Jyllands Avisen

Nyheder og indsigt fra Jylland.

jyllandsavisen.dk › Politik

DMI varsler tæt tåge i store dele af landet

DMI varsler tæt tåge i store dele af landet

Danmarks Meteorologiske Institut udsender onsdag morgen varsel om tæt tåge over en stor del af Danmark.

Fugtig luft og klart vejr uden nævneværdig vind har natten igennem skabt de perfekte betingelser for tågedannelse. På Sjælland, Lolland, Falster, Fyn og i den sydlige del af Jylland er tågen blevet så tæt, at sigtbarheden mange steder er under 100 meter.

»Fugtig luft og klart vejr uden særlig meget vind er den perfekte kombination for dannelsen af tåge. I nat var ingen undtagelse,« siger vagtchef Klaus Larsen fra DMI.

Varslet gælder frem til kl. 07.30, men DMI advarer om, at der også efter dette tidspunkt stedvist kan forekomme tåge, når solen stiger op og begynder at opløse den.

Er du på vej ud i trafikken, opfordrer DMI til at give god tid og køre forsigtigt med sænket fart.

Del artiklen

Læs også

Hård kerne i Foreningen Tråden smider medlem udDen frie presse trues af stille, men direkte presFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateSAH-formand vil have konsekvenser efter episode ved kampen mod Fredericia