UDDANNELSE. Det er efterhånden bredt anerkendt, at Danmark står med en stor udfordring i ældreplejen. Manglen på hænder og hjerter mærkes allerede, når kommuner og regioner melder om stillinger, der ikke kan besættes, og ifølge fagforbundet FOA vil problemet kun vokse i de kommende år. I 2030 vil der mangle omkring 13.500 social- og sundhedsansatte, og ti år senere vil underskuddet være tæt på 25.000 fuldtidsstillinger. Det svarer til næsten hver fjerde af de medarbejdere, der i dag bærer ældreplejen.

I Fredericia er behovet beregnet til 28 procent flere ansatte end i dag, i Vejle 27 procent, i Kolding 25,3 procent og i Horsens 31,4 procent. Alle fire kommuner ligger dermed over landsgennemsnittet på 23,4 procent. Det er samtidig netop i disse kommuner, at Social- og Sundhedsskolen Fredericia–Vejle–Horsens har sine afdelinger og uddanner de elever, der skal være en del af fremtidens arbejdsstyrke.

Sætter man de dystre prognoser op imod virkeligheden på skolens gange, bliver kontrasten tydelig. I Fredericia oplever man blandt andet, at kun tre ud af 24 elever på Grundforløb 2 har fået en ansættelseskontrakt i kommunen.

»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. De har kun overblik over de elever, der er ansat, og det kunne de nikke genkendende til,« fortæller skolens direktør Jacob Bro.

For eleverne har det en meget konkret betydning, om de går ind i det første halve år af deres uddannelse med en kontrakt i hånden eller må nøjes med SU. Forskellen mærkes både på pengepungen og måske også på følelsen af at høre til.

»Det kan have en indflydelse på motivationen, at jeg sidder her på SU, mens min sidemand har en ansættelseskontrakt. Vi ved fra undersøgelser, at det øger chancen for at gennemføre, når eleverne er ansat. Det styrker deres faglige identitet og tilknytning til uddannelsen,« forklarer direktøren.

Mens politikerne igen og igen fremhæver den store mangel på arbejdskraft i ældreplejen, møder de unge på Social- og Sundhedsskolen en virkelighed, der ser anderledes ud.

»Der er et dilemma, for vi hører det alle sammen, at vi mangler arbejdskraft. Derfor kan det være demotiverende for den enkelte elev at høre, at man mangles, men at man ikke har en ansættelse,« siger Jacob Bro.

På skolen hersker der usikkerhed om, hvad der egentlig ligger bag, at så mange elever står uden kontrakt.

»Det kan jo være, at de sidder her uden at have søgt. Der kan være mange grunde. Nogle har måske søgt for sent, andre har overset fristen, eller der kan være misforståelser og uvidenhed. Det er netop derfor, vi gerne vil i dialog med kommunen, så vi i fællesskab kan tage fat i eleverne og finde ud af, hvad årsagerne er,« forklarer han.

Derfor har skolen inviteret kommunen til at sætte sig ved bordet. For når både elever og arbejdspladser taber på, at unge går igennem det første halve år uden en kontrakt, giver det ifølge Jacob Bro mening at finde løsninger sammen i stedet for at pege fingre ad hinanden.

»Vi har sagt, kom ud og få en kop kaffe med en stak ansættelseskontrakter under armen. For man kan godt ansætte elever, selvom de er startet. Vi tror ikke, at det er et bevidst valg, at der kun er ansat tre. Derfor er vi også overbeviste om, at der kan findes løsninger,« siger direktøren.

Han lægger samtidig vægt på, at problemstillingen ikke begrænser sig til Fredericia.

»Det her handler ikke kun om Fredericia. Næsten halvdelen af vores grundforløb 2-elever har ikke en ansættelseskontrakt. Og vi ved, at det har indflydelse på, om de gennemfører deres uddannelse. Det er en generel udfordring, vi ser på tværs,« understreger Jacob Bro.

Derfor er hans budskab til kommunerne enkelt.

»Hvis vi skal have ændret den mangel, vi står overfor, skal vi have uddannet flere. Derfor skal vi i fællesskab se på, hvad årsagerne er til, at eleverne ikke bliver ansat, og så skal vi have ændret dem,« slutter han.