Vild FHK-start kunne ikke stoppe Füchse Berlin

0

Der var spænding til det sidste, men et mirakel i Berlin blev aldrig en realitet. Fredericia Håndboldklub leverede ellers en mere end godkendt indsats i Champions League-kampen mod Füchse Berlin og pressede de tyske giganter, men med fem minutter igen var det tydeligt, at opgaven var for stor. Berlin trak sig sejrrigt ud af opgøret med 36-29.

FHK kom stormende fra start i den tyske hovedstad. På trods af, at de var oppe mod et af de stærkeste hold i turneringen, lagde de fra land med en imponerende energi og præcision. Allerede tidligt var de i front med 5-2 og senere 8-5, og det var tydeligt, at FHK var klar til at give Berlin kamp til stregen. De danske gæster spillede en ultraoffensiv forsvarsstil, der satte Berlin under pres. Især målvogteren Sebastian Frandsen og den centrale forsvarsspiller Reinier Taboada spillede en afgørende rolle i den stærke start. Forsvaret virkede tæt, og Berlin kunne ikke finde den rette løsning på det høje pres.

FHK’s defensive opstilling var en af kampens helt store styrker. Træner Gudmundur Gudmundson havde tydeligvis arbejdet med at dække Berlin i nærmest halvbanepres, og det fik det tyske hold til at svinge i deres angrebsspil. Berlin havde svært ved at finde rytme, og FHK kunne derfor holde dem på et fornuftigt afstand. Det var en modig strategi, og den viste sig effektiv i den tidlige fase af opgøret. FHK skabte problemer for Berlin, som ellers plejer at dominere i Champions League.

Men som kampen skred frem, fandt Berlin et modspil. Lasse Andersson, der var kampens store profiler profil med 12 mål, begyndte at tage styringen for Berlin. Han viste sig ustoppelig, og langsomt begyndte Berlin at få kontrol over kampen. Samtidig kæmpede Mathias Gidsel med sit spil. Den danske stjerne var ikke skarp i første halvleg, og han havde flere store afbrændere mod FHK’s målvogter Sebastian Frandsen. Men Gidsel lader sig sjældent påvirke, og han vendte skuffelsen, da han stadig kunne notere sig for otte mål i kampen.

Med Gidsel som en konstant trussel i angrebet og en forsvarspost, der stadig fungerede godt, holdt FHK sig tæt på Berlin. Kampen var spændende og tæt indtil 12-12, hvor stillingen var helt åben. Men fra stillingen 14-13 tog Berlin over, og med et veludført angrebsspil kunne de trække fra og få en solid pauseføring på 18-14.

Men troen på miraklet var ikke død. FHK viste stor vilje i begyndelsen af anden halvleg. Da Thorsten Fries blev skiftet ind i målet, begyndte han at spille en afgørende rolle. Fries stod som en levende plankeværk og hjalp med at lukke Berlin ned i den periode. Det var i denne fase, at FHK virkelig gav håb om, at de kunne få vendt kampen. De reducerede til 20-19, og det var tæt på at blive en ny åbning. Stillingen var tæt hele vejen frem til 22-21, og FHK hang i.

Som så ofte før mod topmodstand, blev de små fejl dyre. Berlin fik momentum og kunne trække fra igen. Fra 22-21 blev stillingen hurtigt 29-24, og det lignede, at FHK’s kræfter var ved at slippe op. Alligevel viste FHK, at de ikke var færdige. De kæmpede sig tilbage. Forsvaret fik et ekstra skub frem, og Einar Olafsson leverede flere vigtige bolderobringer, der gav håb om et comeback. FHK kom op på 30-28, og det var tættere på, end man kunne have drømt om. Men der var ikke nok tid til at gøre alvorlig skade på Berlin.

Der var brændte chancer, og de var dyrt betalt. To straffekast blev misset – et af Kasper Palmar og et af Sebastian Henneberg – og det satte en stopper for FHK’s drøm om at hente en overraskende sejr. Den serbiske keeper, Dejan Milosavljev, spillede en stor rolle for Berlin. Han reddede både Palmar og Henneberg, og i slutningen af kampen kunne han selv score i tomt mål, da FHK var nødt til at satse alt med at spille syv mod seks.

Slutresultatet 36-29 gav Berlin sejren, men FHK forlod ikke kampen uden hæder. De havde kæmpet heroisk mod et af Europas bedste hold, og deres præstation viste, at de kan bide fra sig. Det var en kamp, hvor taktikken fungerede, men hvor detaljerne til sidst fik afgørende betydning.

