Den blå himmel markerer den sidste kølige vinterdag i denne omgang, men flere steder på Sjælland startede morgenen med tæt rimtåge. Prognoserne viser, at tågen kan hænge ved langt op ad dagen, og nogle steder muligvis hele dagen. Derudover melder Vejdirektoratet om flere glatte veje i Syddanmark.
Det kolde og tørre vejr, der har præget landet i flere dage, bliver torsdag fortrængt af en front med regn. Højtrykket slipper grebet, og vestenvinden får igen frit spil.
Med den ændring forsvinder nattefrosten, og temperaturerne nær frysepunktet erstattes af lunere luft. I de kommende dage ventes tocifrede temperaturer flere steder.
Vestre Landsret har tirsdag skærpet straffen mod en 40-årig Viborg-fan, der under en Superliga-kamp mellem Viborg FF og FC Midtjylland kastede to kanonslag ind på banen tæt på målmand Jonas Lössl. Manden er nu idømt 60 dages ubetinget fængsel, oplyser Statsadvokaten i Viborg på det sociale medie X.
Hændelsen fandt sted i starten af juni 2023 under en playoffkamp om adgang til Conference League. Da kanonslagene eksploderede tæt på Lössl, blev kampen afbrudt i overtiden, og spillerne sendt i omklædningsrummet. Under afbrydelsen opstod der slagsmål blandt Viborgs egne fans på tribunen, men kampen blev senere færdigspillet.
Straffen skærpet fra betinget fængsel med samfundstjeneste
Den 40-årige blev identificeret via overvågningsbilleder fra Viborg Stadion og blev i byretten idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.
Selvom anklagemyndigheden argumenterede for en ubetinget fængselsstraf, vurderede byretten, at en betinget dom var tilstrækkelig. Manden valgte at acceptere dommen, men anklagemyndigheden ankede sagen til Vestre Landsret, som nu har skærpet straffen til ubetinget fængsel.
Statsadvokaten i Viborg skriver på X:
– Vestre Landsret har netop skærpet byrettens dom og idømt 40-årig mand 60 dages ubetinget fængsel for at kaste to kanonslag ind på banen i nærheden af FC Midtjylland-målmand under Superliga-kamp på Viborg Stadion.
Dømt for at bringe andre i fare
Den 40-årige mand er nu dømt for overtrædelse af fyrværkeriloven samt for at forvolde fare for andre. Han skal afsone 60 dages fængsel, og dommen sender ifølge anklagemyndigheden et signal om, at pyroteknik og farlige handlinger på stadion ikke tolereres.
Vestre Landsret har netop skærpet byrettens dom og idømt 40-årig mand 60 dages ubetinget fængsel for at kaste to kanonslag ind på banen i nærheden af FC Midtjylland-målmand under Superliga-kamp på Viborg Stadion. #anklager
Avisen var i 2024 på besøg hos ADP’s administrerende direktør, Rune Rasmussen. Besøget bød på en spændende samtale og en rundtur på flere af ADP’s lokationer, herunder Fredericia Havn, den eksisterende og den nye containerterminal, Møllebugten samt Taulov Dryport. Undervejs delte Rune Rasmussen indsigter om havnens udvikling, sikkerhed, infrastruktur og fremtidige udfordringer.
Havnen før og nu: Fra fiskeri og cykelstier til kritisk infrastruktur
– Da jeg var knægt, cyklede vi rundt på havnen om sommeren. Vi fiskede fra kajkanten og gik i korndyngerne, når skibene lossede. Det var en anden tid, fortæller Rune Rasmussen.
I dag er det et helt andet billede. Fredericia Havn er en moderne infrastrukturhavn, hvor sikkerhed, effektivitet og global handel er i fokus.
Del 1
– Der er kommet skarpere skel mellem byen og havnen. En støjmur markerer grænsen. Det er ikke længere et sted, hvor man lige triller ned i shorts og spiser en is. Det er en international virksomhed, der håndterer alt fra containere til olie og brændstof – kritisk infrastruktur, som holder samfundet kørende, siger Rune Rasmussen.
Han påpeger, at udviklingen også er præget af globale forhold.
– Vi lever i en verden med stigende sikkerhedskrav. Krigen i Europa og ISPS-reglerne efter 11. september har gjort, at vi er nødt til at tænke anderledes. Havnen er en essentiel del af Danmarks forsyningssikkerhed – både til daglig og i krisetider.
En havn i vækst – men pladsen er knap
Fredericia Havn har udviklet sig markant de seneste år, og med åbningen af den nye containerterminal er behovet for areal endnu større.
