Kigger man ned over stillingen i NordicBet Ligaen, venter der en tæt duel om tredjepladsen, som måske er symbolsk, men som vil betyde noget for selvforståelsen i flere klubber. Derfor er der lagt op til endnu et tæt opgør på Monjasa Park, når FC Fredericia møder Kolding IF.

Et lokalopgør er i udsigt, og selvom der ikke er en oprykning på spil, kan mindre også gøre det. Det er kampen om at blive “the best of the rest”, da Sønderjyske og AaB har skilt sig markant ud i løbet af sæsonen og har slået et stort hul ned til de øvrige hold. Til gengæld er der et sandt hundeslagsmål i gang om tredjepladsen, hvor der fra FC Fredericias tredjeplads kun er fire point ned til nummer seks, Hobro.

Det bliver tæt lige til det sidste, og derfor er det især vigtigt at holde hjemmebanen. FC Fredericia fik en snitter sidst på udebane mod Kolding, og den vil de formentlig gerne hviske væk. Det bedste modsvar ville være at komme ud som vilde dyr og nedkæmpe Kolding, som på den anden side fik gang i maskineriet i den sidste spillerunde, da de vandt 4-2 mod Vendsyssel efter tre kampe i træk uden sejr.

racesyd.dk

FC Fredericia spiller godt for tiden

FC Fredericia er inde i en god periode. Godt nok blev det til et nederlag på udebane mod Sønderjyske, men i det store hele leverede FC Fredericia en god præstation. Et malurt i bægeret i det opgør blev, at den færøske landsholdskeeper, Mattias Lamhauge, udgik med en skade. Spørgsmålet er, om han er kommet sig over den og er disponibel til kampen mod Kolding. Hvis ikke, må Frederik Mehder træde til, ligesom det var tilfældet i den sidste del af efterårssæsonen, da Valdemar Birksø blev langtidsskadet i en kamp mod netop Kolding.

Inden den seneste kamp mod Sønderjyske spillede FC Fredericia en af deres allerbedste kampe i denne sæson. De spillede AaB ud af banen, da de vandt 2-1, og selvom cifrene ikke afspejler det, havde FC Fredericia chancerne til at vinde større, men det skete ikke. I stedet blev den nordjyske oprykningsfest udskudt.

I den seneste tid har FC Fredericias midterforsvar bestået af Mikkel Wohlgemuth og Mikkel Fischer, efter at sidstnævnte og Jesper Juelsgård ellers havde spillet sammen i det sidste lange stykke tid. Juelsgård blev imidlertid skånet grundet skavanker efter pokalsemifinalen mod Silkeborg, og muligheden har Wohlgemuth grebet. Med en kontrakt, der løber ud den 30. juni, var det et passende tidspunkt at gøre det på. Det er nu, han skal vise sig frem, og FC Fredericia kan samtidig se en spiller, der tager ansvar og har det spillemæssige niveau, som man forventer. For en måneds tid siden lå det ellers ikke i kortene, at Wohlgemuth og FC Fredericia kunne være et match til næste sæson, men det er nu en mulighed, hvis enderne kan mødes.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Spillere kan vise sig rem

I og omkring den nuværende startopstilling har også Nicolaj Ritter udløb, men på de øvrige positioner, med dem med udløb, er der kun tale om lejespillere. De spiller derfor ikke på samme måde for en ny kontrakt. Til gengæld spiller de for at vise sig bedst muligt frem for den klub, de er ejet af, og hvis de ikke kan returnere til deres klub for at få spilletid, får de om ikke andet muligheden for at vise sig frem på bedst mulig vis i toppen af den næstbedste danske række.

For FC Fredericias vedkommende drejer det sig om Mikkel Juhl, Mikkel Fischer, Lundrim Hetemi, Sofus Berger og Frederik Carstensen. Christian Gammelgaard og Anders Dahl, der også er på leje, har en aftale med FC Fredericia gældende frem til den 31. december 2024. Det ligger ikke i kortene, at nogen af de førstnævnte spillere har en fremtid i FC Fredericia, selvom klubben selv har en interesse i at beholde særligt de fire sidstnævnte, men der skal to til en tango, og det er der formentlig ikke.

I stedet kan FC Fredericia se frem til en spændende afslutning på sæsonen i NordicBet Ligaen, hvor de kæmper om en tredjeplads, der vil være en tangering af FC Fredericias bedste placering nogensinde i det danske ligasystem. Afslutningen på sæsonen, hvor der er fire kampe tilbage, starter med lokalopgøret søndag klokken 14:00 mod Kolding, hvor FC Fredericia kan lægge afstand til naboklubben i kampen om tredjepladsen.