Jørgen Krogh Møller har observeret bjørneklo langs stien mod Hyby Strand i Fredericia. Han kræver, at Fredericia Kommune tager affære og fjerner det. Jørgen fortæller, at han tidligere har gjort opmærksom på problemet, men uden held.

Borgeren Jørgen Krogh Møller har gjort en bekymrende opdagelse langs stien ved stranden, der fører ud mod Hyby Strand. Han har bemærket forekomsten af bjørneklo, ikke blot på et enkelt sted, men på flere forskellige lokationer langs ruten. Jørgen er overbevist om, at Fredericia Kommune bør gribe ind og tage affære, da det er en lovpligtig opgave at bekæmpe denne invasive plante. Ifølge lovgivningen er kommunerne ansvarlige for at forhindre spredning af bjørneklo, som kan være skadelig for både mennesker og miljø.

Langs stien mod Hyby Strand er der flere steder med bjørneklo. De er bare ikke til at se med det blotte øje på afstand. Foto: AVISEN

Selv små forekomoster kan vokse sig store og problematiske

For at belyse problemets omfang kontaktede Jørgen Krogh Møller AVISEN og inviterede os med på en gåtur langs stien, hvor han havde observeret bjørneklo. Vores tur begyndte ved Østerstrand, og vi bevægede os langsomt ud ad stien, hele vejen til Hyby. Undervejs gjorde Jørgen flere stop, især efter naturcenteret, for at vise os de præcise steder, hvor bjørnekloen voksede. Selvom planten ikke optrådte i store mængder og endnu ikke var fuldt udvokset, var den tydeligt til stede og kunne let blive overset, hvis man ikke var opmærksom. Jørgen påpegede, at selv mindre forekomster af bjørneklo kan vokse sig store og problematiske, hvis de ikke bekæmpes i tide.

– Jeg har haft gjort kommunen opmærksom på det før for omkring fire år siden. Dengang skete der intet. Og nu kan jeg se, at den er gal igen og taget det derfor op, fortæller Jørgen Krogh Møller, der er frustreret over den manglende handling fra kommunens side.

Kommunens folk skal bekæmpe bjørnekloen

Han mener, at kommunens personale, som allerede regelmæssigt patruljerer området for at udføre vedligeholdelse og affaldsopsamling, burde være i stand til at identificere bjørnekloen. Derudover bør de rapportere deres fund til de relevante myndigheder, så der hurtigt kan iværksættes passende bekæmpelsesforanstaltninger.

– Man skal vide, det er der, før man kan se det, men jeg vil tro, at kommunens medarbejdere kommer forbi med jævne mellemrum. Enten for at fjerne ukrudt eller for at samle skrald op, og man burde derfor ligge mærke til det, forklarer Jørgen.

Jørgen Krogh Møller ved et af stederne, hvor han viser, at der er bjørneklo. Foto: AVISEN

Han mener, at kommunens personale, som allerede regelmæssigt patruljerer området for at udføre vedligeholdelse og affaldsopsamling, burde være i stand til at identificere bjørnekloen. Derudover bør de rapportere deres fund til de relevante myndigheder, så der hurtigt kan iværksættes passende bekæmpelsesforanstaltninger.

– Hvis man nu satte et par folk til opgaven, så ville man få bugt med det. Det er noget man skal holde øje med og gøre en indsats imod, slår Jørgen Krogh Møller fast.

Jørgen Krogh Møllers pointe understøttes af den gældende lovgivning vedrørende bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som er den eneste invasive planteart omfattet af specifik lovgivning. Ifølge denne lovgivning har kommunerne mulighed for at udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Dette giver kommunen beføjelse til at pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor planten findes, at deltage aktivt i bekæmpelsesindsatsen.

Nærbillede af bjørneklo. Foto: AVISEN

Bjørneklo, især kæmpebjørneklo, kan forårsage betydelige skader på både miljøet og menneskers sundhed. Når det kommer til menneskers sundhed, indeholder bjørneklo saft furocoumariner, som kan forårsage alvorlige hudreaktioner ved kontakt. Når huden udsættes for sollys efter at være blevet berørt af plantens saft, kan det medføre smertefulde forbrændinger, blærer og ar. Disse reaktioner, kendt som fototoksicitet, kan være meget ubehagelige og kræver ofte medicinsk behandling.

Miljømæssigt er bjørneklo en invasiv art, der hurtigt kan overtage store områder, fordi den spreder sine frø effektivt og vokser hurtigt. Den skaber tætte bestande, som skygger og fortrænger naturlig vegetation. Dette kan føre til tab af biodiversitet, da de oprindelige planter ikke kan konkurrere med bjørnekloens aggressive vækst. Desuden kan tætte bevoksninger af bjørneklo ændre jordbundsforholdene og påvirke de økologiske processer i området negativt. Samlet set udgør bjørneklo derfor en alvorlig trussel mod både menneskers sundhed og det naturlige miljø.