– Vi har rygende travlt. Containermarkedet er i vækst, og vi har ikke en eneste kvadratmeter ledig plads. Selv når havneudvidelsen er færdig, vil der stadig være behov for mere kapacitet, forklarer Rune Rasmussen.
En løsning har været Tavlov Dryport, et logistikknudepunkt, hvor gods kan omlastes og opbevares uden for havneområdet.
– Hvis ikke vi havde fået Taulov Dryport, tror jeg, Fredericia Havn ville være en havn i afvikling frem for en havn i udvikling. Vi har flyttet godsstrømme og skabt nye synergier, der har sikret væksten. Taulov Dryport er på seks år blevet større end selve Fredericia Havn. Det er en game changer, siger han.
1000 lastbiler om dagen: Sikkerhed og infrastruktur i fokus
Med op mod 1000 lastbiler om dagen er sikkerhed en afgørende faktor i driften af havnen.
– Når vi optimerer logistikken, handler det ikke kun om effektivitet – det handler også om at mindske risikoen for ulykker. Et nyt vejnet på havnen betyder, at vi har fjernet to højresving for hver af de 1000 lastbiler. Det kan lyde småt, men over tid kan det betyde, at ulykker bliver undgået, forklarer Rune Rasmussen.
Havnen har også øget overvågningen, så alle ind- og udgange registreres digitalt.
– Det er en naturlig udvikling, når man håndterer kritisk infrastruktur. Vi skal vide, hvem der kommer og går. Samtidig sørger vi for, at de ansatte har de bedste vilkår for at udføre deres arbejde sikkert, siger han.
Havnen som arbejdsplads: En kultur af handlekraft
Fredericia Havn er en arbejdsplads, hvor mange forskellige faggrupper arbejder sammen døgnet rundt.
– Vi er kendt for at løse opgaven – uanset hvad. Havnarbejdere, kranførere, trafikassistenter, bogholdere – alle spiller en rolle i, at tingene fungerer. Når folk møder ind, så arbejder de igennem, og de siger ikke nej. Det er en særlig kultur, siger Rune Rasmussen.
Fremtidens havn: Balance mellem by og erhverv
Som en af Danmarks vigtigste havne spiller Fredericia en stor rolle i den nationale infrastruktur, men der er også en balancegang mellem byudvikling og erhvervsliv.
– I mange år har diskussionen været, om havnearealer skulle omdannes til byområder. Men vi kan ikke kun udvikle byerne og ignorere infrastrukturen. Vi er et forbrugssamfund, hvor varer skal importeres og eksporteres. Hvis havnene ikke kan følge med, bliver det et problem for hele landet, siger han.
Han fremhæver samarbejdet i Fredericia som en model for andre havnebyer.
– Her har vi fundet en balance mellem byudvikling og erhverv. Kanalbyen og ADP lever side om side, og vi har et godt samarbejde med politikere og borgere. Det kræver dialog og forståelse for hinandens behov, siger han.
ADP åbner jævnligt dørene for interesserede, der vil lære mere om havnens arbejde.
– Vi siger altid ja, hvis nogen vil besøge os eller holde et arrangement her. Folk går altid herfra klogere på, hvad en havn egentlig betyder for samfundet – og det er vigtigt, afslutter Rune Rasmussen.
18 af landets dygtigste musikere har takket ja til at være en del af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Fabers morgensangsmission. Morgensangskorpset skal være med til at kickstarte glæden ved morgensang og få morgensang ud i alle dele af landet.
Malte Ebert, JJ Paulo, Prisma, Oh Land, Christopher, Guldimund, Stine Bramsen, Katrine Muff, Pil, Simon Alstrup, Pernille Rosendahl, Katinka, Sigurd Barrett, Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn, Dopha og Shaka Loveless. Det er navnene på de musikstjener, der har sagt ja til at deltage.
Kan kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Phillip Faber og 18 danske musikstjerner få mindst en fjerdedel af alle landets grundskoler til at synge morgensang, inden skoleåret er omme? Det er den fælles morgensangsmission, de nu begiver sig ud på. Sammen vil de vække sangglæden til live på skolerne og skabe bedre forudsætninger for sang på landets skoler. Hver musiker fra det stjernespækkede morgensangskorps forpligter sig blandt andet konkret til at synge morgensang på mindst fem grundskoler inden skolernes sidste skoledag i 2025.
Korpsmedlemmerne dækker hver især en del af landet og skal konkurrere om at få så mange skoler som muligt til at synge morgensang i deres område. Der bliver i sidste ende trukket lod blandt skolerne i den vindende landsdel. Præmien er en skolekoncert med besøg af et eller flere korpsmedlemmer.