FHK er med nederlaget stadig på sidstepladsen i Champions League-gruppen, hvor Berlin kæmper for at få andenpladsen. Næste gang FHK skal i aktion er på onsdag, hvor Paris venter i den prestigefyldte turnering.

Så mange penge bruger regionsrådsmedlemmer på avisabonnementer

0

En ny opgørelse afslører, hvor meget medlemmer af Regionsrådet i Region Syddanmark brugte på avisabonnementer i 2024. Øverst på listen ligger Karsten Byrgesen (løsgænger), der brugte præcist 15.069 kroner på abonnementer til blandt andet Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Byrgesen forsvarer forbruget som nødvendigt for at kunne holde sig opdateret og yde sit arbejde som politiker effektivt.

Det er ikke småpenge som regionerne sender efter de gamle medier. Regionsrådsvalgte politikere i Syddanmark har eksempelvis adgang til avisabonnementer, betalt af skatteborgerne. Men det giver indsigt lyder argumentet fra blandt andet, fredericianske Karsten Byrgesen:

– Jeg abonnerer på Berlingske og Jyllands-Posten for at få indsigt i både regionale og nationale forhold. Det er vigtigt for mig som regionsrådspolitiker at følge med i, hvad der sker uden for vores region. Jeg læser aviserne dagligt for at opbygge min vidensbase og holde øje med samfundsudviklingen, siger Karsten Byrgesen og tilføjer:

– Hvis man vil have adgang til de rigtige historier, skal man betale for det. Kvalitetsjournalistik er vigtigt, og det er derfor, jeg vælger at investere i disse medier.

Flere medlemmer har valgt at kombinere abonnementer på lokale og nationale medier. Morten Weiss-Pedersen fra Det Konservative Folkeparti, der brugte 13.998 kroner, forklarer, at han holder sig orienteret via JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende:

– Jeg har valgt at fokusere på lokale medier, da de dækker de områder, jeg primært beskæftiger mig med. Det giver mig en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt borgerne, siger Weiss-Pedersen.

Pernelle Jensen (V), der står for sundhedsområdet, bruger 4.299 kroner årligt på abonnementer på JydskeVestkysten og Dagens Medicin. Hun ser det som en nødvendig investering:

– Som formand for sundhedsudvalget er det vigtigt for mig at følge med i relevante faglige medier som Dagens Medicin, hvor læger og sundhedsprofessionelle ofte deler viden. Det hjælper mig med at forstå problemstillinger og træffe bedre beslutninger, siger hun.

En beskeden tilgang

Mens nogle medlemmer bruger over 10.000 kroner årligt på avisabonnementer, er der også flere, der holder forbruget nede eller slet ikke bruger penge på aviser. Bente Gertz (Socialdemokratiet) har valgt kun at abonnere på Fredericia Dagblad:

– Jeg har tidligere haft flere abonnementer, men jeg fik dem ikke læst. Jeg synes ikke, det giver mening at bruge borgernes penge på noget, jeg ikke får brugt. Fredericia Dagblad er lokalt og relevant, så det er dét, jeg holder, siger hun.

Andre politikere, herunder medlemmer fra Enhedslisten og enkelte løsgængere, har valgt helt at undlade at bruge penge på avisabonnementer.

Avisforbrug i 2024: Hele listen

Her er listen over, hvor meget hvert regionsrådsmedlem brugte på avisabonnementer i 2024, rangeret efter beløb:

1. Karsten Byrgesen (løsgænger): 15.069,00 DKK

2. Bjarne Nielsen (Venstre): 14.418,22 DKK

3. Morten Weiss-Pedersen (Konservative): 13.998,00 DKK

4. Jette Damsø Henriksen (Socialdemokratiet): 13.208,00 DKK

5. Herdis Hanghøi (Venstre): 12.577,00 DKK

6. Lars Erik Hornemann (Venstre): 12.179,00 DKK

7. Jens Wistoft (Venstre): 10.998,00 DKK

8. Karsten Uno (Socialdemokratiet): 8.994,00 DKK

9. Annette Lundgaard (Venstre): 7.980,00 DKK

10. Iza Alfredsen (Venstre): 7.980,00 DKK

11. Allan Emiliussen (Venstre): 7.499,00 DKK

12. Elin Søndergaard (Socialdemokratiet): 6.999,00 DKK

13. Mette With Hagensen (Socialdemokratiet): 6.128,50 DKK

14. Gitte Frederiksen (Venstre): 4.956,77 DKK

15. Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre): 4.788,00 DKK

16. Tage Petersen (Venstre): 4.598,00 DKK

17. Michael Nielsen (Konservative): 4.299,00 DKK

18. Pernelle Jensen (Venstre): 4.299,00 DKK

19. Henriette Schlesinger Kærgaard (Venstre): 4.299,00 DKK

20. Kim Johansen (Socialdemokratiet): 4.199,00 DKK

21. Carsten Sørensen (Dansk Folkeparti): 4.199,00 DKK

22. Mark Søgaard (Socialdemokratiet): 4.290,00 DKK

23. Kurt Jensen (Venstre): 4.320,00 DKK

24. Sarah Andersen (Venstre): 3.588,00 DKK

25. Bo Libergren (Venstre): 1.495,00 DKK

Flere medlemmer, herunder repræsentanter fra Enhedslisten og nogle løsgængere, valgte ikke at bruge midler på avisabonnementer i 2024.

Når tal er svære at finde, en historisk skattejagt

0

Den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes forveksler omsætning med overskud. Han hævder at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund og ignorerer både de betydelige omkostninger, der var forbundet med minedriften, og den økonomiske kontekst, hvori den fandt sted, samt hvordan det Grønlandske samfund var på tidspunktet da mindriften startede.

Nøjagtige tal er svære at finde, fakta er da minedriften i Ivittuut blev etableret sidst i 1800-tallet, bestod det grønlandske samfund primært af fangere og fiskere i små, fattige lokalsamfund, der ikke havde hverken økonomisk eller teknologisk mulighed for at beskæftige sig med minedrift. Havde man forsøgt at fremskynde udviklingen i et tempo, som samfundet ikke var klar til, kunne det have haft katastrofale følger, muligvis med samme skadelige konsekvenser, som USA’s behandling af sin oprindelige befolkning.

Udover de store gevinster ved kryolitudvindingen har der været betydelige meneskelig og økonomiske omkostninger. Under en skørbugsepidemi i vinteren 1862-1863 mistede 14 ud af 22 arbejdere livet. Over de første 50 år forliste 21 skibe på vej til Danmark med kryolit.

Kryolitselskabet Øresund bidrog med 50 % af indskuddet til, at det grønlandske luftfartsselskab Grønlandsfly A/S kunne etableres i 1960. Det var kryolitselskabets første investering uden for sit oprindelige forretningsområde. Siden er indtjeningen fra kryolitminen blevet investeret i en lang række andre virksomheder såsom Dansk Salt I/S i 1963 og Odense Marcipan i 1968 samt mange andre. I 1985 solgte den danske stat sine aktier, og selskabet blev derefter for første gang noteret på Købehavns Fondsbørs. Kryolitselskabet Øresund A/S fusionerede i 1992 med Incentive A/S. Det selskab gik konkurs i 2004.

Den økonomiske beregning af minedriftens værdi er også problematisk. DR har oplyst en omsætning på 400 milliarder kroner. Økonomiprofessor Torben M. Andersen har afvist, at omsætningen svarer til den egentlige fortjeneste, omsætning er ikke overskud.

En analyse baseret på data fra GEUS viser, at der fra 1854 til 1987 blev udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit, hvoraf 2,15 millioner tons var ren kryolit (58% renhed). Hvis vi accepterer DR’s tal på 400 milliarder kroner, vil det betyde en nutidsværdi på 186.000 kr. per ton.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en samlet værdi af 6,6
millioner kroner, hvilket svarer til en pris på 161 kr/ton. Ti år senere, i 1949, var eksporten 27.600 tons med en samlet værdi på 10,3 millioner kr, hvilket giver en pris på 373 kr/ton. Hvis vi justerer dette beløb for inflation med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 til index 8.188 i 2024), svarer det til 8.675 kr/ton i nutidskroner.

Multiplicerer vi dette med den samlede mængde kryolit, der blev udvundet, når vi frem til en samlet nutidsværdi på omkring 32 milliarder kroner. Dette er langt fra de 400 milliarder kroner, som DR angiver. Endvidere ligger
overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk mellem 5% og 20%. Selv hvis vi regner optimistisk og sætter en overskudsgrad på 50%, vil den samlede nettofortjeneste fra kryolitudvindingen højst have været 21 milliarder kroner. Dette beløb svarer til tre års bloktilskud til Grønland, en ikke ubetydelig sum, men langt fra at have finansieret det danske velfærdssamfund.

Alle tal er baseret på en vis usikkerhed, men én ting står klart: Grønlands kryolit har ikke i sig selv finansieret den danske velfærdsmodel. En reel vurdering kræver, at man skelner mellem omsætning og overskud og tager højde for de betydelige omkostninger og historiske sammenhænge, der har præget minedriften gennem tiden.

Dansk Golden League-trup med mange nye ansigter

0

Landstræner Jesper Jensen har givet plads til en række nye spillere i truppen, som skal spille Golden League i Holland i starten af marts.

