Værdighed i livets sidste fase. Respekt og fokus på de pårørende, det er dna’en hos sygeplejerskerne Marianne Walter og Karin Jensen, der i en årrække følte, at man kunne gøre det hele meget bedre i sundhedssystemet, men muligheden var der ikke.
Tidstyranni, kontrol og ekstraopgaver ødelagde velfærdsfaget og mødet med mennesker, som de to sygeplejersker arbejder og lever for. Nu vil de gerne være med til at forandre systemet. Det er et lille års tid siden, at Just Care så dagens lys i Odense, hvor Marianne Walter også kommer fra. Nu åbner de i Middelfart.
– Vi har været i gang i et lille års tid. Det var egentlig min ide, at jeg gerne ville revolutionere ældreplejen. Mit største ønske er, at når vi mennesker engang skal herfra, så er vi så raske og livsglade som muligt. Jeg har været inden for sundhedsvæsnet i tredive år, men jeg har også været væk fra systemet i i flere år, fordi jeg ikke kunne holde ud, at vi ikke havde mulighed for at gøre tingene ordentligt, og jeg kunne heller ikke holde ud, at mennesker bliver mere syge, det kræver et alt for godt helbred at være syg. Jeg mener at vi i Danmark bruger så ufattelig mange skattekroner på et sundhedsvæsen, der ikke fungerer. Så der ligger flere tanker og overvejelser bag hvorfor jeg har stiftet Just Care, men sådan helt ind til kernen, så handler det jo om at gøre mennesker så raske og livsglade som muligt, fortæller Marianne Walter.
Just Care ønsker også at være der for de pårørende, der ofte er en overset gruppe, der måske får en pjece og et par gode råd med på vejen, men det er slet ikke nok, de har også brug for omsorg, mener Karin og Marianne, der har flere ideer.
– Vi hjælper ældre og deres pårørende så de får overskud, glæde og sundhed i deres liv. Vi sætter en ære i at gøre tingene ordentligt, have tid til omsorg og vi ser mennesket som en helhed.
– De erhvervsaktive pårørende er en stor og overset gruppe af mennesker, der er et sted mellem 8-900.000 pårørende som gør en kæmpe indsats i Danmark hver eneste dag. Alle de mennesker har også brug for omsorg og hjælp, ellers går de ned med stress og bliver syge, fortæller Marianne. Det er ikke meningen, at de pårørende skal være en erstatning for professionel hjælp i ældreplejen.
Stor undersøgelse bekræfter tendens med pårørende
– Ældresagen kom med en meget stor undersøgelse i 2017, hvor de netop var inde at kigge på området med de pårørende. Det viser sig desværre, at de pårørende, som skal tage sig af deres egen familie, deres eget liv og deres egen karriere, og så dertil også skal passe deres gamle forældre, 80 pct. af dem, de er i stor risiko, for at få en belastningsreaktion indenfor det første år. Belastningsreaktioner, det er blandt andet stress, angst og sygemeldinger og der er nogle klokkeklare tal på, at de erhvervsaktive pårørende er nødt til at melde sig syge, tage ferie eller være væk fra deres arbejde, fordi de skal tage til møder med kommunen, tage hjem og passe deres forældre og få styr på det også, siger Walter og uddyber:
– Så hvis man samler alt det her, og kigger i et bæredygtigt samfundsmæssigt perspektiv, så kan man sige, at det er den bevægelse, vi gerne vil lave, vi vil gerne lave impact på flere forskellige parametre, fordi vi tror på, at det er det, der virker i længden, og at det er det, der gør vores system meget bedre. Hvis vi gør det rigtige og gør det ordentligt fra starten, betyder det, at vi alle sammen ikke skal betale så meget i skat, eller måske i virkeligheden har råd til de 60 procent flere ældre, der bliver i landsgennemsnit i 2030. Her i Middelfart kommune ligger tallet endnu højere, der bliver der 70,8 procent flere ældre over 80 år i 2030. Alle eksperter siger vi står overfor Danmarks historiens største humanitære krise.
Og krisen kan blive slem, mener Walter og Jensen:
– Hvis vi fortsætter, og det har systemet tænkt sig at gøre, så løser vi simpelthen ikke den udfordring med hvem, der egentlig skal drage omsorg for vores ældre. I de seneste år er der kommet meget fokus på de ældre og den manglende omsorg. I tider med tv-dokumentarer, så er det faktisk kun toppen af isbjerget, som man ser. Jeg har været i hjemmeplejen, og har set og oplevet de mest forfærdelige ting, som jeg selvfølgelig ikke kan røbe, men det har jeg, og det er også derfor, at jeg gør det jeg gør og har skabt Just Care, fortæller Marianne Walter.
