Danmarks Statistik har siden 2016 konsekvent overvurderet, hvor mange børn danskerne får. Fortsætter fejlvurderingen frem til 2030 kan den offentlige kasse se frem til at skulle bruge godt 3 mia. kr. mindre på pasning og undervisning end forventet, viser en analyse fra SMVdanmark. Men det vil omvendt betyde lukning af daginstitutioner og skoler og affolkning af bestemte landsdele.
30.000 børn mellem 0 og 7 år. Så mange kan der ”mangle” om syv år. ”Mangle” forstået sådan, at politikere og embedsfolk faktisk lige nu regner med dem, når de ser ud i fremtiden og planlægger offentlige budgetter og hvor mange pædagoger og lærere, de vurderer, der bliver brug for.
Men det er ikke sikkert, de børn vil være der. For gennem de seneste syv år har Danmarks Statistiks spåkugle vist forkert, når statistikerne beregnede, hvor mange børn, der ville komme. Danskernes fertilitet er nemlig langt under forventet. Statistikerne har regnet med, at danske kvinder i snit ville føde 1,9 børn over et livsforløb, men reelt er det nu kun 1,6 børn pr. kvinde.
Hvis det ikke ændrer sig i de kommende år, vil de mange færre børn give en solid besparelse på de offentlige budgetter på 3 mia. kr., fordi udgifterne til at passe børnene bliver lavere end ventet.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Besparelse fører til lukninger
– De 3 mia. kr. er jo en besparelse, der kunne bruges på fx skattelettelser, siger Thomas Grass, seniorøkonom i SMVdanmark. Men han ser flere udfordringer end fordele ved det lave fødselstal.
– Kommunerne må indstille sig på at lukke daginstitutioner i fremtiden. Og fortsætter tendensen med lavere fertilitet, kan vi se frem til endnu lavere udgiftsbehov, men også lukninger af grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Desuden vil udviklingen give en kraftigere affolkning af bestemte landsdele, end vi hidtil har set, og det er tænkeligt, at det især er landområderne væk fra de store byer, der vil mærke dette, siger Thomas Gress.
Han forklarer, hvorfor folkene i Danmarks Statistik er blevet snydt. Det skyldes, at det dyk i fødselsraten der skete efter finanskrisen, ikke som forventet var midlertidigt. Men fødselsraten er ikke steget siden, tværtimod.
Arbejdsstyrken vil falde markant
Det bekymrer Thomas Gress.
– På længere sigt trues væksten, idet vi får en mindre arbejdsstyrke, og dermed bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder set i forhold til, hvor mange flere ældre vi bliver. På det meget lange sigt, dvs. i 2080, kan vi ende med en beskæftigelse, der er ca. 159.000 personer lavere end i dag, siger han.