Det er med fokus på fremtidens landshold, at landstræner Jesper Jensen i dag har sat navn på de 18 spillere, som skal med til Golden League i Holland fra den 6. til den 9. marts.

Jesper Jensen, der til sommer stopper som dansk landstræner, lægger ikke skjul på, at det har været en speciel opgave at skulle udtage en trup med fremtidsperspektiver, som han ikke selv skal føre ud i livet på den lange bane.

– Vi har for lang tid siden meldt ud til klubberne, at til denne samling ville vi gerne se nye spillere an. Både fordi vi har nogle talentfulde spillere, som skal have lov til at snuse til landsholdet, men også fordi, vi har nogle spillere, som skal have en pause efter tre slutrunder på de seneste 13 måneder, siger Jesper Jensen.

Det betyder, at kendte ansigter, som Mie Højlund, Helena Elver, Trine Østergaard og mange flere ikke skal med til Holland. Til gengæld er der comeback til Louise Burgaard, mens andre rutinerede som Anne Mette Hansen og Mette Tranborg stadig er med i truppen.

– Vi vil gerne vise de nye, hvad landsholdet er og det kræver, at nogle af dem med mange kampe i rygsækken er til stede. På den måde kan de give deres erfaringer videre, og vi sikrer, at der bliver taget godt imod de nye spillere. Vi glæder os til at se dem på landsholdet og mærke, hvad de kan bidrage med, siger Jesper Jensen.

Landstræneren understreger samtidig, at ingen af dem som ikke er udtaget denne gang, skal tro, at de ikke længere er i spil til landsholdet.

– Den her trup er et forsøg på at kigge ud i fremtiden og forberede nogle talentfulde spillere på en forhåbentlig lang landsholdskarriere, siger landstræneren.

Håndboldkvinderne møder ind til landsholdsamling mandag den 3. marts i København. Onsdag den 5. marts flyver holdet til Holland, hvor der venter følgende kampe i Golden League:

6. marts kl. 21.00 Danmark – Norge
7. marts kl. 16.00 Holland – Danmark
8. marts kl. 13.30 Polen – Danmark

Kampene kan ses på TV2’s kanaler og platforme.

Truppen til Golden League:

Målvogtere
Anna Kristensen, Team Esbjerg
Amalie Milling, Team Esbjerg

Fløjspillere
Emilie Ytting Pedersen, København Håndbold
Anna Grundtvig, Odense Håndbold
Line Mai Hougaard, Ikast Håndbold

Stregspillere
Kaja Kamp, Team Esbjerg
Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold
Karen Klokker, Silkeborg Voel
Stine Eiberg, Nykøbing Falster Håndbold

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Metz
Michala Møller, Team Esbjerg
Kristina Jørgensen, Györ
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Sarah Paulsen, Sønderjyske
Louise Burgaard, Odense Håndbold
Helene Kindberg, København Håndbold
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Clara Bang, Skanderborg Håndbold

Det er koldt denne morgen

0

Det er en iskold morgen, og det ser ud til, at vinteren ikke er helt villig til at give slip på februar. Temperaturen kryber ikke meget over frysepunktet, og med den friske østenvind føles det ekstra koldt derude. Mange har nok fået en ordentlig påmindelse om vinterens sidste krampetrækninger, når de har trådt ud ad døren til deres daglige gøremål.

Især i morgentimerne, når man er på vej til arbejde eller skole, vil kulden bide ekstra hårdt i kinderne. Man kan næsten høre lyden af rødmen i ansigtet og mærke den løbende næse, som den kolde luft straks sætter gang i. Den bidende kulde får det til at føles som om vinteren stadig har et fast greb om os – og der er mange, der længes efter de lidt mildere temperaturer, som vi ved snart vil komme.

Men det er ikke kun kulden, der har præget denne tid på året. Hvis man kigger godt efter, kan man også finde glimt af lysere tider. I dag er solen kommet frem og kaster sin varme på husfacaderne, som nu lyser op mod den blå vinterhimmel. Og for den opmærksomme kan der ses små tegn på foråret, der er på vej. Vintergækkerne kigger frem fra mulden, de første blomster, der stædigt står op mod den kolde jord. Deres modstandskraft mod kulden er et vidnesbyrd om, at vinteren måske har haft sin sidste dag.

Så selvom kulden holder stand, kan man finde små øjeblikke, der minder os om, at der er noget på vej. Som det beskrives i Johannes V. Jensens digt Tidlig vår, ser vi tegn på foråret, hvor solens smil langs gaderne og spurvene, der fylder luften med lyde, begynder at fordrive vinterens mørke:

“Vintergæk er brudt af mulden,

kækt erantis trodser kulden.

