I Danmark kan vi være meget politisk uenige, vi kan endda kalde hinanden mindre pæne ting når den politiske debat når visse højder. Men vi afgør vore uenigheder med et kryds, ikke en Kalashnikov rifle, dette er det Danske demokratis sande Jeg.
Selv de argeste politiske modstandere kan drikke en kop kaffe sammen når valget er overstået, samarbejde er vejen frem det ved et stort flertal af Danskerne.
Liberal Alliance har været den lille blå grimme ælling der blev skulet til fra mange sider. Liberal Alliance er udviklet fra sin spæde start under Alex Vanopslagh’s ledelse til en flot knopsvane, Danmarks nationale fugl.
Liberal Alliance er for alvor tilbage i dansk politik, alene I Fredericia er medlemstallet på 2 måneder vokset med 1/3 del, tal er taknemmelige og selv om 1/3 del af ikke ret meget er beskedent, så er det ik så ringe i en tid hvor det ikke er ”in” og være medlem af et politisk parti. Med 7,9 % af stemmerne og 14 mandater på landsplan er LA blevet det andet største parti i blå blok sammen med Danmarksdemokraterne. I Fredericia er Liberal Alliance også gået flot frem, med kun V og Æ som ligeværdige borgerlige partier målt på stemmetal.
Det var langt fra givet, det ville lykkes at genrejse Liberal Alliance, men folkets opbakning har været overvældende, de der har støttet Liberal Alliance ved at hænge valgplakater op på gader og stræder, opfordret folk til at stemme på os, honoreret os med ”likes”, opmuntrende kommentarer på de sociale medier, I skal vide at Liberal Alliance er enormt taknemmelig for opbakningen.
Liberal Alliance er det mest erhvervsvenlige parti i Fredericia, vi er også et af de mest social beviste. Vi er absolut det mest økonomisk ansvarlige.
Ja, det er nemt at sige når man står uden for indflydelse i byrådet. Det vil selvfølgelig ændre sig ved det kommende kommunalvalg. Til da opfordre Jeg både arbejdsmarkedsparter, lokale erhvervsdrivende og sociale enheder i Fredericia til et samarbejde med Liberal Alliance om Fredericia’s fremtid på netop Jeres interessesfære, Fredericia skal ikke være et nyt Klondike hvor budgetter og lokalplaner er udarbejdet af spåkoner og lignende.
Fredericia mangler en samlet fremtidssikret plan for udviklingen på næsten alle områder. I har prøvet med de gamle partier, det er varm luft billig til salg. Gør demokratiet og borgerne i Fredericia til vinderne ved det næste kommunalvalg ved at samarbejde med allerede nu med fremtiden Liberal Alliance.
Poul Rand, Calvinsvej 34, 7000 Fredericia, Lokalformand Liberal Alliance.