Et monopol er en markedsstruktur, hvor en enkelt virksomhed eller entitet er den eneste sælger af en bestemt vare eller tjeneste. I denne situation har virksomheden fuld kontrol over priser og udbud på markedet, og det er ekstremt svært for nye konkurrenter at trænge ind i markedet.
Fredagens utrolige udmelding med man ikke har ressourcer til at retsforfølge 38 kommunale spillesteder, der har fusket med karteldannelse, finder Jeg hovedrystende forkert. Er der fusket skal de politianmeldes?
At de lokale politiker ikke forstår udfordringerne ved at gradbøje den danske model og bruge offentlige midler på andet end de kerneopgaver der skriger på en saltvandsindsprøjtning i Fredericia er en ting. Det er svært ikke at have foragt.
Men kunstner, artister og musiker og andre udøvende burde med Liberal briller eller i den kunstneriske friheds navn, nemt kunne se, det er en direkte kreativt ulempe ja nærmest kreativt selvmord når offentlige monopoliserede spillesteder er storudbyder for kunstnere, musikere og artister.
Det giver:
- Begrænset Konkurrence: Når der er få eller ingen private udbydere, mangler der konkurrence, hvilket kan føre til mindre incitament for forbedring og innovation i udbuddet af spillesteder.
- Bureaukrati: Offentligt drevne steder kan være mere bureaukratiske, hvilket kan gøre det sværere for kunstnere at få adgang til nødvendige ressourcer og muligheder.
- Manglende Diversitet: Private udbydere kan tilbyde en bredere vifte af scener og publikum, hvilket kan give kunstnere flere muligheder for at optræde og nå ud til forskellige målgrupper.
- Økonomisk Afhængighed: Kunstnere bliver afhængige af offentlig støtte, hvilket kan begrænse deres kreativitet og frihed.
Når offentlige steder som Tøjhuset og Eksercerhuset i Fredericia drives med offentlig støtte og frivillig gratis arbejdskraft, har det flere negative konsekvenser for den danske model. Det tillades helt åbenlyst i vores Socialdemokratiske dominerede kommune, ja moral er godt, dobbelt moral er??
- Konkurrenceforvridning: Private spillesteder kan ikke konkurrere med de økonomiske fordele, som offentligt støttede steder har, hvilket kan føre til færre private aktører på markedet.
- Ulighed i adgang til ressourcer: Gratis arbejdskraft kan skabe en unfair fordel, som private virksomheder ikke kan matche.
- Afhængighed af offentlige midler: Kunstnere og kulturarbejdere kan blive afhængige af offentlige midler, hvilket kan begrænse deres muligheder for at udvikle uafhængige og bæredygtige karrierer.
Dette mindsker mangfoldigheden og innovationen i kultursektoren, udelukker ikke kammerateri i booking delen. Færre private aktører og mindre økonomisk uafhængighed fører til et mere ensartet og mindre dynamisk kulturliv.
Til byens politiske ledere kan det oplyses at:
Den danske model er et unikt arbejdsmarkedsystem, der bygger på tæt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Kernen i modellen er kollektive overenskomster, som forhandles af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger uden statslig indblanding. Disse overenskomster dækker løn, arbejdstid og arbejdsforhold og sikrer fleksibilitet og stabilitet på arbejdsmarkedet. Modellen fremmer høj grad af arbejdsmarkedsdeltagelse, lav arbejdsløshed og sociale sikkerhedsnet, samtidig med at virksomheder kan tilpasse sig økonomiske ændringer. Det skaber en balance mellem konkurrenceevne og sociale rettigheder.
Poul Rand, Calvinsvej 34, Fredericia
Læs også
