FC Fredericia har gang i en imponerende sæson, og selvom vi før har set dem falde mod slutningen, tror jeg på, at dette år er anderledes. Holdet spiller med en sjælden gnist og et mod, der viser sig på banen – selv trods nederlaget til AC Horsens.
Det er allerede bemærkelsesværdigt, hvad FC Fredericia formår med deres budget. Græstæppet på Monjasa Park emmer af fornyet energi, og holdet leverer underholdende og ambitiøs fodbold. I kampen mod Horsens var den ældste spiller i startopstillingen blot 27 år, og ser man bort fra Jesper Juelsgård på bænken, er der ingen +30-årige. Jeg er ikke alderfascist – en fodboldspiller kan være fremragende i enhver alder. Direktør Stig Pedersen har da også flere gange haft succes med at hente rutinerede kræfter til Fredericia, som har løftet holdet.
Men med alderen kommer også en form for realisme, og selvom erfaring er en vigtig faktor, så er det unge hold, vi ser nu, både spillegladt og resultatorienteret.
Det er svært at overse, hvordan pointene tikker ind, og hvordan FC Fredericia har markeret sig som en mulig Superliga-kandidat efter de første 12 kampe.
Historisk set har Fredericia flere gange været tæt på oprykning med et erfarent hold, men i år er det ungdommens mod og kampgejst, der bærer dem frem. De lader sig ikke slå ud af nederlag, men rejser sig hurtigt igen – en egenskab, som i høj grad kan tilskrives cheftræner Michael Hansen. Hans evne til at bruge hele sin trup og tænke strategisk har allerede kastet solide resultater af sig i denne sæson.
Fodboldmæssigt er det en fornøjelse at se et hold, der konstant søger fremad, der ikke tøver eller spiller bagud for at trække tiden. Dette hold har ambitioner, og det er blevet demonstreret gennem sæsonens første kampe. Samtidig ser vi OB, der ellers startede sæsonen suverænt, vakle lidt, hvilket gør rækken tættere. I den kontekst har FC Fredericia vist sig som et stabilt og konkurrencedygtigt hold.
Mens klubber som AC Horsens bruger store summer på spillere fra øverste hylde i 1. division, har FC Fredericia valgt en anden tilgang. De har hentet unge talenter med stort potentiale, og det er netop den investering, der nu bærer frugt. Klubben har i de seneste år solgt flere profiler videre til Superligaen og Allsvenskan, og det har gjort Fredericia til et attraktivt udstillingsvindue for unge spillere. Det skyldes ikke mindst, at Stig Pedersen og hans stab giver de unge chancen for at udfolde sig – og det fortjener de stor ros for.
Men der er også en bekymring, som fylder blandt tilskuerne på Monjasa Park: Hvad sker der til januar, når transfervinduet åbner?
Vil FC Fredericia sælge deres bedste spillere?
Det håber jeg ikke. Klubben og ejerkredsen må satse i år.
Hold på profilerne – for chancen for oprykning er der. Med det nuværende hold, som allerede har vist deres potentiale, kan FC Fredericia godt spille sig i toppen af NordicBet Ligaen.
Det klassiske argument, når det gælder oprykning, er frygten for fiasko – at det kan blive for dyrt, og at et oprykningseventyr kan ende galt. Men stop lige en gang.
Fredericia skal tage chancen i år.
Monjasa Park har allerede set massive investeringer, og Fredericia Kommune bør fortsætte med at investere – sammen med erhvervslivet. Stadionet kan blive en platform for både fodbold, koncerter, events og kontorfaciliteter, som vi ser det i andre danske byer, hvor kreative lejere bidrager til at finansiere projektet.
Oprykning er dyrt, ja. Men de penge kan komme tilbage til byen, hvis man tænker langsigtet og strategisk. Med en oprykning tror jeg på, at ejerkredsen – med Anders Østergaard i spidsen – og klubbens store sponsorer kan finde midlerne til at støtte eventyret.
Vi skal ikke langt sydpå for at finde eksempler på byer, hvor erhvervslivet har skudt betydelige summer i et stadionprojekt – de samme muligheder eksisterer også i Fredericia.
FC Fredericia kan rykke op, hvis de vil.
