Sommeren er for alvor kommet i gang. Udover at vi står foran et nyt Folketingsvalg, der med al sandsynlighed bliver mere intens end vi har set i årtier, så er vi også halvvejs med Fredericia Byråds første år efter kommunalvalget. Det halve år er blevet brugt på at samle op på den forrige valgperiodes såkaldte rod. Men der tegner sig også et nyt og markant mønster, der har været tilstede siden januar 2021:

Mange kommunale midler bliver brugt udenfor kommunens grænser. Der købes konsulenter for et tocifret millionbeløb i København og andre byer. For det lokale erhvervsliv der trods alt ligger højt på listen over erhvervsvenlige byer, er det en hån fra administrationens side. En ting er, at vi skal leve med en koncernledelse, der ikke har særlig mange fredericianere ombord, hvilket betyder, at vi administreres af folk udefra. En anden ting er, at vores politikere skriver under på den ene blanko-check efter den anden til udenbys aktiviteter.

Hvad er det helt præcist, vi ikke kan tilbyde indenfor kommunens grænser? Og hvilket signal sender det til hele omverdenen, at vores egen kommune foretrækker at bruge deres penge udenfor postnummer 7000? Hvordan skal vi kunne tiltrække nye folk til byen, som ønsker at slå sig ned, når vi så tydeligt ikke mener byen har den nødvendige akademiske og faglige kompetence selv?

Det Konservative Folkeparti har givet udtryk for, at de vil holde nøje øje med forbruget i Fredericia Kommune. Det var også på tide, at det blev sat på dagsordenen. Meget tyder på, at Tommy Rachlitz Nielsen og Kirsten Hassing Nielsen mener det alvorligt. I hvert fald har partiet krævet ansættelsesstop i kommunen, når det kommer til chefgangene. Omkostningerne til ledelsen af byen er også steget markant under den nye borgmester, Steen Wrist. Og jo, vi får hele tiden at vide, hvor nødvendigt det er. Men, at der er så lidt rekruttering nedefra i så stor en organisation og arbejdsplads, er virkeligt bekymrende. Det er ikke bedre, at der foretages proforma forfremmelser i toppen med store lønstigninger.

Vi er blevet belært om, at visionerne skal hentes udefra. Det har kostet en halv million i konsulentydelse. Vi er blevet rådgivet om juraen for vores skandaler. Det har kostet over 10 millioner. Selvom vi har haft en juridisk afdeling og en borgervejleder i perioden. Vi er ved at få undersøgt, hvordan vi kan brande vores kommune, af et firma fra København. Hvor mange millioner koster det?

Har vi ingen markedsføringsfirmaer i Fredericia og omegn? Er der ingen advokatfirmaer i Fredericia? Er der ingen akademikere med ekspertise i kommunikation, formidling og branding i Fredericia? Har vi ikke en eneste virksomhed, der kan tilbyde Fredericia Kommune de ydelser, der er behov for?

Det er pinligt at være vidne til. Denne totale mangel på situationsfornemmelse man udviser omkring forbruget til så vitale elementer. Jeg tænker ikke Aarhus Kommune eller Københavns Kommune ringer til firmaer fra Fredericia for at få hjælp til et udtænke en plan for deres by. De foretrækker nok at bruge de kapaciteter, der er i byerne selv.

Der er en replik fra den berømte TV-serie ”Matador”, hvor bankdirektøren giver afslag på et lån til at starte en tøjbutik op. Til afslaget svarer matadoren:

”De skal ingenlune undskylde. Jeg kan hente pengene ude fra. Jeg mente bare det var bedst, at de arbejdede i den by, hvor jeg agter at tjene dem”.

Så simpelt kan det tænkes. Men det kan man ikke finde ud af på ledelsesgangen i Fredericia Kommune. Her foretrækker man, at pengene arbejder i andre byer end Fredericia. Man vil i al sin simpelthed ikke støtte op om Fredericia, men derimod andre interesser, andre steder.

Nu skal det lokale erhvervsliv nok klare sig, uden Fredericia Kommune. Men i krogene hviskes der og rystes på hovedet. Der er en generel følelse af, at bystyret har afkoblet sig selv fra selve byen. Hele 2021 var præget af det usaglige angreb på erhvervslivet under det latterlige pressemøde på rådhuset 12. marts 2021. Med et nyt byråd havde erhvervslivet håbet på oprydning og genetablering af samarbejdet.

I stedet for har vi fået en massiv satsning på eksterne kræfter, der atter segmenterer den store afgrund mellem bystyret og fredericianerne. Derfor vil vi gerne hjælpe med en ny vision for Fredericia:

Vi ønsker en by, hvor der er sammenhængskraft mellem de folkevalgte, administrationen og det lokale erhvervsliv. En sammenhæng med respekt for: At det er erhvervslivet der skaffer arbejdspladser, som i den sidste ende finansierer arbejdspladserne hos kommunen.