Spurven solforrykt i sind

tjipper i en nøgen lind.”

Så selv om februar holder fast i vinterens kulde, er der alligevel små øjeblikke, hvor foråret nærmer sig. Med lidt sol og læ kan man næsten fornemme den varme luft, der snart vil være her. Den danske vinter er hård, men den viser os også, at foråret er lige rundt om hjørnet.

Kilde: DMI

Gensyn med Füchse? Pevnov fokuserer kun på FHK

0

Når Fredericia Håndboldklub torsdag aften løber på banen i den tyske hovedstad, bliver det et gensyn med gamle bekendte for Evgeni Pevnov.

Den rutinerede stregspiller har tidligere tørnet ud for Füchse Berlin, men han lægger ikke de store følelser i mødet med sin tidligere klub.

– Nej, det er ikke noget særligt. For mig er hver kamp den samme. Det betyder ikke noget, hvor vi spiller. Selvfølgelig er det lidt specielt for mig, da jeg har spillet i Berlin i flere år, og jeg kender mange mennesker der. Det er det eneste, jeg kan sige. Det er lidt spændende for mig, men stadigvæk, det er håndbold, og jeg tror, alle elsker denne sport. Vi prøver at nyde hvert øjeblik i denne kamp, siger Pevnov.

Kampen i Berlin er endnu en stor test for FHK, der stadig kæmper for at sikre sig en plads i næste runde af Champions League. Det bliver dog ikke en nem opgave mod et Füchse-hold, der råder over profiler som Mathias Gidsel og Lasse Andersson.

– Det er lidt specielt, når man spiller mod verdensmestre som Gidsel, Andersson og så videre. Jeg kender selv mange af de andre fra den tyske liga. Så for mig er det egentlig ikke noget særligt, siger Pevnov, der dog anerkender, at kampen kan blive en stor oplevelse for de yngre spillere i truppen.

– Jeg tror, de bliver lidt imponerede i Berlin. Jeg håber, at alle vil kunne nyde denne kamp.

Til kampen får FHK opbakning fra omkring 200 medrejsende fans, der drager til den tyske hovedstad i den danske vinterferie.

– Ja, det er faktisk utroligt, hvor mange der kommer til Berlin. Jeg håber, de vil kunne lide det, siger Pevnov.

FHK er stadig med i kampen om en plads i knockoutfasen, men chancerne er små, og det kræver point i de sidste runder. Pevnov holder dog fast i, at alt kan ske.

– Ja, hvorfor ikke? Jeg tror, alle har en chance for at vinde. Så hvorfor ikke?, siger han.

Hvordan ser han så på FHK’s chancer for at avancere til næste runde?

– Jeg bekymrer mig ikke om det, lyder det kort fra Pevnov.

FHK havde chancen i det første møde med Berlin, men måtte se sig slået blandt andet på grund af stærkt målvogterspil fra tyskerne, der vandt opgøret 38-32 efter, at stillingen var 17-17 ved pausen.. Pevnov ved, at det bliver afgørende med en stærk indsats fra FHK’s sidste skanse denne gang.

– Vi ved, vi kan spille håndbold. Og hvis vi får lidt mere støtte fra målmændene, vil kampen automatisk ændre sig. Så det er svært at sige, hvordan vi vil vinde. Vi prøver bare vores bedste og giver alt, hvad vi har, slutter Evgeni Pevnov.

Om FHK kan overraske i Berlin, får vi svaret på torsdag aften. Kampen kan følges live i tekst på Fredericia AVISEN.

Førstegangsfødende kvinder bliver ældre

0

Danske kvinder får i stigende grad deres første barn senere i livet. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 30,3 år i 2024, en stigning på 1,5 år sammenlignet med 2008. Samtidig viser tallene, at de yngste mødre er blevet markant færre.

Flere venter med at få børn

Førstegangsfødende kvinder i Danmark er blevet ældre over de seneste årtier. I 2024 var mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder mellem 30 og 34 år, mens andelen i 2008 lå på 29 pct. Samtidig er antallet af yngre mødre også faldet. Kun 11 pct. af førstegangsfødende kvinder var under 25 år i 2024, et fald fra 21 pct. i 2008. For de helt unge mødre under 20 år er andelen nu under 1 pct. – en kraftig nedgang fra 3 pct. for 16 år siden.

Udviklingen gælder også fædrene. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre er steget fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024. Dermed fortsætter tendensen mod senere familiedannelse, hvor både mænd og kvinder venter længere med at få deres første barn.