Flere eksempler på, at det virker bare at lytte
– Jeg fortalte for eksempel lige til Karin her til morgen, at jeg mødte en ældre kvinde engang som hjemmesygeplejerskevikar, som lige var blevet udskrevet fra sygehuset, og det havde været det mest frygtelige ophold. Hun var døende, og hvad angår udskrivelsen fra sygehuset til hjemmeplejen, så var den desværre også elendig. Hun døde tre dage efter, at jeg havde givet mig tid til at lytte til hende, forstå hende og få styr på alt det, som ikke var styr på, og der følte hun sig set, og der blev draget en helt anden omsorg, fortæller Marianne Walter og tilføjer:
– I længere tid troede jeg, at jeg skulle skrive en bog om den manglende omsorg i ældreplejen og hvad vi skal gøre ved det. Bogen skulle hedde “Sundhedsvæsenets Nye Klæder”, ligesom Kejserens Nye Klæder, for det er sådan jeg desværre synes, det er. Den døende kvinde jeg fortalte om før, fortalte jeg, at jeg var ved at lave en bog og jeg så gerne vil ændre omsorgskulturen. Vi sad i hendes køkken, så siger kvinden lige pludselig; “blive siddende”, og gentager sig selv, hvorefter hun rejser sig støttende til sin rollator med sit iltudstyr, og da hun kommer tilbage, der har hun en H. C. Andersen dukke med til mig, hvorefter hun giver mig den, kigger mig dybt i øjnene, og siger: “Vil du love mig, at du gør noget ved det.” Ja, det ville jeg gerne love dig, det skal jeg nok love dig.” -og det er derfor, jeg gør det. Dukken sidder på mit kontor, og minder mig om, hvorfor jeg har skabt Just Care. Det er jo, fordi jeg har set og oplevet den manglende omsorg, uværdigheden i plejen og jeg har holdt tusindvis af menneskers liv i mine hænder. I min verden er det, det mest værdifulde, vi nogensinde kan gøre. I Just Care vil vi bringe værdigheden tilbage i omsorgen for vores ældre, fortæller Marianne.
Tilfredse kunder
Det nuværende setup i Just Care giver meget tilfredse kunder. De er direkte taknemmelige, slår de begge fast.
– Mennesker, som kommer til Just Care, er helt vildt taknemmelige. I starten af året fik vi blandt andet en kunde, en dement kvinde, som vi skulle passe 24/7. Hun var mildest talt var ved at dø, dengang vi ankom, og overtog omsorgen og plejen. Det kommunale system kom til den ældre kvinde sekd gange i døgnet. Det var den ældre kvindes tre børn, der havde bedt Just Care om at hjælpe. I løbet af de næste tre uger, skete der mirakler. Med brug af vores metoder, fik vi blandt andet den ældre kvinde gjort så frisk og glad at hun var i stand til at være nærværende og vågen og få livskvalitet, glæde og oplevelser ind i hverdagen, før vi kom, lå hun i sengen det meste af døgnet, døset af medicin fik ingen sufficient kost og havde meget begrænset kontakt til omverdenen, husker de og uddyber:
– Helt konkret reducerede vi i samarbejde med egen læge og gerontopsykiatrisk team stort set alt medicin og erstattede det med menneskelig omsorg, kram, kropsbehalinger, træning, sunde fødevarer og masser af glæde, tryghed og smil. Kvinden var en fuldstændig anden på bare tre uger – hun var kommet ud af hendes skal, det var vidunderligt at opleve. Vi elsker vores arbejde og vi elsker at gøre netop denne markante forskel for mennesker. Vi fortjener alle et vidunderligt liv hvor vi er så raske og så livsglade som muligt indtil vi skal herfra.
Fritvalgsloven har eksisteret i næsten 20 år – men ikke mange ældre kender deres rettigheder
Reelt set er der frit valg i Danmark, når man skal vælge hjemmepleje, men så frit er det ikke alligevel, mener makkerparret.
– Udfordringen med det såkaldte frie valg er, at det ikke rigtig har noget som helst med et frit valgat gøre, mener Marianne.
Serviceloven blev udvidet med fritvalgsloven for næsten 20 år siden.
