Foto: AVISEN

På trods af vejret havde mange valgt at trodse hagl, regn og kølig vind. Vejret var fredag ustabilt, da pladsen blev fyldt med festivalgæster til fredagens program.

Klokken 16 lagde Infernal ud med en hård introduktion, og så var Rock under broen 2024 ellers skudt i gang. Også i år er konceptet bygget op omkring to scener, så publikum flytter sig fra den ene siden til den anden undervejs. Det giver arrangørerne mulighed for at bygge scenerne op til hver kunstner, hvilket giver en bedre underholdningsværdi med sceneeffekter og lyd.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Regnen havde gjort jorden pløret og våd, så det handlede om at få ordentlig fodtøj på. Det afholdte dog ikke publikum fra at skabe en god stemning, selvom man i år godt kan mærke, at den store sommerfest er skiftet til regntøjet. Shorts og t-shirts er udskiftet med regnslag og varme trøjer. I de perioder hvor himlen åbnede sig var der kamp om de få overdækkede arealer. Men i stort og småt var publikum klar på at få en god fredag med et spækket program.

Infernal, Tina Dickow, Magtens Korridorer, Rasmus Seebach og Suspekt havde tiltrukket mange og de leverede alle i løbet af fredagen koncerter, der rev publikum med. Heldigvis var der også periodevis tøjvejr og solskin, hvilket hjalp på humøret. Da publikum var nået til Rasmus Seebach ud på aftenen, var stemningen helt i top. Godt varmet op af Magtens Korridorer. Skal man afsted til lørdagens program kan det klart anbefales at tage godt fodtøj på, da DMI lover regn indtil eftermiddagen, og pladsen bliver pløret.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN