blandt Facebook, hvor de sad og “fact tjekkede” udsagn. Ifølge Marc Zuckerberg hældte denne løsning til en forkert side, og millioner af opslag blev løbende fjernet på et forkert grundlag. Men dette er præcis, hvad EU med Digital Services Act ønsker at opretholde:

Sagt med andre ord; man stolede ikke på at befolkningerne selv kunne tage stilling til dette. Vestager har afvist, at der skulle være tale om begrænsninger af ytringsfriheden. I en grundlovstale i 2024 sagde hun:

– Det Grundtvig også siger, det er: ”Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet”, vi lærer. Men vi behøver ikke at lære om mere, for så længe vi lærer noget, så flytter vi os. Og når vi er villige til at flytte os, så er vi også villige til at flytte os sammen. Det Grundtvig så dengang, det er så aktuelt i dag som nogensinde. Fordi når vi fejrer, at vi har ytringsfrihed, så fejrer vi, at folk kan ytre, hvad de mener. Fordi de gerne vil bevæge andre ud fra deres egentlige, oprindelige, egen mening. Men det vi bliver udsat for igen og igen og igen det er mennesker som vil flytte os. Ikke fordi de vil have, at vi skal skifte mening for den demokratiske samtales skyld, men for at sætte skel imellem om. De vil splitte os. De vil gøre vores samfund til en kamp. Vi kan se, hvordan der bliver postet penge i det fra russisk side. Vi kan se, hvordan nogen siger, at de meget hellere vil bruge deres tid på at yppe kiv. Det er noget andet end at sige sin mening. Også, hvis man er uenig med andre og er et mindretal. Derfor, så har højskolerne og medierne en særlig rolle i disse år. En rolle i at klæde os på til at sortere i, hvad vi kan tro på. For den værste konklusion i en tid med sociale medier, og manipulation og fake news, det er at trække på skuldrene og sige: ”jeg tror ikke på noget af det”. For hvis vi holder op med at tro på noget af det, så undergraver vi det, der er den magiske ingrediens i vores samfund: tilliden til hinanden”. 3

Påstanden er således, at det på en eller anden måde skal være russiske påvirkningskampagner, man mener, man bekæmper. Men er der reelt tale om en manglende anerkendelse af retten til at have synspunkter, man ikke kan lide? Digital Services Act, der er Vestagers mesterværk, forhindrer netop enhver, ikke kun påståede russiske operationer, i at ytre sig. Samtidig er der en manglende anerkendelse af, som Zuckerberg nu siger, at censuren uundgåeligt vil ramme uskyldige, fordi systemet kan misforstå og det i praksis er umuligt at ramme rigtig hver gang. EU kommisionen er dog ikke bekymret, selvom det friske forløb med censur under covid-19 har vist, hvor grueligt galt censuren kan ende. Forskere turde ikke ytre sig, fordi de så kollegaer blevet “cancellet”. Den frie forskningsdebat blev underdrejet, til fordel for en regeringsbestemt virkelighed, der viste sig at være helt forkert på mange betydningsfulde punkter. Offentligheden kunne ikke få adgang til de oplysninger; det sørgede de demokratiske regeringer i vesten for, samtidig med, at de indførte undtagelsestilstand og udgangsforbud på ultrakort tid.

Hvad er så begrundelsen for EUs hårdnakkede kurs mod den frie deling af informationer? Ifølge Virkkunen er det “had tale” og russere. Hun begrunder censuren med især denne vagt definerede “had tale”, der de sidste 6-7 år er blevet brugt til at begrænse eksempelvis ytringer om hvor mange køn der er, eller om man kan lide forskellige serier eller film. Det har i praksis vist sig, at censuren fjerner mange opslag, der hverken kan konkluderes som værende ulovlige eller i overensstemmelse med definitioner på had; begrebet er blevet stærkt polariseret og politiseret. Men det er Virkkunens mantra:

“Dette er grunden til, at vi i denne uge vurderede og bekræftede egnetheden af adfærdskodeksen om ulovlig hadefuld tale online under DSA. Dette vil styrke reaktionen mod al ulovlig hadefuld tale på nettet, som defineret i forskellige EU- og medlemsstaternes love. Så den hadefulde tale markeret vurderes i 24 timer og fjernes, hvis det er nødvendigt”. 4

Tanken om at vælgerne ikke selv kan tage stilling til informationer, førte til kritik fra blandt Martin Krasnik, da EU forbød de russiske tv kanaler umiddelbart efter, at Rusland havde invaderet Ukraine i 2022. Han beskyldte herunder EU for at behandle borgerne som små børn.5 Indtil det amerikanske præsidentvalg i 2024 var der konsensus mellem EU og USA på censurområdet. Men allerede på sin første dag som præsident har Trump underskrevet love, der skal ændre på censurapparatet. Det er interessant, at den nye sandhedskommissær valgte at offentliggøre sin tale samme dag.

