Vi skal passe godt på de allermindste og derfor har Odense Universitetshospital fået 4 millioner til de allermindste og mest sårbare patienter – de meget for tidligt fødte babyer.

I dag kan læger og sygeplejersker redde liv helt ned til uge 23 i graviditeten og hos babyer, der kun vejer 400 gram. Det kræver en højt specialiseret indsats, og med de ekstra midler kan vi nu udvide antallet af intensive pladser og ansætte en speciallæge mere. Det betyder, at der fremover vil være fem intensive pladser og to semi-intensive pladser. På de intensive pladser er der en sygeplejerske til stede hos barnet døgnet rundt – en afgørende faktor for at give disse børn den bedste start på livet.

At støtte de mest sårbare børn og deres familier er vigtigt for mig. Det er derfor en vigtig investering, som jeg er stolt af, at vi har prioriteret i Regionens Sundhedsudvalg. 

Pernelle Jensen 

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen

Medlem af Sundhedsudvalget 

Region Syddanmark