Højesteret har dømt forsikringsselskabet Alka for vildledende reklamer for bilforsikringer på tv og på Alkas YouTube-kanal. Bøden er på 16,9 millioner kroner.
Forsikringsselskabet Alka har overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledning og skal betale en bøde på 16,9 millioner kroner kroner. Det har Højesteret afgjort. Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2018 Alka.
Under sagens behandling fusionerede Alka med Tryg Forsikring.
Alka markedsførte i 2016 og 2017 bilforsikringer som prisfaste, hvis bilen fik en skade, selv om det fremgik af forsikringsbetingelserne, at prisen kunne ændres.
I betingelserne stod blandt andet: ”Vi kan ændre forsikringens pris og dækning med 14 dages varsel efter enhver anmeldt skade”. Desuden fremgik det, at forbrugere, der havde haft en skade, ville få udsat en ellers planmæssig årlig præmienedsættelse og forhøjet deres selvrisiko med 4.000 kr. i det efterfølgende år.
Alka markedsførte sine bilforsikringer i en reklamefilm på en lang række tv-kanaler og på YouTube. Her blev det blandt andet sagt: ”Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op.”
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var reklamefilmen vildledende, da Alka havde en generel ændringsadgang i sine vilkår i tilfælde af skader, ligesom vilkårene gav visse andre prismæssige ulemper i tilfælde af en skade.
Højesteret skriver i dommen:
-Ts reklameudsagn er egnet til at give gennemsnitsforbrugeren indtryk af, at en skade ville være prisneutral for kunden, og at T dermed bl.a. ikke ville have mulighed for at forhøje præmien i tilfælde af en skade. Imidlertid havde T ifølge forsikringsvilkårene mulighed for at sætte præmien op efter en skade, og Højesteret finder derfor, at udsagnet i Ts reklamefilm om, at prisen ikke sættes op, hvis kunden får en skade, var vildledende, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 1. Hertil kommer, at en skade ifølge forsikringsvilkårene i visse tilfælde ville medføre udsættelse af præmienedsættelse og forhøjelse af forsikringens selvrisiko. Højesteret finder, at reklamen i den foreliggende sammenhæng også for så vidt angår disse forhold er vildledende, og at der er tale om udeladelser af væsentlige oplysninger efter markedsføringslovens § 6, stk. 1.
-Det er efter det, der er anført ovenfor, uden betydning, om T efterfølgende undlod at bruge sin mulighed i forsikringsvilkårene for at forhøje prisen eller selvrisikoen efter en skade eller udsætte den årlige præmienedsættelse.
Byretten fandt i marts 2021, at Alka havde overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledning og idømte selskabet en bøde på 16,9 millioner kroner. I juni 2022 frifandt Østre Landsret forsikringsselskabet i samme sag. Efter indstilling fra Forbrugerombudsmanden ankede Rigsadvokaten dommen til Højesteret.
Fungerende forbrugerombudsmand, Andreas Weidemann, siger:
-Højesterets dom er vigtig for forsikringsaftaler, men vil også kunne få betydning for andre løbende forbrugeraftaler, for eksempel låneaftaler og abonnementsaftaler. Den understøtter vores opfattelse af, at markedsføringen af et produkt skal stemme overens med aftalevilkårene, fordi det er aftalevilkårene, som fastlægger produktets egenskaber. Man kan altså ikke markedsføre sine aftaler som prisfaste, hvis man i vilkårene har mulighed for at ændre prisen.
Lovgrundlag
Markedsføringslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:
-En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Markedsføringslovens § 6, stk. 1, har følgende ordlyd:
-En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