De store sociale medier har deres baggrund og hovedsæde i USA. Med den nye amerikanske regering, hvor præsident Donald Trump har truet med afgifter på import, er der lagt op til et stort opgør. Tør EU kommissærerne risikerer en økonomisk krise på grund af konflikten? Mange borgere i Europa er i forvejen hårdt ramte af inflation, tårnhøje energipriser og ustabilitet på grund af krigen i Ukraine. Selvsamme politikere risikerer at gøre deres vælgere endnu mere utilfredse, hvis deres krav om censur ender med at koste arbejdspladser og i den sidste ende velfærd. Den nyudpegede sandhedskommissær i EU står derfor overfor en usikker fremtid, hvor de kommende måneder vil vise, om USA sætter hårdt mod hårdt; eller om EU kommissærerne ender med at trække de værste agressioner mod de sociale medier ud af regulativerne.

  1. Margrethe Vestager – European Commission ↩︎
  2. ↩︎
  3. Margrethe Vestagers grundlovstale ↩︎
  4. Enforcement of the Digital Services Act ↩︎
  5. Krasnik i skarpt angreb på Vestager i sag om censur: »Opfatter EUs borgere som børn« ↩︎

Dataskandaleramt lægekoncern får ansvar for klinik i Ribe – regionen følger sagen tæt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fra 1. april 2025 overtager alles Lægehus driften af en lægeklinik i Ribe. Det sker som en del af Region Syddanmarks plan for at sikre lægedækning i området, efter at den nuværende klinik lukker. Men nu har beslutningen skabt særlig opmærksomhed, da lægekoncernen for nyligt har været ramt af en alvorlig dataskandale, hvor følsomme patientoplysninger blev lækket på nettet.

Lægedækningen sikres i Ribe

Efter den nuværende læge i Ribe har indleveret sit ydernummer til Region Syddanmark, blev driften af klinikken sendt i udbud. Alles Lægehus var det eneste bud på opgaven, og derfor besluttede et flertal i regionens udvalg for det nære sundhedsvæsen, at koncernen skal overtage klinikken.

Formand for det nære sundhedsvæsen, Pernelle Jensen (V), understreger, at datasikkerhed er et vigtigt krav i kontrakten med lægehuset.

– Vi har i vores kontrakter stillet krav til datasikkerhed. Men når det er sagt, tager vi naturligvis denne situation meget alvorligt, da det handler om patientoplysninger. Vi er i dialog med Alles Lægehus, som fortsat samarbejder med politiet.

Politiet efterforsker datalæk

Dataskandalen opstod, da Alles Lægehus blev hacket i december 2024, hvilket resulterede i læk af følsomme oplysninger som CPR-numre, sygdomshistorik og medicinforbrug. Ifølge koncernen samarbejder de med politiet om efterforskningen, men sagen har endnu ikke fundet sin afslutning.

Pernelle Jensen pointerer, at regionen følger sagen tæt og afventer politiets konklusioner.

– Eftersom der er tale om et professionelt udført kriminelt angreb, er politiet i gang med at efterforske sagen. Det tager naturligvis tid, og derfor afventer vi politiets konklusioner. Vi kigger på det, når de kommer tilbage med et resultat af deres efterforskning, så vi kan få afklaret, om der har været problemer med sikkerheden, eller hvad der ellers måtte ligge til grund, siger hun.

Fokus på datasikkerhed

Lægehusets datasikkerhed har været et centralt emne i forbindelse med overtagelsen af klinikken. Ifølge Pernelle Jensen er der i regionens udbud stillet skrappe krav til datasikkerhed, netop fordi det drejer sig om helbredsoplysninger, som kræver høj beskyttelse.

– Vi har i vores kontrakter vægtet datasikkerheden meget højt, fordi det handler om de her personfølsomme oplysninger. Men vi afventer som sagt politiets efterforskning for at se, hvad de konkluderer, siger hun og tilføjer:

– Det er noget, vi er opmærksomme på, og det er netop derfor, vi har indarbejdet krav om datasikkerhed i vores kontrakter.