– Det har fra starten af været høj politisk cigarføring at sætte sig for, at en fjerdedel af landets grundskoler i løbet af et halvt år skal synge morgensang. Heldigvis bakker en perlerække af Danmarks største musikstjerner op om missionen om at skabe gejst og musikglæde blandt vores børn. Jeg er sikker på, at musikernes engagement i morgensangsmissionen vil gøre en kæmpe forskel for de børn og voksne, de møder, når de besøger skolerne, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
– Jeg er virkelig glad for, at så mange dygtige musikere har kunnet se sig selv i morgensangmissionen, og at vi har kunnet sætte så stærkt et hold. Nu kan vi for alvor sætte skub i den del af projektet, der handler om at give skolerne motivation og et igangsættende skub nu og her – sammen med de bedste folk, jeg kunne forestille mig, siger formand for morgensangskorpset Phillip Faber.
Det landsdækkende morgensangskorps består foruden Phillip Faber af:
København Oh Land Christopher
Trekantområdet Malte Ebert JJ Paulo
Midt- og Vestjylland Guldimund Stine Bramsen
Nordsjælland og Bornholm Katrine Muff Pil
Nordjylland Simon Alstrup Pernille Rosendahl
Sjælland og Lolland-Falster Katinka Sigurd Barrett
Fyn Prisma
Syd- og Sønderjylland Rikke Thomsen Thomas Buttenschøn
Østjylland Dopha Shaka Loveless
Fakta om morgensangsmissionen Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber lancerede i august 2024 morgensangmissionen, som skal få morgensangen ud i alle kroge af landet. Som led i det er der samlet et morgensangskorps under ledelse af Phillip Faber. Morgensangskorpset består af 18 af vor tids dygtigste musikere, som skal få flere til at synge morgensang på grundskoler i hele landet. Hver musiker forpligter sig konkret til at synge morgensang på mindst fem grundskoler indtil skolernes sidste skoledag i 2025.
Der er afsat 10 mio. kr. til morgensangsmissionen, der består af et morgensangskorps, initiativer målrettet lærere og pædagoger og en pulje.
Fakta om morgensangskonkurrencen Landet er opdelt i ni landsdele, og to korpsmedlemmer er tilknyttet hver landsdel. Korpsmedlemmerne skal konkurrere om at få så mange skoler som muligt til at synge morgensang i deres landsdel. Præmien er en skolekoncert med besøg af et eller flere korpsmedlemmer.
Tilmelder man sig som morgensangsskole på morgensangsmissionen.dk, kan man være heldig at få besøg af en af musikstjernerne fra morgensangskorpset til en omgang morgensang.
Hvis en skole allerede har søgt morgensangspuljen, er skolen automatisk tilmeldt som morgensangsskole og en del af konkurrencen om en skolekoncert og mulighed for måske at få besøg af korpsmedlemmer til morgensang. Tilmelding kan her.
Fakta om morgensangspuljen Puljen kan søges af grundskoler, der ønsker at etablere morgensang på skolen eller styrke skolens indsats med morgensang. Puljen kan bruges til at sikre, at skolerne har de nødvendige instrumenter, og at lærere og pædagoger har mulighed for at blive efteruddannet og opkvalificeret, hvis de ønsker at blive klædt bedre på til at varetage morgensangen på deres grundskole.
Morgensangsmissionen indeholder også et lærerspor med flere faglige aktiviteter målrettet skolelærere og pædagoger. Lærersporet vil blandet andet være 1-2 digitale konferencer om morgensang, tips om morgensang målrettet lærerne fra Phillip Faber, og en digital opsamling med morgensangskorpsets erfaringer fra deres besøg.
To mænd på 29 og 23 år fra Vejle er i dag ved Retten i Horsens blevet idømt henholdsvis et år og fire måneders fængsel samt ti måneders fængsel for blandt andet indbrudstyverier.
En 24-årig udenlandsk statsborger bosat i Horsens er i dag blevet idømt et år og seks måneders fængsel for besiddelse og salg af kokain. Dommen blev afsagt ved Retten i Horsens, hvor han også modtog en advarsel om udvisning.
Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.
Ved årsskiftet trådte det nye forbud mod erhvervsfiskeri af stenbider i kraft. Medio januar trådte et lignende forbud for lyst og fritidsfiskere i kraft. Det betyder, at det ikke er tilladt hverken at fiske, medbringe eller lande stenbidere i danske farvande frem til den 31. december 2025. Fiskerikontrollen vil derfor i år have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.
