En ny FN-rapport viser, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,5-2,9 grader, hvis ikke landene skruer op for klimaindsatsen og leverer mere end lovet i deres 2030-løfter under Paris-aftalen. Som rigt foregangsland bør Danmark gøre en særlig indsats for at vise vejen og skabe internationalt følgeskab om øgede ambitioner og handling for at sikre planetens fremtid.
Både de globale temperaturer og udledninger sætter alarmerende rekorder. September var med en global gennemsnitstemperatur på 1,8 grader over det førindustrielle niveau den varmeste september nogensinde registreret. Også i Danmark mærker vi, hvordan klimaet er blevet mere ekstremt – først tørke, så sommervejr langt hen i efteråret og senest massiv nedbør og oversvømmelser. Ude i verden, særligt i det globale syd, koster klimaforandringer menneskeliv, tab af natur, levesteder, ressourcer og biodiversitet.
Men trods de synlige og accelererende klimaforandringer er indsatsen for at bremse den globale opvarmning helt utilstrækkelig, konkluderer årets Emissions Gap rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP: ’Broken Record – Temperaturerne når nye højder, men verden formår (stadig) ikke at reducere udledningen’CONCITO har været ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten i samarbejde med UNEP’s Copenhagen Climate Centre.
Rapporten opgør forskellen mellem de reduktioner, verdens lande har lovet, og det der skal til for at nå Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader og helst kun på 1,5 grader. Årets opgørelse viser, at for at overholde bare 2 graders målet i Paris-aftalen, skal verdens lande reducere de forventede udledninger i 2030 med mindst 28 pct. Skal målet om 1,5 grader holdes i live, kræver det en reduktion på 42 pct. frem mod 2030.
– Det er en kolossal opgave. Den kræver, at nutidens ledere og beslutningstagere på alle niveauer, nationalt og globalt, anerkender deres rolle i historien og bruger deres mandat i klimaets tjeneste. Alle skal gøre mere end i dag, så vi hurtigere når frem til et mere trygt og sundere, klimaneutralt samfund, siger vicedirektør og international chef Jarl Krausing, CONCITO.
– Vi kender løsningerne, vi har planerne og kan også skaffe den nødvendige finansiering. Her bør Danmark gå forrest og påtage sig lederskab for at drive ambitioner og indsatser op, både i EU og globalt, siger Jarl Krausing.
Højere ambitioner skal vise vejen til klimaneutralitet
Verdens lande opgør deres udledninger i betingede og ubetingede planer. De betingede planer er der større usikkerhed ved gennemførelsen af end de ubetingede. Derudover gør rapporten status på omfanget af planer for at få udledningerne helt i nul og altså klimaneutralitet, de såkaldte netto-nul-løfter. Her viser rapporten, at hvis alle betingede planer og langsigtede netto-nul-løfter blev opfyldt, så ville det være muligt at begrænse temperaturstigningen til 2°C.
– Der er både behov for, at alle lande fremsætter netto-nul mål, og at alle lande kommer på ret kurs mod at indfri dem. Mange af netto-nul-løfterne bedømmer vi ikke til at være troværdige på nuværende tidspunkt. Adskillige er ikke juridisk bindende, og der mangler oftest detaljerede implementeringsplaner. Vigtigst af alt reducerer ingen af G20-landene deres udledninger i et tempo, der er foreneligt med en indfrielse af deres netto-nul-løfter, siger videnskabelig redaktør af rapporten, international seniorrådgiver Anne Olhoff, CONCITO.
Hun understreger, at rapporten lægger op til den vigtige status på verdens udledninger, der skal ske på det kommende klimatopmøde i Dubai, COP28. På baggrund af den skal landene sætte nye klimamål frem mod 2035.
– Det er nu, der skal handles. Vi skal have implementering på en helt anden skala og i et helt andet tempo end hidtil set frem mod 2030. Det vil gøre det muligt at sætte langt mere ambitiøse klimamål for 2035, det vil gøre det lettere at indfri dem og det vil samtidigt øge chancerne for at opfylde netto-nul-planerne, siger Anne Olhoff.
Rapporten viser, at den globale udledning af drivhusgasser steg med 1,2 procent fra 2021 til 2022 og nåede derved en ny rekord. Udledningen var på 57,4 gigatons kuldioxidækvivalenter (GtCO2e) – samtidigt nåede koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren også nye højder.