Manglen på lokale læger førte til beslutningen

Beslutningen om at lade Alles Lægehus overtage klinikken blev truffet for at sikre lægedækningen i Ribe, hvor det ikke har været muligt at finde lokale læger til at drive klinikken videre. Med overtagelsen håber regionen at skabe stabilitet i området, selvom datalækket stadig kan trække spor hos nogle.

Maria Radoor lyttede til borgerne i Herslev

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericia, Maria Radoor, lagde onsdag vejen forbi Herslev, hvor hun mødtes med tre repræsentanter fra beboerforeningens bestyrelse. Besøget fandt sted i kølvandet på offentliggørelsen af kommuneplanen, der har skabt bekymring i landsbyen, da planen åbner for muligheden for opførsel af VE-anlæg (vedvarende energianlæg) i området.

I Herslev har borgere siden offentliggørelsen af kommuneplanen følt sig overset og klemt af de foreslåede ændringer. Landsbyen, der allerede er omringet af motorveje, frygter, at solcellemarker vil plastre yderligere på områdets natur og harmoni. Flere medlemmer af Fredericia Byråd har tidligere besøgt landsbyen for at tilkendegive deres støtte til borgerne, og denne gang var det Maria Radoors tur til at lytte til deres bekymringer.

Efter en indledende samtale over en kop kaffe tog Maria Radoor sammen med bestyrelsens repræsentanter på en gåtur i området. Her fik hun syn for sagn og blev vist de lokaliteter, der i kommuneplanen er udpeget som mulige steder til VE-anlæg.

Radoor: Smartere løsninger er nødvendige

Efter besøget udtrykte Maria Radoor sin forståelse for borgernes frustration og pegede på nødvendigheden af at finde bedre løsninger til den grønne omstilling.

– I Fredericia vil vi hellere end gerne løfte vores del af ansvaret og lægge areal til den grønne omstilling. Men da vi er en lille kommune, der i forvejen er plastret til med motorveje, jernbaner, industrivirksomheder, energivirksomheder, havne og broer, er vi i min optik simpelthen nødt til at finde smartere løsninger i omstillingen til vedvarende energi, sagde Maria Radoor.

Hun understregede, at borgerne i Fredericia allerede er belastet af støjforurening og miljømæssige udfordringer som følge af kommunens vitale rolle i Danmarks infrastruktur. Derfor mener hun ikke, at Herslev også skal pålægges byrden af store solcelleanlæg.

– Kommunens borgere er belastet af speciel støjforurening og miljøbelastning fra opgaven med at løse vitale samfundsopgaver. Og nu overvejer man at etablere solcellemarker rundt om Herslev. Herslev der i forvejen er omgrænset af motorvej. Det kan simpelthen ikke være rigtig, at de nu også skal plastres ind i solceller.

Maria Radoor foreslog, at man ser på andre løsninger, der ikke belaster landsbyerne yderligere.

– Så lad os nu få ændret eksempelvis havneloven, så vi kan placere solcellerne på eksisterende bygninger. Taulov Dry Port kunne være et oplagt sted at starte. Og så kunne vi da med fordel kigge på en national løsning, der gør det nemmere for regioner og kommuner at få etableret solceller på deres bygninger, foreslog hun.

Et ønske om mere natur

Maria Radoor afsluttede sit besøg i Herslev med en opfordring til at tænke naturen og biodiversiteten ind i fremtidige løsninger.

– Vi har brug for at bevare og genoprette vores natur, og vi skulle da hellere plante nogle af de 1 milliard træer, den grønne trepart forhåbentligt kommer til at levere, hele vejen rundt om Herslev, hvis du spørger mig. Vi har brug for frisk luft, træer og biodiversitet.

Danmark udraderede Schweiz og er i kvartfinalen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med en knusende sikker sejr på 39-28 er Danmark i VM-kvartfinalen, selvom der stadig resterer én kamp i mellemrunden.

Danmark stod over for en vigtig kamp ved VM, hvor en sejr mod Schweiz ville bringe holdet et skridt nærmere kvartfinalen. Det ville betyde, at resultatet af den kommende kamp mod Tjekkiet ikke længere havde nogen betydning for danskerne. Derfor var der ingen tvivl om, at det var i Danmarks interesse at få kontrol over opgøret så hurtigt som muligt. Schweiz viste sig dog som en svær modstander i kampens begyndelse, hvor de forsøgte at matche det danske tempo og udfordrede i begge ender af banen.

