De populære og folkekære musikere med millioner af visninger på de sociale medier, Popsi & Krelle, gæster Fredericia søndag formiddag.

De har begejstret børn og voksne i alle aldre med sine film og sange på blandt andet YouTube. Så meget, at de er langt forbi de 100 millioner visninger på det sociale medie. Søndag går de på scenen i Erritsø Idrætcenter i Fredericia Kommune, og det bliver med mange koncertgængere.

– Vi har inviteret med Popsi & Krelle de sidste fem år til Fredericia, og det har altid været et tilløbsstykke uden sammenligning med andre børnearrangementer. De kan noget særligt og rammer bare alle på en hjertevarm måde. Vi er tæt på at melde udsolgt til koncerten i Erritsø Idrætscenter, fortæller Maj-Britt Andreassen, der er chef for Lecture.

Popsi og Krelle optræder live med sang og musik og fagter, og bevæger sig rundt blandt børnene under koncerten. I løbet af koncerten inviteres børnene med op på scenen for at synge og lege med. Dette skaber stor variation, og aktiverer børn og voksne. Alle synger med og laver fagter. Til koncerten søndag er der først Meet’n’Greet og uddeling af kort med personlig hilsen til alle børn

– Deres koncerter afholdes i et andet gear end traditionelle koncerter. Der er fokus på det nære, det hyggelige og det sjove. Fra børn, der er få måneder gamle til de lidt større skolestartsbørn, rammer de noget, som alle kan være med til og deltage i, derfor er det også fantastisk at opleve en Popsi & Krelle-koncert. Denne gang har vi lavet et setup, hvor man fra 09.00-10.00 kan møde dem, tale med dem og få en autograf, hvor efter de underholder på scenen, fortæller Maj-Britt Andreassen.

Billetsalg på lecture.dk