Hvis Folketinget erstatter registreringsafgiften med en national kørselsafgift, bliver afgiften flyttet fra bilkøb til bilkørsel, hvilket vil give mindre trængsel, og samfundet vil vinde milliarder på det, viser en ny analyse.
En ny analyse lavet af EY for Dansk Industri (DI) viser, at der er store gevinster at hente, hvis Folketinget flytter beskatningen af biler fra køb til kørsel. Årsagen skal findes i de mange timer, vi i dag spilder i kø på vejene. På et år bliver det til 84 millioner timer og 28 milliarder kroner. Det svarer rundt regnet til 43.600 fuldtidsstillinger.
Prognoserne fortæller samtidig, at det ser ud til at blive værre. Tal fra Danmarks Statistik og Energistyrelsens klimaberegning viser, at der vil være op mod 800.000 flere biler i 2035.
– Vi kan ikke alene bygge os ud af den stigende trængsel på vejene. Det handler også om, at vi skal ændre vores vaner og trafikale valg om, hvordan og hvornår vi kommer fra a til b. Når afgiften primært ligger på bilkøbet som i dag, ændrer vi ikke vores vaner, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.
– Tværtimod er der god grund til at tage bilen til stort og småt, fordi den er købt og betalt. Det skal ikke være dyrere at eje et køretøj, men afgiften skal flyttes til vores brug af det. Og det rimelige vil være, at det er dyrt at køre i myldretiden, for så vil færre gøre det.
En kørselsafgift skal være omkostningsneutral for trafikanterne samlet set. Reelt betyder det, at det vil blive dyrere for nogle og billigere for andre et eje bil. Samtidig skal en kørselsafgift gælde for alle, hvis den skal have fuld effekt. Undtager man fx grønne køretøjer eller pendlere, har de nemlig ikke noget incitament til at flytte deres vaner, og dermed vil de stadig bidrage til trængsel.
Skal gælde alle køretøjer
Vaneændringer for dem, der kan, er nøglen til mindre trængsel, siger Karsten Lauritzen.
– Vi ved, at økonomi flytter på vores vaner. Et eksempel er de stigende energipriser, der sidste år fik selv bilisterne på den tyske Autobahn til at sænke hastigheden. Derfor skal vi flytte afgifterne fra køb til kørsel, så vi som trafikanter bliver mere bevidste om hvad turen koster. Det vil blive dyrere at køre i myldretiden de steder, hvor alternativerne er til stede og gode, og billigere på andre steder og tidspunkter. Og hvis det skal virke, skal det gælde alle køretøjer, både tung transport, varebiler, privatbiler osv., lyder det fra DI Transport-direktøren.
DI har lavet et katalog med anbefalinger til, hvordan der kan blive indført kloge kørselsafgifter i Danmark. Desuden opfordrer DI Folketinget til, at der allerede nu nedsættes en kommission, der skal gøre samfundet klogere på, hvordan en samlet løsning skal se ud.
DI foreslår
- Fra køb til kørsel: Flyt beskatningen på køretøjer fra registreringsafgiften til en kørselsafgift.
- Skal gælde for alle: Kørselsafgiften har kun effekt på trængsel, hvis alle betaler for at køre i myldretiden.
- Det er derfor vigtigt, at man fra politisk side ikke begynder at undtage fx elbiler eller kommunernes egne servicebiler.
- Skal differentieres på tid og sted: Formålet med en kørselsafgift er at øge mobiliteten og at nedbringe trængslen ved at sprede trafikken ud over et større tidsrum. Derfor skal det være billigere at køre uden for myldretiden.
- Nedsæt en kommission nu. Det tager 8-10 år for at gennemføre en omstilling som denne, og der er mange forhold der skal afdækkes, løsninger der skal findes og beslutninger der skal tages.
FAKTA
- Den centrale forudsætning for beregningerne er, at de nuværende afgifter på køretøjer reduceres fra ca. 42,5 mia. kr. til ca. 13,8 mia. kr. i 2030,
- Reduktionen omlægges til kørselsafgifter i form af kilometertakster for kørsel i en enkel takststuktur ud fra tidspunkt og geografi. Samlet set bliver det omkostningsneutralt for trafikanterne, hvorved statens provenu mindskes en smule med 0,1 mia. kr.
- Konkret forventes en markant reduktion i trængsel på omkring 40 %, som følge af ændrede trafikmønstre, der vil følge af kilometertakster og lavere afgifter.
- Værdien af den mindre trængsel er opgjort til 12 mia. kr. i 2030 samlet set. Erhvervslivets andel af værdien af mindre trængsel udgør 47 pct.
- Antallet af personkilometer i den kollektive trafik stiger med 7 pct. Det vil efter alt at dømme kræve, at der investeres i at udvide kapaciteten på visse tidspunkter og på visse strækninger. Tilsvarende øges antallet af gang- og cykelture.