Men efter de første minutter begyndte danskerne at finde løsningerne, og kampen tog en ny drejning. Allerede efter 12 minutter viste måltavlen 8-4 til Danmark, og det pressede Schweiz’ træner Andy Schmid til at tage en timeout for at justere på strategien. Trods forsøg på at bremse Danmarks momentum lykkedes det ikke for schweizerne at finde svar på danskerne, der spillede med høj intensitet. Danmark blev mødt af en offensiv schweizisk opdækning, som især havde til formål at tage Mathias Gidsel ud af spillet, men det danske angreb var fleksibelt. Hurtige kombinationer og skarpe afslutninger, især fra Lasse Andersson, viste, at holdet var klar til at tilpasse sig udfordringerne.

Efterhånden som kampen skred frem, fik danskerne øget kontrollen. Emil Nielsen leverede flere vigtige redninger i målet, hvilket gav holdkammeraterne mulighed for at slå til i den anden ende. Rasmus Lauge imponerede igen med et sikkert og velovervejet spil i angrebet, hvor hans timing og præcision skabte store problemer for Schweiz. Med denne kombination af stærkt forsvarsspil og effektive offensive aktioner kunne Danmark øge føringen til 12-6 efter blot 19 minutters spil.

Danmark holdt disciplinen høj, og spillerne fortsatte med at finde løsninger på Schweiz’ taktik. Emil Nielsen var en nøglespiller i denne periode med flere spektakulære redninger, der gav Danmark momentum til at køre kontraangreb. Det danske forsvar stod også solidt og pressede schweizerne til svære afslutninger, hvilket gjorde det vanskeligt for dem at komme tættere på. Efter yderligere mål fra blandt andet Lasse Andersson og Rasmus Lauge kunne Danmark øge afstanden yderligere.

Ved 22 minutters spil havde Danmark etableret en markant føring på 15-6, og schweizerne var synligt frustrerede. Selvom Schweiz i slutningen af halvlegen formåede at reducere lidt, gik Danmark til pause med en komfortabel føring på 18-11. Denne stærke første halvleg var et resultat af solidt teamwork og evnen til at håndtere Schweiz’ taktiske udfordringer.

I anden halvleg begyndte Danmark at justere i opstillingen. De danske fløje blev udskiftet, da Magnus Landin og Johan Hansen kom på banen i stedet for Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke. Samtidig fik Thomas Arnoldsen mere spilletid, hvilket gav ham mulighed for at blive spillet godt ind i turneringen. Selvom der var tale om udskiftninger, ændrede det ikke på Danmarks kontrol over kampen. De nye kræfter bidrog med energi og effektivitet, som fortsat holdt Schweiz under pres.

Efter 43 minutters spil viste måltavlen 28-17, hvilket vidnede om Danmarks overlegne spil. Med dette forspring begyndte træner Nikolaj Jacobsen at give yderligere spilletid til bredden i truppen. Lukas Jørgensen blev afløst af Emil Bergholt, der dermed fik værdifuld erfaring på banen. På samme måde blev Mathias Gidsel, der havde scoret seks mål, skiftet ud efter endnu en solid indsats. Selvom han ikke nåede op på de ti mål, han lavede mod Tyskland, var hans præstation stadig en vigtig brik i Danmarks angreb.

Danmark fortsatte med at vise et solidt og velorganiseret spil, hvor både etableret angreb og kontraangreb fungerede optimalt. Spillernes evne til at håndtere Schweiz’ defensive opstillinger og tilpasse sig situationerne på banen gjorde en forskel, og holdet viste stor dybde i truppen, hvilket kan blive afgørende i de kommende kampe.

Danmark sikrede sig en overbevisende sejr med cifrene 39-28 mod Schweiz og er dermed klar til kvartfinalen ved VM. Trods en kommende kamp mod Tjekkiet på lørdag står det allerede nu klart, at Danmark har spillet sig videre fra gruppen. Kampen mod Schweiz blev en demonstration af effektivt angrebsspil og en bred trup, der leverede på højt niveau. Fra Mathias Gidsels dynamiske scoringer til Emil Nielsens afgørende redninger i målet, viste danskerne, hvorfor de er favorit til at vinde VM.

1...126127128...463Side 127 af 463