Gode råd er dyre. Uanset hvad det har kostet at fremstille en strategi for bymidten i Fredericia til 2024, så er der alvorlige problemer med strategien. Det største problem er, at den ikke tænker ud i fremtiden men behandler byen som en stationær og stillestående enhed.
Man kan med fordel læse strategien her, hvis man vil finde de mange manglende ideer til en reel byudvikling. Planens primære omdrejningspunkt er hadet til biler, kærligheden til cykler og fodgængere og alt andet må læseren udfylde selv. Der mangler konkrete planer. Den er forfattet af forvaltningen, og det ses tydeligt ved denne sætning:
“Tag ansvar for bymidten og indtag bordenden”!
Udråbstegnet er også forvaltningens. Men indholdet tegner et billede af en rendyrket Pladderballe-strategi. En “plan” der på ingen måde vil give vækst, flere tilflyttere eller mere handelsliv. Udover at være smækfyldt med et sprog, der siger en masse uden at sige noget konkret, eksempelvis ved de vanlige fraser som “synergier”, “fællesskaber”, “optimale” og “potentiale”. Kort sagt totalt intetsigende pladder, hvor man ligeså godt kunne have beskrevet effekten af regnvand på havet.
Det nytter nemlig ikke noget. Som det mest naturlige kan man mistænke en længere række af embedsfolk og politikere for at have drukket for meget kaffe og fået for meget frokost til lidt for dyrt betalte sessioner med “eksperter”, hvorefter de tror, pokalerne er hjemme. Sådan kommer det næppe til at gå. Den indre by er længe afgået ved døden, før kommunens Pladderballe-strategi nogensinde fører til en eneste konkret beslutning af betydning, udover at sende en mand rundt for at vande blomster, mens det styrter ned med regn. Og ja, det er faktisk sket i den virkelige verden, her i Fredericia.
Planen er en gentagelse af alle halvdumme byers plan. “Vi skal være den bedste by”! Ja, sørme ja da. “Vi skal have den bedste skov”! Naturligvis. “Vi skal have det største springvand”! Det virker fint til generel lokalpatriotisme, men der kommer ingen nye tilflyttere eller turister ud af det. Der kommer heller ikke penge i kasseapparatet hos de handelsdrivende.
Nu kan det godt være, at forvaltningen og de forskellige ansvarlige (ansat til jobbet, pendlende ind til Fredericia) selv tror på, de har lavet en genial plan. Men blandt mange erhvervsfolk griner man hyggeligt i kulisserne. Det er jo Kejserens Nye Klæder. De har ikke noget tøj på. For dygtige forretningsfolk ved godt, at der skal mere end ønsketænkning til, hvis man vil øge omsætning og indtjening. Planen mener i øvrigt – we kid you not – at det er svært at finde rundt i Fredericia.
Du læste rigtigt.
“Det skal gøres nemt at finde rundt og spildtid og -kørsel skal minimeres.”
For det er nemlig svært at finde rundt i Fredericia? Man kan nærmest ikke tænke sig til en mere simpel bymidte end en flok lige streger, tegnet på et skrivebord med en lineal. Det tyder på, at forfatterne kommer ude fra og faktisk ikke kender Fredericia særlig godt. Det må være en del af forklaringen. Hvis man ville reducere spildtid på kørsel, så skulle man sikre ordentlige parkeringsforhold i alle fire ender af byen. Man kunne også passende gøre brug af færdselsreglerne, således at bunker af lastbiler ikke blokerer trafikken, når de læsser varer af ulovligt. Ligesom man kunne fjerne de ikke-anvendte gågader, i hvert fald i forskellige tidsrum, for det er der nem adgang til at kunne.
Her er de “greb”, som forfatterne hos kommunen mener, der skal til for at hjælpe Fredericias bymidte:
- Udvælgelse og prioritering af de vigtigste handelsgader, for at skabe tilstrækkelig kritisk masse.
- Etablering af udviklingszone som del af overgang mellem handelsakse og bosætningsfokuserede områder. Flere muligheder for udvikling.
- Styrket potentiale for etablering af boliger indenfor voldene.
Bemærk, at ingen af disse “greb” har turisme som målsætning, selvom turismen er den vigtigste nyskabelse og indtægtskilde i fremtiden. Samtidig er det naturligvis ikke kommunen, der “udvælger” hvilke handelsgader der er. Med mindre man har tænkt sig at smadre de eksisterende med nogle af gravemaskinerne fra Henning Have A/S. Det er tværtimod de handelsdrivende, der i samspil med udlejerne, definerer handelslivet og de aktive handelsgader. Erfaringer viser, at man ikke bare kan bestemme sig for, hvor der skal være handel. Folk handler der, hvor de vil. Hvilket er en af grundene til, at størstedelen af Fredericias handel endte i Kolding Storcenter.
Lad os ikke gentage fejltagelserne. Erhvervslivet og de handelsdrivende må slå i bordet og kræve gevaldig udlugning på rådhuset, samt ikke mindst invitere de ansvarlige politikere til at stå skoleret. For det utopiske makværk, man har skabt, er en afgrund for Fredericias videre udvikling.
Der er heldigvis handelsdrivende, der kæmper massivt for egen overlevelse, men også for byen. Et eksempel herpå er Experience Fredericia, der gik sammen om at skabe noget for et helt område, og ikke bare for den enkelte aktør. Succesen er ikke til at tage fejl af. Her tænker man rigtigt, så gå til de gode folk der, kære politikere, hvis I vil have råd til, hvad I skal sætte forvaltningen til, og ikke hvad forvaltningen kalder pokaler. En tur rundt i byen afslører også, at Sommer i Fredericia igen i år er en fattig og bestemt ikke kreativ sommerby. Med lidt brædder og et par mooncars tror man, at man har reddet handlen. Det har man ikke! Selv det med is, bobler, sol og glade børn ligner en succes på en hyggelig dag, så har det ikke fyldt kasserne hos byens butikker. Amen, det er jo regnen – nej, det er ikke vejret, det er gennemgående dårlig startegi med dårlige løsninger.
Og stop med at skabe falske historier om de ildsjæle, der vil Fredericias bedste. Gør i stedet en forskel for de turister, der besøger Fredericia. Vis dem en by, hvor man gerne vil komme igen; eller endnu bedre: bosætte sig.
Desuden: Der er intet gjort for at indtænke turismen og det kommende museum.
OM igen, tak.