Store geografiske forskelle

Gennemsnitsalderen varierer dog betydeligt fra kommune til kommune. I Tønder Kommune fødte kvinder i gennemsnit deres første barn som 27-årige, mens gennemsnitsalderen i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm Kommuner lå på 32,3 år. I Københavns Kommune var gennemsnitsalderen 31,9 år.

I Trekantområdet – der dækker Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Billund, Hedensted og Vejen – ligger gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder generelt mellem 29,0 og 29,9 år. Dog skiller Vejen Kommune sig ud med en lidt lavere gennemsnitsalder på 27,0-28,9 år.

En tendens, der afspejler udviklingen

Flere faktorer kan spille ind på den stigende alder for førstegangsfødende. Længere uddannelsesforløb, økonomisk stabilitet og et skift i samfundets normer omkring familiedannelse kan alle være medvirkende.

Imens afspejler den nuværende tendens, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget de seneste år.

Stolthed over nominering fra Business Fredericia

0

I et hurtigt udviklende teknologilandskab, hvor innovation og effektivisering er nøgleordene, er Nordicco A/S leverer løsninger til forbedring af indeklimaet, der kan skille sig ud med både bæredygtighed og teknologi i fokus. I 2024 vandt de en flot AI-pris og de startede 2025 med en nominering til Business Fredericias erhvervspris. Men virksomheden er stadig et start-up, slår Jakob Ladingkær fast i et interview med AVISEN.

CTO Jakob Ladingkær står i spidsen for den teknologiske udvikling hos Nordicco, som specialiserer sig i HVLS-ventilatorer, der kombinerer energieffektivitet, digital styring og klimaansvarlighed. I et interview deler han sin vision for fremtidens bygningsdrift og virksomhedens rejse fra start-up til en global spiller på markedet.

– Vi har været i gang med at digitalisere vores produkter fra starten af. Vores rejse begyndte med at være en produktionsvirksomhed med et solidt produkt, men vi vidste ikke nødvendigvis, hvorfor det virkede, før vi digitaliserede det og fik et kæmpe datagrundlag. Det giver os ikke bare mulighed for at vise kunderne, at vores ventilatorer virker, men også hvorfor de virker, og hvordan de gør det, siger Jakob Ladingkær, CTO hos Nordicco A/S.

Rigtig mange danske kommuner har allerede fået installeret HVLS ventilatorer fra Nordicco.

Teknologi og bæredygtighed hænger sammen

Nordicco A/S udvikler HVLS-ventilatorer, der sikrer markante energibesparelser og et bedre indeklima i bygninger over hele verden. Ladingkær understreger vigtigheden af at kombinere teknologi med bæredygtighed.

– Når vi samler mere og mere data, begynder vi at kunne identificere mønstre, som vi kan give kunderne i en forståelig form. Vi hjælper dem med at spare energi, reducere deres CO2-aftryk og dokumentere deres besparelser, hvilket også hjælper dem i deres ESG-arbejde.

Virksomheden har ikke kun set på klimaansvarlighed som et mål, men som en essentiel del af deres produktudvikling.

– Vi har en vision om at sætte standarden for klimaansvarlighed i vores branche. Det er ikke kun i vores produkter, men i hele vores drift. Vi arbejder hele tiden på at reducere vores CO2-aftryk, siger Ladingkær, mens han ser på den globale betydning af deres løsninger.

– Det handler ikke kun om at levere et produkt, der fungerer, men om at hjælpe vores kunder med at forstå, hvordan de kan gøre det klogere, så de også kan blive en del af løsningen på klimafronten.

Service og installation i en hal

Effektivisering og hurtig feedback

Med den digitale transformation følger krav om hurtige beslutninger. I en verden, hvor den nyeste version af et produkt hurtigt bliver forældet, er det vigtigt at have en agil udviklingsmodel.

– Vi har ikke tid til at vente tre år på, at vi finder ud af, om vores produkt virker. Vi skal hurtigt ud, få feedback fra kunderne, få ’tæskene’ for det, justere det og så ramme igen. Det er sådan, vi hele tiden bliver bedre, smartere og mere effektivt, forklarer Ladingkær.

Det er netop denne form for agilitet, der har hjulpet Nordicco med at blive anerkendt som en af de mere innovative spillere på markedet for energieffektive løsninger. Virksomheden har udviklet et digitalt styringssystem, Northern Sky, som giver kunderne fuld kontrol og dybdegående indsigt i deres bygningsdrift.

– Med Northern Sky kan vores kunder træffe intelligente, datadrevne beslutninger og optimere deres energiforbrug. Det betyder, at de ikke bare sparer penge, men også kan dokumentere deres resultater i forbindelse med deres bæredygtighedsmål, siger Ladingkær.

