SPORT. Det begynder stille. En dreng på fire år med en bold i hænderne i Humlebæk Håndbold. Dengang handlede det mere om leg end om resultater, mere om fællesskab end om medaljer. Men det blev startskuddet på en rejse, der mange år senere skulle føre Jonas Kruse til Fredericia Håndboldklub og til en central rolle som holdets playmaker.
Jonas Kruse kommer direkte fra træning. Han giver hånd og tager plads i interviewstolen. Kaffe behøver han ikke, men et glas vand, og så taler vi ellers om håndbold. En passion, der er vokset massivt på drengen, der i dag er en ung mand, der er flyttet til Fredericia.
»Jeg starter til håndbold i Humlebæk Håndbold dengang jeg er fire år til noget, der hedder bold og leg. Og så tager det egentlig bare fart derfra. Jeg spiller hele U8-tiden i Øresund Håndbold. Det er sådan rigtig børnehåndboldagtigt, hvor man spiller i hallen, som man også går i skole på. Min håndboldtræner var også min matematiklærer« fortæller han med et smil.
Det var en barndom, hvor hverdagen gled direkte over i sporten. Skole og håndbold var vævet sammen. Samme bygning, samme mennesker, samme rytme. Et miljø, der var trygt, men også begrænset. Det var først, da han kom til Helsingør, at tingene tog fart. Her blev trænerne mere ambitiøse, og Kruse fik smag for det, man kunne kalde et elitemiljø.
Springet til Jylland blev alligevel dramatisk. Som 15-årig valgte han at forlade det kendte og trygge for at starte på efterskole i Vejle.
»Det var et stort spring. Jeg kendte ingen, da jeg mødte op på efterskolen, og jeg kendte ikke engang efterskolen, før jeg søgte ind. Jeg tænkte bare, at jeg skulle prøve noget nyt. Så finder jeg ud af, at de er faktisk rigtig gode til håndbold og skal spille DM. Det havde jeg ikke tænkt over. Det var lidt et tilfælde. Jeg havde bare brug for at prøve noget nyt« siger han.
Det blev en øjenåbner. At stå dér, alene i et nyt miljø, uden venner eller netværk, men med håndbolden som omdrejningspunkt. Og pludselig opdagede han, at miljøet var stærkere, end han havde forestillet sig. Det blev begyndelsen på en ny fase, hvor ambitionen voksede.
Vejen til Fredericia gik gennem Jesper Houmark, der i høj grad var arkitekten bag den udvikling, der samlede en flok unge spillere i klubben.
»Det kan man nok give Jesper Houmark en stor del af skylden for. Han prøver at binde det sammen med, at vi er en flok gutter. Vi er nogle stykker fra Vejle Idrætsefterskole, som finder sammen om at flytte til Vejle og blive boende og gå på gymnasiet der, mens vi spiller i Fredericia. Og så ender vi med at få stablet et hold på benene med et højt niveau og et godt træningsmiljø« fortæller Kruse.
Han fik sin seniordebut kort efter. Det var på papiret en lille rolle, men for en ung spiller, der stadig vejede 15-20 kilo mindre end sine modstandere, føltes det stort.
»Jeg får debut året efter, at jeg går på efterskole. Det var stadig noget, man husker den dag i dag. Jeg var jo en lille knægt, der havde flyttet hjemmefra. Jeg får en opringning om, at jeg skal være med, fordi en anden er blevet skadet. Jeg tænker, at jeg kommer jo aldrig ind. Jeg vejer 15-20 kilo mindre end dem, jeg spiller mod, men jeg får min debut. Det gav blod på tanden til at blive ved med at træne« siger han.
Siden blev Fredericia mere og mere et hjem. Ikke bare en klub, men et sted, hvor han voksede i takt med holdet.
»Det er jo en klub, som jeg synes har været så fed, fordi den har udviklet sig år efter år, ligesom jeg har været med til at udvikle mig år efter år. Jeg har været med i den første kamp i den nye hal, hvor jeg stod bag målet og heppede. Timingen har været perfekt. Jeg kommer til klubben på et tidspunkt, hvor jeg kan træne med og blive en fast del af holdet, og så er vi oppe, hvor det er rigtig sjovt nu« siger han.
Gennembruddet kom for alvor for små to sæsoner siden. Det var dér, han gik fra at være en spiller på kanten af truppen til at være en af profilerne.
»Første halvdel af sæsonen var jeg bare en træningsspiller. Jeg kan godt mærke, at de vil mig, og jeg bliver en fast del af bænken. Men så kommer jeg ind i en kamp og gør det godt, og efter juleferien er jeg pludselig første playmaker. Det gik stærkt. Jeg var vant til at være tredjevalg, og pludselig startede jeg inde i alle kampe. Det var en kæmpe omvæltning« fortæller han.
Fredericia var samtidig i rivende udvikling. Medaljer blev en realitet, og europæiske kampe i Champions League fulgte kort efter.
»Det gik jo meget stærkt. Medaljer, så europæisk i Champions League. Det er bare blevet vildere og vildere. Klubben vil mere og mere, og det er fedt« siger han. Men hvor andre måske ville læne sig tilbage og nyde øjeblikket, ser Jonas Kruse opbygningen som en proces, der aldrig stopper. Nye spillere er kommet til, og det kræver tilvænning.
»Vi har mistet to forsvarsspillere sidste år, og vi dækker op på en helt speciel måde. Vi har to nye stregspillere, som jeg som playmaker skal finde ud af, hvordan fungerer. Der vil komme nogle ekstra fejl i starten, men det er spillere af høj kvalitet, så når vi først får dem ind i det, så bliver vi endnu bedre. Det handler om, hvor hurtigt vi kan vende os til de nye spillere og den nye måde at spille på« siger han.
Ambitionerne er klare.
»Vi skal op og have en medalje med hjem. Jeg synes, vi hører til i top tre. Og selvfølgelig skal vi også spille europæisk næste sæson. Det kan jeg ikke se nogen anden mulighed for« siger han.
Personligt ønsker han en større rolle, men han ved også, at konkurrence er en naturlig del af spillet. »Måske at have en lidt større rolle, end jeg havde sidste år. Det arbejder jeg selv med, og jeg har en dialog med trænerstaben om det. Vi har jo også en anden god playmaker, så det veksler lidt. Men det kommer og går« siger han.
Ved siden af spillerkarrieren har han taget en ny rolle på sig som træner.
»Jeg er morgentræner tirsdag og torsdag, både 7. til 9. klasse og på FHK Akademiet. Jeg kan godt lide at træne dem. Det giver mig et frirum fra håndbold inden for håndbold. Det minder mig om dengang, jeg selv bare drømte om at få lov til at spille. Jeg prøver at huske på, at dengang ville jeg give alt for at stå på banen, hvor jeg står i dag« siger han.
Når han ser frem mod kampen mod Nordsjælland, er analysen præcis.
»Nordsjælland er jo det samme hold med nye spillere hver sæson. De har en masse talenter, men har svært ved at holde på dem. Det gør dem farlige, fordi de altid har noget at komme med. Sidst jeg spillede der, blev det en hård kamp. Vi må ikke undervurdere dem. Men vi vinder. Det skal vi gøre. Det kan der ikke være nogen tvivl om« siger Jonas Kruse.
Historien om Jonas Kruse er samtidig historien om en klub, der er vokset i takt med ham. Fra en dreng, der stod bag målet og heppede, til en playmaker med ansvar og ambitioner. Fra de første skridt i Humlebæk til medaljer og europæisk håndbold i Fredericia.
