HISTORIE. Når man i dag står på bakkekammen i Erritsø og ser ud over Lillebælt, er det svært at forestille sig, at dette stille landskab engang var centrum for kongemagt, handel og strategi. Men ifølge lokalhistoriker Gert Jensen er det netop her, vi skal lede, hvis vi vil forstå, hvor Danmark begyndte. Ikke i Jelling, ikke i Lejre, men på den jyske side af bæltet – i området omkring Erritsø og Gudsø.
»Vi ved faktisk rigtig meget,« siger han, mens han læner sig frem. »Og det er noget, vi skal passe på i dag. Dengang havde man ikke kommunegrænser. Der løber jeg altid ind i, at nogen siger, jamen det ligger i Kolding Kommune. Men sådan tænkte man ikke dengang. Hvis vi skal forstå vikingerne, så skal vi se det hele i et større perspektiv.«
For ham handler det om at sprænge de moderne rammer og forstå landskabet, som det blev brugt dengang – som ét samlet magtcentrum.
»Hvem er det, der etablerer Hedeby? Det er kongen i Fredericia. Hvem holder Dannevirke ved lige? Det er kongen i Fredericia. Hvem etablerer Ribe? Det er selvfølgelig også kongen i Fredericia. Så vi skal have et meget større perspektiv på det her,« siger han.
Det er store ord, men Gert Jensen siger dem uden tøven. Han har brugt år på at sammenholde arkæologiske fund, skriftlige kilder og geografiske spor. For ham danner det et klart billede af, at magtens centrum i vikingetiden ikke lå ét sted, men i et netværk af kongsgårde og handelspladser – og at Erritsø var en af de vigtigste.
Han beskriver området som en del af en kongelig struktur, hvor forbindelserne mellem Jylland, Fyn og Sjælland var afgørende. Lillebælt var ikke en grænse, men en livsnerve. Skibene sejlede ind og ud, varer og mennesker blev udvekslet, og i midten af det hele sad kongen – ikke blot som en høvding, men som en hersker med overblik og kontrol.
»Der er en tendens til, at vi altid kigger mod øst, når vi taler om kongemagt. Men vi glemmer, at alt det, der foregik her, i virkeligheden var drivkraften. Det var herfra, man kunne kontrollere både handel og forsvar. Det var her, man kunne samle folk og ressourcer,« siger Gert Jensen.
Han fortæller, at hallen i Erritsø – den, som blev udgravet i 2019 – ikke var en tilfældig bygning. Den var en del af et større kompleks, hvor både religion, magt og militær hænger sammen.
»Den hal var ikke et hjem i moderne forstand. Det var et centrum for beslutninger. Der har været et hof, et råd, krigere, præster – alt det, der udgjorde staten, før vi kaldte det en stat. Og det er derfor, det er så vigtigt at forstå det som mere end bare et lokalt fund. Det her var et nationalt centrum,« siger han.
De arkæologiske resultater peger på, at hallen har været genopført flere gange. Nye stolper, nye vægge – et tegn på kontinuitet og på, at magten blev ført videre fra generation til generation.
»Det viser, at det ikke bare var én konge eller én slægt, der sad her. Det var en institution. En kongemagt, der holdt ved gennem flere hundrede år. Det er det, der gør Erritsø unikt. Vi ser her et sted, hvor Danmark blev samlet – længe før navnet Danmark overhovedet eksisterede,« siger Gert Jensen.
Han peger på, at både Hedeby, Ribe og Dannevirke er forbundet med det samme kongesystem. Hvis man ser på placeringen af de gamle handelsruter, er der en tydelig linje gennem Syd- og Østjylland, hvor Erritsø ligger som et naturligt midtpunkt.
»Når du står derude og kigger ud over bæltet, så giver det mening. Herfra kunne man se alt. Her kunne man styre alt. Det er et landskab, der var skabt til magt,« siger han.
Gert Jensen mener, at den viden bør bruges aktivt i nutiden. For mens Vejle allerede har gjort fundet til en del af sin kulturfortælling, mener han, at Fredericia bør tage ejerskab over historien og løfte den frem som en del af sin identitet.
»Vi har en historisk mulighed her. Erritsø og Fredericia hænger sammen, ikke bare geografisk, men kulturelt og historisk. Det her er et sted, hvor konger har regeret, hvor Danmark blev til. Hvis vi tør tage det alvorligt, kan det blive et fyrtårn for både historie og turisme,« siger han.
Han forestiller sig et sted, hvor fortiden bliver levende – måske et formidlingscenter, en rekonstruktion af hallen eller et digitalt oplevelsesrum, hvor man kan træde ind i vikingetiden og se, hvordan kongerne levede og regerede.
»Vi skal ikke bare vise nogle stolpehuller i jorden. Vi skal fortælle historien om, hvad de betyder. Vi skal vise, at det her sted var centrum for noget meget større. Det er ikke kun fortid. Det er vores begyndelse,« siger han.
Når Gert Jensen taler, er det med en blanding af fakta og begejstring. Man fornemmer, at det ikke kun er arkæologi for ham – det er identitet, lokal stolthed og en dyb respekt for den jord, vi går på.
»Erritsø er ikke bare et sted på kortet. Det er et sted i historien. Og det er op til os at sørge for, at resten af Danmark også opdager det,« siger han.
Han smiler, som om han allerede kan se det for sig – skoleklasser, turister og forskere side om side i et landskab, hvor fortiden stadig ånder lige under overfladen.
»Hvis man lytter længe nok, kan man næsten høre dem,« siger han stille. »Lyden af håndværkere, af heste, af konger, der træffer beslutninger. Det er lyden af Danmark, der bliver til.«
Læs også
