Beslutningerne skal meget tættere på borgerne, hvis det står til Venstre i Middelfart. Ikke kun når det kommer til store anlæg, også i det daglige arbejde med den nære velfærd. Samtidig skal det være mere attraktivt at flytte til kommunen, både for borgere og virksomheder.

– Det går godt i Middelfart. Det er den historie og det billede, der bliver fortalt, siger Regitze Tilma, medlem af Middelfart Byråd for Venstre.

– Men der er også udfordringer. Ligesom alle andre har vi mangel på hænder. Men vores fokusområder er hele velfærdsområdet, det er bosætning og erhverv. Der er det med at optimere. Middelfart ligger i et smørhul, som vi skal udnytte. Det skal vi gøre bedre, fortsætter hun.

– Den største udfordringer er klart hænder til vores velfærdsjobs. Så ser jeg, at vi har en udfordring med sårbare unge. Som foreningsleder, jeg er formand for en mindre kultur- og idrætsforening, ser jeg udfordringer på det område. Det behøver ikke være en kommunal opgave, men alligevel, for foreningslivet spiller en stor rolle i samfundet. Vi ser, at vi ikke får børnene igen her efter dorona. Flere og flere af trænerne dukker heller ikke op igen. Der kan vi som kommune blive nødt til at spille en rolle, forklarer Regitze Tilma.

Nærheden og mere frie valg til frontpersonalet

Der skal mere medbestemmelse til borgerne og meget mere inddragelse af de medarbejdere der hver dag arbejder med de konkrete områder. Først foreslår Venstre at gøre brug af frikommuneforsøget til at sætte ældreplejen fri.

– En af Venstres store mærkesager for de næste fire år er involvering af borgerne i hverdagen. Middelfart har været gode til at involvere på de store anlægsopgaver, men ikke så meget på de daglige velfærdsopgaver. Der har vi bud på, hvordan man kan involvere borgerne i hverdagen. Det tænker vi også ind i frikommuneforsøget, men vi ser gerne at det er generelt på hele velfærdsområdet, siger Regitze Tilma.

– Velfærd er ikke noget kommunen giver, men noget vi skaber sammen. Borgerne skal føle sig involveret og lyttet til, og hvor vi politisk styrer gennem værdier og retninger og sætter medarbejderne mere fri. Det betyder også at vi ikke skal lave tjeklister, men sætte værdier og retninger, så beslutningerne kommer tættere på borgerne, forsætter hun.

– For eksempel kunne det være en værdi politisk, der hedder nærhed. Så er det op til det enkelte plejehjem at vurdere, hvad nærhed er for dem. Det kan være, at man synger sammen, at der er tid til at holde i hånd eller andet. Vi giver en lokal frihed til at lægge værdierne ind. Det handler om ledelse lokalt også, at man har friere hænder til at vurdere, hvad virkeligheden er. Det kan godt være nervepirrende for en administration og politikerne. Men det gør, at vi har fokus på de overordnede rammer og dem der har det faglige input bruger det i nærheden af borgerne. Selvom vi nu snakker ældreområdet, så tror jeg godt, vi kan brede det ud til, hvordan det kan fungere på andre området, supplerer Regitze Tilma.

– Vi bliver ofte politisk stillet til ansvar for de små hverdagsting. Men det er vi måske nødt til at slippe. Det kan være udfordrende for os, at vi ikke ved og kan styre alt. Men det tror jeg, vi må acceptere. Der er et politisk ansvar, men vi står ikke ved siden af hver dag. Det handler meget om tillid og frihed. Jeg tror meget på den her involveringsgrad og at man bevarer en hvis grad af frit valg, så meget som muligt, slår Regitze Tilma fast.

Bosætning og erhverv er hinandens forudsætninger

En dagsorden der også fylder meget for Venstre er bosætning – der går hånd i hånd med erhvervsdagsordnen.

– Det hænger meget sammen med bosætning og erhverv. Skal erhvervslivet trives, så skal de have medarbejdere, der bor i nærheden. Så det hænger sammen med, at vi skal have attraktive bosætningsområder, både landområder og et byliv. Det kan være rekreative områder og natur tæt på. Det kan være god velfærd. Det er noget af det der hører under attraktive forhold. Der skal være noget for alle, både dem der vil bo på landet, bo i en landsby og inde midt i byen. Der skal være plads til nyt, men også at passe på det vi allerede har. For det vi har er rigtig godt og det skal vi passe på. Én ting er vores landsbysamfund, vores centerbyer som vi udvikler på. Der er gode arbejdspladser og god bosætning. Det handler om at bygge nyt og vedligeholde det vi allerede har. Det gælder både huse og kvarterer, det gælder også skoler og institutioner og veje. Det skal se ordentligt ud, siger Regitze Tilma og fortsætter:

– Adgang til arbejdskraft er en nøgle. Men det handler også om at der er uddannelse tæt på. Kunne man få ingeniører hertil, eller en klimaingeniør-type. Det kunne også være at en del af SDU kunne være her. Det skal bare være meget virksomhedsorienteret. Vi har også mange internationale medarbejdere. Der kunne være idéer i at kigge på familien. Det kunne være spændende med en international skole. Det tætteste på er lige nu Billund. Hele den grønne omstilling kan vi spille en aktiv rolle i at komme i gang med den – eller bryde grænser. Vi laver lige nu et udvalg for solceller på tagene. Kan vi være med til at bryde nogle af de barrierer, der gør det svært, så tror jeg, vi kan nå meget længere.

Det er ikke kun kommunen, der skal drive erhvervsdagsordenen, men kommunen skal understøtte de initiativer, der er.

– Så er der private initiativer der er ved at lave et iværksætterhus. Det er selvfølgelig et privat initiativ, men jeg tror vi kan gøre meget for at understøtte det. Vi skal gøre os tanker omkring, hvordan vi tænker det her – og om vi kan putte det ind i skolen. Jeg synes, det er ret interessant. Men det kræver, at man ved, hvad hinanden laver, jeg kalder det en masterplan. Vi kan ikke gøre det selv, men det tror jeg, vi kan komme langt med, siger Regitze Tilma.

– Jeg tror, det kan være med til at understøtte processer og tiltag. Alle er startet et sted. Vi skal have noget mere af den energi og det gåpåmod. Jeg tror på, at det smitter. I Middelfart har vi det DNA, at man ikke er større end man kender hinanden – og at man gerne vil hjælpe, lyder det afslutningsvist fra Regitze Tilma.