– Det frie valg har eksisteret inden for skoleområdet i mange år, hvor man har kunne vælge friskolen, privatskolen eller folkeskolen, det vil sige, at man får noget af sin udgift dækket til eksempelvis at have sit barn i en privatskole, og så har man også selv en egen betaling.
– Fritvalgsloven blev så også tilført tilført hjemmeplejen. Det frie valg har eksisteret på rengøringsdelen en del år, og så kom det også til personlig pleje for 20 år siden, at man som borger selv skulle have ret til at vælge, om man ville have kommunen eller en anden privat fritvalgsleverandør til at hjælpe. Loven står på to ben, og det er ikke helt gået som ventet, fortæller Marianne og fortsætter:
– Det var der rigtig mange, der så en god forretning i, dengang muligheden kom, så de skulle ind på det her store marked, der er jo mange penge i sundhed, så de underbød hele tiden hinanden i det her udbud, og kommunen tænkte, at de skulle bare have det billigste med, for så sparede de nogle penge, og hvad skete der så?
De drikker lidt og fortsætter:
– Indenfor de sidste ti år er 50 procent af de private frivalgsaktører gået konkurs, fordi timeprisen på en hjemmeplejetime er meget forskellig i landets 98 kommuner. Der er faktisk helt op til 350 kroner i forskel fra den billigste til den dyreste kommune altså, hvad de mener en hjemmeplejetime skal koste.
Undersøgelse fra Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har afdækket her 20 år efter, at fritvalgsloven kom, så ved halvdelen af de ældre ikke, at de har ret til et frit valg.
Dansk Erhverv har også afdækket, at faktisk mener 70 procent af de ældre, at de meget gerne selv vil kunne vælge, hvem der skal hjælpe dem. De ældre oplever, at det styrker deres selvbestemmelsesret og det giver dem en frihed i deres liv. Sidst men ikke mindst viser en anden undersøgelse fra Dansk Erhverv, at to udaf tre danskere forudser, at de ikke vil være tilfredse med den hjælp, det offentlige kan tilbyde, når de bliver ældre.
Fritvalgsbeviser – en del af fritvalgsloven
Just Care vil ikke være fritvalgsleverandør i kommunerne, som man kan blive ved at vinde et udbud eller bliver godkendt leverandør i kommunen. Historisk set, vil det aldrig blive en succes, hvor som tidligere nævnt, 50 procent af alle private fritvalgsvirksomheder er gået konkurs de sidste 10 år. Det drejer sig om over 50 virksomheder.
Just Care vil gerne samarbejde med kommunerne om, at kommunerne udsteder fritvalgbeviser til de ældre. Et fritvalgsbevis er et købebevis du som ældre kan få på de visiterede timer, som du er blevet visiteret til af kommunen udfra kommunens servicestandard.
Du kan så som ældre helt selv og helt frit vælge hvilken virksomhed du ønsker der skal hjælpe dig. Du bruger dit fritvalgsbevis til “betaling” af ydelsen og betaler selv differencer som det koster. Ligesom hvis du vælger at have dit barn på en privatskole.
Fritvalgsbeviser bliver i flere kommuner brugt i forbindelse med madservice. Det er en enkel og let måde at tilvejebringe loven om den ældres ret til et frit valg.
Nu åbner I i Middelfart, hvad er målet og ambitionerne i Middelfart Kommune?
– Vi er rigtig glade for nu at kunne tilbyde vores service til de ældre og deres pårørende Middelfart. Middelfart er en frikommune og vi håber på et rigtig godt samarbejde med kommunen om at sikre værdig pleje og omsorg til de ældre, siger de og slutter:
– Vi vil rigtig gerne hjælpe kommunen med at løse den kæmpe opgave, som der er, med 70,8% flere ældre i 2030 siger Marianne og Karin og slutter. Vi ønsker ikke at overtage hjemmeplejen 100 procent, men hvis vi nu kunne hjælpe dem med en mindre del, så tænker vi egentlig, at vi har gjort samfundet en god og bæredygtig tjeneste. Vores mål er nemlig at gøre mennesker så raske som muligt. Vi ved at vores Just Care metode virker. Det betyder f.eks. at hvis Fru. Hansen er visiteret til tre timer om ugen, så har vi gode erfaringer med efter en kort periode med vores gode hjælp, at vi kan reducere hendes behov for hjælp og dermed også den visiterede tid, fordi hun simpelthen får det bedre. Vi forbedrer livsglæde, livskvalitet og dermed også de ældres daglige liv, det er kernen I Just Care, fortæller Marianne og Karin.