Billund Lufthavn har netop fået installeret HVLS ventilatorer fra fredericianske Nordicco

Global ekspansion og opsøgende salg

Selvom Nordicco allerede har etableret sig som en nøglespiller i Danmark og Europa, er der stadig meget arbejde at gøre for at nå ud til flere kunder.

– Vi opsøger vores kunder. Vi er ikke på et punkt, hvor vi kan vente på, at kunderne ringer til os. Vi skal gå ud og fortælle dem, hvad vi kan tilbyde – at vi faktisk har noget, der kan give dem endnu større besparelser og hjælpe dem med at blive mere klimabevidste, forklarer Ladingkær.

Men det er netop denne opsøgende tilgang, der gør virksomheden til et eksempel på, hvordan et dansk start-up med ambitioner om bæredygtighed og teknologi kan erobre markederne.

– Vi er stadig et start-up på mange måder. Selvom vi er seks år gamle, er vi stadig drevet af den samme iværksætterånd. Når vi møder ind om morgenen, ved vi ikke helt, hvad dagen bringer, men vi er altid klar til at gøre det bedre end i går, uddyber Jakob Ladingkær.

Nominering som års erhvervsvirksomhed

At være nomineret som års erhvervsvirksomhed af Business Fredericia er et skulderklap for den unge virksomhed.

– Vi er glade for nomineringen.Det er en anerkendelse af, at vi gør noget, der betyder noget for både vores kunder og vores by. Selv om vi ikke vinder prisen, er det en bekræftelse på, at vi er på rette vej. siger Ladingkær.

I sidste ende handler det for Ladingkær om at dele viden og erfaringer med andre.

– Vi deler gerne vores rejse med andre iværksættere. Vi ønsker at inspirere og give videre, så vi kan være et eksempel på, hvordan man kan gå langt ud i verden, starte som et lille firma og sætte et markant aftryk, slutter han med et smil.

Med et klart fokus på innovation, bæredygtighed og effektivisering ser fremtiden lys ud for Nordicco, og det er kun et spørgsmål om tid, før deres produkter og løsninger er at finde i endnu flere bygninger på tværs af Europa – og verden. Det er CTO Jakob Ladingkær ikke i tvivl om.

KIF-profil åbner op efter rygter

0

Kristian Stoklund og flere af KIF Koldings profiler var i januar genstand for spekulationer om mulige klubskifter. Rygterne gik på, at klubben var klar til at sige farvel til en række erfarne spillere, men i sidste ende forblev alle i Kolding.

Søndag aften, i forbindelse med KIF Koldings kamp mod Mors-Thy, satte Stoklund for første gang ord på den usikre situation, han har været en del af den seneste måned.

– Jeg havde muligheden for at finde en løsning i samarbejde med dem, hvor jeg kunne få en større rolle et andet sted, siger Stoklund til TV 2.

I januar blev spillerne i KIF Kolding indkaldt til individuelle samtaler med klubbens ledelse. For Stoklund kom vurderingen af hans fremtid som en overraskelse. Baggrunden for den overraskelse var, at Stoklund gennem længere tid havde kæmpet med sygdom og følte, at han ikke havde haft muligheden for at bidrage fuldt ud.

– Jeg havde været igennem et langt sygdomsforløb i månederne op til, så jeg følte ikke, at jeg kunne bidrage med det, jeg gerne ville, siger han.

At KIF-ledelsen alligevel var åben for at lade ham skifte klub, var derfor ikke den besked, han havde forventet.

– Det var selvfølgelig en overraskelse, som jeg lige skulle bearbejde. Jeg havde brug for lidt tid til at finde ud af, hvad der skulle ske, siger han.

KIF tabte kampen mod Mors-Thy med 31-27. I opgøret lavede Stoklund tre mål.

Kritik af Familieretshusets sagsbehandling: Borgere venter årevis på værgemål

0

I en tid præget af øget fokus på offentlig forvaltning og borgernes ret til rettidig sagsbehandling, har Folketingets Ombudsmand netop afsluttet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i Familieretshuset. Undersøgelsen blev indledt efter en række klager og den offentlige debat om de langstrakte ventetider i forbindelse med sager om værgemål.

Ombudsmandens rapport, der blev offentliggjort i februar 2025, kommer på baggrund af et samråd i Folketinget, hvor både Social- og boligministeren og Justitsministeren åbnede op for erkendelsen af, at de nuværende sagsbehandlingstider er uholdbare. Med en stigning i antallet af verserende værgemålssager har Familieretshuset set sin gennemsnitlige sagsbehandlingstid forværret betydeligt, hvilket betyder, at flere hundrede borgere står tilbage i uvished i årevis, før deres sager får en afgørelse.

