Tirsdag blev Hannerupløbet i Fredericia afviklet, og den duel, som Venstre havde udfordret til Socialdemokratiet til, endte Venstre med at vinde i sikker stil.
Til den 3×5 km lange stafet stillede Venstre op med Peder Tind, Niels Martin Vind og Pernelle Jensen, der alle er i deres byrådsgruppe. Socialdemokratiet var repræsenteret ved folketingskandidat Jens Jonatan Steen, byrådsmedlem David Gulløv og partimedlem Else Warming.

For de to partier lagde Niels Martin Vind og Jens Jonatan Steen ud. Venstre-politikeren er kendt som en god atlet, og han skuffede ikke. Han løb i tiden 22:23, men også Folketingskandidaten Jens Jonatan havde fart i skoene, da han løb i tiden 22:53.

På de efterfølgende ture blev der større forskel. Pernelle Jensen var næste løber for Venstre, og hun løb den i 26:19, mens det for Else Warmings vedkommende blev til en tid på 29:53. Til at slutte det hele af var det Peder Tind og David Gulløv, der sidder som henholdsvis formand og næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget. Tind løb i tiden 26:22, mens Gulløv løb i 38:16, og dermed endte Peder Tind og co. med at vinde duellen mellem de to politiske partier.