Udviklingen af stenbiderbestanden i danske farvande har de seneste år været nedadgående, ligesom den biologiske anbefaling fra DTU Aqua har været at stoppe fiskeriet. På den baggrund har minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) besluttet at sætte stenbiderfiskeriet på pause i 2025 for at give plads til, at bestanden kan genoprettes.
– I 2025 er der totalforbud mod fangst eller bifangst af fiskeri af stenbider. Hvis man som fisker får en stenbider i nettet, skal den derfor genudsættes straks så nænsomt som muligt. Det betyder, at man heller ikke må opbevare stenbider på hverken fartøj eller tage den med i land. Alle overtrædelser vil blive vurderet og hvis relevant sanktioneret. Reglerne er til for at beskytte bestanden af stenbideren, så bestanden kan genoprettes, fortæller vicefiskeriinspektør Tim Rasmussen Schjoldager.
Forbuddet mod erhvervsmæssigt fiskeri af stenbider gælder alle danske fartøjer, der er registreret til erhvervsmæssigt fiskeri, ligesom det omfatter landing af stenbider som bifangst.
Den eneste undtagelse fra dette forbud vil være fiskeri fra fartøjer, der indgår i et godkendt forsøgsfiskeri, som kan bidrage til viden om bestandens eksisterende tilstand.
Forbuddet gælder for resten af 2025 og omfatter ligeledes lyst- og fritidsfiskeri.
I vintermånederne, der traditionelt har været højsæson for fiskeri af stenbider i danske farvande, vil Fiskerikontrollen have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.
Det er bidende koldt at bevæge sig udenfor i øjeblikket. Natten til tirsdag har temperaturerne været helt nede mellem 5 og 10 graders frost, og her til morgen kan der stadig være glatte veje, cykelstier og fortove flere steder.
Dagens vejr byder på tørt vejr med masser af sol. Dog kan det være lidt mere skyet i morgentimerne, før solen får lov at dominere. På trods af en skyfri himmel vil temperaturerne dog ikke nå meget over frysepunktet, og allerede fra aftentimerne vil glatte veje igen være en risiko.
De koldeste nætter ser dog ud til at være ovre, og dagtemperaturerne vil stige en smule de kommende dage.
Det klare vintervejr holder sig frem til torsdag, hvor en front med regn og lunere luft bevæger sig ind fra vest.
Den nye køreplan for togtrafikken i Danmark betyder store forringelser for passagererne i Lunderskov. 31 afgange er fjernet på hverdage, og i weekenden er det 28 færre tog, der stopper i byen. Det har fået SF til at kræve svar fra transportminister Thomas Danielsen (V).
Men svarene fra ministeren møder kritik fra partiets transport- og landdistriktsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der mener, at konsekvenserne for borgerne ikke bliver taget alvorligt.
– Jeg synes, det er uanstændigt. Folk har måske bosat sig efter, at de kan passe et job med en togstation i byen. Ministeren svarer ikke på, om han synes, det er god landdistriktspolitik, og det tror jeg, er fordi han god ved, det ikke er. Og det er heller ikke god klimapolitik, fordi det kan tvinge nogle til at anskaffe en bil, siger hun.
Ændringer i Lunderskov nødvendige for international trafik
Transportministeren har forelagt spørgsmålet for DSB, der forklarer, at ændringerne i Lunderskov skyldes en prioritering af den internationale togtrafik mellem Danmark og Tyskland.
– DSB har ved overgangen til K25 indført en ny køreplansstruktur, som blandt andet påvirker betjeningen af Lunderskov Station. Denne ændring er nødvendig for at styrke den internationale trafik mellem Danmark og Tyskland, lyder det blandt andet i svaret.
Derudover peger DSB på elektrificering og et nyt signalsystem som årsager til ændringerne.
Lunderskov har tidligere haft IC-forbindelse til København, men det er nu fjernet. Stationen betjenes fortsat af tog mod Esbjerg, Aarhus, Aalborg samt enkelte afgange til Fredericia og København.
For byrådsmedlem i Kolding Kommune, Iben Lehmann Rasmussen (SF), giver argumentationen dog ikke mening.
– Jeg kan godt unde folk sydfra en bedre togforbindelse, men at argumentationen er, at det skal give plads for turister mellem Danmark og Tyskland, er helt skørt. Hvad med mindre byer, hvor det er en livsnerve? spørger hun.
Vil ikke mødes med pendlerne
En ny pendlerklub er oprettet i Lunderskov for at samle reaktioner fra berørte passagerer og arbejde for at få ændringerne i køreplanen rullet tilbage.
