Belastninger i barndommen fører til dårligere sundhed og mistrivsel blandt børn, og senere i livet kan det føre til kroniske sygdomme. To nye rapporter peger på, hvad det er der skaber ulighed i sundhed og trivsel allerede i barndommen og giver inspiration til, hvad kommunerne kan gøre for at sætte ind blandt børn i indskolingen.
Nogle børn har væsentligt dårligere forudsætninger for sundhed og trivsel, og det kan følge børnene videre i livet. Social ulighed i sundhed viser sig allerede inden børn bliver født eller i deres tidlige barndom. En ny rapport om ”Veje til social ulighed i børn og unges sundhed” viser, hvad der fører til uligheden i børns sundhed.
– Vi har bedt Statens Institut for Folkesundhed om at give os mere viden om, hvad der skaber dårlig sundhed og mistrivsel allerede i barndommen. Forhold som for eksempel betyder, at nogle senere i livet får langt flere sygdomme end andre, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.
Rapporten peger særligt på tre forhold, der påvirker børns sundhed og trivsel negativt; materielle forhold som manglende adgang til god bolig, mad, tøj, hjælpemidler i skolen og mulighed for deltagelse i fritidslivet; psykosociale forhold som mindreværd, underlegenhed, og social eksklusion. Det tredje forhold er de adfærdsmæssige forhold som forældres egen sundhed, deres opdragelsesstil samt vennernes sundhedsadfærd. Forældrenes sociale position har betydning for alle tre forhold, og børns sundhed og trivsel er afhængig af deres levevilkår, det boligområde de vokser op i og mulighederne for skolegang og uddannelse.
– Der er mange muligheder for at sætte ind, og gerne på tværs af fagområder som familieområdet, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, fritid og kultur. Der vil nok altid være en form for ulighed, men vi kan sagtens gøre en bedre indsats i vores velfærdssamfund for at kompensere for noget af uligheden. Der er for eksempel flere muligheder for at hjælpe udsatte børn og forældre via tværgående indsatser, siger Niels Sandø.
I den anden rapport har Sundhedsstyrelsen bedt Statens Institut for Folkesundhed gennemgå indsatser mod ulighed i sundhed blandt 6 – 11 årige. Rapporten viser, hvilke afprøvede indsatser, der bl.a. modvirker skolefravær, styrker kognitive og motoriske færdigheder, fokuserer på betydningen af personaletæthed i skoler og dagtilbud nær udsatte boligområder og fremmer deltagelse i fritidslivet.
– Vi ved ikke særlig meget om hvilke tiltag i indskolingen, der fremmer sundheden, så det vil vi gerne vide mere om. I et forebyggelsesperspektiv er børn i indskolingsalderen meget interessante. Her begynder skole- og foreningslivet, og her bliver man i stigende grad opmærksom på og påvirket af andre sociale relationer end forældrene. Rapporten peger på 15 gode indsatser, men en del af konklusionen er også, at vi generelt skal blive bedre til at følge børns sundhed og trivsel i denne vigtige alder af deres liv, siger Niels Sandø.