Øget arbejdsbyrde i Familieretshuset

Undersøgelsen afslører, at Familieretshuset har set en kraftig stigning i antallet af nye sager om værgemål. I 2024 modtog Familieretshuset markant flere sager, end de har været i stand til at afslutte. På nuværende tidspunkt har mere end 16.000 sager været under behandling i over et år, og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er steget fra 13,1 uger i 2023 til 19,6 uger i første halvdel af 2024. For nogle sager, især dem vedrørende ændring eller ophævelse af værgemål, er ventetiden nu op mod to år – et urimeligt langt tidsrum for de involverede parter, som ofte står midt i livsændrende beslutninger.

Særligt alvorligt er det, at flere af de verserende sager har været under behandling i flere år, og for nogle borgere er ventetiden blevet tættere på et halvt årti. På Familieretshusets hjemmeside oplyses den forventede sagsbehandlingstid for visse sager at være helt op til 196 uger – næsten fire år – hvilket har skabt stor bekymring blandt både borgere og politikere.

Ministeren tilkendegiver alvoren

Under samrådet i januar 2025 tilkendegav Social- og boligministeren, at situationen på værgemålsområdet er “uholdbar”, og at der derfor skal findes løsninger. Udviklingen i de stadigt stigende sagsbehandlingstider og det voksende antal verserende sager kræver en hurtig reaktion, mente ministeren. Dette synspunkt blev bakket op af Henrik Bloch Andersen, Folketingets midlertidige ombudsmand, som understregede nødvendigheden af at tage denne udfordring alvorligt. Ombudsmanden har pålagt Social- og Boligministeriet at komme med en redegørelse for udviklingen på området i begyndelsen af 2026, og han fremhævede, at ministeriet skal vurdere, om de eksisterende tiltag er tilstrækkelige.

– Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Jeg kan derfor tilslutte mig ministerens vurdering af, at situationen er uholdbar, siger Henrik Bloch Andersen

Lovforslag i høring – men er det nok?

Som en reaktion på de langvarige sagsbehandlingstider har Justitsministeriet den 31. januar 2025 sendt et lovforslag i høring. Forslaget indeholder en række justeringer af værgemålsloven, som blandt andet sigter mod at reducere Familieretshusets arbejdsbyrde. Et af de væsentlige elementer i forslaget er, at flere beslutninger, som i dag kræver Familieretshusets godkendelse, fremover vil kunne træffes uden myndighedens inddragelse. Dette vil formentlig gøre det muligt for Familieretshuset at reducere sagsbehandlingstiden og få løst den stigende sagspukkel. Lovforslaget ventes fremsat i marts 2025 og træder i kraft 1. juli 2025, hvilket vil have betydning for sager, der allerede er under behandling.

Samtidig er der blevet tilført nye ressourcer til Familieretshuset, herunder midler til ansættelse af 24 nye medarbejdere, og der er blevet sat fokus på at optimere sagsgangene via nye digitale løsninger og forbedret selvbetjening. På trods af dette er der stadig stor tvivl om, hvorvidt de nuværende tiltag vil være tilstrækkelige til at nedbringe de lange ventetider.

Værgemålssager med livsvigtige konsekvenser

Værgemålssagerne kan have dramatiske konsekvenser for de mennesker, det drejer sig om, og derfor er det afgørende, at der hurtigt findes løsninger på den fastlåste situation i Familieretshuset. Mange af de involverede er i en yderst sårbar situation og har behov for hurtig hjælp til at træffe afgørelser, der kan få stor betydning for deres økonomi, livsforhold og fremtid.

Som det står i ombudsmandens rapport, er det især sager, der omhandler etablering af værgemål, ændringer i eksisterende værgemål og tilsyn med værger, der skaber store udfordringer. For disse borgere er den lange ventetid både en psykisk og økonomisk byrde, og nogle er i den frygtelige situation, at de måske ikke har tilstrækkelig hjælp i tide.

Det er klart, at det ikke kun er Familieretshuset, men også de politiske beslutningstagere, der bærer et ansvar for at få rettet op på situationen. Det er uacceptabelt, at borgere skal vente så længe på afgørelser, som har afgørende indflydelse på deres liv. Det er på høj tid, at der træffes beslutninger, som både kan lette presset på Familieretshuset og sikre, at de mennesker, der er afhængige af værgemål, får den nødvendige hjælp hurtigt og effektivt.

– Der er grund til at følge situationen tæt, og vi må håbe, at de igangværende tiltag vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Værgemålssager har vidtrækkende konsekvenser, og derfor er det afgørende, at vi får skabt et system, der kan håndtere dem rettidigt, slutter Henrik Bloch Andersen.