SF har spurgt transportministeren, om han vil tage direkte kontakt til pendlerklubben, men ministeren har forelagt spørgsmålet for DSB og henviser til, at det er her, dialogen skal foregå. I svaret lyder det, at “DSB er positivt indstillet over for, at der etableres en ny pendlerklub i Kolding” og at “DSB ser frem til et godt samarbejde med klubben, og har tilbudt at deltage i pendlerklubbens stiftende møde.”
For Karina Lorentzen er det et skridt i den rigtige retning, men vejen er langt fra jævnet ud, påpeger hun.
– Det er positivt, at ministeren ser frem til et godt samarbejde med klubben gennem DSB. Men han burde selv mødes med de mennesker, hvis arbejdsliv er ændret med et trylleslag, siger Karina Lorentzen.
Forringelserne i Lunderskov er en del af en bredere ændring i togtrafikken, som ifølge DSB er nødvendig for at forbedre den internationale trafik. Men for SF efterlader det en række spørgsmål om prioriteringen af mindre byer i den danske infrastrukturpolitik.
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej må væbne sig med tålmodighed, mens motorvejen udvides. Ifølge nye målinger fra Vejdirektoratet betyder arbejdet en forlænget rejsetid på op til 12 minutter i dagtimerne mellem Vejle og Aarhus N.
Forlænget rejsetid på op til 12 minutter
Udvidelsen af E45 Østjyske Motorvej er i fuld gang, og mere end 50 kilometer af strækningen er påvirket af vejarbejde. Det betyder, at hastigheden flere steder er sat ned til 80 km/t, og sporene er gjort smallere.
Ifølge Vejdirektoratets målinger oplever bilister en ekstra rejsetid på 6-8 minutter på strækningen mellem Skanderborg S og Vejle, mens trafikken mellem Aarhus N og Aarhus S typisk forsinkes med 3-4 minutter. Kører man hele vejen fra Vejle til Aarhus N, kan forsinkelsen være 9-12 minutter i dagtimerne.
Transportminister Thomas Danielsen fremhæver i en pressemeddelse fra Vejdirektoratet, at vejarbejdet er planlagt med fokus på at begrænse generne for bilisterne:
– Vejdirektoratet har mange års erfaring med at planlægge vejarbejde på en måde, der generer mindst muligt, og det ser vi resultaterne af på E45, hvor forøgelsen af rejsetiden på de fleste tidspunkter er overskuelig. Vi kommer ikke uden om, at bilisterne skal sætte ekstra tid af til rejsen frem til motorvejsudvidelsen er færdig i 2026, hvor vi kan se frem til en markant forbedring på E45.
Smalle spor og nedsat hastighed skal sikre et bedre trafikflow
Projektchef i Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen, understreger, at der lægges stor vægt på at opretholde så smidig en trafikafvikling som muligt.
– Vi gør os meget umage med at tilrettelægge vejarbejder ved udvidelsesprojekter og trækker hele tiden på erfaringer fra tidligere projekter, så vi sikrer, at trafikken glider bedst muligt. Det gør vi blandt andet ved at bibeholde to åbne spor under hele anlægsperioden og planlægge spærringer i de tidsrum, der er til mindst mulig gene for trafikanterne.
Selvom rejsetiden for de fleste bilister kun forlænges med få minutter, kan det tage væsentligt længere tid, hvis der sker uheld eller opstår andre forstyrrelser. De smalle vejbaner og manglen på nødspor betyder, at et punkteret køretøj eller tabt gods hurtigt kan skabe lange køer.
– Vejarbejde er – sagt på godt jysk – træls for trafikanterne. Men det er nu engang nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden. Og så har vi erfaret, at det – i tilfælde med vejarbejde – giver de bedste betingelser for trafikken at sænke hastigheden til 80 km/t på længere strækninger ad gangen. Det giver et bedre flow i trafikken uden elevatorkørsel, hvor trafikanterne hele tiden skal op og ned i fart, tilføjer Højen Madsen.
Uheld og tabt gods kan give lange forsinkelser
For bilister, der bliver fanget i et uheld i myldretiden, kan ventetiden strække sig fra 15 minutter op til en time. Derfor opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at være ekstra opmærksomme og følge de gængse råd for sikker kørsel i vejarbejdszoner.
– Det er først og fremmest vigtigt, at trafikanterne viser hensyn, holder afstand og sænker farten, når de kører gennem et vejarbejde. Og husk endeligt at spænde gods ordentligt fast på traileren, afslutter Robin Højen Madsen.
Vejarbejdet på E45 Østjyske Motorvej fortsætter frem til udgangen af 2026. Når arbejdet er færdigt, skal motorvejen have flere spor, bedre støjdæmpning og forbedrede forhold for både trafikanter og miljøet.
